Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om ændring af udbudsloven. (Bortfald af retten til at dokumentere sin pålidelighed, hvis ansøger eller tilbudsgiver er udelukket som følge af endelig dom, præcisering af kravene til indholdet af opfordringer til at afgive tilbud, m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Det blev jo alligevel en hyggelig fredag formiddag, og det er jo dejligt, at vi kan svinge os lidt højere op, end vi måske en gang imellem gør. Jeg vil også sige tak for ordet i forhold til den her sag.

Her er der igen tale om justeringer af allerede indført EU-lovgivning, igen er det teknik, mere end det er politik, og igen støtter Socialdemokratiet forslaget. Lovforslaget justerer nogle elementer i udbudsloven, som ifølge Kommissionen ikke har været korrekt indført. Det er nogle rent tekniske ændringer, hvor dele flyttes fra lovbemærkninger til lovtekst, og så er der fire ændringer, hvor ordlyden rettes, så den svarer til ordlyden i udbudsdirektivet. Jeg noterer mig f.eks., at Fagbevægelsens Hovedorganisation er positive over for elementer i lovforslaget, og at høringen generelt ikke har givet anledning til større bekymring.

På den baggrund, og fordi der er tale om tekniske konsekvenser af en politisk beslutning, der allerede er truffet, støtter vi lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Tommy Ahlers, Venstre.

Tak for det. Det er fantastisk at mærke energien herinde – jeg elsker allerede den her talerstol.

L 33 handler grundlæggende om at sikre, at udbudsloven er i fuld overensstemmelse med udbudsdirektivet, og Europa-Kommissionen har i sin åbningsskrivelse redegjort for en række punkter, hvor det vurderes, at det ikke er korrekt gennemført i Danmark.

I Venstre er vi store fortalere for, at spillereglerne er klare for den offentlige sektors indkøb. Det sikrer udbudsloven, der jo som bekendt bygger på EU's udbudsdirektiv. Når vi bruger penge her, skal vi sikre, at vi køber bedst muligt ind, og vi skylder også de virksomheder, der deltager i udbud, at konkurrencen foregår åbent og frit, og at den dygtigste virksomhed med det bedste bud vinder opgaven. Det sikrer udbudsloven, og det sikrer udbudsdirektivet. Derfor lytter vi også efter, når Kommissionen vurderer, at dette ikke gennemføres korrekt i Danmark.

Som vi lige har haft en diskussion om under det forrige lovforslag, er det stadig væk vigtigt, at vi tænker os om, i forhold til hvordan vi implementerer, så vi ikke bare laver regler for reglernes skyld, men også forholder os kritisk, når nogle andre siger, at vi skal gøre det på en bestemt måde. I det her tilfælde er vi enige og støtter derfor også lovforslaget. Men som det også bemærkes i høringssvarene, er det uhensigtsmæssigt, hvis udbudsloven revideres med korte mellemrum, for det kan give anledning til nogle omstillingsomkostninger. Nu er det her lovforslag primært af rent teknisk karakter uden væsentlige juridiske ændringer, og derfor håber vi ikke, det vil give anledning til omstillingsomkostninger, men vi synes, det er en diskussion, vi også skal tage i udvalgsarbejdet. Vi støtter som sagt lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Selve lovforslaget her er jo ikke det, der giver anledning til, at vi får de store skærmydsler. Dansk Folkeparti er jo også glade for, at vi får tekniske ændringer på plads, som er til gavn for udbudsloven. Så vi støtter naturligvis det lovforslag, som er fremsat, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det jo nu er anden gang, at vi her i Folketinget har lovbehandling af ændringer i udbudsloven, til trods for at vi stadig væk sidder og venter på en grundig revision af Danmarks første udbudslov, som jeg tror blev vedtaget tilbage i 2016. Den har peget på en lang række dårligdomme. Det har ikke så meget med de her lovtekniske ændringer at gøre, men det har noget at gøre med, at SMV-virksomheder – små og mellemstore danske virksomheder – har langt, langt sværere ved at blive tilgodeset og komme med i prækvalificerede udbudsrunder osv., bl.a. på grund af at deres omsætning er for lille, at de ikke har haft overskud de sidste 3 år, eller hvad det nu kan være. Der er en masse rigide ting, som gør, at man ikke altid får åbnet dørene til de offentlige virksomheder for private SMV-virksomheder.

Derfor ved vi, at der ligger en opgave foran os – det har vi vidst i noget, der ligner halvandet til to år – nemlig at vi skal have udbudsloven revideret. Og jeg ved også, at den nye erhvervsminister – det kan man ikke blive ved med at sige, men i hvert fald den seneste erhvervsminister – jo selv har været i samråd osv. sammen med mig og Dansk Folkeparti om nogle af de her elementer, som har med udbudslovgivning at gøre i forhold til offentlige indkøb.

Så vi vil gerne, når vi nu har lejligheden til det i dag, sige, at det er fint med de her små lapperier – de er gode, og de er fornuftige – men det ændrer ikke på, at vi har været for langsomme, og at vi er for langsomme i forhold til at få åbnet udbudsloven op i forbindelse med de følgevirkninger, som åbenlyst og åbenbart for de fleste har været til ugunst for danske virksomheder. Det har jeg lejlighed til at sige her i dag, og det har jeg så hermed gjort, og jeg håber, at ministeren vil følge op på det i forhold til den evaluering, der skal i gang. Men som lovforslaget foreligger, kan vi støtte det.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Det er afgørende, at vi får rettet op på lovgivningen, særlig efter modtagelsen af Kommissionens åbningsskrivelse. Det er derfor også nødvendigt at foretage ændringerne nu, selv om loven er ved at blive evalueret, og det forventes, at den del er færdig til foråret 2020, og dét efterfølgende arbejde ser vi også meget frem til i Radikale.

Det her lovforslag handler om ordlyd og om oprykning af lovbemærkninger til lovtekst, og i tre tilfælde er der tale om bestemmelser, som ikke på nuværende tidspunkt er implementeret korrekt, men hvor ændringen dog vurderes at have begrænset betydning. Og med den bemærkning vil jeg bare sige, at Radikale Venstre støtter op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

I Danmark bruger vi 300 mia. kr. om året fra det offentliges side på at indkøbe varer og tjenesteydelser, og det er jo trods alt en slat. Når vi har fælles EU-regler for udbud, som vi i Danmark nogle gange med rette synes er for rigide, så er det jo for at sikre nogle regler, som egentlig skal virke i alle lande – også i lande, hvor man har større problemer med nepotisme og korruption. Så det er egentlig for at sætte ind i forhold til at sikre en mere fair fordeling af udbud af opgaver til virksomheder, at man har det her udbudsdirektiv. Og der kan man sige, at man bliver nødt til at lave ens regler for alle medlemslande, men jeg vil sige, at i et land som Danmark er det godt nok nogle gange op ad bakke. Vi bruger 300 mia. kr. om året fra det offentliges side, men virksomhederne bruger 75 mia. kr. om året i transaktionsomkostninger – 75 mia. kr. For det kunne man få 150.000 pædagoger eller lærere eller sygeplejersker, hvis man satte prisen tilsvarende ned.

Så vi har altså nogle alt, alt for høje omkostninger, i forhold til hvad det koster for virksomhederne at byde ind i det her. Og der har jeg ikke engang medtaget de omkostninger, der er for det offentlige i de her udbudsrunder, hvor man nogle gange godt kan regne ud hvem der får udbuddet, fordi det er en meget snæver eller nichepræget opgave – eller man ved alligevel på forhånd, hvem der får det. Jeg siger ikke, vi ikke skal have udbudsregler, men de er altså simpelt hen ikke skruet godt nok sammen, som det er i dag. Og derfor er jeg også meget utålmodig efter, at vi kommer i gang med at kigge på udbudsloven. I dag diskuterer vi godt nok mest nogle tekniske ændringer, men evalueringen har været i gang siden december 2018 – det er snart et år. Og der er altså virkelig brug for at rette op på nogle ting. Når vi bruger så mange penge på udbud i det offentlige, er der jo også politik i det, fordi der løbende er en diskussion om, hvad der overhovedet skal i udbud, og hvilke grænser der skal være for, hvor små udbuddene må være osv. Og det er jo noget, vi også diskuterer løbende.

Jeg synes også, at vi tit siger: Jamen det og det kan vi ikke gøre udbudsmæssigt i Danmark, fordi udbudsdirektivet sætter nogle grænser for det. Men jeg vil bare sige, at vi selv har sat nogle benspænd for os selv, fordi vi har en udbudslov, der er strammere end det udbudsdirektiv, som vi skal opfylde. Og derfor er der nogle muligheder inden for det. Jeg har personligt mange gange spurgt, hvorfor vi ikke kan kigge mere på skattepraksis. I dag skal du have en dom for at kunne blive udelukket fra at byde ind. Men det at bruge sin skattepraksis, som det hedder, til at underbyde dem, der rent faktisk betaler skat, og på den måde have en unfair konkurrence, må man ikke – har vi hørt indtil nu. Men der er nye ting på vej, forstår jeg, altså en ny fortolkning af det her, nemlig at hvis du bruger skattepraksis til simpelt hen at lave konkurrenceforvridende virksomhed, så kan man måske godt gå ind og se på det. Og det er jo endnu et eksempel på, at de her ting ikke står hugget i granit. Vi har også en tidligere minister, Margrethe Vestager, som jo kiggede på det her med, om man kan stille krav til, hvordan produkterne er kommet frem – altså fair forhold ligesom med økologi osv. – og her fik man først at vide, at det kunne man ikke, men så senere, at det kunne man godt. Så lige præcis på udbudsområdet skal man i hvert fald ikke tage et nej for et nej, for grænserne rykker sig, og definitionerne ændrer sig også.

En af de ting, jeg også godt kunne tænke mig vi kiggede på, når vi skal revidere udbudsloven, er, hvordan vi kan sikre bedre forhold for vores SMV'er. Det er helt umuligt for mange overhovedet at komme ind, fordi du igennem flere år skal påvise, at du har vundet kontrakter, for hvordan skulle du kunne gøre det, hvis du aldrig kan komme ind i første omgang? Det her er altså også en rigtig god mulighed for at bruge de 300 mia. kr. om året til at understøtte SMV'er og danske virksomheder, ligesom det også er en fantastisk mulighed for i højere grad at understøtte en bæredygtig udvikling i forbindelse de produkter, vi køber, og også for at sikre, at vi ikke smider gode penge efter dårlige penge – at vi ikke tvinger borgmestre i det ganske land til at købe produkter og velfærdsydelser af skattelyselskaber. Vi har en række – faktisk hovedsageligt borgerlige – borgmestre, som siger: I tvinger os efter de her regler til at betale for ydelser hos svenske velfærdsviksomheder, som tydeligvis er i skattely. Det er simpelt hen ikke i orden.

Så der er rigtig meget at rette op på, og jeg håber virkelig, at ministeren inviterer os over til forhandlinger så hurtigt som overhovedet muligt. Men derudover støtter SF det her tekniske forslag.

Okay. Vi har en kort bemærkning fra hr. Tommy Ahlers.

Tak til ordføreren. Nu kom der virkelig endnu mere passion ind i udbudsloven – jeg tror aldrig, at der har været så meget passion i udbudsloven før. Jeg har bare lige en enkelt bemærkning. Vi glæder os også til at diskutere udbudsloven og kunne godt tænke os at se, om man egentlig generelt kunne gøre den offentlige sektors indkøbspolitik lidt mere aktivistisk, om man vil, hvor det netop kunne fremme innovation og give mere plads til iværksættere og hele den grønne omstilling. (Lisbeth Bech Poulsen (SF): Ja). Så vi ser også frem til den diskussion.

Konkret vil jeg spørge: Hvor kommer tallet 75 mia. kr. i transaktionsomkostninger fra? Og ved ordføreren – hvis man sammenligner med det private marked, hvor virksomheder byder på private virksomheders store opgaver – om transaktionsomkostningerne så er væsentlig mindre, eller om de også lægger sig omkring de her 25 pct., som det her tal indikerer?

Ordføreren.

Det sidste ved jeg ikke. I forhold til det første mener jeg, det er Dansk Industri – men jeg har det liggende nede på mit bord; jeg skal gerne gå ned og tjekke med det samme og sende det videre. Og tallet fremkommer ved, at der i gennemsnit er fem bydere på et udbud, som bruger godt 5 pct. af udbuddets omkostninger som transaktionsomkostninger. Men jeg skal gerne sende det til hr. Tommy Ahlers.

Hermed er spørgsmålet sluttet, og vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Jette Gottlieb.

Vores ordfører, fru Victoria Velasquez, kan desværre stadig ikke være til stede, så på hendes vegne vil jeg nu fremføre, at også Enhedslisten er meget ambitiøse med hensyn til den kommende egentlige revision af udbudsloven.

Men selvfølgelig forholder vi os også til det, der ligger her. Der vil jeg sige, at det er enormt vigtigt, at man er opmærksom på, hvor mange milliarder kroner der egentlig skifter hænder i sådan en udbudsproces, og der vil vi lægge meget vægt på, at man fremover bruger langt mere til at rykke på grønne og sociale områder, og vi håber, at man i langt højere grad kan bruge sådan nogle muligheder i udbud, og det ser det ud til at der nu er en vis lydhørhed for. Mange kommuner er i den hidtidige periode gået foran og har vist eksempler på, at det kan lade sig gøre, men det kan gøres meget bedre, og vores ambitioner gælder jo krav, som både er økologiske krav, sociale krav, kædeansvar osv., og at man også skal vejlede kommunerne bedre i, hvordan de kan købe socialøkonomisk ind.

I forbindelse med den her implementering af direktivet er der altså nogle dele af forslaget, som vi ikke kan støtte, og det drejer sig bl.a. om det, der står i punkt 10, som handler om adgangen til at deltage i projektkonkurrencer, der ikke må begrænses med henvisning til en medlemsstats område eller dele heraf eller på grund af forhold, der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræver, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer. En sådan bestemmelse kan jo komme til at betyde, at man undergraver og begrænser det lokale demokrati, og det synes vi er et onde.

Så er der også positive ting i forslaget, og her må vi først og fremmest se på det, der hedder opstramningen af selvrensning, vil jeg kalde det. For hvordan i alverden kan man dokumentere sin selvrensning? Jo, det er der så nogle beskrivelser af hvordan man kan, men det er jo alligevel temmelig besynderligt – ja, grove løjer, vil jeg endda sige – at man kan selvrense sig fra f.eks. forbrydelser som menneskehandel og anden kriminalitet. Så det er en god opstramning, der kommer her, og der vil vi bemærke, at det er vigtigt, at man, hvis man har været igennem en endelig dom, så i en periode derefter ikke har mulighed for at forsøge at rense sig selv. Så hvis man er udelukket fra deltagelse i 2 år, kan man altså i den periode ikke komme ind. Det er en stramning, og det er udmærket. Vi ser det ikke sådan, at det løser alle problemer – det gør det slet ikke – og slet ikke, hvis man overhovedet kan selvrense sig for forfærdelige lovovertrædelser. Det ser ud til, at vi hidtil har implementeret en utrolig laissez faire-politik i forhold til udbudsdirektivet, og der må vi da sige, at vi er glade for, at der ligesom bliver strammet op nu.

Derfor kan vi på stående fod ikke sige – det afhænger af det videre arbejde – om vi støtter forslaget i den endelige udformning.

Der var ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, selv om det ellers ville være fantastisk at have en lang og spændende drøftelse om udbudsloven, som jeg jo er et af de mennesker der rent faktisk har prøvet på egen krop.

Transaktionsomkostningerne er vanvittige, og der er masser af ting, vi skal tage fat i, men det er faktisk ikke det, som det her lovforslag handler om. Det handler nemlig om en ændring af udbudsloven efter endnu en opsamling af diverse uoverensstemmelser mellem udbudsloven og udbudsdirektivet. Det er det, vi skal forholde os til, og der må jeg sige, når jeg kigger på alle kommentarerne, at de overvejende er positive. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti også det her lovforslag, med den ene bemærkning, at vi selvfølgelig – igen igen – altid skal huske det bøvl, det giver, når vi går ind og ændrer på lovene. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet, og det er dejligt for en gangs skyld ikke at være rebellen. I forlængelse af mange kloge ord, der er sagt, også fra SF, kan jeg her meddele, at Nye Borgerlige støtter forslaget, og jeg skal også hilse fra Liberal Alliance og sige, at de tilsvarende støtter forslaget.

Tak for det. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tusind tak, både for bemærkningerne og for passionen i lokalet i forhold til udbudsloven. Jeg er nu ikke helt sikker på, at det er første gang, der har været passion omkring udbudsloven her. Jeg tror faktisk, at lige præcis udbudsloven er genstand for passionerede holdninger, og det er jeg sikker på at den også vil blive, når vi skal til at kigge grundigere på den i evalueringen, som jeg skal komme tilbage til lige om lidt.

Europa-Kommissionen har i januar 2019 sendt os en åbningsskrivelse om mangelfuld implementering af udbudsdirektivet. De har de ikke kun gjort til Danmark; der er i alt 15 lande, der har modtaget sådan en skrivelse. Udbudsdirektivet består af 138 præambelbetragtninger, 94 artikler og 15 bilag. På den måde er der altså tale om et omfattende og teknisk regelsæt.

Det hører jo med til den her historie, at den daværende regering har svaret Europa-Kommissionen, at det er vurderingen, at hovedparten af de forhold, som åbningsskrivelsen nævner, i realiteten er korrekt implementeret i dansk ret – det gælder for ca. 36 ud af de 49 forhold – men at der imidlertid er 13 forhold, som kræver en præcisering i udbudsloven for at sikre, at udbudsdirektivet gennemføres korrekt, og de er alle sammen medtaget i det her lovforslag og vedrører altså primært lovtekniske forhold.

Lovforslaget vurderes derfor ikke at medføre væsentlige ændringer af den danske udbudslov og har ikke nævneværdige konsekvenser for hverken erhvervslivet eller offentlige ordregivere. Derfor vil jeg også opfordre til, som det også er blevet nævnt tidligere, at vi, når det drejer sig om de sådan større runder af udbudsloven – indholdet af den, indretningen af den – afventer den igangsatte evaluering, som forventes at være færdig her i løbet af næste år. Det er en evaluering, der har til formål at afdække, om loven har haft den tilsigtede virkning, og om der er erfaringer, der giver anledning til, at der skal foretages nogle ændringer i loven. Når evalueringen foreligger, vil vi tage stilling til, om og i givet fald hvordan man kan gøre det bedre i vores udbudslov.

Så er der bare lige et par betragtninger i forhold til partierne. Venstres ordfører, Tommy Ahlers, siger det her med, at vi altså skal passe på, at vi ikke kommer med for korte mellemrum og laver ændringer, fordi der også er nogle omstillingsomkostninger ved det. Som jeg sagde, er vurderingen ved det her lovforslag, at der i forhold til erhvervsliv og administrative forhold ikke vurderes at være væsentlige ændringer, men ellers er jeg i det principielle enig i det her med, at man ikke skal komme med det for tit. Vi havde også diskussionen om markedsføringsloven lige for lidt siden, og jeg tror heller ikke, det vil gøre sig gældende her på udbudsområdet. Nu har vi ventet et stykke tid på evalueringen af udbudsloven, og mon ikke vi så får én samlet god runde om det, når vi kommer dertil? Jeg glæder mig i hvert fald til at drøfte det med partierne i Folketinget, når evalueringen ligger færdig.

Fra Dansk Folkeparti var der det samme med evalueringen, og Dansk Folkepartis ordfører siger også, at jeg ikke længere kan blive ved med at kalde mig ny minister, men jeg vil altså heller ikke begynde at kalde mig gammel minister. Det synes jeg trods alt også er for tidligt.

Det eneste, jeg måske så bare vil sige noget om som en afslutning, er i forhold til diskussionen om transaktionsomkostninger, for det var jo inde i billedet. Det er rigtigt nok, at der altid er transaktioner, og at der også er mange forskellige måder at opgøre omkostningerne på transaktionsmæssigt. Vi er jo bare nødt til at holde tungen lige i munden i det dilemma, der handler om – som der jo også fra flere ordføreres side bliver rejst ønske om – at kunne fremme SMV'ernes adgang til udbud. Jeg tror, Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti fremførte det her med, at der jo løbende har været diskussioner om f.eks. fødevareudbud. Hvis man f.eks. opdeler fødevareudbud, så flere kan byde, vil transaktionsomkostningerne stige, for så vil der blive flere udbud. Så man skal bare lige passe på: Når man slår ét problem ned ét sted, kan det altså poppe op et andet sted. Og jeg har ikke løsningen på det her i dag. Jeg anmelder det bare som et dilemma, vi skal forholde os til i den diskussion, vi skal have, når vi skal over til det mere indholdsmæssige af udbudsloven. Det er ikke det lovforslag, der ligger her, men det er noget, vi kommer til i det nye år.

Men tak for den brede tilslutning til lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil bare lige sige noget i forhold til det sidste, ministeren sagde. Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis vi ønsker at fremme nogle ting, kommer der nogle flere krav og specifikationer. Men jeg tror altså også, der er rigtig meget at hente den anden vej igennem. Nu stod jeg lige og talte med fru Pernille Vermund om kravspecifikationerne, og i henhold til den diskussion, vi havde før, om, hvornår vi har bureaukrati, der ikke giver mening – altså som ikke engang er bundet op på, om vi har den ene eller den anden politiske holdning, men hvor vi bare må sige, at det ikke giver nogen mening – er spørgsmålet, hvordan vi kan fremme mulighederne for at lave nogle mere enkle udbud. Det kunne være: Vi vil gerne have bygget det og det, eller vi vil gerne have det og det produkt; giv os nogle bud på, hvordan vi nemmest kommer derhen.

Det ved jeg også er en diskussion i ministerens eget ministerium, altså hvordan vi kan fremme nogle af de her muligheder for i langt højere grad at lave nogle mere enkle udbud. De her muligheder er der allerede; de bliver bare ikke brugt ret meget. Og det er altså en kæmpe belastning specielt for SMV'erne og for de små virksomheder, at de skal bruge så utrolig meget tid på at leve op til nogle meget specifikke regler, som det endda kan være svært at se ideen i. Altså, jeg tror, de fleste kan se ideen i, at man gerne vil have et mere bæredygtigt produkt (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!), men det kan man ikke altid ... undskyld, formand.

Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Jamen jeg er enig. Jeg er enig, og jeg synes, at en af de diskussioner, der er rigtig spændende i forhold til udbudsloven, jo er, hvad det egentlig er, vi fremmer med den måde, udbudsloven er sat op på. Jeg vil ikke tages til indtægt for at have en fasttømret holdning til det. Jeg kigger bare ned i en diskussion, jeg synes er spændende. Altså, fremmer vi den innovation, der går ud på bedst muligt at kunne svare på, jeg ved ikke hvor mange kriterier i et udbudsmateriale, eller fremmer vi den innovation, der går ud på bedst muligt at forbedre danskernes hverdag? Leverer de gode og spændende nye løsninger, som vi slet ikke har set før?

Jeg synes, der er inspiration at hente, også fra verden omkring os, hvor man jo på forskellig vis udnytter de muligheder, som jo i en eller anden grad også findes i udbudsloven i dag i Danmark – om funktionelle udbud og med forhandling osv. Jeg ved ikke, om det er lovteknisk, eller det er kulturelt, eller hvordan vi skal arbejde med det. Jeg synes bare, det er spændende. Jeg har ikke svaret på det i dag, og vi skal evaluere loven osv. – og nu skal jeg stoppe med at tale.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. I forlængelse heraf: Jeg synes, det er en rigtig væsentlig pointe, ministeren rejser. Altså: Fremmer vi de virksomheder, som er dygtige til at lave eksempelvis prækvalifikationer til arkitektkonkurrencer, eller fremmer vi de virksomheder, som er dygtige til at tegne det helt rigtige hus til den helt rigtige lokation til den helt rigtige bygherre? Jeg har selv erfaring inden for området, som man sikkert kan høre, og har siddet med de her prækvalifikationer i en stor virksomhed, hvor jeg i en periode brugte det meste af min tid på at lave prækvalifikation. Det er vanvittigt, hvad man bruger af ressourcer på det – og man skal bare huske på, at hver gang en virksomhed justerer op, jamen så justerer de andre tilsvarende op.

Så jo mere præcis man kan være i sine krav til, hvad det er, man ønsker, uden at være så detailreguleret, jo bedre. Det er jo der, balancen kommer. Altså, præcis hvem er det, vi reelt gerne vil have til at løse den her opgave, eller hvad er det, vi reelt gerne vil have, uden at man ligesom tegner projektet eller tegner ydelsen, som andre jo gerne skal byde ind på? Den balance er så afgørende, og det er også den, der er afgørende for, hvor mange omkostninger der bliver brugt i forbindelse med udbudsmaterialet.

Ministeren.

Det tror jeg er rigtigt. Jeg tror også, at der sker det, at det bliver en måde at gøre det på, det er måske også noget kulturelt. Når man er blevet vant til at gøre tingene på en bestemt måde, bliver det til en form for stiafhængighed, hvor man går ad den samme sti igen og igen og opstiller udbuddene på samme måde. Derfor tror jeg, at hvis vi politisk skal prøve på at få greb om den her problemstilling, skal vi selvfølgelig også stille os selv spørgsmålet, om det er loven, der står i vejen, eller om det er noget andet. Og jeg kan ikke lige svare på, hvad det andet er, men jeg tror, at der er et element af det i svaret på, hvorfor det ikke i tilstrækkelig høj grad bliver anvendt derude.

I virkeligheden skulle man jo kunne sige: Vi vil gerne have en løsning på det her problem i stedet for at skulle definere løsningen ned i alle detaljer. For derved har man jo næsten taget brødet ud af munden på innovative og kreative folk. Men hvor løsningen ligger, skal vi ikke tage i dag, men jeg kan bare forudskikke, at vi kommer til at tage den rigtig godt og grundigt med hinanden, og jeg er også interesseret i at tage den.

Fru Pernille Vermund, ½ minut, værsgo.

Tak for det. Det lyder, som om vi er relativt enige. Jeg ved ikke, om man har det med i den her undersøgelse, så nu bare et spørgsmål: Er det sådan, at man i undersøgelsen kigger på, om det er de samme virksomheder, som får, altså vinder udbuddet, når vi udbyder, uanset om det er indkøb af toiletpapir, eller om det er store byggeprojekter? Altså, kigger man på, om det i høj grad er de samme, der vinder ind, og om man har tilstrækkeligt med nye folk, der kommer med i betragtning? Er det en del af undersøgelsen?

Ministeren.

Det skal jeg simpelt hen ikke kunne sige på stående fod, men jeg vender meget gerne tilbage til det i udvalgsarbejdet.

Hr. Tommy Ahlers.

Det er fantastisk, at der sådan en fredag ved det sidste punkt på dagsordenen er masser af tid til lige at runde nogle andre emner. Jeg vil bare lige følge op på det, ministeren tidligere har været inde på og også kommenterer nu her, nemlig den kommende undersøgelse af udbudsloven og hvordan den virker derude. Jeg har bare en opfordring til ministeren, for det kunne jo godt være, at ministeriet tænkte, at man ikke rigtig behøver at lave noget om. Men der skal man huske at sætte det offentliges udbud ind i en kontekst, med hensyn til hvor meget det betyder for dansk erhvervsliv og hele den grønne omstilling. Og der har man virkelig noget meget, meget virkningsfuldt, man kan kigge på.

Så der vil jeg bare opfordre ministeren til virkelig at tænke sig godt om, for hvis man siger, at der ikke skal laves noget om, vil jeg sige til ministeren: Invitér os nu ind til en diskussion af, hvad vi kan gøre gennem udbudsloven for at presse på for den grønne omstilling og dermed gavne dansk erhvervsliv. Så det er ikke så meget et spørgsmål, men bare en opfordring.

Ministeren.

Jamen opfordringen er noteret, og det er jo også et emne, der er velunderbygget af undersøgelser, der er lavet, hvor virksomheder og dansk erhvervsliv svarer på, hvad det er, der i højeste grad er afgørende for, om de kan være med til at løse den grønne omstilling. Og et af de svar, der poppede op – hvis ikke det øverste – var så procurement regulations, altså udbudsregler. Så vi kommer til at kigge på det. Om vi finder en fælles løsning, vil den politiske fase jo afsløre. Men det er et emne, vi kommer til at drøfte.

Der er ikke flere, der ønsker ordet.

Jeg vil gerne sige, at jeg forstod, at det her var en lille teknisk ændring, men det var en fantastisk engageret debat, der kom her, så jeg forudser, at det emne kommer til at fylde noget i Folketingssalen, også i den kommende tid.

Men tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.