Fremsat 29-04-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 07-05-2020
Betænkning afgivet 27-05-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-06-2020
3. behandlet, vedtaget 09-06-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med lovforslaget foreslås det at oprette Seniorpensionsenheden som en selvejende institution, der fra den 1. januar 2021 får til opgave at tilkende seniorpension efter lov om social pension.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der etableres en selvstændig bestyrelse for Seniorpensionsenheden, som vil bestå af de til enhver tid siddende medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal sikre, at opgaveudførelsen er i overensstemmelse med reglerne og finder sted på forsvarligt grundlag. Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand til Seniorpensionsenheden og får ansvaret for den daglige ledelse og drift.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. juni 2020, dog foreslås det, at lovens §§ 3 og 4 om kommunernes vejledningsforpligtelse træder i kraft den 1. januar 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.