Tak for det, formand. Jeg tror, vi starter med det positive ved det her, og det er, at Dansk Folkeparti støtter forslaget her. Forslaget går ud på at sikre, at dem, der er i risikogruppen, kan blive sendt hjem på sygedagpenge, hvis de er i fare for og bange for at blive smittet og er utrygge ved at være på arbejde. Krisen gik i gang i marts, og for en måned siden blev der afsat 200 mio. kr. til det her, og så kommer forslaget nu her, hvor man siger, at nu begynder vi at åbne. Jamen hr. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, mange af dem, der skulle have gavn af det her, har jo været på arbejdsmarkedet hele tiden under coronakrisen. I sundhedssektoren, i hjemmeplejen, ude på det private arbejdsmarked har der gået rigtig mange, der har været i risikozonen, og de vidste ikke, om de var købt eller solgt, men de kunne ikke få lov til at gå hjem, hvis de var utrygge. Og hvis de havde børn hjemme, kunne de ikke få lov til at komme hjem, med mindre de var omfattet af noget af den hjemsendelse, som var gældende hos mange virksomheder.
Men det er jo ikke ude i erhvervslivet, og det er jo ikke håndværkere, det er ikke ude i industrien, at man har lukket ned og sendt folk hjem, og det er heller ikke i sundhedsplejen, man har sendt folk hjem. Der har gået rigtig mange rundt uden at vide, om de var købt eller solgt, for de kunne ikke tillade sig at tage hjem, for de var bange for, at de så skulle blive afskediget.
På godt nordjysk, hr. Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, fru statsminister Mette Frederiksen ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Undskyld, vi siger kun ministertitlerne, ikke navnene). Okay, det må jeg så ikke sige, selv om jeg rettede det. Men så kan jeg sige på godt nordjysk, at det her vil være at betragte som en gang klamphuggeri, der kommer 2 måneder for sent. I stedet for kunne det have gavnet dem, der fra starten af havde brug for det her. Der må jeg bare sige til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der så kan lade det gå videre til sin kollega: Det er ikke godt nok. Vi stemmer for det her forslag, men det er altså ikke godt nok at komme med sådan et forslag til en udsat gruppe, der kunne have haft brug for det. Beskæftigelsesministeren ved godt, at der er mange inden for sundhedsområdet, der har været på arbejde og er blevet pålagt at skulle være på arbejde, selv om de er i risikogruppen. Der er rigtig mange risikogrupper, og jeg skal gerne sige, at jeg også selv er i risikogruppen, fordi jeg er overvægtig, men jeg føler mig ikke udsat. Nu er der også sat en skærm op mod formanden, så det hjælper selvfølgelig lidt med hensyn til beskyttelsen.
Det her kommer, 2½ måned efter det skulle have været i brug, men det her lovforslag skulle have ligget der lige fra starten af, for så havde det været alle tiders. Nu siger regeringen så, at nu åbner vi op for arbejdsmarkedet, nu skal man ud at arbejde, og så skal vi godt nok tage os af risikogrupperne. Jo, det skal man, men man skulle have gjort det lige fra starten af. Derfor er det selvfølgelig svært at sige alt for mange rosende ord om det, men det gode ved det er, at det nu kommer, og at vi trods alt fik pårørendegrupper med i ordningen også, så de også kan få gavn af det. Men de havde også haft brug for det for 2 måneder siden.
Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, at meget af det her hastelovgivning kommer, når vi har åbnet op. Nu skal der tages fat, nu åbnes der godt nok op for det danske arbejdsmarked, og til det vil jeg sige, at det har været i gang hele tiden; der har været noget i gang hele tiden. Det gælder sundhedsplejen, hjemmeplejen, institutioner, hvor der har været udsatte borgere, men det har været i gang hele tiden. Inden for det private arbejdsmarked har de været i gang hele tiden.
Så lad være med at foregøgle noget, for det er, som om at nu vil man åbne op, og så vil man gøre så meget for dem, der er i risikogruppen. Det er sent at komme med det, men selvfølgelig er det bedre med sent end aldrig, men det skulle bare have været for 2½ måned siden, det skulle have været sådan lige fra starten af. Dengang det blev muligt at sende folk hjem med lønkompensation eller på dagpenge, skulle det her forslag have været der med det samme, for så havde det været supergodt. Nu er det kun godt. Vi støtter selvfølgelig det her forslag, men man skal heller ikke gøre mere end det, for der er mange, der kunne have brugt det, forslaget indebærer, men som ikke har mulighed for at bruge det, fordi det kommer for sent.
Den sidste ting er den forvirring, der var med lægerne. Jeg forstår godt, det var forvirrende, og min mening er, som jeg også har sagt, at læger selvfølgelig skal bedømme, om de er i risikogruppen, og de skal ikke beskæftige sig med, hvad der sker ude på arbejdspladserne, for det må være noget, lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan finde ud af at aftale, altså om man skal placeres et andet sted. Men vi støtter forslaget.