Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 16.06.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Danmark er i gang med en gradvis genåbning, hvor vi alle er ved at komme tilbage til en normal hverdag. Det har vi glædet os til, og det er rigtig godt. Når vi genåbner, vil de midlertidige økonomiske kompensationsordninger, herunder lønkompensationsordningen, også automatisk udløbe. Det er jo også helt naturligt.

Men vi må jo også bare sige, at de har været nødvendige og de har virket. Lønkompensationsordningen har været med til at holde hånden under mere end 200.000 danske arbejdspladser. Der er altså 200.000 danskere, der har beholdt deres job i nogle måneder, hvor alternativet var en fyreseddel. Ifølge en ret omfattende undersøgelse, hvor danske og udenlandske forskere har kortlagt effekten af lønkompensationsordningen, som kom i weekenden, viser det sig, at 81.000 har undgået at blive fyret på grund af den her ordning.

Jeg siger ikke, at vi undgår flere fyringer fremover. Jeg siger blot, at disse pakker har gjort en forskel. Det har vi gjort sammen med arbejdsmarkedets parter, og det har vi gjort på tværs af alle partier her i Folketinget. Det synes jeg at vi skal sige hinanden tusind tak for. Det har været super vigtigt. Men jeg tror også, at vi skal sige det klart, at der stadig væk vil være nogle virksomheder, som fortsat vil være påvirket af den midlertidige nedlukning af Danmark.

Derfor foreslås det nu at lave en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning, så den forlænges fra den 9. juli til og med den 29. august, hvor der i perioden stilles krav om afvikling af den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Det vil betyde, at dette lovforslag giver virksomheder, der har fået forlænget ordningen, mulighed for at varsle ferie med kortere varsel end normalt. Jeg forventer dog, at man forsøger at aftale sig ud af det ude på de danske arbejdspladser, sådan som man altid har gjort. Socialdemokratiet stemmer for forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til hr. Leif Lahn Jensen: Hvis nu lønkompensationsordningen er så god en idé for at forhindre ledighed i Danmark, hvorfor skal den så egentlig stoppe den 29. august? Det er da altid en god idé at stoppe ledigheden, og hvis lønkompensationsordningen er virkelig god til det, hvorfor så egentlig nogen sinde stoppe med det?

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det er egentlig underligt at få sådan et spørgsmål, når alle i det her land ved, at vi har været i en meget speciel situation med covid-19, og når vi alle sammen har stået sammen om at finde de hjælpepakker, der skulle til, for at hjælpe både virksomheder og almindelige mennesker, der var i fare for at miste deres arbejde. Det er midlertidigt, fordi vi så hurtigt som overhovedet muligt skal igennem den her situation. Vi skal sørge for, at så få virksomheder som overhovedet muligt lukker. Vi skal sørge for at passe på så mange arbejdspladser som overhovedet muligt. Derfor undrer det her spørgsmål mig, og at hr. Ole Birk Olesen ikke kan se, at det selvfølgelig er en midlertidig ordning. Det har vi også sagt igen og igen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det er jo bare interessant, at det, hvis det er så fantastisk, så nogen sinde skal stoppe. Men hr. Leif Lahn Jensen kunne jo have konsulteret de eksperter, som regeringen bad om at komme med svar på, hvad man skal gøre med den her lønkompensationsordning. De fortæller om alle de negative effekter af en lønkompensationsordning som den her, nemlig at det forhindrer, at folk finder det arbejde, hvor der er behov for dem, i stedet for at blive i et arbejde, hvor der ikke længere er behov for dem. Det er jo det, der er problemet med det. Det er derfor, at eksperterne, som regeringen selv har bedt om at udtale sig om det, anbefaler, at lønkompensationsordningen stopper den 8. juli.

Hr. Leif Lahn Jensen, værsgo.

Det er super fint, at vi har Liberal Alliance, der lytter til eksperter og alt muligt andet. Det skal vi også gøre. Men jeg lytter også til de der 200.000 danskere, som har været tæt på deres arbejdsplads, og som har haft deres løn i 2-3 måneder i stedet for at blive fyret. Jeg lytter til de 81.000 mennesker, som måske undgår en fyring på grund af det her. Så til forskel fra Liberal Alliance lytter jeg til menneskerne, men der er jo forskel på de her to partier og på mig og hr. Ole Birk Olesen. Sådan er det jo. Vi er forskellige.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Selv om solen skinner og sommeren er kommet til Danmark, befinder arbejdsmarkedet og virksomhederne sig jo stadig væk i en alvorlig og meget overskyet situation. Nedlukningen af samfundet har haft store økonomiske konsekvenser for både virksomheder og lønmodtagere, og da coronakrisen var på sit højeste, kom vi de hårdt trængte virksomheder til undsætning. Der blev smidt en redningskrans i havet, og frem kom trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation. Trepartsaftalen har bidraget til at holde hånden under mange lønmodtagere og virksomheder, da virksomhederne fik mulighed for at få dækket en del af lønnen til de ansatte.

Det har betydet, at arbejdsgiverne fik en hjælpende hånd i en pludselig kaotisk og uforudsigelig hverdag, og på trods af den delvise genåbning af samfundet og en række af hjælpepakker og aftaler er der stadig mennesker og virksomheder, som er økonomisk udfordret. I den kommende tid skal vi se fremad og fokusere på, hvordan vi bedst muligt får arbejdsmarkedet på fode igen og hjælper virksomhederne videre på den bedst mulige måde. Det handler også om, at vi forhåbentlig også kan få åbnet Danmark op igen.

Dette lovforslag stiller krav om, at lønmodtagere, der er omfattet af lønkompensationsordningen i perioden fra den 9. juli til og med den 29. august, afvikler tilbageværende ferie. Det vil hjælpe nogle af de stadig hårdt ramte virksomheder, og perioden strækker sig jo over industriferien, hvor mange af virksomhederne i forvejen holder lukket uanset corona eller ej. Det er derfor meget oplagt, at lønmodtagerne afholder deres ferie i denne periode, og derfor støtter Venstre op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Tak. 2,2 mia. kr. koster det at forlænge lønkompensationsordningen indtil den 29. august. Kan Venstre ikke komme på andre ting, som 2,2 mia. kr. kunne bruges bedre på, end at betale 90 pct. af lønmodtageres løn, samtidig med at man betaler for, at de ikke laver noget, men går derhjemme?

Hr. Hans Andersen, værsgo.

Der kan helt sikkert godt være forslag, hvor vi kan bruge de penge på en anderledes måde. Det er jo heller ikke således, at vi i Venstre ikke kan se tidsler i det her. Altså, lønkompensationsordningen har jo været en ordning, hvor man som virksomhed, selv om man betaler en del af sin medarbejders løn, jo ikke har kunnet anvende, altså ikke har kunnet bruge medarbejderen i en periode på de timer, man reelt betaler for. Så ja, vi kan godt diskutere, og vi gør det jo også, om der er andre måder, hvorpå vi kan holde hånden under arbejdsmarkedet. Men når nu der er lavet en trepartsaftale, synes vi, at vi i forhold til det her lovforslag vil støtte op om, at der sørges for, at man også får afviklet den ferie, der skal til, for at virksomheden også kan komme videre. Tak.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det heldigvis ikke sådan, at regeringen kan aftale med lønmodtagere og arbejdsgivere, at statskassen skal åbnes. Det er jo Folketinget, der bestemmer, at der skal gives de 2,2 mia. kr. til det her; det er Venstre, der er med til at bestemme det. Jeg kan oplyse, at 2,2 mia. kr. dækker to tredjedele af omkostningen ved at lave motorvej til Frederikssund. Ville det ikke have været bedre at få gang i det byggeri af motorvej til Frederikssund i stedet for at bruge pengene på at betale 90 pct. af lønnen til folk, der går derhjemme og ikke laver noget?

Ordføreren.

Nu ved hr. Ole Birk Olesen jo udmærket godt, at der er forskel på de driftsudgifter, vi har i forbindelse med det her, og de anlægsmidler, som vi forhåbentlig snart ved fælles hjælp kan presse regeringen til at komme i gang med at fordele, bl.a. til en motorvej helt til Frederikssund. Så i forhold til lønkompensationsaftalen, støtter vi aftalen, og vi støtter også det her lovforslag.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig siger ja til det her forslag. For hvis man ser på, hvordan systemet fungerer med virksomheder, der får lønkompensation, og medarbejdere, der er sendt hjem på lønkompensation, så er det i hvert fald Dansk Folkepartis vurdering – og det kan ministeren måske bekræfte – at hvis ikke det her forslag bliver vedtaget, kan virksomhederne ikke sende medarbejderne hjem på ferie, på grund af at de modtager lønkompensation. Derfor skal der være mulighed for, at de kan afbryde lønkompensationen og sende deres medarbejdere på ferie, så de kan få lov at afholde ferie og også kan rejse til udlandet, når ellers grænserne bliver åbnet lidt mere igen.

Derfor er det her faktisk, som Dansk Folkeparti ser det, et ret vigtigt forslag for at sikre, at medarbejdere, der er sendt hjem på lønkompensation, også kan få lov at holde de 15 feriedage, for ellers giver det en masse problemer. Reglerne er jo sådan, at hvis medarbejderne får ferie og forlader virksomheden i de 15 dage, mister virksomheden faktisk lønkompensationen, også efterfølgende, når de er færdige med at holde ferie, som jeg lige umiddelbart ser det.

Jeg har fuld forståelse for, at der er et lovforslag, der tilgodeser, at lønmodtagerne kan få lov at holde de 15 feriedage, de har, og at virksomhederne så også kan tage det med ro og sige: Okay, vi har ikke mistet lønkompensationen; den får vi, når de vender tilbage og er færdige med at holde ferie; så er vi tilbage på systemet med lønkompensation.

Så Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte forslaget.

Vi siger tak til hr. Bent Bøgsted og går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I takt med at samfundet er på vej tilbage til normale tilstande, er en udfasning af den midlertidige lønkompensation også på sin plads – en gradvis udfasning dog. Det vil sige, at lønkompensationsordningen forlænges fra at udløbe den 8. juli til at løbe til og med den 29. august. Med det her lovforslag stilles der krav om, at lønmodtagerne afvikler den tilbageværende ferie, og det finder vi sådan set rimeligt, når perioden for lønkompensation forlænges hen over sommerferien. Jeg tror desværre ikke, at den midlertidige forlængelse her kommer til at sikre, at alle mennesker på lønkompensation vender tilbage til et job, og derfor er det også vigtigt, at vi kigger fremad og har blik for at skabe job og opkvalificere til de job, der er i dag.

Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Halime Oguz, SF.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at jeg er her på vegne af min kollega Karsten Hønge, som ellers er beskæftigelsesordfører, men som desværre ikke kunne være her.

Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning, som handler om afvikling af den tilbageværende ferie i lyset af den forlængede mulighed for lønkompensation. Med lovforslaget foreslås det således, at en arbejdsgiver, som søger om lønkompensation for en medarbejder, kan varsle medarbejderen om afholdelse af ferien med forkortet varsel i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i den forlængede periode fra den 9. juli til den 29. august – dog kun i op til 15 dage og kun, hvis medarbejderen har optjent feriepengene efter ferieloven. Arbejdsgiveren vil desuden kunne ændre en ansats tidligere fastsatte ferie, såfremt der er tale om lønkompensation i den nævnte periode.

Der er som sagt tale om en trepartsaftale, som arbejdsmarkedets parter i sagens natur bakker op om, og det gør SF også.

SF kan således støtte lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil starte med at understrege, hvor utrolig vigtig aftalen om forlængelse af lønkompensationen er for lønmodtagerne. Den betyder, at mere end 100.000 familier kan klare sig økonomisk sommeren over, men når det slutter ved udgangen af august, vil titusinder formentlig blive arbejdsløse.

De arbejdsløse har jo fortsat ikke fået hverken coronatillæg eller anden økonomisk sikkerhed. Det spørgsmål slipper Enhedslisten ikke, før det er løst. Men når jeg fremhæver det, hænger det sammen med alvoren i situationen. Det handler om mennesker og familiers liv, og derfor skal vi også være ekstra grundige – og især når vi som Folketing med hastelovgivning griber ind i sådan noget som sommerferie. I forvejen har meget været usikkert i den her periode, og meget har været aflyst, og derfor bliver ferien ekstra vigtig at få ro om i år.

Vi støtter aftalen om, at der skal holdes 3 ugers ferie i perioden med lønkompensation, men vi vil gerne være helt sikre på, at den enkelte lønmodtager og dennes familie også har rettigheder, f.eks. garanti for, at en allerede fastsat ferieperiode ikke kan eller skal flyttes, at børnefamilier kan holde ferien i skoleferien, og at der er tale om en aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver, dvs. at der ikke er tale om et diktat fra arbejdsgiveren.

Vi har stillet en række spørgsmål om det for at undgå usikkerhed om fortolkningen ude på arbejdspladserne. Det gælder f.eks., hvorvidt bestemmelserne afvikles proportionalt, hvis arbejdet genoptages midt i perioden, og om man kan risikere at skulle afbryde ferien, hvis virksomheden genoptager arbejdet. Men sådan nogle spørgsmål har vi stillet og regner med at få klarlagt, inden vi skal til den endelige behandling af forslaget.

Enhedslisten støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at vi skal gøre, hvad vi kan for at redde så mange virksomheder og arbejdspladser som muligt under coronakrisen. Der vil simpelt hen være alt for mange uoverskuelige konsekvenser, hvis danskerne bliver arbejdsløse og selvstændige skal lukke deres livsværk ned. Mængden af ulykkelige skæbner på arbejdsmarkedet må og skal begrænses med særlig rettidig omhu i forbindelse med coronakrisen. Derfor har vi bl.a. vedtaget lønkompensationsordninger for at redde virksomheder og arbejdspladser. Det skal være nemt for arbejdsgivere at varsle ferie, for det kan være et middel, hvorpå virksomhederne kan slippe for at fyre medarbejdere, da de i stedet kan tage på ferie, og beslutningen om opsigelse kan sparkes til hjørne. Danmarks økonomi åbner mere og mere, men der er fornuft i, at vi holder hånden under medarbejderne og virksomhederne til en vis grad, til vi når til sensommeren.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Det her lovforslag, hvor Det Konservative Folkeparti bakker op om, at man bruger 2,2 mia. kr. på at betale 90 pct. af lønnen for folk, der så får at vide, at de ikke må lave noget i den periode, kunne man jo have ladet være med at vedtage; så havde man sparet de 2,2 mia. kr. Til sammenligning kan jeg fortælle, at det koster 1,8 mia. kr. at få motorvej hele vejen til Kalundborg. Hvorfor er det bedre at betale 2,2 mia. kr. for at betale folk for ikke at lave noget end at få motorvej til Kalundborg?

Hr. Naser Khader.

Jamen det her handler om at redde nogle arbejdspladser, det handler om at redde nogle virksomheder. Det med motorveje stillede spørgeren også Venstres ordfører spørgsmål om den. Det her handler om noget helt andet end de der anlægspenge, der skal bruges til motorveje og broer.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er nu ikke noget helt andet; det er statens penge, og de kan bruges på den ene måde, eller de kan bruges på den anden måde. Man kan også bruge 1,5 mia. kr. på at lave motorvej mellem Næstved og Rønnede, men der har man så valgt her, at det er vigtigere at bruge 2,2 mia. kr. på at betale folk for ikke at lave noget – 90 pct. af deres løn. Hvorfor er det en god idé? Altså, til alle tider kan man jo redde arbejdspladser ved at betale virksomhederne for at beholde medarbejderne, selv om virksomhederne ikke har brug for medarbejderne. Hvorfor er det en god idé at gøre det nu i stedet for f.eks. at lave motorvej mellem Næstved og Rønnede?

Hr. Naser Khader.

Jamen det her handler ikke om motorveje, det handler om, at vi er midt i en coronakrise. Det handler om arbejdspladser, det handler om virksomheder, og det, der bliver sagt nu, svarer til at blande æbler og pærer sammen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er nok hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance. For hr. Alex Vanopslagh er her ikke.

Tak for det. Det er altid en god idé at lytte til folk, der er klogere end en selv. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget andet, end de kloge siger. For nogle gange kan man jo simpelt hen have en anden politik. De kloge kan f.eks. mene, at boligskatterne skal være enormt høje, og så kan man som parti godt sige: Vi mener bare noget andet her, vi synes, det er urimeligt, at boligskatterne skal være så høje. Så det kan man godt, og man kan godt mene noget andet.

Men alligevel: Regeringen har nedsat et ekspertpanel på tre af de klogeste økonomer i Danmark og spurgt dem: Hvordan synes I at vi skal komme ud af coronakrisen og alle de her hjælpepakker? Og svaret har været: Stop den her lønkompensationsordning så hurtigt som muligt, den 8. juli, fordi den altså gør skade. Den nedsænker ligesom dansk erhvervsliv i en kummefryser. De steder, hvor folk er ansat i dag, vil de vedblive med at være ansat, nu med løn fra staten for 90 procents vedkommende, i stedet for at der er nogle sunde overvejelser om, hvorvidt man skal blive i den branche, man skal blive i det job, eller skal finde et andet sted hen, hvor man kan gøre større gavn med sin arbejdsindsats frem for at gå derhjemme og så få lønkompensation fra staten.

De tre eksperter, som regeringen har sammensat, fordi regeringen mente, at de var de klogeste på området, mener, at man skulle stoppe den 8. juli. Alligevel mener regeringen og et flertal i Folketinget, at vi i næsten 2 måneder mere, helt indtil den 29. august, skal blive ved med at betale virksomheder 90 pct. af lønnen for medarbejdere, som ikke laver noget, og det er jo ikke sådan, at virksomhederne kan vælge at sige, at de måske godt kan lave lidt i virksomheden. Nej, man kan kun få de her penge, hvis man lover på tro og love, at de medarbejdere ikke laver noget. Det er betingelsen for at få pengene, at de ikke yder noget. Vi betaler ikke folk for at have et job, vi betaler folk for ikke at yde en indsats med den her lønkompensationsordning, og det er, samtidig med at Danmark er begyndt at blomstre igen.

Danskerne har sparet en masse penge under coronanedlukningen, hvor man har siddet derhjemme og trillet tommelfingre, og nu skinner solen, og vi har fået lov til at komme ud at leve livet igen. Fortovscafeerne er fyldt op, restauranterne melder om i mange tilfælde øget omsætning i forhold til samme tidspunkt sidste år, man er begyndt at hyre håndværkere igen – det er ikke, fordi det har været vildt langt nede under coronakrisen, men det er oppe igen – man køber køkkener, man køber is, man skal snart til at holde ferie herhjemme i Danmark med alle de indtægter, det vil betyde for turistvirksomheder, som ikke fra tidligere er vant til at have så mange danskere omkring sig, og så bliver der sagt: Vi fortsætter altså bare alligevel, for det beder DI om, og det beder Dansk Erhverv om, og det vil fagbevægelsen gerne have, og ja, det er 2,2 mia. kr. Hvad pokker, det er jo bare penge.

Næh, det er ikke bare penge, og det er rigtigt, at det er en engangsudgift, men det er også en engangsudgift f.eks. at anlægge noget vigtig trafikal infrastruktur. Det kunne man have gjort i stedet. Jeg har nævnt nogle projekter her, som har trængt igennem mange år, motorvejsprojekter, hvor folk sidder i kø, når de skal på arbejde, og sidder i kø, når de skal hjem igen, en engangsudgift, som man ville kunne bruge de her penge på. Men flertallet i Folketinget siger. Nej, nej, det er da meget vigtigere, at vi betaler 90 pct. af folks løn i næsten 2 måneder mere, i stedet for at vi får en motorvej hele vejen til Frederikssund eller til Kalundborg eller rundt om Aarhus eller mellem Næstved og Rønnede eller syd om Odense; vi vil hellere bruge de her penge på at betale 90 pct. af folks løn for ikke at lave noget.

Jeg synes, det er en fuldstændig forkert prioritering. Jeg synes, at den her lønkompensationsordning er dum og overflødig, og jeg synes, at vi kunne bruge pengene på mange andre engangsudgifter meget, meget bedre. Liberal Alliance stemmer imod lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg synes, det er noget af en melding, for jeg skal da godt nok hilse fra en del i Frederikshavn, der er beskæftiget i offshoreindustrien, hvor de har mangel på ordrer, og som er sendt hjem på de her ordninger. De har fået lovet, at de blev tilknyttet virksomheden. Alternativet var, at de direkte var blevet afskediget og sendt hjem på dagpenge, og så havde de mistet tilknytningen til arbejdsgiveren. For de kan ikke bare lige gå hen og få et arbejde igen. Der er også rigtig mange andre steder, hvor alternativet var, at de var blevet afskediget og var røget over på dagpenge, som staten også betaler. Men hr. Ole Birk Olesen mener, at pengene skal bruges til at lave motorveje. Det kan de så ikke alle sammen gøre.

Men er det ikke fantastisk at høre Liberal Alliance sige, at man egentlig hellere vil have, at der er virksomheder, der lukker ned og mister tilknytningen til arbejderne, end at udbetale lønkompensation? Så må virksomhederne egentlig sejle deres egen sø, for de arbejdere kan de bare afskedige og sende over på dagpenge, og så må de se, om de har noget at lave. Når mange af medarbejderne er sendt hjem på lønkompensation, er det, fordi man ikke har haft ordrer nok til at beholde dem. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak til hr. Bent Bøgsted). Det er jo det, der er problemet. Der er desværre ikke mere taletid.

Så er det ordføreren, værsgo.

Men det sker jo hver eneste dag året rundt, også når der ikke er corona, at der er virksomheder, der må beslutte midlertidigt at lukke ned, enten fordi det er meget sæsonbetonede virksomheder, eller fordi de er blevet ramt af en eller anden udfordring på de markeder, som de er på. Det er jo en dagligdags foreteelse, at der er folk, der må finde andet arbejde. Altså, hr. Bent Bøgsteds argumentation lægger jo op til, at vi skal have en lønkompensationsordning til evig tid, for det, som hr. Bent Bøgsted siger at lønkompensationsordningen gør så godt, nemlig at holde folk i deres stilling, mens der ikke er brug for deres arbejdskraft, gælder også om et halvt år. Og det gælder også om 5 år, og det gælder også om 10 år, at en lønkompensationsordning ville kunne det.

Så hvorfor er det egentlig, at den skal stoppe den 29. august, når det er så fantastisk en opfindelse?

Hr. Bent Bøgsted.

Ja, vi kan altid diskutere, om der skulle have været en måned mere eller mindre. Nu er den så forlænget til august, og Dansk Folkeparti er ude af den aftale. Men i den tid, den har været indtil nu her, må vi jo bare erkende, at det har været en god hjælp for virksomhederne til at overleve, og at det har været en god hjælp for medarbejderne. De ved, at de ikke bare er smidt ud i dagpenge. For de har ikke haft en masse steder, de kunne gå hen og søge job her under krisen. Så kan vi altid diskutere: Er det så rigtigt at forlænge det til den 31. august? Det kan vi så altid diskutere. Det kan godt være, at den skulle have stoppet der til den 1. august. Men kompensationen som sådan har sikret, at der er mange virksomheder, der kan overleve, og at de er klar, når produktionen kommer i gang igen.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Lad os nu forestille os, at de danske slagterier mister muligheden for at sælge svin i Kina, fordi Kina får en eller anden ny politik og er bange for, at der kommer noget smitte fra Danmark af en eller anden art. Skal vi så opfinde en lønkompensationsordning også til det? Hvorfor skal der gøres denne ene undtagelse for offshorevirksomheder i Nordjylland, som siger, at de på grund af corona har en ordrenedgang? Det er jo noget, der sker hver eneste uge, hver eneste måned, hvert eneste år, at der er virksomheder, der midlertidigt har ordrenedgang.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet, formand, og mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Jeg er glad for, at vi igen kan lave hastebehandling på det her vigtige område. Vi er godt i gang med at genåbne samfundet, og regeringen arbejder på højtryk for, at coronaudbruddet skader vores samfund så lidt som overhovedet muligt. Selv om vi har kontrol over covid-19, vil flere brancher fortsat have det svært, og derfor er det vigtigt, at vi får virksomheder og lønmodtagere bedst muligt igennem den kommende tid med den økonomiske usikkerhed, som nedlukningen af Danmark har ført med sig.

Derfor har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 15. juni 2020 indgået en trepartsaftale om en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning. Med aftalen har vi sammen med arbejdsmarkedets parter besluttet at forlænge ordningen om lønkompensation frem til udgangen af august. Jeg er glad for, at vi fortsat kan holde hånden under de lønmodtagere og virksomheder, som er ramt af coronakrisen. Trepartsaftalen, som vi indgik i marts, om en midlertidig lønkompensationsordning har været med til at holde hånden under mere end 29.000 virksomheder, som har været økonomisk presset under coronakrisen. Hånden er blevet holdt under flere end 230.000 lønmodtagere i deres nuværende job og med deres fulde løn i den periode.

I løbet af genåbningen vil der være nogle virksomheder, som fortsat er påvirket af den midlertidige nedlukning af Danmark, og derfor er den her seneste forlængelse af ordningen også meget vigtigt. Jeg er som beskæftigelsesminister endnu en gang særlig glad for, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar og viser samfundssind. Når krisen rammer det danske samfund, er det altid afgørende, at man er i stand til at træffe hurtige beslutninger, og at det har endnu en gang været muligt for parterne at nå til enighed om en aftale.

Med den seneste forlængelse af lønkompensationsordningen er det muligt at søge lønkompensation frem til og med 29. august 2020. Den forlængede periode går hen over industriferien, og der stilles derfor krav om, at lønmodtagere, der er omfattet af ordningen, skal afvikle den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Der kan være lønmodtagere, som endnu ikke har aftalt sommerferie, og der kan være lønmodtagere, hvis allerede aftalte ferie ikke er fuldt ud placeret på dage i den forlængede lønkompensationsordning efter den 9. juli.

Med lovforslaget, som vi netop har behandlet, sikres det, at arbejdsgivere, som er omfattet af lønkompensationsordningen, får mulighed for at kunne varsle ferie med kort varsel, så ferien kan holdes i den forlængede lønkompensationsperiode. Hvis ferien allerede er varslet, skabes der mulighed for at ændre på ferien. Det er dog min klare forventning, at man ude på arbejdspladserne vil strække sig langt for at få såvel lønmodtagernes som virksomhedernes planer for sommeren til at mødes bedst muligt.

Loven træder i kraft hurtigst muligt, og jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Mit spørgsmål er helt kort: Hvad er årsagen til, at det ikke er en god idé at fortsætte med lønkompensationsordningen efter 29. august?

Ministeren.

Jamen det helt korte svar er, at lønkompensationsordningen ligesom en lang række af de andre hjælpepakker, som er blevet aftalt, jo er et udtryk for – jeg tror i virkeligheden, at hr. Ole Birk Olesen også lidt selv sagde det – at vi har været i en helt ekstraordinær situation med en verdenskrise, en global pandemi, som ikke lige dukker op fra tid til anden, og hvis lige vi vel kun har set sidst i 1918 under den spanske syge. Det har lagt verdensøkonomien ned, herunder Danmarks økonomi, og der har været behov for at fastfryse tilstanden på både arbejdsmarkedet og i økonomien i en periode og holde så meget kørende for at kunne bevare flest mulige danskere i arbejde. Nu har vi så aftalt at forlænge det hen over industriferien, og samtidig indeholder det, at der bliver afviklet ferie. Det synes vi er den rigtige måde at udfase det på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er jo en række gode grunde til ikke at fortsætte med lønkompensationsordningen efter 29. august, og de grunde gælder også før 29. august, nemlig at det fastholder folk i beskæftigelse et sted, hvor der ikke rigtig er behov for dem, i stedet for at de finder et nyt job et sted, hvor der er behov for dem. Det er derfor, at regeringen går ind for at afskaffe lønkompensationsordningen 29. august. Jeg ville bare gerne høre, om jeg kunne få ministeren til at sige, at den omkostning også findes før 29. august.

Ministeren.

Jeg mener helt grundlæggende, at lønkompensationsordningen og en række af de andre hjælpepakker, men i særdeleshed lønkompensationsordningen, har været en rigtig, rigtig god investering. Det er en god investering at sikre brancher, som ellers ingen andre udfordringer har, end at der er en et eller andet sted ude i verden, der har spist en flagermus, og at der så på den baggrund har udviklet sig en meget, meget skadelig virus. Jeg mener, at vi også kan se på nøgletallene indtil videre, at Danmark lige nu har udsigt til at klare sig bedre igennem den her coronakrise økonomisk set end en række andre lande, og at vi i den forbindelse har bevaret mere end 200.000 menneskers arbejde til fuld løn i den periode.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.