Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler i bund og grund om at sikre, at vi får blandede skoler, at vi møder hinanden på tværs, at vi går i gymnasiet sammen, også uanset at vi måtte have forskellige sociale, kulturelle, etniske baggrunde. Og det er for Socialdemokratiet faktisk ekstremt vigtigt at sige: Ja, de unge mennesker ønsker at gå på et bestemt gymnasium, det er et vigtigt hensyn, men det er også et vigtigt hensyn, at vi fra samfundets side, fra sektorens side sikrer, at der er balance.

Grunden til, at det er så vigtigt, er, at vi kan se, at der faktisk kan skabes rigtig gode gymnasier også med blandede elevsammensætninger, men i den situation, hvor elevsammensætningen, om man så må sige, tipper, så der bliver en meget stor andel af eksempelvis elever med anden etnisk baggrund, giver det en selvforstærkende effekt, og så ender vi i en situation, hvor vi splitter gymnasierne op, sådan at der bliver forskellige gymnasier til forskellige grupper af borgere. Og jeg mener, at det er en kvalitet i sig selv, at man, ud over at man skal blive alment dannet og lære de faglige ting, også skal lære hinanden at kende på tværs af forskellige baggrunde. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man både har et hensyn til den enkeltes ønske om, hvor de gerne vil gå, men også et hensyn til sammenhængskraften, til det, at vi går i skole med hinanden på tværs af forskellige baggrunde.

Jeg og Socialdemokratiet mener, at man fra den tidligere regerings side faktisk undlod at handle på nogle ting, som man skulle have handlet på. Der var lokale fordelingsudvalg, der var steder, hvor der blev lavet en lokal model, som ministeren ikke, om man så må sige, bakkede op eller gav mulighed for at gøre til virkelighed, og det mener jeg i virkeligheden har skubbet nogle gymnasier i den forkerte retning rundtomkring i landet. Vi vil gerne lande et sted, hvor man ved at lave en bedre fordeling, en bedre blanding af eleverne, sikrer, at alle bliver løftet, uanset deres baggrund, og at man møder hinanden på tværs, men indtil vi har den nye løsning, er det selvfølgelig afgørende, og det er det, det her lovforslag handler om, at skolerne ikke bliver presset til en forkert udvikling, og at der så at sige ikke er nogle bevægelser, som kommer ud af kontrol, fordi vi når over en smertetærskel, en grænse. Uanset hvor usynlig den måtte være, findes den jo rigtig mange steder derude, og derfor skal vi sikre, at de lokale fordelingsudvalg kan lave bedre fordelinger end det, der opstår spontant, at de kan tage hensyn til, at vi får blandet gymnasierne, og hvis der er et enkelt gymnasium, der føler sig klemt i den situation, skal man have mulighed for at rejse sagen på regionsniveau, sådan at der er nogle politikere med et overordnet ansvar, som går ind i sagen og sikrer, at der bliver taget et hensyn til helheden.

Så det her handler om at sikre blandede gymnasier, også på en bedre måde end det, vi har set de sidste par år, og det handler om at undgå, at ikke mindst de større byers gymnasier bliver ved med at opleve, som det har været tilfældet de sidste par år, en selvforstærkende effekt mod en større og større polarisering på tværs. Så det skal vi have stoppet, og så skal vi på lidt længere sigt have diskuteret med hinanden, hvordan vi sikrer, at gymnasierne fremadrettet afspejler det samfund, de er en del af, så vi mødes på tværs af sociale, etniske, kulturelle og alle mulige andre baggrunde og lærer hinanden at kende i skolen, ud over at vi bliver dygtige til det rent faglige.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak. Fra Venstres side har vi sådan set al den tid, vi har siddet i regering, forsøgt at lave et opgør med de parallelsamfund, vi desværre ser i det her samfund – derfor ghettopakken, derfor også en lang række af de aftaler, som ordførerens eget parti har været med i. Og det her område er jo et område, som vi støtter op om, også det lovforslag, der ligger nu. Men ordføreren nævner på intet tidspunkt i sin ordførertale det frie skolevalg, og derfor kunne jeg sådan set bare godt tænke mig at vide, om det er, fordi Socialdemokraterne ikke mener, at elevernes eget valg og det frie skolevalg fremadrettet skal være gældende, og om Socialdemokraterne ingen overvejelser har i relation til den balance, der jo er nødt til at være, hvis man også skal tage hensyn til de unges ønsker om uddannelsesvalg. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at spørge ordføreren om, om det er, fordi Socialdemokraterne ikke mener, at det frie skolevalg skal være der fremadrettet?

Ordføreren.

Altså, det er ikke for at være spids, men det synes jeg simpelt hen er en ekstrem stråmand. Jeg sagde faktisk tre – nej, måske kun to – gange i min ordførertale, at der er et hensyn til den unges ønske om at komme på et bestemt gymnasie, og at der er et hensyn til helheden, til sektoren, som er, at vi sikrer en blanding. De to hensyn skal jo vejes op imod hinanden, og hvis man læser det, der står i dagspressen, erkender jeg også, at det i hvert fald virker, som om Venstre var mere opmærksomme på balancen i forhold til helheden og i forhold til den blandede elevsammensætning, end den undervisningsminister, der var, fra Liberal Alliance. Det var det, jeg i virkeligheden sagde, og der har muligvis også været nogle forskellige nuancer.

Men vi mener, at der skal findes en balance mellem, at den unge ønsker at gå på et bestemt gymnasium, og så det, at vi sikrer mod en udvikling, hvor det, om man så må sige, bliver selvforstærkende, når vi får polariseringen og opsplitningen af gymnasierne. Det er den balance, jeg synes vi har forpligtet hinanden på at prøve at finde bedre fremadrettet.

Er der noget opfølgende spørgsmål? Ja, fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Jamen altså, når vi fra Venstres side har været optaget af at bekæmpe parallelsamfund, er det jo, fordi vi også ønsker at sikre, at de børn og unge, der vokser op i nogle bydele, der bestemt ikke altid har en samklang med resten af det danske samfund, også har et frit valg, og at de sådan set også møder det danske samfund og får de samme frihedsmuligheder, som de fleste børn gør – det gælder sådan set også gymnasieeleverne. Men når jeg spørger, er det, fordi det er en afvejning. Lovforslagets bemærkninger siger, at i dag er det ca. 95 pct. af eleverne, der får deres ønsker opfyldt, og derfor synes jeg egentlig også, at det er naturligt at spørge ordføreren, om Socialdemokraterne har en smertegrænse, i relation til hvor mange elever der ikke kan få deres valg?

Ordføreren.

Jeg synes jo, man skal holde fast i, at de unge jo har en ret til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil gå på. Jeg mener, vi har en pligt til at sikre, at for dem, der vælger stx, har vi også nogle gymnasier, som repræsenterer det omgivende samfund, og at vi møder hinanden på tværs. Og ja, der er et hensyn til den enkeltes ønsker, prioriteter, som jo kan handle om rigtig mange ting, men som jo ofte handler om klassekammerater, eller hvor man synes der er det bedste ungdomsmiljø eller et eller andet. Alle de ting er jo helt legitime ønsker fra den unges side. Vi er også bare nødt til, mener vi, at tage et ansvar for helheden, for det, der desværre sker, er, at hvis udviklingen – om man så må sige – går for langt, bliver det en selvforstærkende polariserende effekt, og det mener vi faktisk ikke vi kan være tjent med.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Jeg vil sige tak for en ordførertale, der vakte minder om Radikale Venstre i 1990'erne. Det har jeg ikke tænkt på i lang tid, men tak for at minde mig om det.

Jeg synes faktisk ikke, at vi får svar på det her spørgsmål om frit skolevalg. Altså, hvor står Socialdemokratiet i spørgsmålet om frit skolevalg? Det er jo helt klart, at de problemer, der f.eks. har været i Aarhus med Langkaer Gymnasium, jo handler om frit skolevalg; det handler jo om, at der er nogle unge mennesker, som er bange for at havne i en skolekultur, som de ikke har lyst til at være i.

Så er Socialdemokratiets plan at sætte en stopper for det frie skolevalg i den her afvejning af helheden og den enkeltes ønsker? Er det helheden, der vejer tungest?

Ordføreren.

Nu nævner ordføreren selv Langkaer Gymnasium, som jo også ligger i den by, jeg selv bor i, og Langkaer Gymnasium var for ikke ret mange år siden faktisk et sted – det er stadig væk et godt gymnasie – der blev valgt af mange forskellige grupper i Aarhus, fordi det faktisk havde en mangfoldighed, men også var et gymnasie, der tilbød mange forskellige ting. Og der var ikke nogen selvforstærkende polarisering på det tidspunkt.

Det er noget, der er kommet ad åre, og det er bl.a. kommet, fordi vi ikke accepterede, eller fordi den tidligere minister fra spørgerens parti ikke accepterede de ønsker, man faktisk havde i fordelingsudvalget i Østjylland, om, hvordan man kunne indrette det mere hensigtsmæssigt. Der sagde ministeren: Det eneste, der tæller, er de unges frie valg.

Jeg mener faktisk, at det har betydet, at vi har set en selvforstærkende effekt på eksempelvis Langkaer Gymnasium, som har gjort, at det er kommet ud af balance, og det er uhensigtsmæssigt. Og nej, vi skal ikke afskaffe det frie valg, men vi skal selvfølgelig også sikre hensynet til helheden.

Spørgeren.

Nu kommer vi jo næsten lige fra en valgkamp, hvor ministeren fra mit eget parti var med til at træffe nogle upopulære beslutninger ude på gymnasierne, og det var virkelig op ad bakke at føre valgkamp på baggrund af sådan nogle upopulære beslutninger. Jeg tror bare, at hvis Socialdemokratiet bidrager til at afskaffe det frie skolevalg, vil det være en upopulær beslutning, der siger sparto til alt, hvad man nogen sinde har hørt om af upopulære beslutninger. Så er det den vej, vi skal, eller hvad går løsningerne ud på?

Altså, det konkrete lovforslag, vi diskuterer, giver jo en mulighed for, at man lokalt laver bedre løsninger, altså at man bliver enige i fordelingsudvalget. Mig bekendt har de løsninger, man hidtil har foreslået i de lokale fordelingsudvalg, jo ikke ført til, at de unge mennesker føler, at de ingen indflydelse har på deres skolevalg eller deres fremtid. Derfor synes jeg også, at det, at man har et fordelingsudvalg, overdramatiseres. Det er en diskussion om, hvordan vi sikrer, at vi faktisk har gymnasier, som er i balance, og at der ikke er nogen gymnasier, som helt systematisk bliver søgt og derfor også kan, om man så må sige, slå den økonomiske bund under andre gymnasier væk i løbet af et skoleår eller andre ting. Undskyld, nu siger formanden, at det bliver for langstrakt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Joel og går videre i ordførerrækken til fru Ellen Trane Nørby fra Venstre.

Tak for det, fru formand. Venstre støtter lovforslaget, og vi er også en del af den aftale, som lovforslaget udspringer af, og som vi lavede den 3. oktober. Og den ligger jo egentlig i tråd med det ekspertudvalg, som den tidligere regering nedsatte i starten af året, og som netop fik til opgave at kigge på de polariseringer eller, kan man sige, de problemstillinger, som vi står over for på det gymnasiale område, men også på andre af vores ungdomsuddannelsesområder. Det gælder også de såkaldte ghettogymnasier, hvor vi desværre på en række institutioner har haft en sammenklumpning af elever, som har været med til på mange måder, både kulturelt, socialt, fagligt og også pædagogisk, at sætte de institutioner i en meget udfordret situation og sådan set også umuliggjort, at de unge mennesker, der går på institutionen, møder det brede samfund, som Danmark er. Og der har vi en forpligtelse.

Den anden del, som ekspertudvalget fik til opgave at kigge på, er vores problematik omkring det faldende børnetal, særlig i nogle af yderområderne. Og derfor er den her diskussion jo todelt: Den handler både om de problemstillinger, der er omkring koncentrationen i forhold til nogle institutioner, men den handler sådan set også om, at vi har nogle institutioner, som grundlæggende har et optageområde, som ikke bliver mindre rent geografisk, men mindre i forhold til antallet af elever. Og vi bliver nødt til at få løst begge problemstillinger uden at knægte det frie skolevalg og uden at knægte det hensyn, der selvfølgelig også skal være til de unges ret til at vælge den uddannelse, der er rigtig for dem. Derfor er det her for Venstre en afvejning af, hvordan vi løser helt konkrete problemer, som desværre nogle steder er for store, men også sikrer, at vi fortsat har et frit skolevalg i Danmark.

Det her lovforslag er jo ikke den endelige løsning på de problemer, vi står over for – på ingen måde. Det er nok også derfor, at vi har lavet en aftale, som kun – og med en solnedgangsklausul – kommer til at gælde i 1 år, men vi har behov for at finde reelle løsninger, både på problemstillingen omkring vores små institutioner, vores yderområdeinstitutioner, men også på problemerne omkring de såkaldte ghettogymnasier i en række af byområderne. Og det handler sådan set også om at sikre, at der er muskler nok, både i de lokale elevfordelingsudvalg – det ændrer vi jo ikke ved på det her område – men jo sådan set også i forhold til den måde, man generelt kan være med til at organisere det samlede ungdomsuddannelsesmiljø på.

Derfor kommer vi både til at bakke det her lovforslag op, men også til at engagere os aktivt i den diskussion, vi kommer til at få, når ekspertudvalget kommer med deres anbefalinger til os i relation til reelt set at få løst de problemstillinger, der er på en række af vores ungdomsuddannelser landet over.

Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at det, når Socialdemokraternes ordfører heroppefra siger, at der ikke har været taget initiativer de seneste år, jo ikke er rigtigt. Altså, det fremgår af lovforslagets bemærkninger – og det skal jeg jo ikke stå og læse op, for det går jeg ud fra ordføreren har læst – at den tidligere minister sådan set både i skoleåret 2017-18, i skoleåret 2018-19 og i skoleåret 2019-20 gav dispensation i relation til Fordelingsudvalg ØST i Aarhus. Det har jo ikke i sig selv løst problemerne, og det har fusionen ind i Aarhus Tech heller ikke. Så uagtet at der er taget initiativer, er vi jo ikke i mål endnu.

Men jeg tror også bare, det er vigtigt, at man, når vi tager den her diskussion, både vedkender sig behovet for at se på den problemstilling, der knytter sig til yderområderne, og den problemstilling, der knytter sig til de meget problematiske koncentrationer, der er på nogle gymnasier, og som har skabt nogle fagligt udfordrede miljøer, og så også det forhold, at vi er nødt til at holde fast i, at hvis den enkelte unge skal kunne vælge, og at vi dermed bevarer det frie skolevalg, så er der nogle hensyn, der er nødt til at gå hånd i hånd. Og det vil vi bestræbe os på bliver sikret, ikke bare med det lovforslag, som vi behandler nu, men sådan set også i den løsning, som vi ønsker at være en del af vi som Folketing forhandler på plads i det kommende år, så vi reelt set får taget hånd om de problemer, der ligger på uddannelsesområdet, når det handler om en skæv fordeling af elever.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Joel.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at Venstre støtter op om det her og i øvrigt går aktivt ind i diskussionen. Jeg har ikke sagt, at der ikke blev taget initiativer – jeg har sagt, at jeg ikke var enig i, at man tog initiativer nok til faktisk at få hold om det her. Jeg har jo sagt, at jeg er enig i, at der er et hensyn at tage. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstre: Er sandheden ikke, at der også er begrænsninger på det frie valg i dag, fordi der jo er nogle gymnasier, der er umulige at komme ind på? Eller sagt på en anden måde: Mener Venstre faktisk, at man i dag kan vælge, præcis hvilket gymnasium man gerne vil ind på, hvis man vil på Rysensteen eller et af de andre gymnasier, der har stor søgning?

Ordføreren.

Nej, der er begrænsninger. Det var sådan set også derfor, jeg spurgte Socialdemokraternes ordfører, hvor der gik en smertegrænse, hvis der overhovedet var en smertegrænse for Socialdemokraterne. Det fremgår af lovforslaget, at det i dag er cirka 95 pct., der får efterkommet deres ønsker. Det betyder jo, at der er 5 pct., der ikke gør. Vi ved, at der er nogle gymnasier, der er meget populære, og som hvert år afviser ansøgere, og vi ved også, at der er nogle institutioner, der bestemt ikke er søgte. Jeg tror ikke, at man får løst det her problem ved sådan ligesom at pege ud, hvad der er populært, og hvad der ikke er populært. Jeg tror sådan set, at vi får løst den problemstilling, der er omkring fordelingen af elever, ved også at træde et skridt tilbage og komme mere til bunds i de problemstillinger, der knytter sig til det, og som også kommer til at kræve nogle andre redskaber end dem, vi har i redskabsskuffen i dag. Det var sådan set derfor, den tidligere regering nedsatte ekspertudvalget – det var i erkendelse af, at vi hidtil ikke havde oplevet, at der var nogen, der havde den gyldne løsning på det her.

Men det er, og det vil altid være en afvejning mellem at sikre, at vi har et frit skolevalg, og så de øvrige hensyn, der både handler om at undgå parallelsamfund i Danmark og handler om at undgå institutioner, som fagligt og socialt og kulturelt grundlæggende ikke afspejler det danske samfund.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

I den situation er det jo faktisk lidt svært at høre forskel på det, som Venstres ordfører siger, og det, som jeg selv fremførte, for jeg er meget enig. Når vi ikke har fremlagt den endelige model nu her, er det jo, fordi vi også mener, at det faktisk kræver et spadestik dybere, før vi kommer i mål. Og det er jo derfor, at vi nu fremsætter et lovforslag, som – om man så må sige – er en midlertidig løsning, hvor man lytter til, hvad vi har af muligheder lokalt, men også tager de hensyn, at hvis der er nogle gymnasier, der bliver klemt i den nuværende model, så skal de have en mulighed for at appellere det og sikre, at deres bekymring bliver hørt af et politisk niveau. Og det er det, som lovforslaget i dag handler om, indtil vi har den nye løsning på plads.

Ordføreren.

Derfor støtter Venstre også lovforslaget, og vi har også været en del af den politiske aftale, der er bag lovforslaget. Det var også vigtigt for Venstre i de forhandlinger, at vi ikke bare skubber problemerne rundt, for man kan meget let lave en løsning, hvor man egentlig bare forstørrer det her problem, og i stedet for at det er én institution, der er et problem, kan man så gøre fem institutioner udfordrede. Og derfor er der en balance i det her, og der er også et ansvar for, at vi inden sommerferien næste år – som mange af høringssvarene også peger på – får fundet en reel langsigtet løsning på, hvordan vi skaber fagligt, socialt, kulturelt stærke institutioner over hele landet, både i forhold til yderområdeproblematikken og de sammenklumpningsproblematikker, der særlig ligger i nogle af byområderne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Venstres ordfører og går videre i ordførerrækken til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget her. Det er bl.a. os, der har skubbet på for, at det kun skulle være en 1-årig løsning, for det er ikke den rigtige løsning. En rigtig løsning kan ikke bestå af så snæver en løsning, for der skal mere til. Og vi er oppe imod nogle store problemer, mener jeg, på lang sigt i gymnasiesektoren, som skyldes en forfejlet udlændingepolitik, som gør, at det kan være meget svært at skabe nogle institutioner, hvor man har en tilstrækkelig blandet elevsammensætning i gymnasiet. Vi har også landdistriktsudfordringerne, som gør, at det er svært at fastholde gymnasier i nogle områder. Problemerne på de to områder mener vi man bedst løser på en anden måde end ved det her med bare at fastsætte regler om teknikken i elevfordelingen og i fordelingsudvalgene og i regionernes mulighed for at skride ind.

Der skal mere til, og det er det, vi ser frem til at være med til, altså at skabe en løsning på det område, og vi har jo flere gange foreslået, at man skulle se på distriktsmodellen, fordi den forhåbentlig ville kunne begrænse elevernes frie valg. Nu har der jo allerede udspillet sig en debat om det, men det mener vi kan være en glimrende måde at skabe opbakning til nogle institutioner, som man på forhånd selvfølgelig har sikret sig kvalitativt er i orden, på, for der er jo ingen grund til, at elever skal tage institutioner, som ligger meget langt væk, hvis der er institutioner i nærheden, som opfylder de samme faglige krav. Eleverne ved ikke altid, hvad der er til deres eget bedste, og hvis vi ved at begrænse valget mellem to stort set ens institutioner for eleverne, hvor de faktisk kan få den samme uddannelse, kan få institutioner, der ellers er truet, til at overleve, så mener jeg bestemt, at vi bør gøre det.

Men der er ikke nogen ting, der er færdige på nuværende tidspunkt, for der sidder en ekspertgruppe og graver løsningsmulighederne igennem, og vi ser meget frem til, hvad der kommer ud af det, og vi ser meget frem til at blive inddraget i forhandlingerne, hvor vi vil bidrage med vores betragtninger. Men vi vil samtidig også understrege, at man skal lade være med at have en eller anden forventning om, at forandringer af, hvordan man laver gymnasiestrukturerne i Danmark, kan løse integrationsproblemerne og parallelsamfundsproblemerne eller landdistriktsproblemerne, for det kan de ikke, men vi kan i hvert fald være med til at sikre, at vi kan fastholde et fintmasket net af gymnasieinstitutioner over hele landet, og det mener jeg er meget væsentligt.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er Radikale Venstres ordfører, fru Anne Sophie Callesen.

Tak for det. I Danmark skal vi leve sammen og ikke hver for sig. Vi skal lære af hinanden, og vi skal lære sammen med hinanden. Der skal være gode muligheder for at kunne gå på gymnasiet i hele landet, så afstand ikke bliver en hindring for at komme i gang med at gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis man bor uden for de større byer. Derfor bakker vi i Radikale Venstre op om en midlertidig løsning, hvor vi giver fordelingsudvalgene mulighed for at fordele gymnasieelever efter lokale regler til næste års optag. Det kan forhåbentlig betyde, at problemerne med fordeling af elever nogle steder kan blive lidt mindre til næste år. Samtidig er det vigtigt for os i Radikale Venstre, at det her lovforslag kun bliver første skridt på vejen mod for alvor at tage politisk ansvar for de problemer med fordelingen af elever, som eksisterer rigtig mange steder.

På mange gymnasier er der stor frustration blandt lærere, rektorer og elever, fordi gymnasierne kæmper om de samme elever, som der samtidig bliver færre af i de kommende år. Så problemet er presserende, og hvis vi ikke handler, vil det betyde, at gymnasier må dreje nøglen om både omkring de større byer og på landet. Vi har haft skyklapper på alt for længe. Vi har troet, at hvis vi lukker øjnene, løser problemerne sig af sig selv, men vi er nødt til at se dem i øjnene og tage det politiske ansvar for gymnasierne på os.

Jeg besøgte for nogle uger siden Høje Taastrup Gymnasium, som jo er et gymnasium med en stor andel af tosprogede elever og også et gymnasium, som kæmper med at tiltrække elever nok. De har råbt om hjælp i lang tid, og de er ved at være utålmodige. Det forstår jeg godt, for alt for længe har vi ikke været gode nok til at lytte. Men nu er det tid til, at vi tager deres bekymringer alvorligt. Derfor må den her midlertidige løsning ikke blive en sovepude, men en anledning til at få afprøvet, hvordan vi bedst muligt løser problemerne. Vi skal have fundet en langvarig løsning til optaget i 2021. Det har vi forpligtet os til, og det er vigtigt, for gymnasierne har ikke råd til at vente længere.

Det er også vigtigt for os i Radikale Venstre, at løsningen ikke bliver en model, hvor det kun er de tosprogede elever, der bliver fordelt ud fra nogle andre regler end dem, vi har for de andre lever, for det er ikke et problem, at flere nydanskere tager en gymnasieuddannelse. Men vi skal finde en model, der sikrer, at eleverne bliver fordelt på en måde, hvor man møder hinanden på kryds og tværs.

Store problemer kræver store løsninger. Det kræver, at vi finder en løsning, der tager fat ved roden af problemet, og det kræver, at vi tænker det nuværende system forfra. Vi skal skabe en løsning, der både løser den skæve elevfordeling og etniske polarisering i storbyerne, og som også sikrer, at der er gymnasier i de egne af landet, hvor der er længere mellem husene. Det er til gavn for både den enkelte elev og for samfundet som helhed, at vi har uddannelser i hele landet, og at vi lærer og lever sammen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Radikale Venstres ordfører. Jeg kan ikke lige få øje på ordføreren for Socialistisk Folkeparti, så vi går videre i ordførerrækken til Enhedslistens ordfører, hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Det er trukket urimeligt i langdrag med at finde en løsning på, hvordan vi sikrer en bedre elevfordeling på landets gymnasier. Vi har, ikke mindst i og omkring hovedstaden og andre store byer, set, hvordan der er foregået en tiltagende social og etnisk skævdeling af eleverne gymnasierne imellem og sket en udhuling af elevgrundlaget på flere gymnasier. Vi har tilsvarende set en bevægelse ude i landet, hvor unge studerende i stigende grad har fravalgt mindre gymnasier i deres nærområde til fordel for større gymnasier længere væk. Så også her er der sket en undergravning af elevgrundlaget, der har bidraget til, at flere mindre gymnasier gennem flere år har oplevet at have en lukningstrussel hængende over hovedet.

Vi skylder de almene gymnasier, at der snart kommer en løsning på elevfordelingen. Vi havde i Enhedslisten meget gerne set en permanent løsning nu – en løsning, der efter vores opfattelse bør inddrage de erhvervsgymnasiale uddannelser, sådan som vi også foreslog det sidste efterår med vores beslutningsforslag om at indføre gymnasiedistrikter. Men løsninger på det her område kræver åbenbart usædvanlig lang forberedelsestid, og vi har derfor været med til at indgå en aftale om forslaget her, der giver bedre mulighed for at finde midlertidige lokale løsninger – i første omgang i fordelingsudvalgene, og hvis eventuelle uenigheder om fordeling ikke kan løses der, så ved at give det enkelte gymnasium mulighed for at inddrage regionerne, hvor regionsrådet i sidste ende vil have kompetencen til at træffe beslutning om fordelingen.

Vi håber, at forslaget her vil bane vej for de bedst mulige midlertidige løsninger, men det kan ikke understreges nok, at vi anser det for utrolig vigtigt, at der så hurtigt som muligt bliver fundet en permanent løsning på elevfordelingsreglerne, der altså efter vores opfattelse ikke bare skal omfatte de almene gymnasier, men også de erhvervsgymnasiale uddannelser. Men med de bemærkninger kan vi støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, fru Ellen Trane Nørby har en kort bemærkning – undskyld, jeg kunne ikke se det på min skærm.

Tak. Jeg ved ikke, om jeg tør, for nu kunne jeg under det tidligere forslag forstå, at ordføreren egentlig ikke var ordfører på det, men nu vover jeg det alligevel, og så må ordføreren jo afvise det, hvis det er.

Enhedslisten har tidligere været sådan meget principiel, med hensyn til at man ikke kunne acceptere hele den der diskussion om udenlandsk baggrund som et fordelingskriterium. Men der er jo ingen tvivl om, at vi skal leve op til vores internationale forpligtigelser. Jeg vil egentlig bare høre, om Enhedslisten har bevæget sig på det punkt, for hvis man kigger på de problemstillinger, der er, er der jo ingen tvivl om, at en del af de problemer, som vi har, i høj grad handler om, hvilken kulturel baggrund man har i relation til, at det er svært at spejle et dansk samfund, hvis man grundlæggende ikke møder særlig mange andre, der tilsvarende har Danmark inde under huden. Derfor er det bare mit spørgsmål.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan jo bekræfte, at jeg endnu en gang må beklage, at jeg ikke er ordfører på området, men det vil ikke afholde mig fra at have nogle holdninger til det. Og så vil jeg sige, at det jo er meget passende i den her debat næsten at føle sig hensat til en skoleklasse, hvor man ivrigt sidder og vifter med fingeren for at kunne få lov til at få ordet.

Men det, vi er optaget af i Enhedslisten, er jo, som jeg nævnte i talen, at vi kunne lave nogle gymnasiedistrikter, hvor man kan sige, at der sker en naturlig fordeling, med hensyn til hvilke gymnasier man skulle gå på. Og så er det, der i øvrigt er vores vigtigste andragende i forhold til det her, jo at sikre, at vi har nogle gode gymnasier, som er i stand til at kunne rumme den mangfoldighed, der også afspejles i lokalområdet. Det gør vi jo bl.a. ved at sikre, at vi har gode gymnasier med god tid til eleverne, med nogle ordentlige normeringer, og sikre, at der er en ordentlig forberedelsestid for gymnasielærerne.

Så det handler jo i høj grad om at skabe nogle ordentlige rammer for de gymnasier og så derigennem også kunne sikre, at der bliver en tilstrækkelig mangfoldighed, både geografisk, kulturelt og socialt.

Spørgeren.

Jamen jeg hørte godt delen om distriktsmodeller, og jeg vil heller ikke på nogen måde afvise, at en distriktsmodel kan ende med at være der, hvor vi er. Nu afventer vi fra Venstres side ekspertudvalgets anbefalinger til at starte med, men vi har ikke lukket nogen døre. Men jeg har bare tidligere hørt, at Enhedslisten reelt set havde lukket den dør, der handlede om, at man kunne tage diskussionen omkring udenlandsk baggrund, herkomst, kulturel baggrund som et fordelingskriterium, fordi det var Enhedslisten sådan grundlæggende principielt imod.

Derfor er mit spørgsmål, om den dør stadig væk er lukket fra Enhedslistens side, når vi skal ind i de her endelige forhandlinger om en forhåbentlig fremadrettet model.

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis det handler om spørgsmål om at lave etniske kvoter i forhold til optaget, er det jo ikke noget, vi støtter i Enhedslisten. Som jeg sagde tidligere, handler det jo primært om, at vi sikrer nogle gymnasier med gode forhold, og hvor der kan være mulighed for netop at kunne rumme den mangfoldighed, der er brug for, både geografisk, kulturelt og socialt. Det er det, der vil være vores hovedandragende i forhold til det spørgsmål her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ham. Vi går videre i ordførerrækken til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Per Larsen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at tilkendegive, at det ikke er mit eget område.

Den 3. oktober indgik Det Konservative Folkeparti en aftale i et bredt forlig med regeringen, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Det grundlæggende argument for lovforslaget er, at en meget skæv fordeling af unge danskere af anden etnisk herkomst på gymnasierne er uheldig af fagligt, pædagogisk og socialt hensyn. Hensynet er så stærkt, at man vil løse det ved at lave fordelingsregler.

Vi er positivt stemt over for, at problemer løses lokalt af dem, som har mest indsigt i både problemet og mulige løsninger. Argumentet imod kan både være bekymringer om direkte eller indirekte at fordele efter etnicitet på en måde, der er uforenelig med forbuddet mod diskrimination, og at flere elever ikke længere kan komme ind på det gymnasium, som de ønsker. Der er selvfølgelig en række opmærksomhedspunkter.

Loven og løsningerne er midlertidigt begrænsede til 1 år, fordi et ekspertudvalg skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan lave mere permanente fordelingsregler. Den solnedgangsklausul finder vi er en styrke.

Så er der diskussionen om, hvorvidt elevfordelingen kun skal gælde stx. Nogle aktører frygter, at det vil skubbe elever over på erhvervsgymnasierne, hvis de ikke kan komme ind på det ønskede stx-gymnasium. Samtidig er der det hensyn at tage, at unge ikke skal tvinges over på en anden gymnasieuddannelse end den, de ønsker.

Der er også diskussionen om, hvorvidt der skal være enstemmighed i lokaludvalget. Nogle frygter, at det vil betyde, at mange sager skal behandles i regionerne. Omvendt kan et kvalificeret flertal mase regler ned over gymnasierne imod deres vilje.

Der er også diskussionen om, hvorvidt 1 uges tidsfrist i lokaludvalgene er nok til at fastsætte lokale regler. Danske Gymnasier vil have 4 uger.

Der også diskussionen om retssikkerhed, for lokaludvalget kan jo lave forskellige regler.

Men grundlæggende synes vi, det er et godt forslag, som må afprøves.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til De Konservatives ordfører og går videre til fru Mira Issa Bloch fra Alternativet.

Tak for ordet. Alternativet støtter, at en ekspertgruppe skal kigge nærmere på fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser og finde nye løsninger. Det er vigtigt, hvis vi rent faktisk skal løse de udfordringer, der er med koncentrationen af tosprogede elever og med udkantsproblemstillinger.

I Alternativet er vi generelt glade for mangfoldighed og ser det derfor som meget vigtigt, at vores gymnasier er mangfoldigt sammensat. Vi ser det som afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet, så vores skoler skal selvfølgelig afspejle befolkningssammensætningen. De unge mennesker får større indsigt i samfundet ved at møde elever med andre baggrunde og sociale vilkår på kryds og på tværs. Vi ser rigtig meget frem til, at den her rapport bliver færdig og vi så sammen skal drøfte, hvordan det konkret skal udmøntes. Tak.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Med det her lovforslag ønsker aftalepartierne, dvs. alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, at lade lokale udvalg tvangsfordele elever. Det er altså et rigtig stort skridt væk fra det frie skolevalg, som flere af ordførerne også har været inde på. Man ønsker simpelt hen at give mulighed for, at uintegrerbare udlændinge og generelt uopdragne og gymnasieuegnede indvandrerdrenge tvangsfordeles ud på velfungerende gymnasier med dygtige danske elever. Det er trist, at det sker.

Udlændingeproblemerne er massive i vores land. Det er politikernes skyld. Det er ikke rimeligt, at danske gymnasieelever skal betale prisen for det. Derfor skal de selvfølgelig ikke udsættes for de udlændinge, der skaber problemerne. Danske gymnasieelever skal selvfølgelig fortsat have mulighed for at vælge de tungt belastede gymnasier fra. Det ligger i det frie valg, at man kan vælge til og man kan vælge fra. Igen ser vi et eksempel på, at politikerne sender problemerne videre til børnene. Man vil lade børnene betale prisen for sit eget svigt.

Ved at fordele problemerne ud på flere gymnasier skaber man ikke løsninger; man skaber flere problemer. Man belaster de velfungerende gymnasier og de velfungerende elever, og det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om. Nye Borgerlige står fast på, at udlændingepolitikken skal løses fra bunden, og at danske gymnasieelever skal have et reelt frit valg til at vælge og fravælge gymnasier. Derfor støtter vi selvfølgelig ikke det her lovforslag, og jeg må sige, at det også undrer mig, at Dansk Folkeparti støtter det. Tak.

Der er par korte bemærkninger, og den første er til hr. Jens Joel.

Tak for det. I lighed med det, jeg spurgte Venstres ordfører om, så er der jo begrænsninger, med hensyn til hvad man kan vælge af frit valg. Men jeg vil egentlig starte et andet sted. Synes Nye Borgerlige, at det er hensigtsmæssigt, at man har gymnasier, hvor stort set hele elevgruppen har anden etnisk baggrund, når vi ellers i alle mulige andre sammenhænge forsøger på at undgå parallelsamfund?

Så vil jeg bare – og det har jo noget at gøre med tonen i det her – advare imod, at man betragter det her, som om nogle gymnasieelever er et problem. Altså, set med mine øjne er det jo ikke de unge mennesker, der er et problem. Det er det, at vi ikke har blandede grupper. Man kommer ikke ind på gymnasiet, og man skal ikke ind på gymnasiet, hvis man ikke er egnet til at gå i gymnasiet, og derfor handler det her jo ikke om at fordele folk, der ikke skulle have været på gymnasiet, men om at sikre, at alle gymnasierne afspejler lokalsamfundet og ikke samler bestemte grupper på bestemte gymnasier.

Ordføreren.

Der var rigtig mange spørgsmål, og jeg skal prøve at se, om jeg kan nå at få svaret på det hele. Jeg vil altså klart foretrække, og det vil vi i Nye Borgerlige klart foretrække, at der er gymnasier, hvor man som dansk gymnasieelev aktivt kan fravælge et gymnasium, hvis man kan se, at det har en sammensætning, som man ikke ønsker at være en del af. Så ja, det er klart at foretrække, og problemerne skal altså ikke løses her; de skal løses fra bunden. Man har ført en udlændingepolitik i alt for mange år, hvor der er kommet alt for mange til, som ikke køber ind på danske værdier osv., og det er jo det, vi kan se ude på de her indvandrertunge gymnasier. Det skal man som dansk gymnasieelev – og i øvrigt også ens forældre – selvfølgelig have mulighed for at vælge fra. Så det vil vi klart foretrække.

Det er jo også et spørgsmål om at sige: Jeg vil meget gerne på et tidspunkt tage en debat med ordføreren omkring det her med egnethedskriteriet til gymnasiet, fordi det er klart og tydeligt, at man stadig væk har en for lav barre i forhold til egnethed i gymnasiet. Så jo, det er også en del af det, at der er nogle, der simpelt hen ikke er egnet og simpelt hen ikke burde være på de her gymnasier.

Jeg synes så stadig væk, at det er vigtigt at pointere, at det altså ikke er børnene, der skal løse de problemer, som de politikere herinde igennem alt for mange år har skabt for dem.

Tak. Spørgeren.

Det er jo indiskutabelt, at man skal være egnet til at komme i gymnasiet for at komme gymnasiet. Jeg har svært ved at se, hvordan etnicitet skulle være afgørende for, om man er egnet til at gå i gymnasiet. Så ordføreren må jo så diskutere med sig selv og sit parti, om man synes, det er et kriterie, som diskvalificerer en til at være egnet i forhold til gymnasiet. Men jeg skal lige forstå det rigtigt: Nye Borgerlige mener faktisk, at der er parallelsamfundsproblemer, og at det ville være godt, hvis de så bliver holdt for sig selv på bestemte skoler, som så kan stemple ud af samfundet. Er det sådan, man skal forstå ordførere, eller hvordan skal man forstå diskussionen om, at det er godt at samle alle med anden etnisk baggrund på et gymnasie?

Ordføreren.

Jamen det er sådan set rimelig rigtigt forstået. Det handler sådan set om, at det er fint, at der er en sammensætning, for så ved man som dansk elev, at det her er et gymnasium, man kan fravælge, sådan at man ikke bliver påduttet det. For jeg kan garantere ordføreren for, og nu har jeg selv været inden for undervisningssektoren i rigtig mange år, at det andet altså ikke nytter noget. Det er en utopi at tro, at bare fordi man tvangsfordeler problemerne rundtomkring på velfungerende gymnasier, udmønter det sig heller ikke i, at der kommer problemer på de velfungerende gymnasier. Så det er klart at foretrække, at der er nogle gymnasier, hvor der er en sammensætning, der gør, at man som dansk gymnasieelev kan sige: Det ønsker jeg ikke at være en del af. Så ja, det er rigtigt forstået.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Marie Krarup.

Tak. Jeg kunne forstå, at ordføreren sad og sov lidt under min ordførertale, og det kan jeg ikke fortænke ordføreren i, for det her er også en lang og kedelig debat, men det undgik åbenbart ordførerens opmærksomhed, hvorfor det er, at Dansk Folkeparti stemmer for det her forslag. Det gør vi jo, fordi der er to problematikker: Der er parallelsamfundsproblematikken, og så er der udkantsproblematikken, og udkantsproblematikken har jo ikke noget med etnicitet at gøre – den har noget at gøre med, at der er færre institutioner, men at de unge konsekvent vælger de store institutioner, selv om det ikke nødvendigvis er den bedste løsning.

Det er vi nødt til at tage hånd om, og det skal løses på en eller anden måde, og det er derfor, vi ønsker at bruge det her middel som et midlertidigt middel og så på længere sigt finde en bedre løsning, som kan hjælpe på det her problem, men som også kan være med til at mildne nogle af de andre problemer, som man selvfølgelig ikke bare kan overse, og som man også er nødt til at tage hånd om.

Tak. Ordføreren.

Jeg kan berolige ordføreren med, at jeg på ingen måde sov, da hun holdt sin tale. Jeg bemærkede også, at ordføreren nævnte det her med distriktsgrænser i forhold til gymnasierne, og det bakker Nye Borgerlige heller ikke på nogen som helst måde op om. Det her handler om det frie valg, og det handler om det, at man som gymnasieelev kan vælge gymnasier til eller fra.

Det, der sådan set er ret essentielt for os i Nye Borgerlige, er netop det frie valg, og det er altså også, at man har mulighed for at vælge indvandrertunge gymnasier fra. Vi tror ikke på den her distriktsmodel, og den tror jeg for at være helt ærlig heller ikke på, når det gælder folkeskoleområdet. Vi kan jo se klart og tydeligt, at der igennem rigtig mange år netop er blevet udviklet en model, der gør, at man heller ikke på folkeskoleområdet har det frie valg, som man egentlig burde have, og der har vi jo også en helt anden indstilling, end Dansk Folkeparti har på det område.

Så nej, jeg forstår stadig væk ikke, hvordan Dansk Folkeparti kan argumentere for at stemme for et lovforslag, som går ud på at fordele de her indvandrerbørn ud på velfungerende gymnasier. Det kan jeg ikke forstå.

Tak. Jeg skal lige høre, om spørgeren ønsker en anden bemærkning. Det gør hun. Værsgo

Jeg kan selvfølgelig heller ikke tvinge ordføreren til at forstå en argumentation, der nu ellers, synes jeg, er rimelig let forståelig. Hvis vi ønsker, at der skal blive ved med at være mange ungdomsuddannelser i landet på lang sigt, er vi nødt til at gøre noget, for det frie valg ødelægger gymnasiestrukturen, samtidig med at vi har taxameterstrukturen, så vi er nødt til at gøre noget ved taxametersystemet, og vi er nødt til at gøre noget ved det frie valg. Det kan man på lang sigt ret nemt gøre, og derfor er det uansvarligt at lade være. Og det drejer sig jo selvfølgelig ikke om, som ordføreren siger, at tage håbløse unge og sende dem ud på gode gymnasier. Det er ikke det, det drejer sig om.

Ordføreren.

Jo, det er faktisk essensen af det her lovforslag. Men jeg glæder mig over, at fru Marie Krarup gerne vil bidrage til, at vi får løst problemerne på udlændingeområdet fra bunden i stedet for at blive ved med at lave lappeløsninger. Det er sådan set det, vi i Nye Borgerlige rigtig gerne vil. Vi går ikke ind for lappeløsninger, heller ikke som dem, vi har set i forbindelse med ghettopakken, hvor man begynder at rive boliger ned og tvangsfordele de mennesker, der bor i dem, i stedet for at løse problemerne fra bunden, og vi går selvfølgelig heller ikke ind for dem på gymnasieområdet.

Så hvis Dansk Folkeparti vil melde sig på banen med hensyn til at få løst udlændingeproblemerne fra bunden sammen med Nye Borgerlige, så hilser vi det hjertelig velkommen.

Den næste korte bemærkning er fra fru Ellen Trane Nørby.

Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren om noget. Ordføreren nævner jo overhovedet ikke den problemstilling, der handler om landdistriktsinstitutionerne og de mindre institutioner. Ordføreren bliver bare ved med at nævne det frie valg. Men vi har jo at gøre med en lang række institutioner i Danmark, som sådan set hverken er dårlige eller præget af en stor etnisk sammenklumpning, men grundlæggende ligger i et område, der tidligere var børnetungt og ikke er det længere. Og det her lovforslag handler jo lige så meget om at sikre, at de kan klage til et regionsråd, hvis Tørring Gymnasium eller Morsø Gymnasium lige pludselig oplever, at man skruer elevoptaget op i Vejle eller i Skive og Viborg, og at man på den måde egentlig ikke sikrer, at der så for resten af eleverne, der bor på Mors eller bor i Tørringområdet eller Uldumområdet, er et frit skolevalg. Det er jo den balance, altså balancen mellem det frie skolevalg for de få og det frie skolevalg for de mange.

Derfor vil jeg bare høre Nye Borgerliges ordfører, om Nye Borgerliges ordfører ikke kan sige, hvad partiet mener om den del af lovforslaget, for det er jo en lige så væsentlig del af det her lovforslag som den del, der handler om de såkaldte ghettogymnasier.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg synes da, at det er en rigtig vigtig debat at tage omkring de her udkantsgymnasier, som ordføreren også nævner. Jeg må bare konstatere, at man i det her lovforslag har meget med, at man netop på et langt stræk går hen imod ikke at ønske et frit valg og også det at fravælge. Altså, i Nye Borgerlige går vi meget ind for det frie valg. Vi går ind for, at man kan tilvælge et gymnasie, hvis det er det, man ønsker. Vi går også ind for, at man kan fravælge det. Og vi mener sådan set ikke, at vi på nogen måde kan bakke op om nogen af de her måder, man ønsker at indsnævre danske gymnasieelevers mulighed for at vælge frit på. Jeg ved godt, at Venstre også igennem alle årene har ført en socialdemokratisk uddannelsespolitik, hvor man netop går hen imod, at det bliver mere og mere indsnævret. Det kan vi bare ikke bakke op om i Nye Borgerlige. Men vi tager meget gerne debatten om, hvordan vi sikrer vores udkantsområder. Men det er nogle helt andre tiltag, der skal til dér.

Spørgeren.

Jeg kan i hvert fald høre, at Nye Borgerlige overhovedet ikke går op i, at der skal være balance i Danmark og være uddannelsesinstitutioner i hele landet, for det er jo det andet ben, det her lovforslag handler om. Det handler jo om, at vi har en lang række uddannelsesinstitutioner, og gik det efter Nye Borgerliges ønske om bare det fulde frie valg, jamen så kan man sådan set på nogle af institutionerne få tømt institutionerne så meget, at der ikke er et grundlag for at kunne have uddannelse. For man kan ikke opretholde et gymnasium med halvanden klasse eller én klasse på hver årgang. Så må vi bare sige, at så knægter man jo det frie valg for de elever, der er tilbage. Det er jo sådan set det, jeg spørger Nye Borgerliges ordfører om, altså om de elever ikke også har retten til et frit skolevalg, og om vi som politikere ikke også har et hensyn til at sikre, at der er uddannelsesudbud i hele landet, hvilket lovforslaget også handler om.

Ordføreren.

Jo, men det er rigtig vigtigt at anskue det på en borgerlig måde, og det er sådan set også det, jeg gør. Det, der er udfordringen, er, at hvis man laver en rigtig god skole, jamen så bliver unge mennesker og også børn tiltrukket af den, og det er, uanset om det er på folkeskoleområdet eller det er på gymnasieområdet. Det handler jo sådan set om, at vi skal sikre, at der er bedre vilkår for, at børnefamilier også flytter til alle dele af Danmark – vi skal skabe nogle bedre incitamenter til det. Igen, det er et helt andet sted, man skal skabe dem. Og så handler det sådan set også om at sikre, at man som gymnasieelev, som ungt menneske, både kan vælge til og fra.

Men jeg bed mærke i, at ordføreren også før nævnte de internationale forpligtelser, og det er, som om det ligesom er blevet et mantra for Venstre. Hver gang man ikke ønsker at løse problemerne, så nævner man det.

Tak for det, og vi siger tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og næste ordfører i rækken er Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget her udmønter en aftale, som næsten alle Folketingets partier indgik i begyndelsen af oktober i år. Det er en god aftale, fordi vi alle sammen, som har indgået aftalen, går og venter på resultatet af en granskning af et ekspertudvalg af de problemer, der er i forbindelse med elevfordeling. Derfor har vi lavet den her aftale med en solnedgangsklausul, og det støtter vi naturligvis.

Det er vigtigt, at den eksisterende gymnasiestruktur ikke bliver undermineret. Den er god, sådan som den er, og der er store dele af Danmark, hvor der let kunne opstå en situation, hvor der kunne blive 60-70-80 km til det næste gymnasium, hvis man underminerer strukturen. Det er selvfølgelig ikke befordrende for, at unge mennesker får en ungdomsuddannelse, så det er noget, vi skal være opmærksom på.

Så er vi selvfølgelig også optaget af, at de problemer, der vedrører ændret skolekultur på nogle gymnasier, ikke i sidste instans fører til en afvikling eller en stærk begrænsning af det frie skolevalg. Der håber vi selvfølgelig på, at den her granskning vil føre i den rigtige retning, så de forslag, der kommer, ikke kommer til at gå i den retning, fordi ændret skolekultur er et stort problem.

Det, man hører ude fra gymnasierne, er, at skolekulturen jo kan ændre sig på en måde, så det sætter undervisningen under pres. Det kan gøre det svært at undervise i Darwin. Det kan gøre det svært at undervise i Israel-Palæstina-konflikten. Det kan gøre det svært at undervise i det armenske folkedrab. Det er alvorlige sager, fordi det skal man selvfølgelig høre om, når man går i gymnasiet, og man skal høre om det på en redelig måde og på en måde, der er i pagt med, hvad forskningen siger, og forskningens aktuelle stade.

Men ændret skolekultur kan jo også sætte unge kvinders frihed under pres i form af mere chikane, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt, og det er jo selvfølgelig dette pres på ikke mindst unge kvinders frihed, som jo fører til det her fænomen, som man i det store udland, hvis jeg oversætter det til dansk, kalder for hvid flugt. Problemerne er alvorlige, og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at Folketingets partier har haft svært ved at finde en konstruktiv løsning. Det er jo lidt bemærkelsesværdigt, for det plejer vi jo at være gode til her på undervisningsområdet, men her lykkedes det altså ikke i den sidste valgperiode, fordi forslagene gik i meget forskellige retninger.

Jeg tror ikke, at vi kommer uden om at gå meget fordomsfrit tilbage til nogle af de forslag, der har været fremme. Noget af det, der virker, men som blev afvist i sidste valgperiode, var jo temagymnasier. Det har faktisk gjort det rigtig godt for Frederiksberg Gymnasium, som har oplevet problemer. Det er ikke et universalmiddel, der løser alle problemer, men det er noget, der godt kunne være i værktøjskassen, også selv om det blev afvist i sidste valgperiode.

Det vigtige er, at vi får det her på plads, mens vi venter på eksperternes granskning, og derfor er det en god aftale, men jeg håber selvfølgelig også, når den så udløber, at vi så alle sammen kan sætte os ned på en rimelig fordomsfri måde og se på de her ret alvorlige problemer, som det jo i hvert fald ikke nytter noget at bagatellisere. Tak for ordet.

Så er ordførerrækken slut, og vi giver ordet til børne- og undervisningsministeren.

Tak. Det er ikke så tit, jeg starter der, hvor Liberal Alliance slutter, men det tror jeg faktisk jeg vil gøre nu. Det er rigtig svært at finde løsninger på de her problemstillinger, og jeg vil sige, at jeg blev egentlig – lige indtil Nye Borgerlige gik på talerstolen – ret optimistisk, da jeg hørte de forskellige ordførere, fordi analysen fra meget forskellige partier er den samme, altså forstået på den måde, at der er en udbredt fælles analyse af, at det simpelt hen ikke duer med parallelsamfund.

Så har vi forskellige måder at forklare og tale om det på, men det eneste parti, der egentlig har et ønske om at understøtte, at vi fortsat har parallelsamfund i Danmark, er Nye Borgerlige. Så må man glæde sig over, at alle andre partier ikke er dér. Det leder mig hen til, hvor jeg gerne vil starte og Liberal Alliance sluttede, nemlig at når det er svært at finde løsninger på det, synes jeg jo vi er kommet kæmpe skridt nærmere ved det, at vi har lavet den her aftale, om end den er midlertidig, men også ved det, at jeg kan høre, at vi taler om de samme problemstillinger.

Altså, vi vil ikke acceptere, at der er parallelsamfund, og vi har et ønske om, at man som kvinde skal kunne have det ungdomsliv, man har lyst til, på et gymnasium i Danmark. Der skal kunne undervises i Darwin, uden at der bliver sat fundamentalt spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre på en dansk gymnasieskole eller ej osv. osv. Så vi deler analyserne af de problemer, der er til stede i uddannelsessektoren i Danmark, og som vi selvfølgelig skal gøre noget ved. Det glæder mig.

Løsningerne? Javel, dem er der stadig lidt forskellige opfattelser af. Skal vi have den ene eller den anden type distriktsmodel? På den måde er løsningsforslagene stadig væk forskelligartede, men jeg synes, det er et stort skridt at være kommet. Altså, går man 20 år tilbage i tiden og tager den samme diskussion, ville analysen ikke være den samme. Så vi er altså kommet meget længere i forhold til at kunne stå et sted, hvor vi siger: Der er en problemstilling her, vi bliver nødt til at gøre noget ved.

Så vil jeg sige til nogle af de ting, der har været oppe. Venstre spurgte tidligere til det her med det frie skolevalg, og om der er en nedre grænse. Jeg synes jo, at der er et reelt dilemma, og jeg vil gerne sige, at jeg jo ikke opfatter det sådan, at der er frit skolevalg i dag – det er der jo ikke. Nu befinder vi os i København, mens vi tager den her debat, og der er jo ikke noget frit skolevalg – det er der jo ikke. Altså, der findes nogle gymnasier, som det er fuldstændig umuligt at komme ind på, og hvor det er et afstandskriterium, der afgør, om man kommer ind. Jeg har sågar hørt – det ved jeg ikke om er rigtigt, men von hørensagen er jo – at der er nogle, der simpelt hen skifter adresse for at komme ind på bestemte gymnasier. Der er jo ikke noget frit skolevalg; der er i hvert fald ikke et oplevet frit skolevalg.

Jeg tror, at det der med sådan at stille det op, som om vi i dag har et frit skolevalg – det var egentlig heller ikke helt sådan, jeg hørte det, men for lige sådan at skære det til – og at vi nu skal bevæge os over i noget, hvor der ikke er et frit skolevalg, mener jeg simpelt hen ikke kendetegner situationen, som den er i dag. Selvfølgelig skal vi ikke hen et sted, hvor der ikke er noget valg, for selvfølgelig skal der være et valg.

Nå, vi har et problem, og det undrer mig faktisk, at det slet ikke er blevet nævnt fra talerstolen, for det, vi ikke taler højt om fra talerstolen i dag, er jo kapacitetsstyringen. Det er jo det, vi ikke løser med den aftale, der ligger her, og det er også årsagen til, at den her aftale ikke er nok, fordi vi bliver nødt til at diskutere med hinanden, hvor mange gymnasier der skal være til stede, og hvor i landet de skal være. Det er en fuldstændig afgørende del, og jeg er meget glad for, at de borgerlige partier særligt har lagt meget vægt på, at der er en udkantsproblematik, når vi diskuterer det her. Jeg mener i den grad, at der er en udkantsproblematik. Vi skal ikke have steder i Danmark, hvor der ikke er ungdomsuddannelser.

Jeg er selv vokset op et sted, hvor der ikke var skyggen af ungdomsuddannelse. Det præger et helt ungdomsliv og dermed en hel by, fordi det betyder, at dem, der fylder 15-16 år og skal på en ungdomsuddannelse, drager til en anden by og har sit ungdomsliv. Så er der jo så nogle tilbage, som ikke skulle have en ungdomsuddannelse, og det er så dem, der præger bylivet alene og bliver efterladt tilbage i den provinsby, og det synes jeg faktisk er synd for alle parter.

Så det at have et sammenhængende ungdomsliv omkring det også at have en ungdomsuddannelse i en by, mener jeg simpelt hen er afgørende, og derfor er det afgørende for mig, når vi ser på de løsninger, som vi ser frem mod, at vi også kigger på kapacitetsstyringen. For vi vil i Socialdemokratiet insistere på, at der findes både folkeskoler og ungdomsuddannelser som det bankende hjerte i provinsbyerne i Danmark. Så jeg er rigtig glad for, at det blev understreget af flere af partierne, men ordet kapacitetsstyring manglede jeg at høre fra talerstolen. Det kommer vi til at skulle snakke med hinanden om.

Så siger både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at der skal laves distrikter. Det vil jeg bare kvittere for. Jeg synes altid, det er kønt for en debat, når der kommer konkrete løsningsforslag på bordet, fordi det bringer debatten videre. Om vi lander der, ved jeg ikke, men jeg synes, vi kommer et rigtig stort skridt videre ved, at de løsningsmodeller, vi hver især har, kommer på bordet, så vi kan drøfte dem åbent med hinanden.

Jeg hører også Enhedslisten sige, at man har et ønske om at se på, at de andre ungdomsuddannelser skal med ind i debatten. Det mener jeg sådan set er helt rigtigt – og det siger den Konservative ordfører også. Jeg mener, det er rigtigt, at vi skal ned ad den vej, og at vi får kigget på alle vores ungdomsuddannelser.

Radikale Venstre siger, at der kommer til at være en kamp om de samme elever i de år, der kommer. Ja, og det er jo så også det, der ligger. Vi har haft et andet lovforslag i dag, hvor vi har drøftet konkurrencen mellem ungdomsuddannelserne, og her er vi jo inde i hjertet af noget af det, der går galt, hvis ikke vi går ind som samfund og tager stilling til, hvad det er, vi gerne vil med vores uddannelsessystem.

Hvis man lader det være op til en konkurrence de forskellige gymnasier eller ungdomsuddannelser imellem, jamen så går det derefter. Der er jo nogle, der vinder den konkurrence, og så er det jo, vi skal spørge hinanden, om vi har råd til det. Har vi råd til, at der er nogle, der vinder den konkurrence på en måde, så der bliver dele af Danmark, hvor der ikke findes ungdomsuddannelser? Altså, til det er mit klare svar: nej, det har vi ikke råd til. For konsekvensen af, at der ikke er ungdomsuddannelser i dele af Danmark, er jo, at de lokalsamfund tørrer ud; det er, at der er unge mennesker, der fravælger at tage bestemte uddannelser, fordi der simpelt hen er for langt til det uddannelsestilbud.

En idé om, at vi ikke kapacitetsstyrer, og at vi ikke tager stilling til, hvor der skal være ungdomsuddannelser i Danmark, duer ikke, og der tror jeg vi er kommet til at gå for langt. Det jo nogle ting, vi har lavet fællesskab, så der vil jeg ikke pege fingre ad nogen som helst. Jeg vil bare glæde mig over de ting, vi lavede også i fællesskab, og at vi enige om, at det kom til at gå for langt. Vi har simpelt hen brug for, at der er ungdomsuddannelser i alle egne af Danmark.

Jeg vil gerne takke for den her debat, og sige ja til det her med en solnedgangsklausul. Grunden til, at vi har lavet et midlertidigt forslag er jo, at der er et ekspertudvalg, der ikke har barslet endnu, og så er det simpelt hen bare en erkendelse af, at vi – det fremskredne tidspunkt taget i betragtning – simpelt hen ikke kan nå at gennemføre lovgivning, før der skal elevfordeles næste gang. Så når det her midlertidige er nødvendigt, er det jo simpelt hen for at få sat en prop i hullet, så vi ikke risikerer, at nogle gymnasier knækker nakken, inden vi får fundet en løsning af mere permanent karakter, som baserer sig på det, som ekspertudvalget barsler med, og hvor jeg er sikker på, at vi får anledning til at tage en god seriøs drøftelse med hinanden.

Igen vil jeg bare slutte af med at glæde mig over bredden i debatten, altså at vi på tværs af næsten alle Folketingets partier er enige om, at der skal ske noget på det her område.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak for ministerens svar. Jeg synes egentlig, at diskussionen om kapacitetslofter i høj grad kom til udtryk også i et par af vore partiers dialog med Nye Borgerlige i relation til yderområderne, for det er to problemstillinger, vi forsøger at løse med det her lovforslag. Og hele diskussionen om kapacitetslofter er enormt relevant i relation til yderområderne, mens den måske er lidt mindre relevant i forhold til nogle af de sammenklumpninger, vi ser på visse institutioner og profilgymnasier i nogle af storbyområderne, fordi de alligevel har nogle fysiske, bygningsmæssige begrænsninger, der gør, at kapaciteten lidt styrer sig selv, i hvert fald på en række af institutionerne, upåagtet at nogle af dem også har bygget til eller har indskrænket.

Grunden til, at jeg tog ordet, var egentlig for at spørge til den del, der handler om klageadgangen. Det er ikke fremgået af høringssvarene, men jeg er blevet gjort opmærksom på, at særlig omkring hovedstadsområdet kan der sådan set godt være nogle af de her problemstillinger – vi har også diskuteret det lidt tidligere – som relaterer sig til to regioner, men vi giver med lovforslaget kun klageret ind i den ene region, og derfor vil jeg bare sende en opfordring til ministeren til, at vi alle sammen i fællesskab får kigget den del grundigt igennem i lovbehandlingen.

Tak!

Det vil jeg i sagens natur gerne kigge igennem sammen med ordførerne, altså om vi kan lave en bedre løsning på det end det, vi har lavet her, som jo altså er en midlertidig løsning, for det er kun et enkelt år, den skal gælde. Jeg var også inde på nogle overvejelser om, om man skulle lade Undervisningsministeriet være endelig overdommer på tingene, for så ville man kunne gøre noget af det på tværs af regionerne. Jeg har været usikker på, om man skulle gå ned ad den vej, men det er jo en drøftelse værd, om man skulle det, for vi har jo enkelte gymnasier, der simpelt hen er udfordret af, at naboregionen ligger meget tæt på, og derfor løses det ikke i fordelingsudvalgene. Det har egentlig været min vurdering, at det blev for stor en øvelse, i forhold til at det er en midlertidig løsning, men det er selvfølgelig en overvejelse værd, og jeg er åben over for at tage en diskussion om det, men mine overvejelser var simpelt hen, at vi trods alt skulle forsøge at gøre det relativt simpelt, når man tager i betragtning, at der var en midlertidig løsning.

Ønsker ordføreren en kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Tak for svaret og den positive modtagelse af spørgsmålet. Jeg er helt enig i, at vi ikke kan lave en stor løsning, der går på tværs af regionsgrænser, og det er sådan set også den situation, vi har i dag, nemlig at fordelingsudvalgene er i den stedbundne region. Men det, vi jo lægger op til her, er sådan set også, at man kan træffe nogle beslutninger i et fordelingsudvalg, som ikke nødvendigvis kun har konsekvenser for de gymnasier, der ligger i fordelingsudvalgets område, og det er så der, hvor man kan sige, at der særlig omkring hovedstadsområdet godt kan være nogle institutioner, som så egentlig ikke har klageadgang. Så vi taler ikke om løsning i relation til fordelingsudvalget, vi taler om retten til at råbe op, hvis man kan se, at de regler, der fastsættes i en region, påvirker negativt på en institution i en anden region. Men jeg hørte ministeren tage det positivt ned.

Ministeren.

Det var egentlig også der, jeg overvejede, om man skulle sætte Undervisningsministeriet ind som overdommer, fordi man så ville kunne påklage det over for undervisningsministeren, der så kunne tage fat i den region, der ligger ved siden af, for i virkeligheden at tvinge dem til at tage stilling til de problemer, man får skabt i en naboregions gymnasium. Så den overvejelse har jeg haft, og jeg er åben over for at tage drøftelsen. Der er kommet andre forslag frem, i forbindelse med at vi forhandlede aftalen, bl.a. om solnedgangsklausulen, som kom fra de borgerlige partiers side, og jeg mener, det var rigtigt at gå ned ad den vej. Det kan også være, at vi her kan finde en anden løsning, hvor vi kan justere det i forbindelse med lovbehandlingen. Det er jo derfor, vi har tre behandlinger af lovforslagene, så det synes jeg vi skal drøfte.

Tak for det, og tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.