L 178 Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Styrkelse af lejerne).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-04-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 28-04-2020
Betænkning afgivet 28-05-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-06-2020
3. behandlet, vedtaget 04-06-2020
Ministerområde:
Transport- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget sætter en begrænsning for, hvor meget huslejen efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kan stige ved at fjerne den såkaldte margin for det lejedes værdi, som muliggør, at lejen kan fastsættes til et beløb, som ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi. Fremover kan lejen ikke overstige det lejedes værdi.

I forslaget indgår endvidere en række ændringer, som har til hensigt at styrke lejernes position og huslejenævnenes funktion, navnlig i forbindelse med behandling af sager om forbedringer ifølge § 5, stk. 2.

Forslaget udmønter sammen med lovforslag nr. L 176 og lovforslag nr. L 177 den boligpolitiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 30. januar 2020 om: Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 52 (S, DF, SF, EL, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 43 (V, RV, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: