Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalisering af det almene byggeri).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 03.06.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller.

Tak for det. Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg sige, at jeg har lovet De Radikale at sige, at de stemmer for lovforslaget, og for egen regning vil jeg sige, at de især er tilfredse med afsnittet om digitalisering, som de hilser velkommen.

Der er et udtryk, der hedder, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det ofte, fordi det ikke er sandt, men når vi kigger på det her lovforslag, må man sige, at jeg faktisk synes, det er en undtagelse, og det skal forstås på den måde, at det her er et lovforslag, som indeholder rigtig mange positive elementer. Det er jo et lovforslag, som er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale, som er indgået af rigtig mange partier, næsten de fleste, i Folketinget, om en grøn boligaftale for 2020. Så man kan sige, at det næsten lyder for godt, men det er godt. Faktisk kan man også sige, at det er bedre end et kinderæg, for det er mere end tre ting på en gang. Der er faktisk rigtig mange gode og positive elementer i det her for vores almene boliger, men også for vores klima. Der er tale om over 30 mia. kr. til renovering og grønne løsninger, og hvis vi lægger de private investeringer til det, som vi forventer, kommer vi op på i hvert fald omkring 36 mia. kr. i investeringer i vores almene boliger frem til 2026. Det betyder, at Landsbyggefonden årligt investerer over 5 mia. kr. frem til 2025. Man kan sige, at der var nogle, der gerne havde set, at rammen måske var større end den, som vi er nået frem til.

Jeg vil sige, at personligt og fra Socialdemokratiets side er vi godt tilfredse med, at vi nu med den aftale og det lovforslag, som ligger, meget hurtigt får afviklet den venteliste, der har ligget i Landsbyggefonden, med 12 mia. kr. i 2020 og 4,6 mia. kr. i 2021. Det, jeg synes er vigtigt i det her, er, at vi også får lagt et nyt grønt sporskifte i synet, kan man sige, på vores almene boliger nu i aftalen, men i og for sig også i fremtiden. Den her aftale er jo starten på en ny og grønnere måde at tænke renovering og nybyggeri på. Jeg tror faktisk, at man på jysk ville sige, at det ikke er så ringe endda.

Når jeg siger »vi«, tænker og mener jeg selvfølgelig på midler fra Landsbyggefonden, for det her er jo midler, som lejerne selv har betalt ind i den her fond, så man kan sige, at det er et returbeløb, som de almene boliger får gevinst af. Man kan også sige, at i de her tider, vi står i, vil det også have en enorm stor positiv samfundsbetydning, så på den måde kan man sige, at der er elementer af win-win i det her forslag.

Det har været igennem en forhandlingsproces, hvor næsten alle partier har været med, og hvor resultatet i og for sig kun er blevet bedre af, at alle har budt konstruktivt ind. Så jeg vil godt have lov til at sige tak for et godt forløb og et godt resultat. Jeg synes, det er noget, vi kan være tilfredse med, og jeg tror også på, at det er noget, lejerne kan være glade for. Den samlede ramme, som den er lagt op, skal jo gå til byggeskader og sunde boliger, som er størstedelen af de over 30 mia. kr., der skal betales, og det er jo et spørgsmål om at skaffe nogle tidssvarende, sunde boliger uden skimmelsvamp.

Der er et spørgsmål om tilgængelighed, og der forventes at være midler til omkring 7.900 boliger, som i perioden skal gøres tilgængelige. Vi har ombygning, fællesarealer, nedrivning, bæredygtige puljer og digitalisering og så en grøn garantiordning, der gerne skulle sikre, at vi også får nogle private, eksterne midler ind at arbejde grønt.

Der er ud over det nævnte her mange andre gode elementer i den her politiske aftale og det her lovforslag. Der er et spørgsmål om uddannelses- og praktikpladser, der er en geografisk god fordeling af midlerne, for det er hele Danmark, der bliver tilgodeset med den her aftale. Det er nye, billige boliger, som vil komme i den her aftaleperiode, og der bliver også taget fat på, at vi forhåbentlig kan få skabt nogle flere bofællesskaber. Så tror jeg, at der er en meget vigtig ting og et vigtigt element i det her, og det er, at jeg tror, at kommunerne med tilfredshed vil hilse velkommen, at vi nu får lavet en fast aftale i forhold til en fast procentdel om grundindskudskapital frem til 2026. Det har jo tidligere været sådan, at kommunerne hvert år har har skullet afvente den kommuneaftale for at se, hvad procentsatsen ville ligge på. Nu låser vi den fast og gør det klart for kommunerne, hvad det betyder frem til 2026. Jeg håber og tror på, at det kan være med til nogle flere almene boligprojekter i kommunerne.

Som sagt er det et rigtig godt lovforslag, som Socialdemokratiet stemmer for.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er jo altid rart at kunne være julemanden, der deler penge ud, især når det ikke er ens egne penge. Så jeg forstår glæden hos hr. Henrik Møller over det, altså at man kan være god med penge, som man ikke selv skal bidrage til.

Men kan hr. Henrik Møller bekræfte, at det forbrug, der er lagt op til her de næste 6 år – 30 mia. kr. over 6 år, altså i alt 5 mia. kr. årligt – er et meget større forbrug for Landsbyggefonden, end der på lang sigt er plads til i Landsbyggefonden? Og kan hr. Henrik Møller derfor bekræfte, at de penge, man bruger her og nu, kommer til at gå ud over, hvor mange penge der er til rådighed til forbrug i fremtiden for Landsbyggefonden?

Hr. Henrik Møller.

Jamen det, jeg kan sige, er, at der er lavet nogle beregninger i forhold til det her, som viser, at den her fond, som vi snakker om, vil gå i nul i 2043. Og der er det klart, at jo mere, man lægger på – også efter 2026 – jo længere tid vil der være, før den går i nul. Men der er jo en ret stor garanti og sikkerhed for, at der vil være et tilbageløb i forhold til udamortisering af de lån på dem, som udløber. Men det er klart, at det også var derfor, jeg nævnte, at der var nogle, der gerne havde set en større ramme. Jeg er personligt tilfreds med, at vi har valgt et niveau som det, der ligger her. Men jeg er også med på, at på sigt bliver det svært at holde et niveau, som ligger så højt. Det her er jo også et spørgsmål om at få afklaret den venteliste, som har været.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er fuldstændig rigtigt, at hvis man lader være med i al fremtid at bruge så mange penge, som hr. Henrik Møller og regeringen ønsker at bruge nu, hvis man lader være med i fremtiden med at bruge 5 mia. kr. hvert år, så vil den gå i nul i år 2042. Hvis man fortsatte med at bruge 5 mia. kr. hvert eneste år, også efter 2026, så ville den aldrig gå i nul. Så det er altså et uholdbart forbrug, der nu lægges op til, som betyder, at man i fremtiden vil have færre midler at bruge af. Og hvad bruger man pengene på? Man bruger dem på nogle helt almindelige ordinære renoveringer, sådan at man i fremtiden har færre penge til ekstraordinære renoveringer. Kan hr. Henrik Møller medgive mig det, som er sandt? Men kan jeg få hr. Henrik Møller til at sige, at det er sandt?

Ordføreren.

Det, jeg i hvert fald kan sige, er jo, at der har været en kæmpe pukkel på ventelisten i forhold til nogle af de her større renoveringsprojekter, som har afventet midler. Det er derfor, at vi på kort sigt bruger noget, der svarer til 16-18 mia. kr. Det gør jo, at når vi kigger efter 2021, ligger vi nede på et niveau, der ligger på omkring 2,2 mia. kr. i forhold til det her, men der har vi så fået afviklet den her venteliste. Og der er buddet jo, at det beløb vil kunne være med til, at vi kan forhindre de her ventelister i fremtiden. Så det er det, der er udgangspunktet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er altid godt, når en socialdemokratisk boligordfører ligesom slår fast, at de penge, der er i Landsbyggefonden, er lejernes penge, for der har jo været noget forhistorie, hvor der har været ministre, også fra en socialdemokratisk ledet regering, som gik ind og tog penge fra Landsbyggefonden. Så det er jo rart at få sådan nogle udsagn mejslet i sten her i dag ved dagens behandling af et forslag om Landsbyggefonden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om de her 30 mia. kr. Jeg hører til dem det, der synes, at den samlede ramme skulle være større. Det må jeg ærligt indrømme. For vi står over for, at der igen kan opstå en kø i Landsbyggefonden til at få godkendt projekter, og at det sådan set kan komme til at ske fra 2022, og det synes jeg er en skam.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Socialdemokratiets boligordfører, om de her 30 mia. kr. er et større beløb end det, Socialdemokratiet havde planlagt inden coronakrisen, altså om den oprindelige intention ved forhandlingerne var at have en ramme, der var mindre end 30 mia. kr.

Hr. Henrik Møller.

Det er jo virkelig at kigge bagud i forhold til, hvad man ville have gjort, hvis verden havde set anderledes ud. Jeg tror, at jeg vil forholde mig til, at den ser ud, som den gør nu, og der synes jeg, man skal glæde sig over, at det nok er den situation, at coronakrisen har gjort, at ventelistens afvikling, tror jeg, tidsmæssigt gør, at det gør vi hurtigere, end man nok ville have gjort, hvis ikke vi havde oplevet den situation, der er nu her. Men jeg synes, det er svært at svare på, om rammen ville have været her. Det er den ramme, der ligger nu, og det er den, jeg synes vi skal forholde os til. Den skal vi glæde os over. Og jeg gentager gerne, at Landsbyggefondens midler er nogle, som lejerne selv har indbetalt, og derfor er det sådan set deres penge, der kommer tilbage til dem.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for tilsagnet om, at der ikke i fremtiden skal komme en Mogens Lykketoft eller en anden minister og begynde at tage af lejernes penge. Jamen, altså, lige da coronakrisen startede, var vi jo klar til at lave nogle boligforhandlinger. Der går jeg ud fra, at Socialdemokratiet havde tænkt over, hvad det var, de ville med de forhandlinger, og hvad niveauet ligesom skulle være. Men det kan godt være, at jeg skal spørge boligministeren, om det er korrekt, at Socialdemokratiet havde en lavere ambition end 30 milliarder.

Det er ordføreren.

Men det vil jeg så anbefale hr. Søren Egge Rasmussen at gøre.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Hvis vi er enige om, at vi kan bekræfte, at de 5 mia. kr. er mere, end hvad man kan holde til på lang sigt, så tror jeg, vi kan blive enige om, at der ikke er penge nok i Landsbyggefonden. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvorfor er det, at man vælger at bruge så mange penge i år, altså de 12 mia. kr., som man gerne vil bruge i år? Er der behov for det?

Ordføreren.

Ja, det ved jeg ikke, altså, vi har jo haft en diskussion om § 5, stk. 2, hvor der var dommedagsprofetier, med hensyn til hvordan hele den her branche ville lide under de tiltag, som blev lavet. Og der kan man bare sige, at med det her går vi jo ind og underbygger og stimulerer en branche, og noget af det, der faktisk er blevet diskuteret i forhandlingerne, er, at vi selvfølgelig også skal være opmærksomme på ikke at komme i en situation, hvor vi ikke kan skabe den arbejdskraft, der skal til, og laver en overophedning omkring det her. Men som situationen ser ud nu, er det her da også tænkt ind i et forløb, hvor vi er med til at sikre, at der er nogle arbejdspladser, og at der bliver skabt noget vækst på det her område.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det er jo det, der er interessant, for jeg kunne tænke mig at spørge, om ordføreren har nogle tal, der bekræfter, at der er høj arbejdsløshed blandt f.eks. tømrere eller murere, som gør, at det er nødvendigt at fremrykke de her ting. Altså, de tal, jeg har set på, indikerer ikke det. Den virkelighed, som jeg hører, når jeg snakker med dem derudefra, er, at det nærmest er umuligt at finde en håndværker; de er fuldt booket op i lang tid frem. Så ved ikke at sprede det her ud risikerer man jo netop at skabe et flaskehalsproblem.

Ordføreren.

Men det er jo også, fordi der er flere elementer i det her, forstået på den måde, at det jo ikke er sådan, at alle de her arbejder bliver afviklet med det samme, men vi får sat en proces i gang, hvor det er til rådgivere, til tegnere, til noget af den tekniske del, at vi i første omgang sikrer noget kapital. Men jeg nævner bare igen, at der lå i forhandlingerne, i aftalen om det her, at det er klart, at vi kigger på, hvordan det udvikler sig inden for den her branche. Vi er jo ikke interesseret i at skabe flaskehalsproblemer eller i, at man ikke kan rekruttere, så det vil vi følge nøje. Men vi tror, der ligger et godt boost i at sikre en beskæftigelse på det her område.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Heidi Bank. Velkommen.

Tak for det. Med den grønne boligaftale er vi med til at holde hånden under danske arbejdspladser og dansk økonomi. Den ekstraordinære forøgelse af Landsbyggefondens investeringsramme er central herfor til afvikling af ventelisten allerede fra i år, men også afvikling af ventelisten til næste år. Samtidig er der lagt en ramme for renoveringsaktiviteterne frem til 2026, så der bliver større ro om den almene sektor, ligesom vi har bakket op om, at der ikke skal optages nye opgaver på venteliste, hvis de ikke realistisk kan gennemføres inden for 3 år. Vi mener ikke, at det giver mening, hvis beboerdemokratiet skal bruge tid og kræfter på projekter, der ligger urealistisk langt ude i fremtiden. Derfor opbakningen til de 3 år.

Det har været væsentligt, at vi med aftalen for energirenovering sikrede indeklima og sundere boliger for beboerne, ligesom flere boliger med højere tilgængelighed vil komme til at betyde noget for de mange, der har behov for det. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det for Venstre har været helt afgørende, at aftalen bidrager til, at flere danskere stadig væk har et arbejde at stå op til, ikke bare i dag, men også næste år, og at unge kan få en uddannelse inden for byggeriet, hvis det er drømmen. Dette understøttes af aftalen, og derfor har vi presset på. Men samtidig med at denne aftale bidrager med arbejdspladser og uddannelsespladser, så undrer det, at regeringen frem mod 2030 med den netop vedtagne lovgivning vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, som den socialdemokratiske ordfører netop har understreget, uden den mindste bekymring fjerner tusinder af arbejdspladser i byggeriet. Det giver jo ikke mening for Venstre. Vi har arbejdet for, at regeringen sammen med Venstre og de øvrige borgerlige partier skulle finde en anden vej, der kunne sikre lejerne, uden at det koster arbejdspladser, men det har regeringen ikke været interesseret i. Så virkeligheden er, at samtidig med at der sikres arbejdspladser med den ene hånd, fjerner regeringen arbejdspladser med den anden.

Men med aftalen for Landsbyggefonden får vi heldigvis sikret nogle af de arbejdspladser, der står til at forsvinde, og vi får skabt nye. Her har det været vigtigt, at det er hele Danmark, der får glæde af arbejdspladserne. Samtidig vil vi have, at det skal være grønt, hvor det giver mening, og det gør det i byggeriet og i den almene sektor, hvor energirenoveringer ikke bare bidrager positivt til at mindske mængden af energi, der bliver brugt, men også bidrager til sundere boliger og bedre indeklima. Det er godt for sundhed og trivsel, børn og voksne, og efterspørgslen fra den almene sektor er stor. Derudover er vi godt tilfredse med, at mange flere ældre og mennesker med handicap kan se frem til en bolig tilpasset deres behov. Det har været vigtigt at sikre midler ikke kun til renovering, men også til tilgængelighed.

Det har også været vigtigt for Venstre, at lejernes penge bliver brugt klogt, med omtanke og effektivt. Derfor kommer vi til at følge, at der bliver rettet op på nogle af de udfordringer, som Landsbyggefonden står med. Rapporter fra såvel Deloitte som McKinsey fastslår, at vi i dag har et støttesystem med et kompleksitetsniveau, der er vanskeligt at agere i for såvel beboerdemokrati som mindre boligorganisationer og kommuner, og dette kan forøge omkostninger unødigt meget og føre til en skævvridning i tildelingen af midler. Der er plads til forbedring. Vi ønsker større gennemsigtighed og forenkling. Der er også brug for at hjælpe digitaliseringen på vej i boligforeningerne, igen for at skabe gennemsigtighed, lette arbejdet med udviklingsplaner og drift, give mulighed for at følge op samt registrering og dokumentation af grønne tiltag. Den del bør vi politisk have fokus på, for det handler i sidste ende om, at lejernes penge bliver brugt med omtanke.

Alt i alt er det en fornuftig aftale, der bidrager til bedre boligforhold for beboerne, til, at vi får holdt hånden under arbejdspladser i byggeriet og til den grønne omstilling, om end vi kunne have ønsket, at den del havde fyldt mere. En del af de tiltag, der blev præsenteret af regeringen den 1. maj, er blevet taget ud og genbrugt af regeringen efterfølgende i forbindelse med klimaforhandlingerne, men lad nu det ligge. For når alt kommer til alt, handler det om, at vi samlet set kommer i mål med klimamålene, også inden for byggeriet. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo interessant, at fru Heidi Bank i sin tale berører det her med, at man med de eksisterende støttekriterier ikke bruger pengene med omtanke, og at vi derfor skal have nogle nye støttekriterier, så vi fremover bruger pengene med omtanke. Og alligevel bestemmer det her lovforslag med Venstres støtte, at vi skal uddele ikke mindre end 18,4 mia. kr. efter de eksisterende støttekriterier, som altså ikke rummer den omtanke, som støttekriterierne bør have, hvorfor man i samme lovforslag også lige vil sørge for at få noget omtanke ind i fremtiden. Men her og nu beslutter man altså at bruge 18,4 mia. kr. uden omtanke. Hvorfor støtter Venstre det?

Ordføreren.

Jamen hvis ordføreren for Liberal Alliance har læst de to rapporter, så er det jo sådan, at der faktisk allerede er mange områder, hvor der en positiv udvikling, men så er der også nogle områder, hvor det skal gøres bedre.

I forhold til de 18,4 mia. kr. er der jo tale om projekter, der allerede er godkendt, og hvor vi ved, at vi har et marked – det kunne jeg jo høre at der er blevet stillet spørgsmål til før – hvor vi ved, at der er en efterspørgsel fra en lang række brancher efter, at vi får holdt hånden under nogle arbejdspladser. Så det er en vægtning, men vi synes klart, at man skal være dygtigere til at bruge de penge, som lejerne indbetaler, med omtanke, også i forhold til at der er den her gennemsigtighed, så man ikke er i tvivl om, at den måde, det gøres på af den ene medarbejder, er den samme, som den måde, det gøres på af en anden medarbejder, for det er noget af det, kritikken går på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi skal da aldrig nogen sinde uddele hverken 1 eller 18,4 mia. kr. uden omtanke, fordi der er en branche, der gerne vil have pengene. Det skal vi da ikke. Og hvis man kigger på tallene over ledighed eller mangel på ledighed i bygge- og anlægsbranchen, så var der i april 2020 25 pct. flere jobopslag inden for bygge- og anlægsbranchen end i april 2019. Det er ikke en branche, som er ramt af krise, som et flertal i Folketinget nu med det her lovforslag vil sende 18,4 mia. kr. efter uden omtanke.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes ærlig talt, at ordføreren for Liberal Alliance lægger mig ord i munden. Det er sådan, at hvis ordføreren havde læst de to rapporter, så ville ordføreren have vidst, hvad den her kritik går på. Den her kritik går på, at der f.eks. i behandlingen mellem medarbejdere er en manglende gennemsigtighed, men det er jo ikke det samme, som at der ikke sker en behandling, der kan være ganske fornuftig, og det er også det, der fremgår af rapporterne. Det er ikke sådan, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om den enkelte medarbejder gør det ordentligt – det handler simpelt hen om den manglende gennemsigtighed, og at det skal være sådan, at man har en opfattelse af, at tingene foregår ens, uanset om det er den ene eller den anden medarbejder, der udfører arbejdet.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil gerne kvittere for, at Venstres boligordfører siger, at det er lejernes penge, for det er altid rart at få slået fast, hvordan økonomien er omkring Landsbyggefonden – og det er lejernes penge. Der er så mulighed for, at der i perioder kan være stiftet en gæld; der er så andre tidspunkter, hvor man har penge i Landsbyggefonden.

Jeg vil gerne kvittere for, at Venstre var med til at lægge et pres på regeringen for at få den her renoveringskø afskaffet, og at Venstres boligordfører allerede i starten af april var ude at sige, at Venstre var parat til at afvikle køen, og at tidligere ministre og Venstres formand har været ude og ligesom bakke op om, at den her kø skulle afvikles hurtigst muligt.

Det er altid interessant, når der er nogle politiske processer, som lykkes, og her må man altså sige, at vi i løbet af april havde et politisk flertal uden om regeringen, som sådan set sagde som opstart til de her forhandlinger, at de ville afskaffe køen i Landsbyggefonden. Det er altid spændende at se, når det lykkes, og det lykkedes altså der. Det synes jeg er rigtig godt, og det vil jeg gerne sige tak for.

Ordføreren.

Jamen tak for det. Jeg synes jo, at det i det hele taget har været et godt forhandlingsforløb, hvor der har været en vilje blandt partierne til at bøje sig lidt på nogle punkter. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi jo ikke alle sammen har fået det præcist, som vi gerne ville have det på alle punkter, men vi er kommet i mål med en aftale, vi alle sammen kan se os selv i. Det kommer til at gavne lejerne, og det kommer også til at holde hånden under beskæftigelsen inden for området.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er, fordi jeg nu har hørt flere af ordførerne sige, at det her er lejernes penge, men reelt set er det jo så lejernes penge, som politikerne bestemmer over, for de bestemmer, hvornår de skal bruges, og hvor mange der skal bruges. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstres holdning grundlæggende er. Mener Venstre, at den her Landsbyggefond skal være selvfinansierende, således at den også finansierer nybyggeri, eller skal man blive ved med at sætte sig så mange krav op, at fonden ikke har mulighed for at oparbejde en egenkapital, så den kan finansiere nybyggeri også?

Ordføreren.

Man kan sige, at det i aftalen jo indgår, at man kommer til at undersøge nærmere i forhold til bl.a. noget mere nybyggeri. Og vi har ikke lagt os fast endnu på det punkt.

Hr. Lars Boje Mathiesen

Nej, for jeg er jo ret sikker på, at det tidligere har været Venstres holdning, at Landsbyggefonden netop skulle være på den måde selvfinansierende og skulle kunne finansiere nybyggeri. Så det er da interessant, hvis Venstre har ændret holdning til det og er trukket i en endnu mere socialdemokratisk retning – også på det her punkt.

Ordføreren.

Altså, noget af det, som vi har fået ind i aftalen, er jo netop, at man ikke er bundet af den del. Det er fint nok, at man undersøger noget, men vi vil ikke være bundet af det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Forslaget her er jo en udmøntning af den aftale, et flertal i Folketinget indgik, om Landsbyggefondens renoveringsramme, og den vedrører så forøgelsen af investeringsrammen for 2020.

Det er en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for at være med i. Der er to ting, der har været vigtige for os i forhandlingerne. Den ene ting har været det, der vedrører tilgængelighed for ældre og handicappede, og vi er rigtig glade for, at der nu bliver afsat 4,6 mia. kr. til det. Det er jo sådan, at vi mennesker desværre ikke bliver yngre, og når vi ældes, er det jo også meget rart, at der findes en boligmasse, der kan imødekomme os, når bentøjet og alt muligt andet svigter.

Det andet, som vi er rigtig glade for i Dansk Folkeparti, er, at der er blevet afsat en ramme på 30 mio kr. til nybyggeri på de danske småøer. Det er nemlig sådan, at Sammenslutningen af Danske Småøer havde henvendt sig til mig og andre på øerne om, at de var rigtig kede af, at de ikke rigtig kunne få almene boliger til deres øer, og derfor har vi afsat 30 mio. kr. til det, for når der ikke kan være almene boliger på øerne, gør det faktisk, at den eneste måde, man kan bosætte sig på en ø, er ved enten at købe et hus eller leje sig ind, og det, at man skal købe et hus, forhindrer altså mange i at flytte til en ø, for hvis man nu ikke bliver glad for at bo på den ø, er man godt nok bundet, fordi det heller ikke er det nemmeste sted i Danmark at sælge et hus igen. Så det her er faktisk en måde, hvor man også kan prøve ølivet af, uden at man binder sig for længe, så det er vi rigtig glade for.

I Dansk Folkeparti pressede vi for et par måneder siden på for, at ministeren skulle indkalde til forhandlinger, således at vi kunne få de allerede prægodkendte projekter ud at arbejde, så der kunne komme gang i hjulene igen. Vi er rigtig glade for, at ministeren indkaldte til forhandlinger, og så er vi også rigtig glade for, at hverken ministeren eller nogen af de øvrige partier trak forhandlingerne i langdrag. De blev afviklet hurtigt og effektivt, og jeg synes, at vi alle sammen fik sat et godt aftryk på forhandlingerne, og jeg synes virkelig, at både resultatet og processen var sobert hele vejen igennem, så det vil jeg godt sige tak til alle de andre partier for.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Sunde og gode boliger er et vigtigt indsatsområde for SF, og det er et særskilt mål at vedligeholde den almene boligsektor. Jeg har i min tid som boligordfører deltaget i rigtig mange møder med og om den almene boligsektor og i den forbindelse også lyttet til behovet for at imødekomme de mange store og små renoveringsbehov, som forudsatte støtte fra Landsbyggefonden. Og jeg har også noteret mig, at nogle af indsatserne haster temmelig meget.

Jeg er derfor glad for, at en aftale om anvendelse af Landsbyggefondens midler adresserer netop de mange projekter, som længe har ventet på at blive sat i gang. Med udgangen af 2021 kan vi se frem til, at alle de ventende projekter er gennemført. Den her lov er jo en hastelov med det ene formål, at projekter for de første 12 mia. kr. kan igangsættes nu. Det giver rigtig god mening i mere end én forstand. Corona har på mange måder sat Danmark og resten af verden i stå, og det giver derfor også rigtig god mening, at vi bruger tiden lige nu til netop at igangsætte aktiviteter, som kan hjælpe med at få hjulene i gang igen. Jeg vil derfor også benytte lejligheden til at takke boligministeren for at sætte turbo på forhandlingerne om Landsbyggefondens midler, så det er muligt at sætte gang i renoveringerne allerede i år. Det giver rigtig god mening. Og i den forbindelse også tak til kollegerne for et rigtig fint forhandlingsforløb.

Man kan altid diskutere, om der er penge nok til renoveringer, og den diskussion har vi også haft. Vi er landet på et samlet beløb på godt 30 mia. kr., og det kan række til en del vigtige indsatser. Jeg vil derfor især fremhæve, at regeringen også tog initiativ til, at drøftelserne om Landsbyggefondens midler kunne ske i et samarbejde med Klimaministeriet. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at vi tænker den grønne dagsorden ind, hvor det giver mening, og at regeringen prioriterer at arbejde på tværs af ressortområder. I SF tror vi faktisk på, at det giver nogle bedre resultater, når vi arbejder på tværs. Det har også fået som konsekvens, at f.eks. udskiftning af olie- og gasfyr i almene boliger er temaer, som nu skal drøftes i klimaforhandlingerne. På samme måde er det aftalt, at alle indsatser screenes for muligheden for, at man kan opprioritere energirenoveringer, når man nu alligevel har stilladset oppe. Energirenoveringer har i det hele taget fået en meget høj prioritering i aftalen om støtte fra Landsbyggefonden.

Endelig vil jeg fremhæve, at aftalen også indebærer, at der nu endelig kan sættes gang i indsatser, som kan øge tilgængeligheden i almene boliger. Tilgængeligheden har rigtig stor betydning for muligheden for, at såvel ældre som borgere med handicap i højere grad selv kan vælge, hvor de gerne vil bo, og det er et særskilt rigtig godt mål. SF stemmer for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Det her er jo så et relativt lille lovforslag i forhold til den samlede boligaftale, der er blevet indgået – en 6-årig aftale – som jo bl.a. afvikler den her kø i Landsbyggefonden, og hvor vi så i dag behandler et lovforslag, som forholder sig til de 12,1 mia. kr. til renoveringsprojekter, som kan igangsættes, lige så snart det her lovforslag er blevet vedtaget.

I Enhedslisten har vi kæmpet længe for, at den kø skulle afvikles. Der ligger 453 projekter, som vedrører 72.000 almene boliger, som nu har udsigt til at kunne blive renoveret. Og det er glædeligt.

Der er faktisk beboere i de boligforeningsafdelinger, som har stået på ventelisten 5 og 10 år, fordi der er den her systematik med, at man kan blive overhalet på ventelisten. Det er med til at undergrave tilliden til, at der vil ske noget i ens boligforening. Hvis man ligesom har vedtaget på et afdelingsmøde, at man vil acceptere en renovering, og man måske samtidig har accepteret, at der skal være en højere husleje, og at man så ligesom kan se, at man er et nummer i Landsbyggefonden, og at der er andre, der overhaler en år efter år, så er det underminerende for tilliden til det system, der er omkring, at man indbetaler penge til Landsbyggefonden. Så derfor er det glædeligt, at vi nu får afviklet hele køen.

Den her aftale giver jo beskæftigelse, og jeg er sådan set glad for, at vi får sikret, at der er 14 pct. lærlinge i de byggeprojekter, som der nu skal sættes gang i. Der er nogen, der har regnet sig frem til, at der er hårdt brug for 3.400 lærepladser til de unge mennesker.

Boligaftalen her kaldes en grøn boligaftale, men det er jo altså ret begrænset, hvad man kan sige med sikkerhed. Det, som vi oplevede, var jo, at Socialdemokratiet den 1. maj kom med et udspil, hvor der var 50.000 t med i udspillet, og det var inklusive nogle oliefyr, som lejerne selv skulle betale. Det fik vi heldigvis ud af den endelige aftale. Det, som vi så er landet på, er faktisk noget, som, hvis man skal gøre det op med sikkerhed, ikke er særlig grøn aftale.

Der, hvor potentialet ligger, er sådan set, at der nu skal laves en grøn screening af de projekter, som står i køen, og det giver mulighed for, at man kan opgradere indholdet til noget mere nutidigt. Hvis man så er i den situation, at der er lave priser, når man skal have udført arbejdet, så kan den mindre udgift bruges til at forbedre projekterne. Det står ret godt beskrevet i bilag 57 under forhandlingerne, men det står ikke særlig godt beskrevet her i lovforslaget. Så det er sådan set væsentligt under udvalgsbehandlingen at få præciseret, hvordan det i bilag 57 skal forstås, når det skal udmøntes med den lov, der her er stillet forslag om. For der er lagt en begrænsning ind, som jeg ikke tror er hensigtsmæssig. Det skal ikke blive for teknisk her, men der er ikke nogen grund til at lægge begrænsninger på, hvor grønt et screenet projekt kan blive.

Hvis vi kigger tilbage til april, har det været specielt at opleve, at der sådan set var et flertal uden om regeringen, som var parat til at afvikle den her kø, og jeg har sådan set været med til at prikke til regeringen og sige, om vi ikke skulle lave en hurtig forhandling, som kun vedrører køen, så vi lige kan få den afviklet hurtigst muligt – så kan vi tage resten af boligforhandlingerne efterfølgende. Det kom ikke til at ske, men det kom til at ske, at vi endte med den konklusion, at hele køen bliver afviklet.

Jeg vil gerne sige tak til de organisationer, som har været med til at lægge et pres. Det er ikke kun partierne i Folketinget, det er sådan set også Boligselskabernes Landsorganisation. Det er de boligforeninger, som står på ventelisten. Det er Danmarks Handicaporganisationer, det er Ældre Sagen, BAT-kartellet, Arkitektforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og mange flere. Det har haft en betydning, at der har stået nogle uden for Christiansborgs mure og gjort opmærksom på, at her var en renovering, som burde sættes i gang i de her coronatider, og som der kunne komme effekt af meget hurtigt.

Hvis man ser på den samlede boligaftale, har vi nogle kritikpunkter. Der er sådan set risiko for, at der igen opstår en renoveringskø. Hvis man ser på den boligsociale indsats, burde den opprioriteres i forhold til det, der sker nu. De ting kommer vi så til at diskutere nøjere i et lovforslag, som kommer efter sommerferien. Vi synes, at det er positivt, at man nu skal i gang med at se på Nybyggerifonden og fremme, at den kan sikre billigere boliger tidligere, end det har været planlagt. Det er noget, som vi får indflydelse på ved at være med i den her aftale. Og også derfor er Enhedslisten gået med.

Vi får sikret mere tilgængelighed, end der var planlagt ved forhandlingernes start. Det synes vi også er meget væsentligt. Vi står over for, at vi har en aldrende befolkning, hvor en ret stor del sådan set bor i den almene sektor, og hvor det er fornuftigt, at man kan blive boende i den samme boligforening, selv om man måske mister noget af sin førlighed eller ens ægtefælle mister noget af sin førlighed. Så det med at sikre tilgængelighed i de almene boliger er utrolig vigtigt.

Så samlet set er vi tilfredse med, at vi kommer videre, og at vi nu har udsigt til, at vi får vedtaget det her lovforslag og får afviklet renoveringskøen hurtigst muligt, altså i løbet af 2 år.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg kan da godt forstå, at man, hvis man er ultrasocialistist som hr. Søren Egge Rasmussen, så glæder sig over at kunne få lov til at uddele 18,4 mia. kr. i 2020 og 2021 efter nogle meget løse tildelingskriterier. Og det skal hr. Søren Egge Rasmussen da også have lov til at sole sig lidt i, men på et tidspunkt kommer vi også ind i 2022 og 2023, og der har hr. Søren Egge Rasmussen så aftalt, at der skal kriterierne altså strammes op, sådan at man ikke giver til så mange projekter, som man gør i 2020 og 2021. Kan hr. Søren Egge Rasmussen fortælle, hvorfor det er meget vigtigt, at man fra 2022 og 2023 og frem har nogle meget strammere tildelingskriterier end dem, som man benytter sig af i 2020 og 2021?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg er ultrasocialist, men jeg er sådan set en ganske almindelig beboer i en almen boligorganisation, og jeg har kendskab til de processer, der foregår derude, og har kendskab til, hvor nedbrydende det er, hvis godkendte renoveringsprojekter ligesom skal stå på ventelisten i mange år. Det er sådan set væsentligt at få ryddet op, og det er det, vi gør her. Og vi har så den mulighed, at vi går ind og laver den her grønne screening, som jo gør, at det ikke bare bliver efter de gamle regler. Det bliver sådan set noget, som har mulighed for at blive klimasikret med den grønne screening, der nu sker, og hvor retningslinjerne for det er ved at blive udarbejdet.

Så at skabe tillid til hele Landsbyggefonden og økonomien omkring den, er sådan set væsentligt, for det er svært at forstå, at når man bor i en boligforening og er færdig med at betale lånene ud, så fortsætter man med at betale det samme beløb ind, og to tredjedele går så til Landsbyggefonden, og en tredjedel går til de lokale dispositionsfonde, som man så kan søge midler hos. Det er et system, som er lidt svært at forstå for mange mennesker i Danmark. Der er det altså vigtigt, at der er noget tillid omkring Landsbyggefonden, og det tror jeg vi er med til at skabe ved at afvikle køen. Så det har jeg det godt med.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja ja, det er fint, men det var jo slet ikke det, jeg spurgte om. Den aftale går jo også ud på, at man fra de fremtidige tildelinger efter 2020 og 2021 strammer gevaldigt op om kriterierne for, hvornår man kan få penge fra Landsbyggefonden til sine renoveringsprojekter, og så vil jeg gerne bede Enhedslistens ordfører forklare, hvorfor det er rigtig godt at få strammet op, så man ikke giver så mange støttemidler fra Landsbyggefonden i tiden fra 2022 og frem, som man nu gør i 2020 og 2021.

Ordføreren.

Det er jo, som jeg har sagt to gange, fordi der er en kø, som vi gerne vil afvikle. Det er sådan set ret enkelt. Vi skal have ryddet op, og vi skal have afviklet køen, og så er det meget unaturligt, at man over tid ændrer retningslinjer for, hvad det er, man støtter. Og der har altid været en politisk påvirkning af aftalerne om Landsbyggefonden og den 6-årige aftale. Indimellem prioriterer man tilgængelighed, indimellem er det noget energimæssigt, man prioriterer, og jeg tror sådan set, at det fremadrettet bliver et klimahensyn, som kommer til at fylde mere og mere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Vi indgik i maj måned en politisk aftale, der først og fremmest frigiver de godt 18 mia. kr., der allerede står i kø for at blive brugt til renovering af almene boliger. Det er en vigtig og en nødvendig aftale. Ingen tvivl om, at vi pressede på for at få den aftale, og der skal heller ikke herske tvivl om, at vi gerne havde set en todelt aftale, så vi ikke skulle binde os for en samlet pulje frem til 2026. Vi kunne også godt have tænkt os en bedre og en længere dialog om de boligsociale midler.

Når det er sagt, er vi til gengæld stærkt tilfredse med, at den nuværende renoveringskø nu bliver afviklet til gavn for først og fremmest lejerne. Det er ikke i orden f.eks. at bo med sundhedsskadelige konsekvenser til følge, og det skal der selvfølgelig rettes op på, ligesom der med aftalen sættes fokus på tilgængelighed og energieffektiviseringer.

Aftalen giver desuden et velkomment boost af den coronatrængte økonomi. Den giver mange arbejdspladser og dræner ikke statskassen. Det er den slags løsninger, der gør glad i den nuværende svære økonomiske krisetid. Med aftalen vil pengene også komme klimaet til gode, og det har været en topprioritet for Det Konservative Folkeparti. Vi er rigtig godt tilfredse med, at private grønne aktører nu også kommer til at spille en afgørende rolle. Det samlede beløb til energirenoveringer bliver på den måde forhåbentlig langt større end ellers.

I udvalgsarbejdet vil jeg lige tjekke op på, om Landsbyggefonden nu også er klar til nye løsninger, for der er nemlig dygtige og innovative private aktører, der oplever at støde panden mod muren.

Men lad mig slutte med at sige, at Konservative var med i aftalen fra 2014, og det vil vi også rigtig gerne være nu. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Inden for den almene boligsektor skelner man jo mellem ordinære renoveringer og ekstraordinære renoveringer. Og det, der er ideen bag de her tilskud fra Landsbyggefonden til renoveringer i de almene boligselskaber, er, at de skal gå til de ekstraordinære renoveringer. Så har man så fundet ud af, at den måde, man uddeler pengene på, altså er lidt for løs. Der ryger også nogle ordinære renoveringer med her, som beboerne rettelig selv burde betale derude, og derfor skal det laves om i fremtiden.

Men man har lige besluttet, og det har Det Konservative Folkeparti også besluttet, at vi altså lige holder en fest først og fyrer 18,4 mia. kr. af til hele baduljen; det er ting og sager, der både har fået ordinære og ekstraordinære renoveringer efter de gamle meget løse kriterier. Det betyder jo, at der i fremtiden ikke er så mange penge til ekstraordinære renoveringer, fordi man nu bruger penge på ordinære renoveringer. Er det god konservativ politik bare sådan at tænke kortsigtet, hvor man siger: Det er sjovt at bruge penge nu, men vi bekymrer os om fremtiden i morgen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er ikke nogen tvivl om, at vi jo står i en meget ekstraordinær situation. Det er bestemt konservativ politik at sørge for, at der også er arbejdspladser på den korte bane. Det er bestemt også konservativ politik at sørge for, at folk bor i nogle ordentlige boliger. Og det er bestemt også konservativ politik at sørge for rettidig omhu, som det jo netop er lige nu at sikre, at vi i den største krise, som vi forhåbentlig nogen sinde kommer til at stå i, rent faktisk holder hånden under dansk økonomi. Det kan vi gøre på den her måde. Det betyder naturligvis ikke, at vi bare skal se på den korte bane, men det gør vi jo heller ikke. Vi kigger jo på en aftale frem til og med 2026.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvad er det lige præcis for en krise, der er for bygge- og anlægsbranchen i Danmark for øjeblikket? Altså, der er 25 pct. flere jobopslag i april 2020 end i april 2019. Hvad er det for en krise, som Det Konservative Folkeparti taler om? Der er ikke nogen økonomer, der kan se, at der er en krise for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Hvordan ser Det Konservative Folkeparti, at der er en krise?

Ordføreren.

Der er jo en stor krise. Det tror jeg bestemt langt de fleste vil være enig med mig i. Krisen handler jo ikke kun om håndværkere og slet ikke om håndværkere udelukkende til Landsbyggefonden. Der er jo masser af andre arbejdspladser, der er i spil i forhold til de 18,4 mia. kr. Der er arkitekter, der er rådgivere, der er af projektledelse. Alt det skal vi jo også have skubbet i gang, og derfor vil det jo selvfølgelig være en aftale, der kommer til at betyde flere arbejdspladser – ikke kun i håndværket.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Det her er en dårlig aftale, og den kan vi ikke støtte i Nye Borgerlige.

Ja, det var kort. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Det er meget vigtigt at slå fast, at Landsbyggefonden ikke er til for bare at få skiftet vinduer, få malet opgange eller få skiftet linoleum på fællesarealerne. Den slags ting skal beboerne i de almene boligforeninger finansiere selv. Landsbyggefondens støttemidler til renoveringsprojekter i de almene boligforeninger er beregnet på ekstraordinære renoveringsprojekter. Det er f.eks., hvis der er tale om byggesjusk og man ikke kan forvente, at beboerne i en bestemt almennyttig forening kan finansiere, at man genopretter tilstandene i byggeriet, får ryddet byggesjusket væk osv. Det er, hvis et alment boligområde har udviklet sig meget uheldigt med en meget uheldig beboersammensætning, hvor man bliver nødt til at lave et kvarterløftsprojekt for at få det her almennyttige boligområde op igen. Det er ekstraordinære renoveringsindsatser ude i de almene boligområder.

Der havde udviklet sig en praksis, hvor Landsbyggefonden, som jo i høj grad er styret af de almene boligforeninger selv, i for høj grad sagde ja til ordinære renoveringsindsatser, sådan at beboerne kunne slippe for at betale og det i stedet blev Landsbyggefonden, der skulle betale. Fordi de vidste, at den praksis var der, blev der igangsat analyser for at finde ud af, hvor grænsen mellem en ordinær renovering og en ekstraordinær renovering egentlig ligger. Den analyse blev færdiggjort under den her regering, og den pegede ganske rigtigt på: Det her er simpelt hen ikke godt nok, kriterierne for tildeling af støtte fra Landsbyggefonden er simpelt hen for løse.

Derfor har regeringen foreslået og et flertal af partier i den her aftale accepteret, at der skal strammes op på tildelingen af midler fra Landsbyggefonden til renoveringsprojekter i de almene boligforeninger – men kun for fremtiden. Først skal der lige holdes en fest for 18,4 mia. kr. med de gamle dårlige kriterier for tildeling af støtte, hvor man også giver støtte til en række projekter, som ikke har karakter af ekstraordinære renoveringsprojekter, men bare fordi man nu er kommet til magten og det så er sjovt at bruge penge. Der er jo også nogle, der har hjulpet en i valgkampen, og de skal også have noget hjælp tilbage, altså alt det, der er på spil, når vi nu har en beboerbevægelse og en almennyttig sektor og et Socialdemokrati og en venstrefløj i Danmark, som ligesom går i seng med hinanden. Man siger: I hjælper os, og så hjælper vi til gengæld jer; I hjælper os i valgkampene, og så får I til gengæld flere penge fra Landsbyggefonden, end vi egentlig synes er klogt. Sådan fungerer det, og det er det, vi ser i dag. Og jeg kan undre mig over, at partier som Venstre og De Konservative synes, at de vil hjælpe Socialdemokratiet med at belønne deres støtter i valgkampen, men det gør man altså.

Resultatet af det her bliver jo, at der i fremtiden ikke vil være lige så mange penge til de ekstraordinære renoveringsprojekter, som hvis man havde brugt pengene fornuftigt fra starten. Fordi man nu i 2020 og 2021 tildeler støtte til mere ordinære renoveringsprojekter, er der i årene fra 2022 og frem færre penge til rådighed til at støtte ekstraordinære renoveringsprojekter. Så det vil sige, at hvis der opstår problemer med hele boligområder, som er socialt hårdt belastede, og som har behov for et kvarterløftsprojekt med støtte fra Landsbyggefonden, så er der altså ikke lige så mange penge til det. Hvis man i fremtiden skulle finde ud af, at der er et boligbyggeri, som er blevet konstrueret helt forkert og med store problemer i konstruktionen, som gør, at man bliver nødt til at ofre meget store millionbeløb på at udbedre det, så vil der ikke være lige så mange penge til det, fordi man nu vælger at bruge dem på forholdsvis ordinære renoveringsprojekter via de 18,4 mia. kr.

Det er årsagen til, at Liberal Alliance ikke er med i den her aftale. Og det er også årsagen til, at vi ikke stemmer for det her lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg vil gerne sige tak til Liberal Alliances boligordfører for ikke at være med i aftalen, for så slipper vi da for den indflydelse af negativ karakter, som hr. Ole Birk Olesen havde som boligminister, på den almene sektor.

Hvis hr. Ole Birk Olesen har noget, som indikerer, at der er nogle, der har fået noget for at have bestemte holdninger, så synes jeg ærlig talt, at han skulle være mere konkret. Jeg har intet modtaget fra boligbevægelsen under folketingsvalgkampen, og der er ikke givet noget tilbage, men der er gennemført den politik, som Enhedslisten har.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men altså, Liberal Alliance er ikke med i den her aftale. Det kunne vi godt have været, vi kunne bare være blevet ved bordet, men vi ville jo ikke kunne få noget af det, vi står for, gennemført. Den aftale, der er lavet, går imod det, vi står for, så derfor skulle vi selvfølgelig ikke være der. Men jeg kan ikke bekræfte, at min tilstedeværelse i Boligministeriet ikke har haft indflydelse på det, som Enhedslisten nu har givet sin tilslutning til. For den analyse, der viser, at de nuværende tildelingskriterier er alt for løse, så Enhedslisten nu har besluttet, at man vil stramme op, har jeg været med til at igangsætte som boligminister.

Det er også derfor, jeg spørger, hvordan Enhedslisten egentlig har det med, at det arbejde, som jeg igangsatte, og som Finansministeriet igangsatte dengang, om, at nu skulle vi have styr på, om tildelingskriterierne er ordentlige, er det nu Enhedslisten, der sørger for at få stemt igennem, altså at man i fremtiden holder mere på pengene, end man gør i nutiden.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg noterede mig, at de der antagelser om, at boligbevægelsen skulle have støttet bestemte politikere, kan hr. Ole Birk Olesen ikke konkretisere, så det er bare sådan nogle løse påstande, som man kaster ud i Folketingssalen. Jeg synes, at det er langt under niveau, med hensyn til hvad man kan sige fra en talerstol. Man må bevise sådan nogle påstande i stedet for bare at slynge dem ud som en eller anden smudsighed. Det er simpelt hen under den standard, der bør være i Folketingssalen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så er påstanden fra Enhedslisten simpelt hen, at der ikke er nogen forbindelse mellem den almene boligbevægelse i Danmark og venstrefløjens partier? Altså, det er der simpelt hen ikke; de første hjælper ikke de andre, og de andre hjælper ikke de første. Der er simpelt hen ikke nogen forbindelse der. Man bruger det, at jeg ikke har ting med på talerstolen i dag, der ligesom dokumenterer det håndfast. Altså, det er opsigtsvækkende, hvis Enhedslisten vil benægte, at der er den forbindelse mellem venstrefløjen og den almene boligbevægelse.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mona Juul.

Tak for det. Jeg kunne bare ikke lade være med lige at kommentere, for ordføreren får det til at lyde, som om det i politik ikke handler om løsningerne og opgaven, men kun om at skaffe stemmer. Det var i hvert fald lidt sådan, jeg hørte det. Derfor kunne jeg i bund og grund godt tænke mig at høre, om man ikke, når der er andet på spil end politik, så godt kunne kigge på selve opgaven, og om det ikke er meget rimeligt, og at det muligvis var derfor, at bl.a. Konservative er med i sådan en løsning i den her rigtig gode aftale?

Ordføreren.

Det er jo ikke en rigtig god aftale, og det er det heller ikke set med Det Konservative Folkepartis øjne, men det er en af den slags aftaler, hvor Det Konservative Folkeparti tænker: Vi må hellere være med, fordi vi helst skal være med alle vegne. Men det er ikke god konservativ politik, det, der føres her. Det ses jo i selve aftalen, hvor det, at man beslutter sig for, at der i fremtiden skal strammes op om tildelingskriterierne for støtte fra Landsbyggefonden, tilsidesættes fuldstændig, idet man uddeler 18,4 mia. kr. med det samme efter nogle tildelingskriterier, som man i selve aftalen anerkender er alt, alt for løse.

Fru Mona Juul.

Det er selvfølgelig altid bedst at udlægge sin egen politik, i stedet for at andre gør det – det er der ikke nogen tvivl om. Men ordføreren mener vel ikke, at det er sådan, at man, når man er med i en aftale, så nødvendigvis kun er med for at hjælpe andre eller skaffe sig stemmer? Det handler vel om, at man rent faktisk synes, at man nødt til at gøre noget i en meget ekstraordinær situation, som Danmark er i lige nu. Og lige præcis her finder man jo nogle midler, som ikke dræner skattekassen, så derfor er det også en lillebitte smule underligt, at Liberal Alliance ikke der kan se lyset.

Ordføreren.

Det her dræner skattekassen for 18,4 mia. kr., som man kunne have brugt til bedre formål i fremtiden – til formål, hvor der er en ekstraordinær udfordring, som skal afhjælpes med nogle penge fra Landsbyggefonden. Nu bruger man dem på projekter, som for en dels vedkommende har en temmelig ordinær karakter, og uddeler dem efter nogle gamle kriterier, som man samtidig anerkender er forkerte og for løse, hvorfor man beslutter, at man godt nok holder en fest for de 18,4 mia. kr. nu, men at man i fremtiden bliver nødt til at stramme op. Og så er der ikke nogen krise i bygge- og anlægsbranchen. Det er jo fuldstændig urigtigt, at der er en krise i bygge- og anlægsbranchen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er vi nået ordførerne igennem, og den sidste, der får ordet, er boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for den positive modtagelse af det her lovforslag og også en rigtig stor tak til alle de partier – jo i hvert fald langt, langt de fleste mandatmæssigt – som her har bakket op omkring den her aftale. Det tror jeg i sig selv er en vigtig pointe.

Jeg er selvfølgelig glad for, at vi nu får lavet den største og mest grønne investeringsramme i den almene boligsektor nogen sinde. Det er til gavn for beboerne, for den grønne omstilling og for dansk økonomi. Og så vil det sikre mere sunde og tidssvarende boliger. Jeg tænker især på i februar, hvor jeg var i Kruså og besøge Charlotte og hendes søn, der boede i et alment parcelhus i Kruså, hvor der var skimmelsvamp. Man kunne lugte fugten i den her 50 år gamle bygning. Hendes søn var blevet syg, og når han havde legekammerater på besøg, fik de ondt i hovedet af at være inde i det hus. Det er jo ikke den måde, vi vil have den almene boligsektor skal fungere på. Det kan vi ikke være bekendt, og vi kan ikke tillade os at behandle lejerne på den måde, når man har nogle boligorganisationer, som ikke nødvendigvis kan finansiere de store og gennemgribende renoveringer.

Nu er der hjælp på vej til Charlotte og hendes søn og 150.000 andre lejere i den almene boligsektor i første omgang og sandsynligvis et tilsvarende antal hen i årene som følge af den her aftale. Det er et bredt flertal i Folketinget, som har taget ansvar, og som har sagt, at nu hjælper vi de almene beboere, som tålmodigt har ventet på at få renoveret deres boliger. Vi hjælper også dansk økonomi med de fremrykkede investeringer ved at sætte gang i byggebranchen, som er ramt som følge af coronakrisens negative effekter. Afviklingen af ventelisten vil bidrage til genopretning af dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen. Vi vil også få flere unge mennesker uddannet. Med aftalen har vi sikret, at hver syvende af dem, der skal arbejde på renoveringsopgaverne, skal være lærlinge. Det glæder mig, at flere nu får mulighed for at få en praktikplads og dermed også en faguddannelse.

Vi skal også gøre noget her, der både er grønt og bæredygtigt. Vi gennemgår alle projekter i en todelt screening, hvor vi først laver en umiddelbar screening af de projekter, der sættes i gang i år, og så laver vi en dybere screening af den tredjedel af projekterne, som skal sættes i gang til næste år. Det er sket efter et fælles ønske, fordi vi gerne vil sætte gang i en stor del af byggerierne hurtigst muligt, og de behandles også efter en hasteprocedure.

Derudover omfatter lovforslaget 50 mio. kr. – 5 mio. kr. i år og 50 mio. kr. i perioden – til digitalisering af det almene byggeri og de almene renoveringsindsatser. Det er en mindre del af puljen, som nu fremrykkes, og som vil indgå i den resterende aftaleperiode. Det vil være omfattet af det her lovforslag. Og jeg skal bemærke, at det lovforslag, som vil udmønte resten af investeringsrammen i perioden 2021-2026, samt en række andre af de initiativer, som fremgår af aftalen, vil blive sendt i høring med henblik på fremsættelse i oktober i år.

Med det vil jeg egentlig bare endnu en gang sige tak. Jeg synes, det har været en god og hurtig proces, og jeg tror, at alle rundt om bordet vil kunne føle, at de har fået sat aftryk på det. Uden at man skal udspecificere, hvem der har været med til hvad, så synes jeg, det har været en proces, der har gjort lovforslaget bedre og gjort, at vi samlet set står med en rigtig god aftale, som er bredt funderet – og det tror jeg er en selvstændig pointe – her i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Det er et lovforslag, som udmønter de penge, som skal tildeles i 2020, altså de 12 mia. kr.. Men det udspringer af en aftale, der handler om 30 mia. kr. Jeg vil høre, om boligministeren ikke kan bekræfte, at det forbrug af penge på 30 mia. kr. over 6 år, altså i gennemsnit 5 mia. kr. om året, ikke er et forbrug, som kan fastholdes efter 2026. Der skal det gå markant ned. Og jeg vil høre, om boligministeren ikke kan tænke lidt over og sige nogle ord om det her med, at man laver aftaler, som indebærer, at man her og nu bruger mange flere penge, end man kan gøre i fremtiden. Det, at man bruger så mange penge her og nu, gør, at man må bruge færre penge i fremtiden. Og det kan godt nogle gange være udtryk for, at der er nogle politikere, der bare tænker kortsigtet på deres eget eftermæle og deres egne karrierer osv. og ikke tænker så meget over, hvordan vi fører en politik, der er langsigtet holdbar.

Boligministeren.

Jamen jeg vil starte med at give en undskyldning til Liberal Alliances ordfører, fordi ordføreren har stillet et spørgsmål, som ikke er nået at blive fremsendt. Jeg forestiller mig måske, at ordføreren havde håbet på at have det til førstebehandlingen. Jeg har selv haft mulighed for at læse det, og dermed stiller jeg jo ordføreren i en lidt urimelig situation. Men sagen er, at hvis man fastholder den her renoveringsramme, kun på renoveringer, alle resterende år frem til 2050, kan der sådan set godt være en positiv formue, hvis man forudsætter, at man ikke fortsætter de initiativer, som er i eksempelvis parallelsamfundspakken, efter 2030, eller man ikke fortsætter nogle af de andre initiativer, som kan belaste økonomien. Så det vil jo være et valg fremadrettet, om man vil fortsætte med eksempelvis at få 5 mia. kr. ud om året til renoveringer, eller om man eksempelvis vil fortsætte boligsociale indsatser og andre indsatser. Der skal man bare huske på, at renoveringerne jo går meget længere pr. milliard, fordi en stor del af det kommer tilbage igen, hvorimod det forholder sig anderledes med eksempelvis boligsociale indsatser. Når de penge er udbetalt som lønninger, er der jo ikke noget af det, der kommer tilbage på et senere tidspunkt, og der er altså forskel på, hvordan det regnes ud.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen der er jo ingen tvivl om, at vi i det her samfund har haft et behov for at gøre noget ved parallelsamfundene ude i boligområderne, og det er der skabt en bred aftale om. Jeg synes, det er lidt kunstigt af boligministeren at sige, at hvis vi bare tager den slags indsatser ud, så ville vi godt kunne bruge 5 mia. kr. om året altid fremover. Forventer boligministeren, at alle problemer med ghettoområder og parallelsamfund osv. vil være løst, så der ikke er et behov for at bruge flere penge på dem? Altså, har jeg virkelig været så effektiv en boligminister, at der i al fremtid overhovedet ikke skal bruges nogen penge på parallelsamfund og ghettoer?

Ministeren.

Vi må da i det mindste i den her sal kunne holde hinanden op på, at når vi vedtager en aftale med hr. Ole Birk Olesen som minister, hvor der står ingen ghettoer i 2030, kan man i det mindste håbe på, at man kan nå dertil, når det står som overskrift på en bred politisk aftale – et langt forløb, mange ministerier involveret – og hr. Ole Birk Olesen er hovedmanden i den aftale. Nu står han så og siger, at det tror han ikke på alligevel. Det er tidligt at renoncere på det. Det er en aftale, der ikke er mere end 2 år gammel. Jeg håber på, og jeg tror på, at der er en god sandsynlighed for, at blandt de 15 områder, som er på den liste, kommer mange af dem til ikke at være ghettoer i 2030, og så vil de penge kunne bruges bedre på noget andet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til boligministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.