Tak, formand. Jeg vil gerne indlede med at takke ordførerne for de overvejende positive tilkendegivelser i deres ordførertaler. Det nærværende lovforslag er en afledt effekt af en principaftale, som blev indgået i 2014 mellem staten og Københavns Kommune. Det er en aftale, som den grønne forligskreds bestående af mit eget parti, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har tilsluttet sig. En del af aftalen er bl.a. etableringen af en Nordhavnstunnel, hvor Vejdirektoratet skal varetage rollen som bygherre for tunnellen på baggrund af en anlægslov. Regeringen lever naturligvis op til principaftalen fra 2014, og det er også derfor, at jeg har fremsat dette lovforslag for Folketinget.
Det er ikke ukendt, at Nordhavn her i hovedstaden i disse år gennemgår en stor udvikling. Det forventes således, at der i fremtiden vil komme op mod 40.000 nye beboere og lige så mange arbejdspladser i området. I dag er der bare en enkel adgangsvej for biler, busser og lastbiler til Nordhavn. Det siger sig selv, at trafikbetjeningen af en så stor bydel, der også indeholder containerhavn og krydstogtterminal, skal opgraderes. Derfor anlægges Nordhavnsmetroen, som ordførerne også er kommet ind på, hvor de første stationer åbner til næste år, og en Nordhavnstunnel. Nordhavnstunnellen skal altså ses i sammenhæng med udviklingen af Nordhavn, og tunnellen vil også bidrage til at forbedre tilgængeligheden for den tunge trafik til og fra containerhavnen og krydstogtterminalen, og dermed vil tunnellen altså også aflaste andre vejstrækninger på Østerbro. Her vil beboere og handlende få lidt mere plads og lidt mindre trafik.
Når Nordhavnstunnellen er bygget færdig, vil den blive overdraget til Københavns Kommune, hvorefter den vil have karakter af en kommunevej. Det er derfor også Københavns Kommune, som betaler størstedelen af prisen for tunnellen. Kommunen skal også drive tunnellen efter åbningen. Man kunne selvfølgelig godt stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor lader vi så ikke bare Københavns Kommune om at gøre det selv? Hertil er der at sige, at det følger af den føromtalte principaftale, at anlægget af tunnellen skal ske i regi af Vejdirektoratet og på baggrund af en anlægslov. Det står således ikke til diskussion.
Hvis man læser aftalen, fremgår det, at den her model er valgt, da staten har flest erfaringer og større indsigt i anlæg af store vejtunnelprojekter, og det er jo i sig selv et fornuftigt princip at lade dem, der har ekspertisen, udføre det, de nu engang er gode til. Når man hertil tilføjer, at Nordhavnstunnellen forberedes til en senere videreførelse i Østlig Ringvej, har staten en betydelig interesse i projektet, altså netop for at fremtidssikre det.
Det er også baggrunden for, at forberedelsen til en senere videreførsel i Østlig Ringvej ikke betales af Københavns Kommune, men i stedet indgår i forbindelse med Lynetteholm. Det sidste kunne man af gode grunde ikke vide, da man indgik aftalen tilbage i 2014, men det er fornuftigt, at de dele, der vedrører det næste projekt, Lynetteholm og Østlig Ringvej, også betales af det næste projekt. Og for en god ordens skyld skal jeg også fremhæve, som også forskellige ordførere har gjort, at der dermed heller ikke er direkte statslige midler i projektet.
Der har været rejst en række emner af ordførerne undervejs. Jeg vil lige tage et par stykker af dem. Der er først en lidt lavpraktisk kommentar. Jeg bemærkede, at fru Susanne Zimmer kaldte tunnellen for en motorvejstunnel, og det antager jeg var en fortalelse, for det er jo altså ikke en motorvej, der er tale om. Det skal jeg bare sige for en god ordens skyld. Det er en almindelig kommunevej, som der jo er en meget lavere hastighed på.
SF's ordfører nævnte spørgsmålet om Østlig Ringvej og Lynetteholm. Det er jo som sagt sådan, at Nordhavnstunnellen forberedes til en senere videreførsel i Østlig Ringvej. Det vil fremtidssikre tunellen til Østlig Ringvej, som indgår i forbindelse med Lynetteholm. Der er med vedtagelsen af anlægsloven for Nordhavnstunnellen hverken taget beslutningen om Østlig Ringvej eller Lynetteholm. Det er vigtigt at understrege. Østlig Ringvej og anlæg af Lynetteholm undersøges nærmere frem mod 2020.
Men det er sådan, at hvis tunnellen ikke forberedes nu, vil det betyde, at tunnellen efterfølgende skal lukkes for trafik i en længere periode, mens forberedelsen anlægges. Det vil desuden blive væsentlig dyrere at anlægge forberedelsen til Østlig Ringvej senere. Det, der sker i praksis, er, at der reserveres et areal på Nordhavn til det forventede tracé for Østlig Ringvej, så der ikke bygges yderligere, før den er undersøgt nærmere og der træffes beslutning om det. I takt med at man bliver klogere, vidensniveauet om Østlig Ringvej stiger, herunder at man fastlægger en konkret linjeføring, vil den arealreservation, der er indlagt, blive formindsket og indskrænket.
Der gennemføres p.t. en forundersøgelse af Østlig Ringvej, og den forventes altså at være færdig i 2020. Det er først herefter, at der tages politisk stilling til en videre analyse af den her del af projektet, herunder også hvilket projekt man vælger for en eventuel østlig ringvej
Der er også blevet stillet spørgsmål om cykelområdet, og det er jo sådan, at det er Borgerrepræsentationen, som har truffet beslutning på det her punkt. De har besluttet, at der ikke for nuværende etableres en stiforbindelse. Københavns Kommune har i sit materiale selv anført, at – og jeg citerer:
En stiforbindelse er et selvstændigt byggeprojekt, der kan anlægges, efter at Nordhavnstunnellen er etableret. Det skyldes primært, at der ikke er efterspørgsel herfor, jf. vvm-redegørelsen. Derudover skaber de undersøgte stiforbindelser udfordringer for bl.a. sejlklubberne i Svanemøllebugten. Citat slut.
Kommunen kan altså selv – og det er lidt vigtigt – vælge at etablere en stiforbindelse på et senere tidspunkt. Men det betyder jo altså også, at man dermed slipper for at have den trafikrisiko, som er nævnt. Jeg mener, at det var hr. Kristian Pihl Lorentzen, der nævnte det, altså hvis man forestillede sig, at cyklerne skulle køre i selve tunnellen sammen med den tunge trafik i øvrigt, ville det kunne give nogle udfordringer. Det er klart, at når man ser på den generelle måde, man afvikler cykeltrafik på i København, så er det, som hr. Ole Birk Olesen også fremhævede det, jo meget ofte på eget tracé, om jeg så må sige, altså eksempelvis på separate supercykelstier, på forbindelser over indre havn, broer, der kun bruges af gående og cyklister m.v.
Det er også nævnt – det var af fru Susanne Zimmer – at der er et CO2-spørgsmål i forhold til det anlæg, som laves her. Det er jo fuldstændig rigtigt, da der altid vil være en emission og et CO2-spørgsmål at tage hensyn til. Der er dog det væsentlige at nævne, synes jeg, at det i sig selv vil være sådan, at hvis man nu antog, at man ikke lavede byudvikling i Nordhavn, men at byudviklingen derimod kunne finde sted et andet sted, som ikke var så bynært, så vil antagelsen være den, at der alt andet lige vil være mere transportbehov, altså at den transport, man har brug for, vil være længere i sig selv. Derfor er det, at man laver en tæt byudvikling med Nordhavnsprojektet, i sig selv klimavenligt. Det betyder også, at det, når man er centralt placeret, fremmer, at man eksempelvis netop kan cykle, eller for den sags skyld at man kan tage den metro, som der jo altså også indvies første del af til næste år.
Så i sig selv er princippet om at anlægge bynært i København altså i virkeligheden en fordel, fordi alternativet skulle være, at man befordrer sig længere, og vi ved også, at de længere befordringer meget oftere vil foregå i bil fremfor at foregå på cykel eller med kollektiv transport. Derfor er det altså en fordel samlet set at gøre det på den her måde.
Jeg tror, at det var de umiddelbare kommentarer, der har været behov for på nuværende tidspunkt, men det er klart, at vi jo meget gerne vil få sikret, at de spørgsmål, som der måtte være, også bliver besvaret i udvalgsbehandlingen, som jeg ser frem til. Dermed tak for ordet.