L 178 Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Styrkelse af lejerne).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)

Udvalg: Boligudvalget

Samling: 2019-20

Status: Stadfæstet

1. behandling den 28-04-2020

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

Jeg skal gøre opmærksom på, at da vi behandler flere lovforslag sammen, er der dobbelt taletid til ordførerne og ministeren under ordførertalerne og ministerens tale, men samme taletid ved de korte bemærkninger, som I er vant til. Jeg skal også gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler – det gælder både minister- og ordførertaler og korte bemærkninger – afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at I ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. Og I vil som normalt kunne se jeres resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Hr. Henrik Møller, værsgo.

Tak for det. Før valget kom Socialdemokratiet med et udspil, et boligudspil, som havde ti pejlemærker. Og et af dem, vi havde her, var stop for udenlandske kapitalfondes massive opkøb af billige lejeboliger. Der er behov for at stramme lovgivningen, så udenlandske kapitalfonde begrænses i at opkøbe billige lejeboliger med henblik på at tjene hurtige penge gennem store huslejestigninger. Udenlandske kapitalfonde skal ikke tjene penge ved at presse almindelige lønmodtagere ud af byen. Så man kan sige, at allerede her prøvede vi at italesætte noget, vi i hvert fald mente var et problem.

I det forståelsespapir, som regeringen har lavet, står der:

»I de større byer har mange mennesker med almindelige lønninger ikke råd til at bo. For at imødegå det, er der blandt andet brug for et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger.«

Man kan sige, at det er på den baggrund, at vi i dag har en førstebehandling af lovforslag L 176, lovforslag L 177 og lovforslag L 178 – og det er med tilfredshed fra min side af. Det er tre forskellige lovforslag, men de hænger jo sammen med den politiske aftale, der blev indgået den 30. januar i år. Det er en aftale, som indeholder nogle konkrete tiltag mod kortsigtede spekulationer i private udlejningsejendomme. Og det er jo her, hvor man kan sige, at en af de centrale ting, som ligger i det her, er den karensperiode på 5 år, som vi også har kaldt for spekulationsstop, og som er en af hjørnestenene i det her.

Men det er også en aftale, som ud over den her karensperiode også indeholder andre elementer. Når man skal i gang med sådan et indgreb, som vi er i gang med her, giver det sådan set god mening også at tænke miljø og den grønne linje ind, når vi skal snakke boliger. Og det er sådan set også gjort her, ved at der er indført et decideret grønt energikrav, som gør, at der først skal gennemføres forbedringer efter § 5, stk. 2, når ejendommen er kommet op på energiklasse C eller er blevet løftet med mindst to niveauer.

Men der er ikke kun et krav, der er i og for sig også et incitament, hvor man lægger op til, at karensperioden ikke skal gælde, når energiklassen hæves med mindst tre niveauer eller mindst 3.000 kr. pr. kvadratmeter. Så her kan man sige, at forslaget skal ses lidt i lyset af den beslutning, der ligger om at få nedbragt vores CO₂ med 70 pct. Det her kan i hvert fald blive en del af løsningen på noget af det.

Vi har også i det her forslag fået lavet en decideret huslejebremse, som sætter en stopper for ordet væsentligt. Og det er faktisk en væsentlig ændring, kan man sige, for der har været sådan en selvforstærkende effekt, i forhold til at man i forhold til det lejedes værdi sådan kunne kræve en leje, der ikke var væsentligt over det lejedes værdi. Og det der væsentlighedskriterium har jo pr. natur stort set medført, at vi har oplevet, at der har været sådan en stigningsspiral på 10 pct. af lejen over det lejedes værdi, som har gjort, at det sammenligningsgrundlag, man havde, løbende og hele tiden blev højere. Det er et greb, som vi tror og synes er rigtig godt.

Så er der ud over huslejebremsen, som ligger i det her, også en styrkelse af lejerne, og det har været et stort ønske. Der kan man sige, at en af de ting, som er i aftaleteksten, er, at ingen skal presses ud af deres hjem. Og med det her lægger vi op til, at det ikke skal være tilladt, at man sådan set kan købe lejerne ud. Der skal etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne. Det er sådan, at der ved huslejenævnets vurderinger af sammenligningslejemål skal lægges vægt på sammenligningslejemål, der allerede er afprøvet ved huslejenævnene.

Der bliver også indført et krav om besigtigelse før forbedringerne efter § 5, stk. 2. Der skal også indføres et krav om oplysninger ved behandling af sager i huslejenævnene og grundejernes investeringsfond. Der skal indføres et krav om meddelelse af afgørelser til beboerrepræsentationen eller lejerne. Gebyret, som udlejer ifalder, når lejeren får fuld medhold, forøges, og det forøges fra 2.180 kr. til 6.000 kr., og det er noget, vi håber og tror på, vil give en præventiv effekt.

Der vil også være en mulighed for en forhøjelse af det beløb, som beboerrepræsentationen kan opkræve fra lejerne; muligheden for at etablere et system, hvor samtlige huslejenævnsafgørelser offentliggøres – det går vi i gang med at undersøge. Der nedsættes et udvalg med det formål at analysere, hvordan indsatsen for at løse tvisterne mellem lejerne og udlejerne mest hensigtsmæssigt organiseres. Når jeg bruger lidt tid på det afsnit om lejernes forhold, er det jo, fordi vi efter de tre lovforslag også har et beslutningsforslag herinde. Og der synes jeg i høj grad, at vi sådan set tilsikrer og tilgodeser lejerne i forbindelse med det, der er lagt op til i lovgivningen her.

Der er også i lovgivningen lagt op til, at man i vores andelsboligforeninger får en mulighed for at fastholde valuarvurderingerne, og det skyldes jo, at der under debatten var tvivl om andelsboligernes fremtid i den her forbindelse, men med det greb, at man kan fastholde valuarvurderingenerne, så tror vi på, at vi sådan set har løst de problemer, der kunne være i forhold til andelsboligerne. Vi er med på, at kravet om den grønne investering i det her vil betyde noget generelt for markedet, men vi synes, at den effekt, der kommer ud af også at tænke grønt på det her område, overstiger det negative, der kan være i den forbindelse.

Det er sådan, at der ikke vil være nogen karensperiode, hvis en andelsboligforening overgår til at blive privat udlejning, og det vil i forhold til normalvedtægten være sådan, at det vil være med fire femtedeles flertal, at det her kan gøres.

Så alt i alt er der sådan set en aftale her, hvor vi siger, at vi ønsker en boligudvikling med et boligmarked, som er blandet, men at der også skal være en økonomi, som gør, at vores byer ikke kommer til at opleve en skævvridning i forhold til det, man skal betale for at kunne bo her. Så fra Socialdemokratiets side er vi meget begejstrede for de her lovforslag, og vi stemmer selvfølgelig for dem.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Jeg er ikke overrasket over, at Socialdemokratiet og Liberal Alliance ser forskelligt på værdien af huslejeregulering. Det har jo alle dage været sådan, at Socialdemokratiet her har varetaget nogle særinteresser for dem, der allerede har en lejebolig, mens Liberal Alliance har stået på de mere almene samfundsinteressers side, herunder også for dem, der gerne vil have en lejebolig i fremtiden. Så det skal vi ikke diskutere; det er en politisk forskel og en forskel, i forhold til om man varetager særinteresser eller almeninteresser. Det, jeg gerne vil spørge til, er, hvorfor Socialdemokratiet ikke har sørget for, at det her indgreb på lejeboligmarkedet ikke går ud over folk, der har en andelsbolig. Altså, hvorfor har man ikke taget fat på at lave om på andelsboligloven, sådan at det her indgreb på lejeboligmarkedet ikke kommer til at have negative effekter for andelsboligejerne?

Ordføreren.

Først vil jeg lige anholde det her med, om vi har en boligpolitik, der kun tilgodeser særinteresser, eller om det er almenvellets interesser, som er i det. Jeg synes jo netop, at jeg lagde op til, at det her var et spørgsmål om, at vi gerne ville have et meget blandet og fleksibelt boligmarked, som gjorde, at alle kunne komme ind på det. Vi mener jo rent faktisk, at vi – ud over de energiinvesteringer, som ligger i det her – har fundet en løsning i forhold til andelsboligejerne, som gør, at man stort set ville kunne blive holdt skadesløs igennem det her. Så jeg deler sådan set ikke den der opfattelse af, at vi med det her straffer andelsboligejerne.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg lægger mærke til hr. Henrik Møllers brug af udtrykket stort set. Det kan jo bruges, hver eneste gang man gør noget, som skader nogen; så kan man hævde, at det stort set ikke skader nogen. Det betyder, at det skader – men man synes ikke, at det skader i et omfang, som er betydeligt nok til, at man bør lade være. Og mit spørgsmål står derfor stadig væk. Det her skader andelsboligejerne, det påvirker priserne i en nedadgående retning. Hvorfor friholdt man ikke andelsboligejerne for det ved at lave om på andelsboligloven, sådan at deres værdi af boligen ikke er fuldstændig afhængig af de ting, man gør på lejeboligmarkedet?

Ordføreren.

Der er det jo sådan, at andelsboligmarkedet, kan man sige, følger det private udlejningsmarked omkring det her. Det har vi sådan set ikke som udgangspunkt tænkt os at ændre ved. Altså, den forringelse, der er, er jo den, der ligger i de energirenoveringer og de energikrav, som ligger i det her, og hvor man vurderer, at det er 3 pct. Så det er derfor, jeg bruger begrebet stort set. Jeg er overbevist om, at det marked, vi ser på andelsboligområdet, også vil trives og have det godt i fremtiden.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Jens Rohde.

Jeg kan huske den 10. december sidste år, da ministeren og andre havde smidt Dansk Folkeparti og de andre partier fra blå blok ud af forhandlingerne. Der sad vi over for Finanstilsynet. Og 2 dage efter fik vi så et foredrag om sådan en aftales samlede virkning over for andelsboligerne. Og der blev jeg ved med at spørge: Hvorfor kan vi ikke få den samlede beregning på, hvad det samlede forslag vil betyde for andelsboligerne? Kan hr. Henrik Møller huske, hvad departementschefen svarede til det, og Finanstilsynet, der var taget med ved bordet den aften, hvor bl.a. Dansk Folkeparti ikke var med?

Ordføreren.

Arh, det kunne jeg, hvis hr. Jens Rohde havde hjulpet mig ved at sige det, kan man sige. Jeg kan ikke umiddelbart huske, hvad der blev sagt, men det får jeg at vide i anden runde helt præcist, altså hvad det er. Jeg kunne sådan set lige så godt have fået det at vide i første runde. Men jeg henholder mig stadig væk til, at de vurderinger, der ligger i forhold til ministeriet, ligger på, at det tab, der vil være i forhold til andelsboliger, er på de 3 pct., som er, kan man sige, de grønne beslutninger, som ligger i det her, og som der jo i forhold til de snakke og diskussioner, vi har haft, har været bred opbakning til, altså at det her var en god idé, når nu vi skulle i gang med en ændring i forhold til § 5, stk. 2.

Hr. Jens Rohde.

Når hr. Henrik Møller nu ikke kan huske det, kunne hr. Henrik Møller måske kigge i det notat, som vi fik tilsendt fra Finanstilsynet efter det møde med Finanstilsynet, hvor man jo gentagne gange siger og skriver fra Finanstilsynets side: Man kan ikke vurdere det samlede, fordi der er afledte effekter. Man kan altså ikke bare tage karensperioden og så sige, at det ikke har nogen effekt. Det kan godt være, at den ikke har den store effekt alene, men de afledte effekter ved de andre ting, man gør, kan få negative konsekvenser. Det står der. Og når jeg nævner det, er det, fordi ministeren og Socialdemokratiet jo hele tiden bruger det her. Og dengang fik jeg at vide, at der ikke findes en metode til at regne det hele samlet. Det er ikke metodisk korrekt. Og derfor er det jo en sjov påstand, Socialdemokratiet kommer med.

Tak til hr. Jens Rohde. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg henholder mig jo, kan man sige, til de svar og de meldinger der er kommet, også fra ministeriets side af, om det her. Men jeg synes jo, at den situation, vi står i i dag, jo også viser, at en ting er, at der kan være nogle konsekvenser i forhold til det at lave en ændring i forhold til § 5, stk. 2. Men lige nu er vi jo underlagt, kan man sige, nogle meget større konsekvenser, som vi ikke langsigtet kender konsekvenserne af endnu.

Så er den næste for en kort bemærkning fru Heidi Bank.

Ja, det er jo fuldstændig rigtigt, hvad den socialdemokratiske ordfører siger. Lige nu står vi i en situation, som vi ikke kender konsekvenserne af. Vi står i en kæmpestor krise, både nationalt og globalt. Og derfor kan det jo også undre, hvorfor Socialdemokratiet har presset på for at få de her tre lovforslag igennem nu; hvorfor man ikke har valgt at vise lidt mere omtanke i forhold til dem, der bliver ramt, bl.a. andelsbolighaverne.

Hvorfor skal det her partout presses igennem nu? Hvorfor har man ikke prøvet at skubbe det her til efteråret? Det har man jo gjort med andre lovforslag på boligområdet – lovforslag, der endda var længere fremme i processen. Så det undrer os meget i Venstre, hvorfor man ikke viser lidt mere omhu på det her område, altså fordi vi står med den her meget store usikkerhed i forhold til værdierne, også værdierne på ejendom i Danmark. Og det kommer til at have betydning. Det kommer til at have betydning for, hvad vi har af likviditet i samfundet. Så det kunne jeg godt tænke mig at få et svar fra Socialdemokratiet på. Tak.

Ordføreren.

Jamen i første omgang har vi jo haft, synes jeg, et langt forløb omkring det her, hvor der også har været en kæmpe diskussion af, at det, når forløbet har været i gang, har skabt en usikkerhed på markedet, og at man egentlig gerne ville have en afklaring af, hvad vi kan henholde os til på sigt. Den nuværende situation vil jo i forhold til efteråret, kan man sige, ikke nødvendigvis ændre på noget som helst, og vi har måske at gøre med en meget, meget lang tidsperiode, hvor der ligger en usikkerhed, med hensyn til hvad der kommer til at ske.

Jeg nævnte, hvad vi gik til valg på før det her, og det mener vi sådan set stadig væk. Altså, skulle der ske det, at der sker ændringer i forhold til det her marked, kan man sige, at det så måske netop bliver afgørende, at man har de her redskaber at arbejde med – i forhold til at vi ikke oplever et opkøb netop med henblik på den her meget kortsigtede profit, der er. Det er en af årsagerne til, at vi gerne vil holde fast i juli som skæringsdato.

Fru Heidi Bank.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man bare siger, at nu har den ligesom ligget lang tid i pipeline. Det er der jo masser af anden lovgivning der har gjort, og som man har skubbet. Så hvorfor er det, Socialdemokratiet mener, at man skal skabe endnu mere usikkerhed på et område, hvor der allerede er stor usikkerhed? Hvorfor er det så vigtigt at mase de her tre lovforslag igennem nu i stedet for at vise lidt mere rettidig omhu, vise lidt mere vilje til at lytte en ekstra gang? Venstre har jo sammen med flere af de andre borgerlige partier spurgt ministeren, om det ikke var en god idé at forlænge høringsfristen, fordi vi syntes, det var væsentligt, at dem, der nu er aktører på det her område, fik en mulighed for at give deres mening til kende – i lyset af de ting, der er sket i verden.

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, det er spøjst. Vi ser i hvert fald meget forskelligt på det, i forhold til at vi rent faktisk mener, at det her giver noget tryghed, at det giver noget afklaring. Det ikke at træffe en beslutning vil være med til at skabe en usikkerhed igennem en længere periode, som jeg i hvert fald ikke synes vi har behov for.

Så jeg ser ikke noget til hinder for, at vi gennemfører den her beslutning nu. Det vil give noget afklaring på, hvad man har at holde sig til i forhold til det, der hedder § 5, stk. 2-renoveringer, fremadrettet.

Så er det fru Mona Juul.

Tak til ordføreren. Der er ingen tvivl om, at markedets parter har reageret forskelligt, og rigtig mange har reageret ved at sige, at der er nogle kæmpestore fald i sigte på andelsboligerne. Har det på noget tidspunkt gjort indtryk på ordføreren i den lange proces, vi har været i gang med her, også hvad angår de tiltagende krisetegn, vi allerede nu ser, at det måske kan være med til at påvirke ekstra negativt både i forhold til andelsboligerne, men også i forhold til hele ejendomsmarkedet?

Ordføreren.

Jamen jeg har jo fulgt med i den debat, der har været, og der har været mange aktører med mange forskellige interesser i forbindelse med det her. Men noget af det, jeg i hvert fald synes er rigtig interessant i den her forbindelse, er, at der den 31. januar, altså dagen efter den politiske aftale er indgået, kommer en pressemeddelelse fra ABF, hvor man siger, at den politiske aftale betyder bedre betingelser på andelsboligområdet. Og da ABF ligesom er andelsbolighavernes organisation, føler jeg mig rimelig tryg ved, at det er en god aftale, vi har lavet.

Fru Mona Juul.

Kunne man forestille sig, at alle de andre markedsaktører på nogen som helst måde kunne have et andet indtryk end ABF, altså at deres vurderinger kunne være anderledes? Hvordan forholder ordføreren sig til, at i hvert fald mange andre på markedet har en helt anden vurdering end den, ABF selv kommer med – og jeg har også godt se det i dag.

Ordføreren.

Altså, jeg henholder mig igen til, at det, der er foreningen på det her område, som jo er den, der alt andet lige burde have størst indsigt i de vilkår, der er, omkring andelsboliger, siger, at det her rent faktisk er en god aftale. Derfor føler jeg mig rimelig tryg ved den beslutning, som vi træffer.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Men at føre den frem som et sandhedsvidne i den her sag er ganske enkelt en anelse utroværdigt. Når man samtidig har nogle ting, som man meget gerne vil have igennem ved den samme minister, skulle man så gå hen og træde ham over tæerne på det her tidspunkt, og der er nogle, der skal sige det i salen, og så gør man det? Nej, selvfølgelig tænker man da på det, man har i klemme der. Man kunne også kigge på Finanstilsynet, som jo klart og tydeligt siger: De øvrige tiltag vil imidlertid sænke værdien af ejendommen og derved belåningsmulighederne for foreningen.

Så skal vi ikke bare droppe diskussionen om, om det forringer værdierne? For det gør det. Så står der tilbage, at det mener Socialdemokratiet godt at man kan leve med, fordi man gerne vil straffe nogle udenlandske kapitalfonde, som man mener er et kæmpestort problem. Derfor er mit spørgsmål til Socialdemokratiet: Præcis hvor i lovgivningen er det, man nu forbyder udenlandske kapitalforvaltninger at investere i de her ejendomme?

Ordføreren.

Man kan sådan set sige, at der her ikke er nogen steder, hvor der ligger et forbud. Altså, vi forbyder jo ikke nogen at investere i det her. Det, der ligger i det lovforslag, som ligger her, er jo, at det, kan man sige, bliver mindre attraktivt at lave de kortsigtede investeringer med henblik på et hurtigt salg med en meget stor gevinst, og det gælder jo sådan set både for udenlandske, men i og for sig også for indenlandske investorer. Det er jo, fordi vi gerne vil have et boligmarked, som er stabilt, og hvor der er nogle, der investerer i det, som ikke bare skal bruge det som et investeringsobjekt til en hurtig gevinst. Men der er ikke noget i det her, som gør, at udenlandske investorer ikke kan investere i det her marked. Men det bliver måske ikke lige så attraktivt med henblik på en kortsigtet profit.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, og så kunne det være, at det her var et stort problem, og at der var rigtig mange, der gjorde det. Men det spurgte vi jo netop ministeriet om, og der var ikke nogen eksempler på, at der var nogen, der havde lavet den her finte. Så kan ordføreren komme og sige, at så og så mange har lavet den her finte, som nu skulle være det her kæmpestore samfundsmæssige problem, for ministeriet kunne ikke gøre det under ministeransvar, og derfor står et spørgsmål tilbage: Hvorfor vil man skade sygeplejerskernes pensioner og formindske dem? Hvorfor vil man skade andelsboligforeningerne for at komme efter nogle udenlandske kapitalforeninger, hvor man ikke har kunnet komme med et eneste eksempel på, at de rent faktisk har købt dem, renoveret dem og solgt dem igen med den finte, som man påstår?

Tak. Ordføreren.

Nej, altså, nu vil jeg sige, at hvis man har fulgt en lille smule med, også i forhold til medierne omkring det her med de historier, vi har oplevet omkring nogle af de her kapitalfonde, som har været inde og presse folk ud med henblik på rent faktisk at kunne gå i gang med de her lejligheder og tjene de her penge, så mener jeg sådan set, at vi den vej rundt har bevis for de her historier.

Vi har jo haft diskussionen om andelsboligerne her, og jeg deler ikke den opfattelse og det sortsyn, som der i nogle af høringssvarene gives udtryk for i forbindelse med det her. Jeg har redegjort for de her 3 pct., jeg mener der ligger i forhold til de grønne investeringer. Så jeg mener ikke, at vi skyder gråspurve med kanoner her. For jeg mener faktisk, at vi laver et rimelig præcist indgreb, som sikrer et godt marked fremover.

Tak. Og inden vi går videre til den næste ordfører, vil jeg minde jer om, at det kun er taletiden, når man holder ordførertaler eller ministertaler, som er fordoblet – ikke taletiden til de korte bemærkninger.

Værsgo til Venstres ordfører fru Heidi Bank.

Tak for det, formand. Og tak for beskeden om, at vi har dobbelt taletid – den kunne jeg godt have brugt i går, da jeg skulle sidde og skære min tale ned. Så jeg prøver at holde mig på de 5 minutter i stedet.

I Venstre mener vi, at det er helt afgørende, at der er tryghed om danskernes boligøkonomi, uanset om boligen er en lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig, for boligen er fundamentet for danskernes hverdag og liv. Og i en tid som denne, hvor covid-19 står øverst på dagsordenen, har vi alle brug for at føle os trygge. Derfor er der ikke mindst brug for at agere med rettidig omhu, overblik og omtanke. Venstre mener, at fremsættelsen af de tre lovforslag er mangel på alle tre dele – det er decideret dårlig timing.

Forslagene vil have vidtgående langvarige effekter på det danske boligmarked, som er skadelige. Ja, ikke blot boligmarkedet, men også beskæftigelsen bliver påvirket negativt af regeringens forslag. Regeringens aftale slukker en brand blot for at starte en anden brand – ja, blot for at starte flere brande. Det gælder andelsboliger, lejeboliger og beskæftigelse.

I Venstre vil vi ikke være med i en aftale, der underminerer andelsboligmarkedet. Det er der ikke noget nyt i. I Venstre vil vi heller ikke være med i en aftale, der gør, at vi om 10 år kommer til at have en ringere boligstandard – det vil vi ikke byde lejerne. Og i Venstre vil vi ikke være med i en aftale, der reducerer beskæftigelsen, og så på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er yderst sårbar.

L 176 præsenteres som led i den grønne omstilling, altså for at begrænse udlejningsejendommenes klimabelastning, som der står i bemærkningerne. I Venstre vil vi den grønne omstilling. Det er godt, når en ejer vælger at energirenovere sin ejendom eller bolig. Udviklingen mod højere energirenoveringskrav er ikke noget nyt. Det er en udvikling, vi politisk har bakket op om i mange år, hvor boliger, der skulle § 5, stk. 2-renoveres fik skiftet alt fra gamle utætte vinduer, gammel sanitet til udnyttelse af lofter til beboelse. På den måde har boligreguleringsloven § 5, stk. 2 bidraget positivt til at hæve antallet af bygninger, der er blevet energirenoveret.

Men fremadrettet er dette usikkert. Af regeringens lovforslag fremgår, at antallet af bygninger, der bliver renoveret, falder med over to tredjedele. Færre lejligheder vil med andre ord blive renoveret. Klart står det, at den boligmasse, vi kommer til at stå med om 10 år, vil have en ringere boligstandard, en ringere trivsel, fordi færre boliger i den private boligudlejningsmasse vil være blevet renoveret. Er det virkelig det, ministeren vil?

Forslaget går ud over andelsbolighaverne. På papiret kan man måske fastfryse vurderingerne, men i den virkelige verden bliver det sværere at låne til andelsboligen. Flere førstegangskøbere afskæres, men også de, der har fornuftige indtægter, men måske ikke den store opsparing. Igen: Er det virkelig det, ministeren vil?

L 177's karensperiode er grebet ud af den blå luft. Den indgik ikke i de løsninger, der blev gennemgået i ekspertrapporten. Det har så siden vist sig, at hvis karensperioden overhovedet bruges, skal der skrues godt og grundigt op for endnu mere bureaukrati; kontrolskifte er den nye opfindelse. Mere bøvl. Forslaget krydrer karensperioden med, hvad der kaldes et grønt incitament, men incitamentet er ikke grønnere, end at regeringen selv skriver, at det forventes at blive benyttet i relativt få tilfælde. Med den konklusion har regeringen så ikke diskvalificeret sit eget grønne incitament?

Endelig er det ikke er nogen hemmelighed, at vi var flere partier, der så en styrkelse af huslejenævnene som helt afgørende for at løse de udfordringer, der reelt har været med nogle få udlejere. Det ønskede ministeren ikke.

L 178 er langt fra så udbygget i sine tiltag , som vi kunne ønske. Der kan gøres mere, klart mere. Her kan vi se, at vi står meget langt fra regeringen. For i Venstre mener vi, at det er helt centralt, at vi har et velfungerende huslejenævn, hvor lejere og udlejere kan få afklaret tvister hurtigt og uvildigt, og som kan virke afskrækkende på dem, der ikke overholder spillereglerne for fastsættelse af lejen.

Grundlæggende undrer vi os over det store hastværk med at få loven igennem. Igen: Vi står nationalt og globalt i en endog meget alvorlig situation, der kommer til at have konsekvenser for danske familier, dansk økonomi, som ingen endnu kender det fulde omfang af. Når regeringen så vælger at presse lovgivning igennem, der vil øge antallet af ledige i byggeriet, så undrer det os.

Samtidig har regeringen valgt at gå en vej, hvor andelsboligerne rammes – det står ikke til diskussion. Regeringen er bekymret i medierne for beskæftigelsen – og med god grund, kan jeg tilføje. Det er vi også i Venstre – overordentlig bekymret. Vi har bedt regeringen om at stoppe op og i det mindste skubbe lovforslagene til efteråret for at få skabt noget overblik, vise omhu og omtanke. Men i stedet haster regeringen sine lovforslag igennem

Venstre ønsker stabilitet og tryghed om danskernes boligøkonomi, særlig når vi står i en tid, hvor der er utryghed om så meget andet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Der var rigtig mange gode eksempler på, hvad Venstre ikke vil, i ordførerens tale, og derfor får jeg også lyst til at spørge ordføreren: Der har været mange eksempler rundtomkring i landet – særlig i storbyerne, særlig i København, men også i Aarhus – på udlejere, som har opkøbt ejendomme, sat et nyt køkken ind, sat et nyt bad ind og hævet huslejen med 400 pct. Mener Venstre faktisk, at det var en holdbar udvikling, at lejligheder i København og i Aarhus, altså i de store byer, på den måde til sidst blev så dyre, fordi det alene var markedet, der ligesom skulle regulere det, og at man på den måde pressede almindelige lønmodtagere ud af byen og ud af lejligheder i storbyerne?

Ordføreren.

Jamen i Venstre går vi jo ind for, at vi har blandede byer, og at vi har en blandet boligmasse, hvor folk med forskellige indtægter har mulighed for at bo. Når der så bliver spurgt konkret til, om vi mener, at det er holdbart, så vil jeg sige, at det jo allerede var sådan – og det ved fru Kirsten Normann Andersen også – at huslejenævnet allerede, som det var, traf afgørelser, hvor udlejer tabte sagerne. Det var jo også sådan, at vi så et konkret eksempel på, at en af de faktisk ikke så store spillere, men en af dem, der udgjorde et problem på markedet, var ude og få ændret huslejen i forbindelse med de sager. Det er jo derfor, vi ønsker at styrke huslejenævnene. Det er jo, fordi når vi har velfungerende huslejenævn, så løser de en stor del af problemet, og for Venstre er det bare vigtigt, at lejerne bliver ved med at have nogle tidssvarende boliger og nogle boliger, der er i god stand, og vi frygter, at det er den forkerte vej, det kommer til at gå, og at vi om 10 år står med en boligmasse, der bliver mere og mere nedslidt.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Mener ordføreren seriøst, at § 5, stk. 2-renoveringer er den eneste metode til at sikre, at boliger udvikler sig og undgår at blive nedslidte på den lange bane, og at det virkelig nødvendigvis skal have en sammenhæng med en huslejestigning på 400 pct., altså at skifte et køkken og et bad? Jeg var ude at se en lejlighed på Frederiksberg, hvor man kunne se, hvor udmærket både køkken og bad var, men prisen stiger med 400 pct. i det øjeblik, lejligheden bliver fraflyttet og der bliver sat nyt køkken og bad ind. Er det at vedligeholde boligmassen? Og er det en mulig måde... (Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak).

Undskyld, det er, fordi man simpelt hen ikke kan se formanden, når man vender den forkerte vej, og man kan heller ikke se uret.

Nej, det er en lidt svær manøvre, vi har gang i, så jeg har selvfølgelig forståelse for det.

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke det konkrete eksempel, ordføreren kommer med, men jeg vil da tro, at det er en af de sager, der vil blive tabt i huslejenævnet. Det er jo det, det handler om. Det handler om at sikre lejerne, og udlejerne i øvrigt, via uvildige huslejenævn, hvor de får en ordentlig behandling, og hvor der er gennemsigtighed, så vi sikrer, at vi har et boligmarked, der er til at forstå, og som man ved hvordan man skal agere i. Og så handler det da om, at man ikke skal lægge prisen for at beskytte lejerne over på en anden gruppe. Vi skal ikke slukke én brand et sted for at starte en anden. Altså, det er ikke et grundigt politisk arbejde, der er gang i her.

Tak. Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører om det her med timingen i det her lovforslag, for jeg er af en lidt anden opfattelse. Jeg har nemlig en meget stor bekymring for, at nogle meget store kapitalfonde vil udnytte den her krise til at opkøbe boligmasse i København, og så har vi Blackstonesager om igen om et år, og den situation vil vi i Enhedslisten meget gerne undgå. Derfor synes jeg egentlig, at det er rettidig omhu, at det her lovforslag kommer på allerede nu. Så jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hvad man egentlig vil gøre for at sikre, at vi ikke står i præcis den her situation, vi står i på lejemarkedet lige nu, om et år.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da håbe, at Danmark er så attraktivt, at der er nogen, der vil putte penge i Danmark, så vi sikrer danske arbejdspladser, og så der holdes gang i beskæftigelsen. Det havde jeg egentlig også troet at Enhedslisten gerne ville sikre, altså at vi har en god beskæftigelse, for det kommer vi om noget til at få brug for.

Vi mener, og det har jeg sådan set sagt for et øjeblik siden, at svaret er solide huslejenævn, hvor man kan få en hurtig sagsbehandling, hvor man ved, at når man som lejer sender sin klage ind, får man en hurtig behandling, får et hurtigt svar, så man ikke har den utryghed. Det her handler jo om at skabe tryghed for lejerne. Det handler om at have tryghed for andelsbolighaverne. Det handler om, at danskerne i det hele taget skal vide, at der er tryghed om deres boligøkonomi. Det har vi da mere end nogen sinde behov for.

Fru Rosa Lund.

Vi vil i Enhedslisten meget gerne være med til at holde gang i beskæftigelsen, og derfor synes vi jo også, at man burde udvise rettidig omhu og sætte gang i alle Landsbyggefondens byggerier ude i de almene boliger. Det er jo en anden debat.

Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være tryghed for lejerne, at Blackstone nu har udnyttet den her krise til faktisk at komme med ny chikane og nye trusler. Det frygter jeg kommer til at ske mere, hvis ikke vi sætter ind med regulering. Så jeg vil gerne høre, hvad Venstres ordfører egentlig mener med tryghed for lejerne, for vi opfatter det ikke som tryghed for lejerne, at man kan blive chikaneret af sin udlejer på den måde, som vi har set er sket særlig i København i løbet af de sidste par år.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis Enhedslisten kender til tilfælde, hvor konkrete firmaer, som Enhedslisten står og nævner i salen, har overskredet reglerne, vil jeg kraftigt anbefale Enhedslisten at tage fat i de lejere og sige, at de skal indgive deres klage til huslejenævnet. Og så håber jeg da i øvrigt, at Enhedslisten vil være med til at bakke op om Venstres beslutningsforslag om at styrke huslejenævnet yderligere. Det håber jeg da klart.

Tak. Så er det hr. Henrik Møller.

Tak. Først vil jeg egentlig lige anholde det der med, at vi forcerer noget som helst af det, vi får igennem. I forhold til lovkataloget har det hele tiden været planlagt, at vi skulle have det her på i april måned. Og det er sådan set det, vi har nu, så jeg kan ikke se, at vi forcerer noget som helst. Det, man kan sige, er, at vi fastholder det, som vi i første omgang havde lagt op til.

Men jeg vil lige spørge Venstre om, hvordan man stiller sig i forhold til det lovforslag, lovforslag nr. L 176, som jo netop er et spørgsmål om de her grønne incitamenter og grønne krav, som ligger i det, men i og for sig også en fastfrysning i forhold til valuarvurderingerne. Det burde jo være noget, Venstre kunne stemme for i dag.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, som jeg nævnte i ordførertalen, er vi jo positive i Venstre, i forhold til at vi får renoveret vores boligmasse. Vi ser jo også netop, at § 5, stk. 2, netop har bidraget til det. Det har bidraget til, at der er blevet skiftet til termovinduer i gamle ejendomme. Det har bidraget til, at sanitet er blevet udskiftet. Det har bidraget til en lang række ting. Det er jo derfor, at det undrer os, når man nu vælger at sige, at to tredjedele af de renoveringer, man ellers kunne forvente, ikke kommer til at ske. Det kommer til at ramme beskæftigelsen, og det kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiets ordfører om: Hvordan forholder Socialdemokratiet sig til det, at det her kommer til at ramme beskæftigelsen på et tidspunkt, hvor vi absolut ikke har brug for det?

Hr. Henrik Møller.

Altså, jeg har svært ved umiddelbart at se, hvordan det her skulle kunne ramme beskæftigelsen. Som der blev sagt, er der jo ikke kun § 5, stk. 2; der er jo også andre muligheder i den her forbindelse. Vi kan jo håbe på, at det her kan være med til at inspirere, så er der rent faktisk er nogen, der går i gang med de her energirenoveringer.

Men jeg fik ikke noget klart svar, synes jeg, på, om Venstre har tænkt sig at stemme for L 176, som jo er noget af det, man snakker meget positivt om. Det burde da være muligt.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at vi gerne vil have energirenovering, men vi er ikke overbevist om, at det her kommer til at give de energirenoveringer, for der står jo i lovforslaget, at der kommer to tredjedele færre renoveringer i boligmassen. Og da vi ved, at en lang række af de renoveringer, der har været som følge af § 5, stk. 2, jo også har bidraget til energiforbedringer, så tror vi simpelt hen ikke på det. Så kan vi jo også se, at det kommer til at ramme beskæftigelsen. Og jeg kan ikke forstå, hvordan Socialdemokratiets ordfører ikke kan se, at det rammer beskæftigelsen, når der kommer færre renoveringer.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde for en kort bemærkning.

Det er jo fuldstændig absurd at påstå, at det her ikke rammer beskæftigelsen, for der bliver færre renoveringer. Se det giver jo så selv. Men det kommer vi jo til at spørge ind til.

Jeg vil gerne høre Venstres ordfører i forhold til den diskussion, der har været her – jeg tror, det var med fru Rosa Lund – angående det med, at der lige pludselig bare kommer de store opkøb, og at det vil man gerne beskytte sig imod. Der er ikke en eneste ejendomshandel, der finder sted. Det er gået fuldstændig i stå. Og hvis det nu var sådan, havde det så ikke være naturligt, at de ejendomshandler havde fundet sted, inden vi havde den her behandling i dag, og at der er en grund til, at de ejendomshandler er gået helt i stå?

Venstres ordfører.

Jamen det er jo netop spørgsmålet: Hvad hvis vi ikke har dem, der vil investere i vores ejendomme? Hvad hvis vi ikke har dem, der vil forbedre vores boligmasse? Så får vi jo ringere private udlejningsboliger. Står Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet så om 10 år og siger: Det er også bare de elendige private udlejere, som ikke vil gøre noget? Eller står de så og tager ansvar for, at de faktisk har været med til at træffe en beslutning, der gør, at dem, der lejer i den private boligmasse, ikke får lige så gode boliger, som de ellers kunne have fået?

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, hr. René Christensen.

Tak for det. Jeg vil gerne sige, at for Dansk Folkepartis vedkommende er vi rigtig glade for, at vi har de her forslag på i dag. Og hvad er det så egentlig, det handler om? Ja, det handler om § 5, stk. 2 – og hvad er nu det? Ja, i 1996 gav man jo mulighed for i lejeloven, at man kunne øge huslejeindtægterne yderligere, hvis man lavede en gennemgribende renovering. Hvorfor gjorde man så det i 1996? Det gjorde man, fordi vi simpelt hen havde for mange lejemål, der var for ringe; boligstandarden var for ringe i Danmark. Derfor lavede man den her form for, skal vi kalde den dispensation fra lejeloven, for at man kunne få foretaget de her investeringer. Så kan man sige, at i dag har vi langt bedre boliger, og et forslag var – det var det jo også for Enhedslisten – at så kunne man bare fjerne § 5, stk. 2. For så var man jo tilbage til det normale fra før 1996; så havde man ikke problemet mere. Det vil jeg gerne sige at vi ikke var enige i i Dansk Folkeparti, for vi ville gerne have de her investeringer. Det var bare for at sige, hvad det er, det handler om.

Hvorfor er det så, at vi synes, det er vigtigt at lave et indgreb nu? Hvis man kigger på det, handler det faktisk om noget helt andet end lejerne – det handler faktisk mere om investorerne. Vi har en meget, meget lav rente, det er faktisk svært at få forrentet sine penge i hele verden, og derfor har vi jo kunnet se, at pludselig var Danmark blevet interessant for investeringsfonde rundtomkring i verden. Hvorfor begynder man pludselig at opkøbe boliger i Danmark som udenlandsk investeringsfond? Fordi man kan forrente sine penge bedre her, end man kan andre steder. Det, vi har oplevet, er, at hvis vi bare kigger på perioden fra 2014 til nu – det er en periode på 6 år – er kvadratmeterprisen på solgte ejendomme gået fra 13.000 kr. pr. kvadratmeter til 25.000 kr. pr. kvadratmeter. Hvis man bare kigger på perioden fra 2018 til 2019 – en periode på 1 år – steg prisen med 22 pct.; så interessant var det blevet at investere i Danmark. Og hvorfor var det det? Det var det selvfølgelig, fordi vi havde § 5, stk. 2, som vi var for. Men det, der var vigtigt for os, var selvfølgelig, at man fik opgraderet boligmassen; det vigtigste var jo ikke, at man skulle have det store afkast. Udfordringen er jo så, at det sker ved fraflytning. Og der må man jo sige, som også en anden ordfører tidligere var inde på, at der var nogle få brodne kar – det var absolut ikke alle, for det er ikke sådan, at fordi man er privat udlejer, er man bandit; det er man absolut ikke – som brød reglerne og skubbede folk ud af deres boliger for at kunne tage den forhøjede husleje efter istandsættelsen. Det vil vi gerne gøre noget ved, og det mener vi absolut også vi får rammet ind med det lovforslag, der ligger til første behandling her i dag.

Det, der har været meget fremme, er jo, som det også er blevet sagt, at den socialdemokratisk ledede regering, som er en etpartiregering, også før valget sagde, at det ville man gøre noget ved. Og det er jo rigtigt, som hr. Jens Rohde og andre har sagt, at det gav sådan et helt stop i markedet. For hvad skulle der nu ske? Turde man købe? Hvad ville man gøre? Så det her handler også om at få ro på markedet, både for lejerne, men jo også for investorerne, for hvad er det for en lovgivning, som man handler ind i, hvis man handler med ejendomme i Danmark? Det får man afklaring på nu, når vi får tredjebehandlet det forslag her. Så det er bestemt også en afklaring for investorerne.

Det, der så har været, var, at regeringen lagde hårdt ud og sagde, at der skulle være en karensperiode på 10 år. Det var vi ikke enige i; vi mente, at en karensperiode på 10 år ville være for hård. Det ville i hvert fald gøre, at man fik et meget voldsomt stop i forhold til de her renoveringer af ejendomme i Danmark, som der er et behov for stadig væk – vi har stadig væk en del ældre ejendomme, som har behov for renovering. Når man ser på aftalen, som den ligger i dag, er der en karensperiode på 5 år. Er det så en karensperiode, som gælder for alle ejendomme, hvis man foretager en § 5, stk. 2-renovering? Det er det faktisk ikke – der er nogle muligheder for at undgå at have den her karensperiode. Det er jo netop, hvis man går ind og laver en større energirenovering; hvis man går ind og laver det, man kunne kalde en reel og gennemgribende renovering af ejendommen, så har man ikke karensperioden. Flere har så sagt – og jeg vil gå ud fra, at det så også er rigtigt – at Finanstilsynet og andre har sagt den 10. december, at hvis man indførte en karensperiode, ville det gå ud over andelsboligejerne. Det tror jeg faktisk er fuldstændig rigtigt; selvfølgelig ville det det. Derfor er det også vigtigt at se på det lovforslag, som der ligger her, hvoraf det fremgår, at karensperioden netop ikke gælder i forhold til andelsboligerne. Og hvad betyder det så? Det betyder så faktisk, at hvis en andelsbolig kommer til salg på markedet, er den mere attraktiv end en lejebolig, fordi en andelsbolig ikke er omgærdet af karensperioden. Altså vil den være mere attraktiv at købe, og hvis noget er mere attraktivt at købe, falder det i hvert fald ikke i pris; så stiger det i pris eller bliver nemmere at handle med. Så jeg tror, det var fuldstændig rigtigt, da man på det tidspunkt i december sagde, at det ville have en stor indvirkning på andelsboligerne, men efter den 30. januar, hvor vi indgik aftalen, har man jo bl.a. fjernet den del.

Så siger man, at det her vil påvirke markedet. Ja, det vil det. Det er der ingen tvivl om at det vil, men vi har også set nogle gevaldige prisstigninger. Det, vi har arbejdet ind i her, er jo en boble, der har været, på kommercielle ejendomme, særlig i de større byer som København. Det her er jo ikke et københavnerfænomen, det her er sådan et europafænomen. Vi har også set det i London og andre storbyer, hvor de har oplevet de samme udfordringer, fordi det er svært at placere sin kapital. Så kan man placere den i fast ejendom i de større europæiske byer, og der kan man få en fornuftig forrentning. Det er sådan set fair nok. I Dansk Folkeparti har vi ingen problemer med, at der kommer kapital til Danmark; at der kommer kapital ind og renoverer vores ejendomme og er med til at opbygge vores virksomheder og holde hånden under beskæftigelsen. Det gør ingenting, men det skal ske på et ordentligt grundlag, og det mener vi bestemt vi kan sørge for med de lovforslag, som der ligger nu.

Vi er rigtig glade for, at vi også har fået det grønne incitament ind i den her aftale. Vi er jo en del af aftalen, også med alle andre partier, om målsætningen om de 70 pct., og det bliver svært at nå. Men hvorfor i alverden skulle vi ikke lægge det ind, når vi taler om boligmassen? Det er faktisk et af de områder, hvor vi bruger rigtig meget energi. Det vil også give et bedre indeklima, og det vil faktisk også give en bedre økonomi for dem, der bor til leje. Det vil sige, at deres varmeregning og andet faktisk også vil blive billigere. Dermed er det rigtig godt, at vi også har fået lagt det her grønne incitament ind i aftalen.

Så skal man heller ikke tage fejl af, at med den måde, vi har indrettet os på – det her med det lejedes værdi og »væsentligt« og de 10 pct., som den socialdemokratiske ordfører var inde over – må man bare sige, at der har været eksempler, hvor man har kunnet se, at det lejedes værdi hele tiden har kunnet stige, fordi der er enkeltlejligheder, der er steget med omkring de her 10 pct., og over en årrække har de så kunnet blive ved med at stige og stige og stige, og så har der pludselig været nogle lejligheder, der har været meget billige, og nogle, der har været meget dyre, og hvad har den reelle lejepris så været i området?

Når man nu er borgerlig, vil man jo også gerne lade markedet råde, og selvfølgelig er det sådan, at man ikke kan tage mere for en lejlighed, end der er nogen der vil give. Sådan er det jo. Hvis man sætter en ublu pris, er der heller ikke nogen, der vil leje det. Udfordringen er jo bare, at vi også synes, der skal være boliger for politibetjenten, sygeplejersken og andre. Jeg tror, det var Venstres ordfører, der nævnte det i sin ordførertale: Hvorfor ikke for dem? Det her er jo netop, for at politibetjenten og sygeplejersken, som arbejder i København, arbejder i Aalborg, arbejder i Aarhus, faktisk også kan få lov til at bo i den by, hvor de har deres arbejde med den indtægt, som deres stilling har.

Så alt i alt vil jeg gerne sige, at vi er glade for de lovforslag, der kommer her i dag. Vi er også rigtig glade for, at vi har fået strammet op på flere ting i forhold til huslejenævnet, så man kan få kørt sine sager. Der vil vi følge meget op på det, som jo er et estimat i den aftaletekst, som der er lavet, om, at det her vil frigive en 5 mio. kr., mener jeg det er, hvor man så kan få sagsbehandlingstiderne ned. Det er noget af det, som vi vil følge meget op på, også efterfølgende, for det har vi jo ikke aftalt sådan snorlige. Men selvfølgelig forventer vi også, efter at vi har lavet prispolitikken om, at der vil blive færre sager, og dermed vil sagsbehandlingstiderne også komme ned. Men sagsbehandlingstiderne er altså vigtige, og det er de jo både for lejere, men så sandelig også for udlejere, så de tvister, der er, bliver afklaret, så man kan komme videre, både som lejer og som udlejer. Så vi ser frem til behandlingen af sagen og glæder os til, at det bliver gennemført.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Jens Rohde.

Hr. René Christensen er jo undskyldt for, at han måske ikke helt kender præmissen for Finanstilsynets vurdering på det givne tidspunkt, da han ikke var til stede heller på mødet. Det var ikke hr. René Christensens skyld, det var jo de øvrige partier, der havde smidt hr. René Christensen og hans boligforhandler ud, fordi man absolut ikke ville være med til karensperiode. Det var nærmest blevet udskreget som landsskadelig virksomhed af DF's boligordfører, hvis man indførte en karensperiode, og det var jo lidt af en festbremser i forhandlingerne. Så kom DF så med, efter at Radikale Venstre insisterede på, at de borgerlige og de blå partier skulle med ind i forhandlingerne igen. Det kan man jo så grine af, eller man kan sidde og ærgre sig lidt over det fra min stol, men fair nok.

Sagen er bare den, at dengang havde vi jo hele karensperioden inde. Vi havde valuarvurderingerne inde og fritagelserne – altså hele det der setup, som hr. René Christensen nævner, var jo allerede en del af præmissen. Alligevel ville Finanstilsynet ikke lægge hovedet på blokken. Så hvad er det, der er ændret for Dansk Folkeparti på de der 24-32 timer, hvor man går fra én holdning til en anden?

Tak for det. Ordføreren.

Det kan jeg godt sige meget tydeligt. Det, der er vigtigt for os, er, at man laver brede aftaler, når det handler om boligpolitik. Det her er folks hjem, vi taler om, og der nytter det ikke noget med skiftende flertal. Vi ser det på mange andre områder, at så skifter farven, og så skal man lave noget andet. Det kan man ikke med boligpolitikken.

Derfor har det været vigtigt for Dansk Folkeparti fra dag et, at vi gerne ville være en del af det her, og vi ville også gerne være en del af aftalen, og vi havde også håbet på, at den kunne blive bredere, end den var, det vil jeg gerne sige. Jeg vil også gerne kvittere for det arbejde, der har været, med de blå ordførere og mange af de ting, som jo er kommet med i den endelige aftale. Men det, der har været vigtigt for os, har været at få lavet et bredt forlig.

Hr. Jens Rohde.

Det var det jo også for Radikale Venstre. Det var derfor, vi insisterede på, at man skulle tilbage til bordet. Jeg er fuldstændig enig med hr. René Christensen: Det er meget vigtigt med brede aftaler. Så kan man åbenbart altid definere bagefter, hvad en bred aftale er – det er jo sådan lidt en smagssag. Men det, der undrer mig, er, at Dansk Folkeparti jo er et af de sidste partier, der har ordet den aften, hvor vi sidder hos ministeren, og hvor han dagen efter smider det hele på gulvet. Det var jo en meget, meget kontant linje, som Dansk Folkeparti førte over for ministeren der. Og da man så indgår aftalen, har jeg meget svært ved at se, at der er sket nogen imødekommelse af Dansk Folkepartis synspunkter. Så hvad er det, Dansk Folkeparti har fået i den her aftale? Eller er det en helt anden aftale, man har fået en lovning på? Det kunne være interessant at høre lidt om.

Tak. Dansk Folkepartis ordfører. Værsgo.

Jeg kan i hvert fald sige, at den aftale, vi har lavet, omhandler § 5, stk. 2, og ikke andet end det. Jeg vil også gerne sige, at vi synes, det er en god aftale. Det, man kan sige, er, at vi jo er gået fra det udgangspunkt, der var fra regeringens side, om en 10-årig karensperiode til en 5-årig karensperiode, samtidig med at der også er mulighed for, hvis man laver en gennemgribende renovering, hvor man har det grønne islæt og bruger midlerne på at lave en bolig, som er – må jeg bruge det udtryk – up to date, at der så ikke er karensperioden. Det var det vigtigste for Dansk Folkeparti – at vi får nogle reelle, gode renoveringer. Vi var ikke enige i, som der var nogle der sad ved bordet og sagde, at det ikke måtte være udenlandsk kapital. Det må det gerne være på et godt grundlag.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. I Liberal Alliance er vi i egen selvforståelse et parti, der går meget op i lovgivningens substans og ikke så meget i show og retorik og symbolpolitik osv., men vi spørger: Hvad er det, man har med at gøre, og hvad er det, det gør ved samfundet? Derfor havde vi et møde med de blå partier og Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, hvor vi aftalte, at det i substansen var nødvendigt at redde andelsboligejerne fra at blive negativt påvirket af den her lovgivning ved at sige, at andelsboligloven skulle laves om, sådan at andelsboligværdien ikke var knyttet til værdien af en lejebolig. Det blev vi enige om at synes var en god idé i den her kreds af partier, og så gik vi ud og præsenterede det. Det gjorde Dansk Folkeparti også.

Men så skete der åbenbart det ifølge Dansk Folkeparti, at hr. Jens Rohde fyldte for meget i fjernsynet, og derfor ville man ikke være med alligevel. Og så lavede man en aftale med regeringen om, at man var fuldstændig ligeglad med det her element om at beskytte andelsboligejerne. Kan hr. René Christensen forklare, hvad det her har på sig?

Ordføreren.

Det kan jeg godt. Det har jo intet med lovforslaget at gøre – det er jo det, der ligger bag ved, men det er selvfølgelig også vigtigt nok. Det, der var vigtigt for Dansk Folkeparti, som jeg også sagde før til hr. Jens Rohde, var, at det blev en bred aftale. Og jeg vil gerne sige, at Dansk Folkeparti ikke på noget tidspunkt har stillet et forslag, der skulle i Folketingssalen med et smalt borgerligt flertal. Det har vi på intet tidspunkt stillet. Sådan blev det måske udlagt i pressen det var, men sådan var det ikke, og det tror jeg også flere kan bekræfte.

Det, der har været vigtigt for os, var at få en afklaring på det her. Det vigtige for os var at få landet en aftale, og jeg mener helt bestemt, at vi har landet en indholdsmæssigt god aftale både for lejere, men så sandelig også for udlejere, fordi der nu kommer en afklaring. Det er jeg lidt i tvivl om var kommet, hvis man havde fortsat med det statuspapir, som vi havde lavet, og som var et udmærket papir.

Men jeg vil også sige, at hvis man lægger det stykke papir op ved siden af den aftale, som blev indgået, så kan man se, at langt, langt hovedparten af de elementer jo også er med i forliget, fordi vi var så langt i forhandlingerne, som vi var.

Hr. Ole Birk Olesen.

Noget af det, der ikke er med i den lovgivning, som nu kommer fra regeringens side, og som Dansk Folkeparti har indgået aftale om, var det, som vi var enige om i den blå kreds af partier og Radikale Venstre, nemlig at man skulle ligesom løsrive andelsboligerne fra værdifastsættelsen på lejeboligmarkedet, så de ikke blev negativt påvirket af det her. Og der er mit spørgsmål til Dansk Folkeparti: Hvorfor er det ikke vigtigt? Altså det, der var vigtigt, da vi sad blå partier omkring et bord, om at beskytte andelsboligejerne, hvorfor syntes Dansk Folkeparti ikke, at det var vigtigt, da man lavede en aftale med regeringen?

Ordføreren.

Det er jo sådan, og det ved ordføreren for et liberalt parti jo også, at det er markedet, der bestemmer, hvad en bolig er værd. Lige meget hvad vi skriver i en aftale, er det markedet, der bestemmer, hvad boligerne kan handles til. Det, man har gjort nu, er, at man har sagt, at andelsboligerne ikke er en del af karensperioden – og det redegjorde jeg også for i min ordførertale. Det vil jo betyde, at hvis en andelsbolig kommer på markedet, er den mere attraktiv, og så vil den jo også have en højere værdi eller være nemmere at handle, altså hurtigere at sælge.

Vi har også gjort det, at vi har fastlagt, at valuarvurderingerne stadig væk kan bestå, så man i hvert fald på papiret har sin vurdering; men det er jo markedet, der bestemmer, hvad en ejendom er værd.

Tak for det. Jeg er lige kommet ind i salen, så jeg skal lige høre, om der er en kort bemærkning til. Vi har haft den. Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det er fair nok, at Dansk Folkeparti hellere vil lave aftaler sammen med Enhedslisten og SF, hvis det er DF's definition af brede aftaler, end de vil lave aftaler med Nye Borgerlige og Konservative. Man kunne også have lavet en med samtlige partier i den blå blok plus De Radikale, og det kan man jo også kalde et bredt forlig. Så det er et definitionsspørgsmål. Her kan vi så bare konstatere, at DF hellere vil lave det med socialisterne.

Jeg har et spørgsmål. DF ønskede ikke nogen som helst karensperiode. Da vi forlod forhandlingerne, lå vi på en karensperiode på 7 år. Man kunne have fået en aftale uden karensperiode, så hvorfor går man med til en aftale, som er ringere i sin substans? Derudover kunne man have fået en aftale, som ikke forringede værdien af andelsboligen overhovedet, så hvorfor går man med i en aftale, som forringer værdien af andelsboligerne? Er det processuelt vigtigere at indgå i forhandlinger sammen med socialisterne og at lave aftaler med socialisterne end sammen med de borgerlige partier, således at man er ligeglad med, at man må imødekomme en masse ting, som man reelt set ikke ønsker?

Hr. René Christensen, værsgo.

Der må jeg bare sige til Nye Borgerlige, at boligpolitik jo ikke handler om at have den gode bemærkning på Facebook eller at have den gode bemærkning på tv; det handler faktisk om borgernes hjem. Det er der, hvor folk bor, det drejer sig om deres liv, og der handler det altså om at indgå en aftale, som er den rigtige, og som kan holde i årene fremover, hvor folk har tryghed i forhold til deres hjem og bolig. Så derfor har vi indgået den aftale, vi har indgået.

Så vil jeg også gerne sige, at når man vedrørende aftalen påstår – for det er nemlig en påstand – at det her skulle gå meget hårdt ud over andelsboligejerne, så vurderer jeg, at det simpelt hen ikke er sandt. Det er sjovt, for når man taler med dem, som repræsenterer andelsboligerne, har de den samme vurdering, nemlig at det her ikke kommer til at påvirke andelsboligerne. Så er det da rigtigt, at der er nogle investorer, som gerne ville have købt nogle billige ejendomme, og de siger, at det her er en dårlig aftale, men det er det, der bakker op om, at det nok ikke er så ringe en aftale endda. Dagene efter var det de helt rigtige, der var sure, og det var også de helt rigtige, der ikke sagde så meget, så aftalen er nok ganske udmærket, fordi de reaktioner, der kom på den, var helt i overensstemmelse med det forventede.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Hvis Dansk Folkeparti mener, at en karensperiode er en god idé, hvorfor så bruge alt det krudt i forhandlingerne på, at der ikke skulle være en karensperiode? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Hvis man mener, det er en god idé, at det her også skal ramme andelsboligerne, hvorfor så støtte op om tiltagene i en aftale med de blå partier, hvor andelsboligerne bliver friholdt?

Jeg kan simpelt hen ikke se i substansen, hvad Dansk Folkeparti har fået med i den her aftale, som de synes forbedrer vilkårene, andet end at det er en bred aftale, hvilket det også ville have været, hvis Det Radikale Venstre havde været med, for så havde det også holdt efter et valg. Lige nu er Det Radikale Venstre og DF jo lige store.

Hr. René Christensen, værsgo.

Det er simpelt hen ikke korrekt, for hvis man ser på det, er det rigtigt, at der er kommet en karensperiode ind, og det er også korrekt, at da vi gik fra forhandlingerne, var det 7 år, men da vi lavede aftalen, var det så blevet 5 år, samtidig med at de 5 år ikke gælder for andelsboligerne. Det har faktisk styrket andelsboligernes position, at de netop ikke har karensperioden på 5 år, mens udlejningsejendommene har karensperioden på 5 år.

Når de 5 år ligger der, må man også bare sige, at for de langsigtede investorer – det kan være pensionsselskaber og andet – betyder 5 år ingenting. Det gør det måske for en kapitalfond, som vil have et hurtigt afkast, for der kan 5 år godt være lang tid. Men for dem, som vi gerne vil holde hånden under, vores pensionskasser og vores fælles formuer der, betyder 5 år intet.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu er det hr. Jens Rohde, som har sin ordførertale. Værsgo.

Tak for det. Da vi begyndte de her forhandlinger efter ekspertudvalgets gedigne rapport og lange arbejde om det her, var det for os helt vigtigt, at der skulle ske noget. Jeg var selv ude at sige, at det ikke kommer til at ske, at der ikke sker noget. Vi skulle have en målrettet problemløsning, for det er fuldstændig rigtigt, der er jo nogle brodne kar, som hr. René Christensen siger, som udnyttede systemet, og som gav lejerne en fuldstændig urimelig behandling og for nogens vedkommende endda satte dem fra hus og hjem, fordi de ikke havde en chance for at betale det, der skulle til. Det er jo ikke meningen med § 5, stk. 2, og har heller aldrig været det.

§ 5, stk. 2, har jo i øvrigt, ganske også som hr. René Christensen siger, været en ganske gedigen succes for byfornyelsen i København – den historie bør lige høre med, inden man sådan kaster sig over det. Det bør jo også nævnes af hensyn til Socialdemokraterne, da det var hr. Mogens Lykketoft, der iværksatte det. Det betød jo, at vi slap for »Huset på Christianshavn« overalt i København, og nu griner ministeren, fordi han har hørt det tusind gange og vel efterhånden er ved at være lidt træt af at høre mig sige »Huset på Christianshavn«, men det er jo faktisk oprigtig ment. Det er der jo ikke nogen, der er interesserede i. Det er da meget sjovt at have billige boliger, men hvis der er lokum i gården, tror jeg nok, man ville betakke sig, trods alt.

Så stillede vi jo en ting mere i udsigt, og vi havde det endda som krav – det sagde vi klart til ministeren – at vi ville have en bred aftale. Jo dybere indgrebet er, jo bredere skal aftalen være. Og det var jo derfor, vi insisterede på, at de blå partier kom tilbage i folden, efter at jeg mødte op til en forhandling den 10. december og fik præsenteret et aftalepapir, som meget gerne skulle have været underskrevet den aften, men som jeg så valgte ikke at underskrive. Jeg bad om at få de blå partier ind igen, for vi mener, fuldstændig ligesom Dansk Folkeparti, at sådan nogle boligaftaler skal være brede. Selv om det er hammerbesværligt at lave brede aftaler, kan det godt være et mål i sig selv. Derfor stillede vi under forhandlingerne ikke et eneste ultimativt krav rent substantielt – ikke ét ultimativt krav stillede vi under forhandlingerne, for vi ved godt, at den slags er en showstopper, når man gerne vil have en bred aftale.

Vi ønskede i vores udgangspunkt at styrke lejerne. Det er også til dels sket i den aftale, der er, men ikke helt nok, synes vi.

Vi ønskede at styrke klimadelen, nøjagtig ligesom regeringen; det sagde ministeren på et af de første møder, vi havde, altså at der skulle være et klimaelement. Det er vi selvfølgelig meget glade for, men vi frygter lidt, at det klimaelement, der er i aftalen, rent faktisk er en showstopper i forhold til at få renoveret de bygninger, der trænger mest, fordi det er meget vanskeligt at hæve energiklassen med tre på de fredede bygninger – de virkelig gamle bygninger, der i den grad trænger til klimarenoveringer. Altså, undskyld mig, der skal jo næsten guldsprosser på vinduerne, hvis man skal renovere for 3.000 kr. pr. kvadratmeter. Så det synes vi måske heller ikke er hensigtsmæssigt, og det var jo heller ikke det, der lå i udkastet til aftalen den aften, hvor vi skiltes sidste gang.

Så ønskede vi også – det har vi heller aldrig lagt skjul på – at skærme andelsboligejerne i videst muligt omfang, og det havde vi jo mange, mange diskussioner om, og vi havde mange forhandlinger ud af det.

Så bryder det hele sammen i januar, og så er vi nogle, der forsøger at lave en aftale, og så bliver der lavet en anden aftale og alt det der. Det er jo historie, og det kan man ud fra en politologisk synsvinkel synes er enten underholdende eller grotesk, alt efter temperament. Ud fra det kunne jeg jo så sætte mig her på Radikales vegne med armene over kors og bare være møgsur over det og synes, at det var noget mærkeligt noget. Men det er der jo ikke nogen, der får noget ud af, og derfor vil jeg ikke her i dag stå og sige, hvorvidt vi kan stemme for i hvert fald elementer i lovforslaget, forstået på den måde, at det jo er delt op i tre. Det er muligt, at vi kan stemme for dele af det. Det er også muligt, hvis man kunne gå ind at se på, om der kunne være en lille imødekommelse på nogle af elementerne, så den samlede del ikke får de konsekvenser, at vi så ville kunne støtte det. Det skal jeg ikke udelukke.

Det er ikke, fordi jeg gør mig de store forhåbninger, men det skal nævnes, at vi kommer til at fremsætte nogle ændringsforslag, som vi håber at vi eventuelt kan drøfte og forhandle, inden de ender i salen, med henblik på at se, om vi alligevel kan få nogle ender til at nå sammen, for vi mener rent faktisk, at der er en mulighed for at gøre det her bedre.

Det gælder ikke mindst, i forhold til at det i vores øjne ikke giver mening at lave et krav om, at man på de bygninger, der ligger langt fra energiklasse C, skal helt op på C eller renovere for 3.000 kr. eller gå tre energiklasser op. Det er simpelt hen ikke realistisk. Man kan ikke finde en eneste ude fra markedet, der vil sige, at det er realistisk. Og hr. René Christensen siger det selv: Markedet lyver ikke. Nej, det gør det nemlig ikke, for når alt andet er sagt, gælder realkreditloven. Der er blevet sagt noget fra ABF, hvis formand jo deler partimedlemskab med ministeren, og fra Boligøkonomisk Videncenter, hvor jeg selv snakkede med hr. Curt Liliegreen for at spørge, om man havde beregninger på det, han gav til os, og han så sagde: Nej, jeg har ingen beregninger; det er viden. Nå ja, det er så fint nok. Og så er også Finanstilsynet kommet med deres forbehold, som de jo har givet i det notat, i forhold til afledte effekter på karensperioden, når andre elementer kommer med.

Når alt det er sagt, gælder realkreditloven, og realkreditloven er mig bekendt ikke ophævet i det her lovforslag. Derfor skal man jo ude på markedet agere ud fra den, og det er jo den, man skal vurdere belåningerne ud fra. Og så er det, markedet ikke lyver, for så er det, vi skal se, hvad prisudviklingen er – ikke ud fra en meningsmåling, men ud fra, hvad folks belåningsmuligheder er bagefter, hvad folks økonomiske situation er. Så kan man sige, at det er bankerne, der udnytter det, og det er bare noget, de gør, fordi de vil have det her til at se dårligt ud. Nej, sådan forholder det sig ikke, for det er markedsprisen, man skal rette sig efter, og realkreditloven er rimelig klar i den her sammenhæng.

Derfor synes vi jo, at der er mulighed for at lave nogle forbedringer på området. Vi synes sådan set også, at der er mulighed for at styrke lejerne yderligere, hvis man f.eks. kom med nogle penge til at styrke huslejenævnene. Man kunne sikre mere uvildighed; det ved jeg Dansk Folkeparti var meget optaget af, altså at få en form for uvildig instans, så vi får mere rød tråd, mere konsekvens, mere kontinuitet i den måde, man afgør de her tvister på kommunerne imellem. Alt det synes vi jo godt man kunne se på, og det var jo også alt sammen oppe på bordet under forhandlingerne.

Vi var jo som bekendt ikke en del af den sidste del, men det skal ikke afholde os fra at prøve at gå ind at påvirke det, og hvis det er sådan, at vi kan være med til at påvirke det i en positiv retning, vil jeg ikke på nogen måde afvise, at det her godt kan blive bredere, end det umiddelbart ser ud til nu.

Det tror jeg var ordene.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordførertalen. Jeg synes, det var en meget konstruktiv ordførertale og også en fin gennemgang af forløbet. Det, jeg bare lige vil sige, er jo, at når ordføreren går så meget op i, at det her påvirker markedet og prissætningen og belåningsmulighederne for andelsbolighaverne, så er det jo rigtigt. Men hele udgangspunktet var jo at gå ind at regulere – det var jo ligesom indgangsbilletten til overhovedet at komme ind i lokalet, kan man sige. Var der overhovedet et problem her? Ja, det var alle jo enige om. Der var en udfordring her, og den skulle vi have løst. Og når nu priserne fra 2014 til 2019 havde flyttet sig fra 13.000 kr. pr. kvadratmeter til 25.000 kr. pr. kvadratmeter, altså en fordobling af prisen, og når man kiggede på udviklingen bare fra 2018 til 2019, var prisstigningerne på over 20 pct., så vil historien jo nok give ordføreren ret og sige, at det påvirkede priserne. Ja, men vi kom jo også fra et urealistisk meget højt beløb.

Udfordringen her var jo, at det var blevet meget attraktivt at investere i den her type ejendomme i Danmark. Det er jo derfor, vi går ind og laver indgrebet, altså netop for at gøre det en lillebitte smule mindre attraktivt, sådan at dem, der kommer ind og investerer i de her ejendomme, er dem, der reelt gør det langsigtet for at forrente deres penge og skabe nogle bedre boliger. Er ordføreren ikke enig i det?

Hr. Jens Rohde. Værsgo.

Det er jo rimelig humoristisk at belære mig om, hvad indgangsbilletten til forhandlingerne var – altså, det er jeg da ganske udmærket klar over. Det parti, der absolut ikke kunnet se formålet med indgangsbilletten i første omgang, var jo Dansk Folkeparti. Det var en meget, meget hård afvisning af karensperioden, som Dansk Folkeparti fremførte. Jeg tror, at det blandt de partier, der fremførte det, var Dansk Folkeparti, der fremførte det hårdest. Jeg kan finde adskillige citater af boligordføreren. Jeg var ganske udmærket klar over det, og derfor sagde jeg også som indledning til min ordførertale, at selvfølgelig var der et problem. Der var noget, vi skulle håndtere.

Men det, der var afgørende, var jo, at vi fandt ud af præcis, hvad det var, der skulle håndteres og så lave løsningen efter det. Og der må jeg give hr. Lars Boje Mathiesen ret i, at vi ikke kunne få svar på , hvor mange kortsigtede ejendomshandler, der egentlig havde været. Det kunne ministeren ikke svare på. Det spurgte vi om adskillige gange. Der var også andre ting, vi ikke fik de nødvendige svar på.

Værsgo til hr. René Christensen.

Men det, man i hvert fald kunne se, var jo – og det sagde ordføreren også – de brodne kar. Historierne var derude, og de handlede om rigtige mennesker, der var blevet presset ud af deres bolig af banditter i habitter. Det, man også kunne se, var, at København ligesom mange andre hovedstæder i Europa var blevet meget, meget attraktiv i forhold til boliginvesteringer, og det var vel det, der var kernen i problemet.

Så er det selvfølgelig rigtigt, at der var forskellige værktøjer til at håndtere det: karensperiode, grønne forslag osv. Og aftalen er jo endt, hvor den er endt. Men det er mere, når vi kigger fremad, for, ja, så vil det her påvirke priserne, men vi kommer også fra et urealistisk meget, meget højt niveau.

Så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul. Værsgo. (Jens Rohde (RV): Arh, jeg må godt svare, ikke?). Selvfølgelig. Du får så lige et par minutter. Værsgo.

Jeg kan jo i øvrigt referere, hvad jeg selv sagde, fordi jeg faktisk var den sidste, der havde ordet ved den sidste forhandling, hvor vi alle sammen sad med: Jeg siger, at det simpelt hen ikke kan passe, at det her skal falde på gulvet. For vi er relativt tæt på hinanden, og vi bør kunne forhandle det her hjem.

Det var det, jeg sagde, og så roste jeg endda ministeren for forhandlingerne. Altså, jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi dagen efter havde set, at de var blevet smidt på gulvet – det havde jeg simpelt hen ikke. Jeg havde simpelt hen ikke set det komme. Jeg blev ringet op af kolleger, der spurgte mig: Har du indgået en aftale med regeringen, for der er doorstep? Nej, vi var klar til at forhandle videre.

Jeg beklager, at ordføreren ikke lige fik ordet, men så fik han næsten dobbelt taletid her.

Nu er det fru Mona Juul. Værsgo.

Jeg skal til gengæld gøre det helt kort. Jeg vil bare bekræfte ordføreren i lige præcis det forløb, som er blevet fortalt nu her. Der er kun én ting, jeg lige er nødt til at rette, og det er, at der var andre end Dansk Folkeparti, der var meget præcise på, at karensperioden overhovedet ikke hører hjemme lige præcis i den her aftale – og jeg står lige her. Det er bare lige, så det er sagt. Tak.

Jens Rohde, værsgo.

Ja, det kan jeg bekræfte. Men nu endte Det Konservative Folkeparti jo så også uden for aftalekredsen, og derfor er det naturligt, at interessen her samler sig om Dansk Folkeparti.

Så skal jeg bare beklage over for formanden, men det er, fordi det faktisk er svært, når man taler til folk, at se formanden samtidig og at se uret. Det er det, der giver lidt af en udfordring, for når man giver en mikrofon til en politiker – og ikke mindst mig – så bliver den brugt til at tale i.

Jeg skal holde dig i kort snor. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Når jeg tager ordet, er det, fordi jeg synes, at den tilkendegivelse, der kom efter forhandlingerne, hvor man udstillede hr. Jens Rohde og Radikale Venstre som hovedskurkene og bagmændene bag alt det her, var uretfærdig, og det var ikke rimeligt. Så jeg synes, det er rimeligt, når vi så står her i Folketingssalen, at sige – i hvert fald på vegne af mig selv og Nye Borgerlige – at det ikke er den opfattelse, vi har haft, hverken af hr. Jens Rohde eller af Det Radikale Venstre i den her sag. De har om nogen søgt konsensus om en bred aftale, og det syntes jeg også skal anerkendes hernede i Folketingssalen.

Jens Rohde, værsgo.

Jeg håber ikke, at hr. Lars Boje Mathiesen forventer, at jeg skal sige ham imod her. (Munterhed). Så jeg vil bare sige mange tak.

Tak for det. Det var den sidste korte bemærkning til denne ordfører. Så vil jeg gerne sige velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Værsgo.

Tak, og tak for ordet. Jeg har glædet mig rigtig meget til at behandle det her forslag i dag. I SF havde vi ganske vist gerne helt afskaffet den berygtede § 5, stk. 2, hvis vi havde kunnet det. Men med det sagt er jeg glad for, at vi i dag kan behandle en række lovforslag, der sætter en meget store kæp i hjulet på de kapitalfonde, der jager lejere på flugt fra byerne. Jeg hæfter mig særlig ved, at vi nu får stoppet den grådige praksis, hvor man tidligere har kunnet udskifte et køkken og et bad og så hæve huslejen til det firedobbelte. Den form for grådighed har haft som konsekvens, at mennesker med helt almindelige indkomster ikke længere har haft råd til at bo i de store byer.

Når vi så, hvordan udenlandske kapitalfonde som eksempelvis Blackstone åd sig ind på det danske boligmarked på sagesløse lejeres bekostning, kunne vi bare ikke se passivt til. Det har været vigtigt for SF at få stoppet den kyniske boligspekulation, og derfor glæder jeg mig over, at vi sammen med aftalepartierne nu kan tage et skridt på vejen mod at sikre lejernes rettigheder. Jeg mener, det er helt grundlæggende vigtigt for os alle sammen, at vi kan bo der, hvor vi gerne vil bo, og det gælder, uanset om man lejer eller ejer sin bolig.

Med aftalen her sikrer vi os, at de renoveringer, der bliver gennemført, ikke længere kommer til at koste lejerne uforholdsmæssigt dyrt, og samtidig sikrer vi, at det sker på en klimamæssigt forsvarlig måde. Det er en fornuftig grøn og rød løsning lige efter vores hoved. Derfor vil jeg også gerne takke både ministeren og de øvrige aftalepartier for at tage et vigtigt skridt på vejen mod bedre rettigheder for landets lejere.

Med alt det gode sagt er aftalen også et kompromis, og vi har også nogle enkelte spørgsmål til udvalgsbehandlingen, som vi tænker at vi kan få klaret der, nemlig eksempelvis om sammenligningsgrundlaget for husleje kan være uprøvet, men også spørgsmålet om, hvad vi kan gøre i forhold til allerede aftalte huslejestigninger. Men som sagt glæder vi os i SF over såvel aftalen som udsigten til ordnede forhold på lejeområdet. Tak for ordet.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ingen korte bemærkninger. Derefter vil jeg gerne sige velkommen til Rosa Lund, der skal fremføre sin ordførertale. Værsgo.

Tak for det. Jeg har også ligesom fru Kirsten Normann Andersen glædet mig rigtig meget til i dag. Det er jo lidt specielt, at vi ikke kan stå på talerstolen, men skal have debatten på den her måde, synes jeg, men sådan er det.

I dag er en rigtig god dag for de mennesker i Danmark, som bor til leje, for i dag tager vi første skridt på vejen mod at gøre op med kapitalfonde som f.eks. Blackstones hærgen af vores boligmarked. Ja, jeg kalder det en hærgen, for det synes jeg det er. Allerede tilbage i november 2018 blev vi i Enhedslisten kontaktet af en borger i København, som oplevede chikane fra en kapitalfond. Med meget kort varsel fik hun tilbudt penge for at flytte ud af sin lejlighed, som hun havde boet i i over 40 år. Hendes naboer i opgangen oplevede præcis det samme. De oplevede også, at den her kapitalfond, som var deres nye udlejer, ikke ville betale for rengøring i opgangen, og når de ringede til udlejningsselskabet, kunne de ikke få fat på nogen, hverken en vicevært eller en administrator eller nogen som helst. I det hele taget oplevede lejerne i bygningen, at bygningen faktisk blev misligholdt, altså at den ikke blev renoveret. Og det gik hurtigt op for mig, at det her ikke var et enkelttilfælde, og sammen med en håndfuld andre gik jeg faktisk rundt i hele København og bankede på døre i alle de ejendomme, som Blackstone har opkøbt i København, og alle steder kunne de fortælle de samme historier. Det drejede sig om ting, der blev flyttet fra loftsrum og sat på gaden, tilbud om penge for at fraflytte lejligheden, huslejestigninger for alle nytilkomne i bygningen, dobbelt så dyre elregninger og en administrator og en vicevært, man ikke kunne komme i kontakt med. Der har været ét formål med at lave den her chikane af lejerne, nemlig at få dem til at flytte, så man kunne hæve lejen.

Men i dag gør vi noget ved det, i dag gør vi det ulovligt for udlejerne at prøve at bestikke lejere til at flytte fra deres hjem, og vi styrker huslejenævnene, så lejerne får langt bedre rettigheder, og så der kan blive slået hårdere ned på udlejeres chikane. Vi kommer ikke i mål med det med de her tre lovforslag, men vi kommer rigtig, rigtig langt.

I Enhedslisten synes vi, det er en god ting, at vi har blandede byer, hvor også mennesker med en helt almindelig indkomst har råd til at bo. Men også det er kapitalfonde som Blackstone jo ved at ødelægge, og de er langtfra de eneste. De ødelægger det ved at udnytte den spekulationsparagraf, der findes i boligreguleringsloven, nemlig § 5, stk. 2, altså den, vi diskuterer i dag. Den gør, at de kan hæve huslejen voldsomt med meget små og overfladiske renoveringer. På min tur rundt i København hørte jeg historier fra Vesterbro om, hvordan skralderum blev flyttet, og så kaldte man det en renovering. På Nørrebro kunne de fortælle om velfungerende køkkener, som blev revet ned og erstattet af nogle nye, og så brugte man det som en undskyldning for at hæve lejen. Endnu værre var det at høre om badeværelser, hvor man bare lige malede skimmelsvampen over, og så havde man jo lavet en renovering, og så kunne man hæve lejen. Det synes jeg ikke er i orden, men det problem gør vi noget ved i dag.

Nu står vi her endelig, vil jeg sige, med tre lovforslag, som kan bremse kapitalfondenes rovdrift på vores lejemarked, og jeg vil gerne benytte lejligheden i dag her i Folketingssalen til at sige tak til alle de mange lejere, som er stået frem og har fortalt deres historie om deres oplevelser med det her, for ellers tror jeg ikke, vi var nået hertil.

Jeg håber ikke, at det kommer som nogen overraskelse, at vi i Enhedslisten ville være gået meget længere. Vi så faktisk helst, at man havde afskaffet den her § 5, stk. 2, og at vi derudover sikrede, at kapitalfonde betaler skat i Danmark, og at vi sikrede, at der er en fuld ejertransparens på kapitalfonde. Det kunne vi godt have tænkt os, men så langt kom vi ikke. Men det lykkedes os at sikre nogle andre ting, nemlig en karensperiode, som dæmmer op for udlejernes jagt på hurtig profit, sådan at vi skræmmer dem væk, som ikke er interesseret i vores by og i vores byudvikling, og som ikke er interesseret i at skabe en by, der er for os alle sammen. Vi har sikret lejernes rettigheder, og vi har sikret, at man nu stiller krav om energirenovering, når man laver renoveringer. Så vi har altså også en grønnere by i sigte. Det er vi glade for i Enhedslisten. Jeg vil også gerne sige tak til de partier, som ville være med. Og ikke mindst vil jeg rette endnu en tak til lejerne, som har kæmpet for deres ret til en ordentlig bolig.

Vi kunne også have ønsket os, at der var nogle andre ting i det her lovforslag. Vi synes faktisk, at de lovændringer, vi laver i dag, burde omfatte alle lejeaftaler, som er indgået ved moderniseringer, sådan at langt flere lejere kunne gøre brug af de rettigheder, vi nu giver i dag, men så langt kunne vi ikke komme. En anden ting, som også ligger os meget på sinde, og som jeg håber vi kan arbejde videre med, er spørgsmålet om, hvad man gør, når man bytter lejlighed. I dag er der desværre rigtig mange, som er bange for at bytte deres lejlighed. Der kunne f.eks. være tale om, at ens børn er flyttet hjemmefra og man gerne vil bo i noget mindre, mens en anden familie måske har en til på vej og følgelig gerne vil bo i noget større. De mennesker er faktisk bange for at bytte deres lejligheder, for de er bange for, at det bliver udnyttet til at lave en kæmpestor renovering, og så stiger lejen, og så har de ikke råd til at bo der alligevel. Det håber jeg vi kan kigge videre på i Boligudvalget.

For mig er de her tre lovforslag starten på en ny tid, hvor regningen for boligpolitikken ikke længere parkeres hos lejerne, men parkeres hos dem, der faktisk har råd til at betale for det, og det er jeg rigtig glad for. Det er slut med at drive rovdrift på lejerne, og det skal være muligt for alle uanset indkomst at bo i vores byer. For mig og for Enhedslisten er det helt klart, at retten til at have et hjem, man har råd til at bo i, står over retten til profit, og det synes jeg vi tager et rigtig stort skridt i retning af i dag. Det er jeg rigtig glad for, og Enhedslisten kan selvfølgelig derfor støtte de her tre lovforslag.

Tak til fru Rosa Lund. Jeg vil gerne give ordføreren ret i, at det er meget mærkeligt at tale, når man har sine kolleger bag sig under ordførertalen. Men det kan vi snakke om i Udvalget for Forretningsordenen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg vil nødig se det boligmarked, som Enhedslisten vil etablere, for det betyder, at vi får Huset på Christianshavn 2.0 i løbet af ganske få år. Hvis ikke der er nogle private, der kan få forrentet deres investeringer, når de f.eks. laver byfornyelse, er der jo ingen til at gøre det, og så kommer vi tilbage til tiden før 1996. Derfor vil jeg gerne spørge Enhedslisten, om det er Enhedslistens drøm, at vi kommer tilbage til tiden før 1996 – tilbage til tiden med rigtig meget slum, med lokum i gården, med kondemneringklare bygninger i København.

Det er jo ikke ret mange år siden set i et historisk perspektiv, at vi stod i den situation, hvor der var rigtig meget, der ikke blev renoveret, og det blev heller ikke revet ned, for det kunne heller ikke betale sig. Altså, det er vi da nogle der kan huske er sket igennem historien, og det København ønsker jeg ikke tilbage.

Rosa Lund, værsgo.

Jamen altså, tiden før 1996 er bestemt ikke noget, Enhedslisten ønsker. Dengang var vi heller ikke så store, som vi er i dag, så det er da ikke den tid, vi gerne vil tilbage til – heller ikke i forhold til boligmarkedet. Faktisk er jeg ikke enig i præmissen om, at det er dér, vi vil gå hen, hvis ikke der er § 5, stk. 2, for der findes § 5, stk. 1. Så du kan jo sagtens lave renoveringer – det kan du sagtens – det skal bare være under hensyn til lejerne. Og jeg synes, at hensynet til en by, hvor vi alle sammen har råd til at bo, står ret højt. Jeg synes faktisk, vi burde kigge på, hvordan de almene boligselskaber får bedre muligheder for at opkøbe private boliger. Det har de jo i dag, men jeg synes faktisk, at de muligheder skal forbedres, for jeg synes, at en stærk almen boligsektor er meget at foretrække frem for en stærk privat sektor. Men det kommer nok ikke som nogen overraskelse.

Jens Rohde.

Jamen det er jeg meget enig i. Lad os styrke den almene sektor, og lad os sige til Københavns Kommune, at de skal lade være med at stille krav om, at lejlighederne er over 90 m² i 75 pct. af tilfældene, for det gør jo, at man egentlig har svært ved at finde noget, som man har råd til at bo i. Så Københavns Kommune har et kæmpeansvar her. Det, at der ikke bliver bygget tilstrækkeligt med almene boliger, har vi alle sammen et politisk ansvar for, og så fremdeles. Vi er jo enige om, at vi gerne vil have blandede boliger, blandede forhold i vores by. Vi skal bare passe på med at fjerne incitamenterne i den private sektor til, at man så rent faktisk også sørger for byfornyelse, for det har hverken klimaet eller de mennesker, der skal bo i de ejendomme, godt af.

Rosa Lund, værsgo.

Jamen incitamentet i de lovforslag, vi snakker om i dag, er jo netop klima- og energirenoveringer. Så jeg tænker faktisk, at klimaet har ret godt af de forslag, som vi behandler i dag. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at vi hurtigt kan blive enige om, at Københavns Kommune også har et stort ansvar for boligmarkedet i København. Det er jo desværre ikke noget, vi kan løse sådan lige her og nu. Men jeg er da glad for at høre, at Radikale Venstre gerne vil være med til at kigge på, hvordan vi får flere almene boliger, ligesom jeg er glad for, at Radikale Venstre er enige med Enhedslisten i, at den ghettopakke, som er lavet som en form for løsning i forhold til de almene boliger i København og resten af Danmark, sådan set ikke holder. Så jeg er da glad for, at vi står sammen så langt.

Der er en kort bemærkning fra Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hver gang vi taler om Københavns Kommune, kan Enhedslisten i hvert fald ikke slippe for noget af ansvaret, for jeg tror, at Enhedslisten dér sidder med over en femtedel af stemmerne i København, som man får ved kommunalvalg. Så alt, der er galt i Københavns Kommune, kan for en stor dels vedkommende tilskrives Enhedslisten.

Hvis man spiller med fordækte kort i den her debat, bliver ingen jo klogere, så jeg vil gerne bede Enhedslisten om at bekræfte, at Enhedslisten slet ikke ønsker et privat udlejningsmarked, altså at Enhedslisten ønsker at afskaffe det private udlejningsmarked til fordel for, at det hele skal være almene boliger eller måske endda være kommunalt, eller hvad man ellers kan forestille sig, men i hvert fald ikke privat udlejning – det synes Enhedslisten skal afskaffes. Er det ikke korrekt?

Rosa Lund, værsgo.

Jeg ved ikke, om vi synes, det skal afskaffes helt, men hr. Ole Birk Olesen har da fuldstændig ret i, at vi kunne tænke os, at vægtningen var anderledes, og jeg synes, det er så dejligt, at en tidligere boligminister, som har været med til at lave en ghettopakke, der har smidt folk ud af deres hjem, nu står her og snakker om den private ejendomsret – det synes jeg da på en eller anden måde er lidt smukt. Men hr. Ole Birk Olesen har da fuldstændig ret i, at vi kunne tænke os, at vægtningen var anderledes. Der er brug for flere almene boliger, for det private lejemarked har ikke løst problemet på boligmarkedet; det har nærmest tværtimod kun skabt større problemer, og det er derfor, vi laver det indgreb, som vi gør i dag.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Det var næsten lige så ærligt som sidste gang, jeg spurgte boligordførerens forgænger i Enhedslisten, for dengang det var hr. Lars Dohn, kunne han godt bekræfte, at man slet ikke ønskede nogen privat udlejning i Enhedslisten. Og jeg tror jo stadig væk, vi er dér, og hvis man ikke forstår, at Enhedslisten i bund og grund ønsker at afskaffe al privat udlejning, så forstår man ikke for alvor motivationen for, at Enhedslisten også med det her lovforslag vil gøre det svært at være privat udlejer i Danmark. Det er, fordi man simpelt hen ønsker at afskaffe den boligform. Alle, der finder deres behov dækket i den private boligudlejning, skal vide, at det er noget, Enhedslisten i virkeligheden ønsker at afskaffe.

Rosa Lund, værsgo.

Det er jo altid interessant at høre hr. Ole Birk Olesen fremlægge Enhedslistens politik. Det er faktisk noget, jeg nyder meget, og som sker ofte hernede i salen. Men jeg vil da sige, at det jo handler om, at vægtningen skal være anderledes, og for mig er udgangspunktet ikke at gøre livet surt for nogen. For mig er udgangspunktet at sikre, at lejerne i København og resten af Danmark har ordentlige vilkår og ordentlige rettigheder, og at der er tilgængelige boliger for alle uanset indkomst. Og så kan det være, at hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance har et andet udgangspunkt, men jeg skal ikke stå her og fremlægge jeres politik.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Nu er det jo ikke sådan en stor hemmelighed, at vi står et andet sted end Enhedslisten. Men jeg vil alligevel takke ordføreren fra Enhedslisten for, at hun – måske ikke så direkte, men lidt mere indirekte – fik sagt det, som måske har manglet, mens forhandlingerne stod på, når man talte med medierne. Det er det her med, at man ikke kan smide en lejer ud for så at lave § 5, stk. 2-renoveringer. Det har aldrig været tilfældet, og det er ikke lovligt, når det gøres. Der har været tilfælde, hvor nogle har brugt metoder, som de selv har indrømmet ikke har været i orden, i forhold til at betale nogle lejere for at fraflytte. Og det er jo kun noget, vi alle sammen, skulle jeg mene, kan tage afstand fra.

Men samtidig har det, at man har kunnet betale, altså for de udlejere, der har gjort det på en ordentlig måde, skabt en fleksibilitet, og der er også lejere, som har været glade for, at man rent faktisk i nogle situationer, hvor det passede ind i den situation, man nu var i i livet, kunne få en betaling, og det har måske kunnet gøre, at man havde en pose penge med sig til at komme videre til noget andet. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Enhedslistens boligordfører: Hvorfor ønsker man ikke den fleksibilitet, i forhold til at hvis en lejer får en ordentlig rådgivning (Den fungerende formand (Annette Lind):Tak!), en ordentlig juridisk rådgivning, en ordentlig økonomisk rådgivning, så kan man gøre det?

Fru Rosa Lund, værsgo.

Tak for det. Altså, det, vi ønsker i Enhedslisten lige på det punkt, er faktisk ret præcist det, der står i det her lovforslag, nemlig at man ikke skal kunne tilbyde folk penge for at flytte. Det, som vi har set, særlig i København, men også i Aarhus, er jo netop, at folk er blevet chikaneret ud, og der står vi bare i den situation, at vi er oppe imod så lange ventetider i Huslejenævnet og så dygtige advokater og så stor kapital, at det ikke har kunnet betale sig for lejerne, særlig fordi de jo ikke har kunnet få fat i en administrator eller en vicevært eller andre, de ligesom kunne kontakte i den her situation. Der står vi i den situation, hvor det bare har vist sig, at det er fuldstændig uholdbart, hvad der eksisterer på vores private lejemarked i København og sådan set i det hele taget på lejemarkedet. Så jeg synes, at det er meget mere fair at have et system, hvor man f.eks. har ventelister, som man skriver sig op på, end at man har et system, hvor man på den måde kan betale folk ud for kun at hæve lejen. Det tror jeg vi får en skæv by af. Og det gør det her lovforslag op med.

Tak for det. Fru Heidi Bank.

Tak for det. Nu er det jo ikke sådan, at der bliver nogle ventelister, vi kan bestemme over. Det er jo private udlejningsejendomme, så det er jo ejerne af dem, der styrer, hvem der kan få lejebolig der. Så i forhold til det her med at stikke blår i øjnene på folk og sige, at så er der lige pludselig boliger til alle og man kan få lov til at bo, hvor man vi: Det kan jo ikke passe, når I står og siger det til borgerne. Det passer simpelt hen ikke. Skal man sikre det, er det jo en anden vej, man skal gå, og det er jo en anden sammensætning af boligmassen. Og derfor er jeg interesseret i at høre, i forhold til når vi nu sætter procentsatser på. Jeg kan forstå, at Enhedslisten ønsker en blandet boligmasse. Det er der jo ikke noget nyt i. Men hvad er vægtningen? Hvor stor en andel skal være almen? Hvor stor en andel må være private? (Den fungerende formand (Annette Lind): Tak!) Hvor skal der være ejerboliger?

Jeg vil gerne bede om, at man lidt mere overholder taletiderne.

Værsgo, Rosa Lund.

Jamen jeg har ikke stået her og sagt, at jeg skal styre alle mulige ventelister. Jeg siger bare, at jeg ser ventelistesystemet som mere fair end det system, der hedder penge under bordet. Det synes jeg da er helt oplagt. Altså, det er da meget mere fair, synes jeg. Jeg synes da, det er mere fair, at man som privat udlejer laver en venteliste til sin ejendom, end at man tilbyder folk penge for at flytte kun for at hæve huslejen og dermed få profit. Og jeg tror ikke på, at vi skaber en mere blandet by ved kun at have lejeboliger, som er så dyre, at man ikke har råd til at bo der, og at mennesker med almindelige indkomster, folkeskolelærere og politibetjente, ikke har råd til at bo der (Den fungerende formand (Anette Lind): Tak!). Det er ikke sådan, vi skaber en blandet by. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Vi skaber en blandet by ved at sikre, at alle har råd til bo til at leje.

Tak. Den næste, jeg gerne vil give ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu ved jeg, at Enhedslisten ikke ønsker sådan en massiv øget fortætning i byerne. Hvis man ønsker at omdanne noget af den eksisterende boligmasse fra private ejendomme til almen bolig, statslige ejendomme, eller hvad man nu tænker, det skal være, hvordan skal det så foregå? Altså, hvis man vil have en anden vægtning, er det jo inden for den eksisterende boligmasse, der er. Skal de private så tvinges til at sælge til det offentlige? Eller skal de presses af det offentlige, f.eks. via stigende skatter, hvis man ikke vil sælge sin ejendom? Eller skal det bare gå på frivillig basis? Og hvis de private udlejere ikke ønsker at sælge til staten, hvad gør man så? Vi snakker vel om eksisterende boliger, for jeg går ikke ud fra, at Enhedslisten vil bygge meget mere tæt, f.eks. herinde i København, end hvad det er på nuværende tidspunkt.

Så hvordan vil man ændre den her vægtning i boligmassen?

Rosa Lund.

Jamen det er der flere forskellige måder man kan gøre på. Det første, vi vil gøre, er jo selvfølgelig at stoppe den ghettopakke, som lige nu betyder, at de almene boligselskaber skal frasælge boliger. Altså, vi synes simpelt hen, det går den forkerte vej. Nu frasælger man jo almene boliger til private. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Så det ville jo være det første, vi ville gøre. Så tror jeg, man skal kigge på, om f.eks. nogle af alle de erhvervslejemål i København, der står tomme, kan blive til boliger – se på, hvordan vi kan sikre det, for det kunne de f.eks. godt. Det er også en måde at gøre det på. Og så synes jeg i øvrigt, at man burde sikre, at kommunen kunne anvise også til andelsboliger og til ejerboliger, og ikke kun til almene boliger.

Så jeg synes, der er mange måder at gøre det på. Det her var tre forslag.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Man kan sige, med al respekt, at vi ikke taler om så mange boliger på ghettoområdet.

Men har jeg forstået det ret, at det er Enhedslistens politik, at erhvervsejendomme, som står tomme, skal omdannes til boliger – altså en massiv fortætning af boligmassen? For det er jo det, man gør, hvis man laver ejendomsarealer om til boliger og ikke til grønne områder, men bygger høje huse og flytter folk derind; det er en øget fortætning af bymidten. Skal jeg forstå det sådan, at det er det, man ser som et af målene? Har man ikke noget krav om, at dem, som allerede har privat udlejning, skal overdrage det til staten, så de på den måde kan blive ved med at være der? Og må det være således, at der stadig væk også er private, der bygger på nogle af de der udlejningsejendomme?

Rosa Lund, værsgo.

Men der er jo tale om allerede eksisterende bygninger her, hr. Lars Boje Mathiesen, som jeg synes man skulle kigge på om man kunne gøre til boliger, i stedet for at det er bygninger, der bare står som tomme erhvervslejemål. Vi har et kæmpe boligproblem, særlig i København, som er der, jeg bor, og der, jeg er valgt, og derfor er dét, jeg ved noget om – et kæmpe boligproblem. København er en kæmpe studieby, og der skal være plads til, at man kan bo der, hvor man læser; det synes vi i hvert fald i Enhedslisten. Så jeg er ikke enig i, at det her handler om fortætning. Jeg synes, det her handler om, hvad for en by vi gerne vil have. Og lige nu er der bare nogle bygninger, der står tomme, som kunne bruges til boliger. Det synes jeg da bare på en eller anden måde er at slå to fluer med ét smæk.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Med den her debatform er det jo endelig en fordel at sidde på bageste række, kan jeg godt love jer – så kan jeg se jer alle sammen. Som boligordfører er jeg bl.a. optaget af bæredygtigt byggeri, arkitektur, boligskat og boliger til socialt udsatte, men meget af min tid er foreløbig gået med det, der er endt med at være dagens lovforslag om at ændre på boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Det var faktisk Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der i 1996 indførte § 5, stk. 2-ordningen, fordi boligmarkedet i den grad havde behov for renovering. Alene i 1990'erne brugte vi hele 55 mia. skattekroner på at renovere ældreboliger. Der var behov for, at det private marked hjalp til, og der blev skabt et incitament til at skabe byfornyelse, og man må på den baggrund sige, at § 5, stk. 2, har været en succes. Vi skal ikke tilbage til 1990'erne, og vi skal ikke tilbage til at bruge milliarder af offentlige kroner på boligrenoveringer – jeg kan i hvert fald godt finde på rigtig mange andre ting at bruge skattekroner på.

Derfor har jeg fra starten været skeptisk over for ændringer af § 5, stk. 2 – ændringer, der vil have uundgåelige konsekvenser for renoveringer, også de grønne, for pensionsselskaberne, altså vores alle sammens pensionsopsparinger, og for andelsboligerne, som med regulering kan se frem til store tab. Det er simpelt hen ikke fair, det er heller ikke acceptabelt, ja, faktisk er det helt i hegnet. For hvad er det egentlig, regeringen vil opnå med så gennemgribende en lovændring og med så grumme konsekvenser? Hvad er det, som allerede gældende lov ikke kan sikre? Og hvorfor har det været helt umuligt at tale om opgaven, før denne håbløse løsning blev defineret? Jeg har svært ved at konkludere meget andet, end at der åbenbart er så meget mere politisk punch i nye forbud og nye reguleringer end i at tage fat om nældens rod og få det fikset. For Konservative vil da heller ikke acceptere udlejere, der bruger ufine metoder, så de kan hæve huslejen og score kassen på bekostning af lejerne. Det er noget svineri, og det skal stoppes. Og det kunne vi godt have indgået en aftale om – en aftale, der f.eks. styrker gældende lovgivning og huslejenævnet, en aftale, der lægger en afgiftbeskatning på salg af ejendom efter et kortere forløb, for det var jo det, som aftaleteksten endte med at handle om, altså kortvarige investeringer, og en aftale, som fokuserer på, hvorfor der ikke bygges plejeboliger, som folk har råd til at bo i, bl.a. i København eller måske især i København.

Men det er ikke det, der er lavet en aftale om. Nu er der tale om at slukke en brand ved at starte en ny og om at lamme en velfungerende renoveringslov ved at forringe afkastet for investorer markant; om at lave lovgivning for hele landet, selv om problemet reelt er i København. For hvilken investor vil skyde penge ind i noget, hvis vedkommende skal vente mindst 5 år på at begynde at få et afkast?

I forløbet har boligministeren dog erkendt, at energikravene vil påvirke andelsboligernes værdi. At de øvrige indgreb kan undgå at gøre det samme, er det af uvisse årsager for mig lykkedes at bilde parterne bag aftalen ind, bl.a. ved at garantere en fastfrysning af valuarvurderingerne – det er der selvfølgelig ingen banker der hopper på. I stedet for betragtes § 5, stk. 2, nu reelt som afskaffet. Så på den måde kan jeg sige tillykke til fru Rosa Lund. Det Konservative Folkeparti kan derfor på ingen måde bakke op om de samlede konsekvenser, som disse lovforslag medfører. Jeg kan kun beklage over for de mange gode udlejere, der nu vil søge andre investeringer, beklage over for de mange gode lejere, der ikke får renoveret deres ældre lejeboliger, og beklage over for de mange gode håndværkere, der nu vil miste deres opgaver – faktisk så mange, at måske flere end 1.000 mister deres job alene i bygge- og anlægssektoren – og beklage over for de mange gode andelsboligejere, der allerede har fået sænket værdien af deres bolig alene ud fra forventningen om, at lovforslaget bliver vedtaget, og beklage, at der nu går mindst 2-3 år, inden der er bare det mindste håb om, at ejendommene får løftet deres energimærke. Jeg håber virkelig meget, at jeg tager fejl, og at markedsmekanismerne af uransagelige årsager lige her ikke dikteres som forventet. Men det er der foreløbig ikke meget der tyder på. Markederne reagerede desværre prompte allerede helt tilbage i januar, da aftalen blev lavet.

Lad mig så slutte med at sige, at hvor er det ærgerligt, at så uskønt et politisk forløb også skal toppes med at smide sagen herind i salen med så kort varsel og i en tid, hvor vi har hovedet begravet i hjælpepakker og genåbning; i en tid, hvor den økonomiske udsigt i forvejen er kulsort. Jeg forstår til fulde behovet for en afklaring, især i forhold til andelsboligerne, men jeg forstår ikke, at vi midt i den største økonomiske krise siden 1930'erne har behov for at lovbehandle § 5, stk. 2. Vi burde sætte alle kræfter ind på at løse krisen og absolut ikke bruge tid på lovforslaget, der i bedste fald vil give et massivt værditab til en i forvejen hårdt ramt ejendomsbranche – et tab, der nok vil føles ekstra hårdt i de dele af landet, hvor vi finder de mange små, familieejede ejendomsvirksomheder. Jeg ville foretrække, at ministeren havde trukket lovforslaget tilbage eller i det mindste havde udskudt det. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jamen det er bare igen i forhold til ABF, som har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer. Der har de i perioden november 2019 og frem til udgangen af april fået undersøgt, hvordan det var i forhold til vurderingerne, altså om de var faldet eller ej. Og der svarer 80 pct. af de adspurgte, at de har fået en højere vurdering – 60 pct. siger en stigning på op til 5 pct., og knap 20 pct. har oplevet stigninger på mellem 6 og 10 pct. Det indikerer vel ikke de der sorte udsigter, som ordføreren her skitserer.

Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det. Jeg opdagede også i dag, lige tilfældigvis i dag, at andelsboligforeningerne kom med den her analyse, som jo på ingen som helst måde bliver bekræftet af andre på markedet. Jeg er nødt til at sige, at i hele forløbet har andelsboligforeningerne jo, i hvert fald brancheorganisationen, været et andet sted end bankerne, ejendomsmarkedet og investorerne. Jeg må sige, at der lytter jeg altså til, at markedsmekanismerne kommer til at fungere. Og de procentsatser, der er allerede nu, i forhold til de tab, vi ser på ejendomsmarkedet, er voldsomme. Måske helt op til 30-35 pct. Så smider vi corona oveni. Det her er hamrende alvorligt.

Så har vi en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg har også set den. ABF rummer jo 50 pct. af andelsboligejerne. Og der er stadig væk et partitilhørsforhold mellem formanden og hr. Henrik Møller og sådan noget der. Det kan vi konstatere. Det er jo ikke ulovligt, men måske har de et vist interessefællesskab. Fred være med det. Det, jeg synes er interessant, er, at man her nævner valuarvurderingerne. Kan fru Mona Juul bekræfte, at de netop er gjort til genstand for venstrefløjens kritik, altså at de jo ikke holder, og at de stort set konsekvent er for høje, og at man derfor ikke skal se på dem? Og det er de valuarvurderinger, som hr. Henrik Møller refererer til her.

Ordføreren.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at valuarvurderingerne ligesom karensperioden har været et centralt emne i vores forhandlinger, som jeg trods alt var så heldig at være med til langt hen ad vejen, fordi jeg selvfølgelig rigtig gerne ville være med til at lave en aftale i forhold til de uhensigtsmæssigheder, der er på markedet. Men valuarvurderinger kan ikke fastfryses. Vi kan ikke på forhånd bestemme, hvordan en valuarvurdering vil være. Selv Dansk Folkeparti siger jo i dag, at det i hvert fald er på papiret, at vi kan gøre det. Men i det virkelige liv kommer det efter min bedste vurdering ikke til at ske, og den er jeg jo så heller ikke helt alene om at have.

Tak for ordførertalen, og tak for bemærkningerne til fru Mona Juul. Der er ikke flere korte bemærkninger, så derfor vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er vigtigt at huske i den her sag, at det ikke er hele boligmarkedet, det her handler om. Og i forhold til at lægge det frem, som om det her er altafgørende for, om vi har et velfungerende boligmarked, og om man kan komme ind på boligmarkedet, og alt muligt andet, skal man passe på, at man ikke klatrer helt op på toppen af taget, for det holder den sag simpelt hen ikke til. Det handler om § 5, stk. 2.

Så skal vi huske på, at det også handler om et problem, som der var med en forvalter, som var hyret af udenlandske kapitalforvaltere, og det er jo dem, som havde nogle metoder, som jeg ikke tror der var nogen der brød sig om. Det var jo det, som var problemet, og det er det, man gerne vil til livs. Og det ville jeg sådan set gerne have været med til at kigge på, hvis det var det, der var problemet. Så skulle man have fundet løsninger på at styrke nogle myndigheder, så man kunne komme efter de mennesker, som ikke opførte sig ordentligt.

Men hele forestillingen om, at udenlandske kapitalforvaltere vil ind at lave de her kortsigtede investeringer, holder i min optik ganske enkelt ikke. Og det er jo derfor, jeg spurgte ind til, hvor mange eksempler vi har på de her udenlandske kapitalforvaltere, der køber op, foretager ting i forhold til § 5, stk. 2 og så gerne vil sælge hurtigt igen. Og man kunne ikke nævne et eneste eksempel – og jeg spurgte! – på nogle, der har foretaget den her finte, som man sagde havde fundet sted. For faktum er, at langt de fleste, som investerer på boligmarkedet, ikke foretager kortsigtede investeringer, hvor det handler om 3, 4, 5, 6 eller 7 år. Omkostningerne ved de her handler er så store, at det ikke er den måde, man tænker på.

Men i stedet for at løse de problemer, som der var med nogle, som måske ikke opførte sig ordentligt, kørte man de helt store kanoner frem og lavede ændringer, som så ramte andelsbolighaverne. Og hvad pokker har de nu gjort? Hvorfor skal de blandes ind i en eller anden ideologisk kamp om nogle udenlandske kapitalforvaltere? Hvad har de gjort? Og det har vi ikke kunnet få noget som helst svar på – andet end: Arh, de taber måske ikke helt så meget, og det må de jo bare finde sig i, for det er det bedste. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Det er ikke rimeligt, at nogle andre skal betale regningen for, at man gerne vil fikse et problem – det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Så vi står i en situation, hvor man siger, at der er problemer på det københavnske boligmarked, men de problemer er jo opstået på grund af en forfejlet boligpolitik igennem rigtig, rigtig mange år, hvor man måske ikke har bygget billigt nok, hvor man ikke har bygget nok, og hvor man har haft et krav om, at lejlighederne skulle være store, og så bliver de også dyre. Og så har folk ikke kunnet komme ind på markedet. Men i forhold til at sige, at det ene og alene er de private udlejeres ansvar, vil jeg sige, at der falder en del af ansvaret især på Københavns Kommune, som har truffet beslutninger om, hvorledes der skulle bygges. Og det kunne jo være en af forklaringerne på, at problemet er større i København, end det er andre steder.

Når vi så kigger på de ting, som man vil gøre, synes jeg, at det ganske enkelt er uansvarligt i en situation, som vi står i nu med en arbejdsløshed, der stiger meget, at man siger, at man vil gøre, hvad der skal til, at man holder hånden under erhvervslivet, og at man kommer med hjælpepakker, men gud hjælpe mig, om man så ikke går i salen og fremlægger et forslag, som skader beskæftigelsen, som tager folk ud af arbejdsstyrken. Og der skal vi tættere på, hvad det tal er, for dem, der stemmer for de her ting, må også tage ansvar for det, hvis det er således, at vi sender folk ud i arbejdsløshedskøen med det her.

Så derfor vil jeg i forhold til det videre arbejde gerne have svar på, hvad man vurderer det her gør med hensyn til beskæftigelsen. Har det en betydning – og er den positiv eller negativ? Jeg frygter, at den vil være negativ. Og jeg synes, det er helt centralt at få det sat fuldstændig på plads, så folk, når de trykker på den ene eller den anden knap, tager ansvar for, hvad det er, de gør.

Så kan vi godt have en overordnet debat om, hvor stor den almene boligmasse skal være, og alt muligt andet. Grundlæggende er jeg ikke kæmpestor fan af almene boliger, og det er jeg ikke, fordi det er en boligform, hvor folk gerne vil have en Mercedes, men kun vil betale for en Fiat, og hvor andre må betale regningen for, at du kan bo et sted, og det synes jeg ikke er rimeligt. Og ordningen med, at det bare handler om, hvor lang tid du har stået på en liste, bryder jeg mig heller ikke om.

I Aarhus har vi læger og andre med utrolig høje lønninger, som, på grund af at de har stået lang tid på en liste, kan få de bedste almene boliger, som ligger ude i det bedste område i Aarhus, og så kan de sidde i en bolig til en husleje, som er langt, langt under markedsværdien. Og de kunne sagtens have råd til at købe et stort hus, hvis de ville, men hvorfor skulle de det, når de har stået på en venteliste?

Så der er ikke noget socialt retfærdigt ved de almene boliger – tværtimod er det en lottokupon, som handler om, hvor lang tid du har stået på en liste, og ikke om, hvad dit behov er. Man investerer i mursten i stedet for i mennesker, og det bryder jeg mig heller ikke om. Så derfor er jeg ikke kæmpestor fan af almene boliger. Men det er så en anden sag.

Nu blev det så en bred aftale, som jeg kan forstå at Enhedslisten og SF er utrolig glade for. Og så har man så indgået den med Socialdemokratiet – det store og det lille Socialdemokrati. Og så er det jo fint – så kan man kalde det en bred aftale. Men jeg har svært ved at se, at Nye Borgerlige skal trykke ja og stemme for en aftale, som socialisterne hylder på den måde og mener er den bedste aftale, der længe har været. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Tilbage i 1990'erne erkendte den daværende socialdemokratiske regering, at huslejereguleringen i Danmark var alt, alt for hård og førte til, at vi havde en privat udlejningsboligmasse, som var forslummet og slidt og dårlig, fordi huslejereguleringen var for hård. Huslejereguleringen tillod ikke, at private, der ejer den private udlejningssektor, kunne investere det, der skulle til for at få nogle ordentlige boliger og få en forhøjet husleje fra lejerne bagefter. Og derfor havde man det her fænomen i København, hvor København, skønt det var et attraktivt sted at bo, og skønt mange gerne ville bo her, også havde utrolig mange private udlejningsboliger, som ikke var værd at bo i for moderne mennesker.

Man kunne måske godt stille sig tilfreds med den slags bolig, hvis man levede i 1930'erne og 1920'erne, og også hvis man var ung studerende i København og bare gerne ville have en bolig, der var meget, meget billig, og hvis man stillede sig tilfreds med, at man til gengæld ikke havde et bad og ikke havde centralvarme. Men for almindelige mennesker var det ikke boliger, som var værd at samle på og værd at bo i. Så den daværende socialdemokratiske regering beslutter: Det her må vi gøre noget ved; vi skal tillade, at de private udlejere investerer de millioner, der skal til – samlet set milliarder – for at få en tidssvarende privat udlejningsboligmasse i København. Og det kan de så finansiere ved, at de så til gengæld hæver huslejen, så den dækker deres investeringsomkostninger og giver dem et afkast bagefter.

Derfor fik man § 5, stk. 2 under en socialdemokratisk regering. Enhedslisten stemte for § 5, stk. 2 dengang. Det har man så øjensynligt fortrudt senere, fordi man har fundet ud af, at der er vælgere i at påstå, at den slet ikke er nødvendig. Den er nødvendig, og det kan man se ud af det forhold, at København i dag ikke har denne forslummede store del af boligmassen, fordi § 5, stk. 2 har virket. Vi har nu et København med boliger, der svarer til den standard, som man kan forvente af en international storby i år 2020, og det er takket være alle de boligrenoveringer, der har fundet sted på privat initiativ.

Noget af det skyldes også, at man, før man vedtog § 5, stk. 2, øsede milliarder og atter milliarder af skatteyderkroner ned i forbedring af den private boligmasse. For det er jo det, der er alternativet. Hvis man forbyder at have en forretning i at udleje tidssvarende private boliger, bliver man nødt til at komme med skatteyderkroner og få boligerne renoveret til et niveau, som man gerne vil have. Og jeg er helt sikker på, at hvis den her lovændring, som vi nu behandler, fører til, at det bliver svært – og det tyder det meget på – at holde den private udlejningsboligmasse på niveau i de kommende år, så vil de rødeste partier i Folketinget stå klar med påstanden: Der kan I se; den slags ting kan de private slet ikke løfte; vi bliver nødt til at have skatteyderkroner i det igen. Og så skal alle mulige andre, end dem der bor i boligerne, og dem, der ejer boligerne, til at betale det igen.

Jeg tror, det var fru Mona Juul, der sagde, at man i 1990'erne havde brugt 55 milliarder skattekroner på at forny private boliger i Danmark. Det er jo et ekstremt stort beløb, og det er det, vi risikerer igen, nemlig at det så er hr. Jensen i Ringkøbing, hr. Sørensen i Ringsted og fru Petersen i Roskilde, som skal betale for, at de mennesker, der bor i privat udlejning inde i København, kan få en tidssvarende bolig, efterhånden som de private udlejningsboliger forslummer i København som følge af den lov, som vi vedtager her.

Regeringen anslår selv, at renoveringerne af de private udlejningsboliger vil falde til et niveau, der ligger på en tredjedel af det, der foregår i dag. Det vil sige, at der er to tredjedele af renoveringen, som ikke vil foregå. Så vi får et efterslæb af det her, og de partier, som deltager i den her aftale, har slet ikke forholdt sig til, hvad vi så skal gøre til den tid, når vi skal have de boliger op i standard.

For den bolig, vi har i dag, vil jo ikke være af den korrekte standard, som vil blive efterspurgt om 10 og 20 og 30 år. Vi kan jo godt i dag synes, at det da er nogle fantastiske boliger, vi har i dag – de er i hvert fald meget bedre, end boligerne var for 20-30 år siden – men når vi når 20-30 år ud i fremtiden, vil der være sket forandringer og forbedringer af boligmassen igen. Så vil der være en stor del af de private udlejningsboliger, som ikke har fulgt med. Og så vil folk sige: Det er også for dårligt, at private udlejningsboliger ikke lever op til den standard, som vi forventer. Så er det op til det flertal, som i dag beslutter at lave loven om, at finde ud af, hvad de vil gøre.

Vil de gentage finten fra 1990'erne og ændre § 5, stk. 2, igen, så det igen kan betale sig at putte private investeringsmidler i private udlejningsboliger, sådan som Socialdemokraterne var tvunget til, dengang Poul Nyrup Rasmussen var statsminister og Mogens Lykketoft var finansminister? Eller vil de vende tilbage til den her ordning med, at skatteyderne skal pøse milliarder og atter milliarder af kroner ned i renovering af private boliger?

Alt det her gør man så med den konsekvens, at værdien af at eje en privat udlejningsbolig falder, og som følge af det falder også værdien af andelsboligerne i Danmark. Det er givet af det forhold, at der i andelsboligloven står, at andelsboligerne skal prissættes, som om de var en privat udlejningsbolig. Det vil sige, at når de private udlejningsboliger falder i værdi – står der i andelsboligloven – skal man også prissætte andelsboligerne lavere end i dag.

Det kunne man have undgået. I de blå partier og med De Radikale sad vi en aften og blev enige om, at vi gerne ville være med til at ændre andelsboligloven, sådan at prisen på en andelsbolig ikke var så tæt knyttet til prisen på en udlejningsbolig, altså at man godt kunne tillade, at prisen på en andelsbolig var højere end prisen på en udlejningsbolig. Det ville betyde, at hvis priserne på udlejningsboliger faldt, behøvede andelsboligpriserne ikke at falde tilsvarende, for der ville ikke stå i loven, at det skal de. Det har det røde flertal og Dansk Folkeparti ikke ønsket at gøre her i den her lovgivning. Af en eller anden grund synes man, at det er ekstremt vigtigt, at når udlejningsboligerne falder i værdi, skal andelsboligerne også falde i værdi. Man kunne bare have lavet andelsboligloven om, sat andelsboligerne mere fri i forhold til prissætningen, men det har man ikke ønsket at gøre. Vi har ikke hørt nogen begrundelse for, hvorfor man ikke har ønsket at gøre det. Det gider man bare ikke. Den eneste begrundelse, der kan være, må jo være, at man er ligeglad med, at dem, der bor i andelsboliger, taber penge på værdien af deres andelsbolig på grund af det her indgreb. Ellers kunne man jo bare have lavet det om.

Jeg forstår ikke, hvorfor man er ligeglad. Jeg synes, det er synd for dem, der i de senere år har købt en andelsbolig i forventningen om, at priserne på andelsboligmarkedet nok ville udvikle sig på cirka samme måde som priserne på ejerboligmarkedet, dvs. med en pil opad. De står nu i en situation, hvor det på grund af det her indgreb i nogle tilfælde er gået stik modsat. Den pris, de har givet for en andelsbolig – hvis de skal sælge i morgen – vil de ikke kunne få hjem igen som følge af det her indgreb, som de røde partier og Dansk Folkeparti foretager. Og det er alt sammen, fordi de har en eller anden modvilje mod at løsrive andelsboligernes værdifastsættelse fra prissætningen af lejeboliger.

Det kunne være rart, hvis der var nogen, der vil rejse sig op nu her, hvor der er mulighed for at stille mig spørgsmål, og så bruge lejligheden til at sige: Grunden til, at vi ikke vil friholde andelsboligerne fra det, er noget andet, end at vi er ligeglade med andelsboligejerne. Jeg har jo spurgt her i løbet af debatten, hvorfor man ikke har gjort det her, og det har vi ikke fået noget svar på: Hvorfor har man ikke løsrevet andelsboligerne fra lejeboligerne, så de ikke skal rammes af det her indgreb? Men man har stadig væk muligheden. Ministeren har også muligheden, når ministeren skal holde tale om sine lovforslag. Så det synes jeg man skal gøre.

For at gøre en lang historie kort: Vi stemmer imod alle de her frygtelige lovforslag.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til boligministeren. Værsgo.

Jeg vil først sige tak for debatten. Vi er jo kommet vidt omkring med, hvem der må eje boliger, hvad vi mener om andelsboliger, Huset på Christianshavn og mange andre gode temaer. Regeringen har som ambition, at alle skal kunne bo i vores største byer, uanset om man kører bus, eller om man er direktør. I de senere år har vi så oplevet, hvordan en ny gruppe af meget aggressive boligspekulanter er gået på opkøb i de private lejeboliger i vores storbyer, ikke mindst i København. Med en relativt begrænset investering har man kunnet opnå et meget stort afkast, men desværre også ved hjælp af metoder, som vi normalt slet ikke kender i Danmark: Lejere har fortalt om chikane, trusler, penge under bordet og bagefter om fordobling, tredobling af huslejen. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere, og derfor vil regeringen med de her lovforslag sætte ind over for udlejere, som ikke kan opføre sig ordentligt, og sikre de billigste lejeboliger i vores store byer.

Lovforslagene er en udmøntning af den politiske aftale fra 30. januar om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger, som blev indgået mellem regeringen, SF, DF, Enhedslisten og Alternativet.

For det første foreslår vi spekulantstop, som består af en karensperiode, hvorefter der ikke kan udlejes lejemål med en husleje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i 5 år efter ejendommens overtagelse. For at undgå omgåelse aktiveres karensperioden ved enhver form for kontrolskifte, hvor 50 pct. eller mere af kontrollen skifter hænder. Forslaget skal ikke ramme lejemål, som allerede inden lovens ikrafttræden er gennemgribende moderniseret. Disse undtages af karensperioden. For at undgå tab for andelshavere undtages andelsboligforeninger, som er stiftet før lovens ikrafttræden. På den måde vil de andelsforeninger ved et salg af deres ejendomme ikke være omfattet af karensperioden. Senere salg af disse ejendomme vil heller ikke omfattes. For at modvirke en kapitalisering af denne undtagelse for øget frasalg af andelsboligforeningernes ejendomme foreslås det samtidig at lovfæste normalvedtægtens krav om et flertal på fire femtedeles flertal for at vedtage forslag om salg af fast ejendom eller om foreningens opløsning. Det er desuden som led i den grønne omstilling foreslået, at hvis ejendommens energimærke løftes tre niveauer eller forbedres med mindst 3.000 kr. pr. m2 inden for en periode på 2 år, skal karensperioden ikke finde anvendelse. Det er forhåbningen, at langsigtede investorer vil kunne se fordelen i at medvirke til den grønne omstilling.

For det andet foreslår vi at styrke det grønne energikrav. Det betyder konkret, at energikravet til ejendommen, hvor udlejeren ønsker at benytte den favorable lejefastsættelse efter § 5, stk. 2, forhøjes fra D til C. I tilknytning hertil er det foreslået, at det alternative energikrav, som i dag kan opfyldes, ved at lejeren udfører energiforbedringer på 430 kr. pr. m2, erstattes med et krav om, at ejendommens energimærke forhøjes to niveauer. Der er dermed foreslået en ordning, som omfatter de muligheder for at opfylde energikravet i § 5, stk. 2, så der tillige gives ejendomme, som har vanskeligt ved at opnå en energiramme C, en alternativ mulighed for at opnå de skærpede energikrav. Hvis vi skal i mål med målsætningen om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030, er vi nødt til at indtænke den grønne omstilling, så den går på tværs af alle politikområder. Det gør vi derfor også i dette indgreb mod kortsigtede spekulanter. De foreslåede ændringer giver udlejeren et stærkt incitament til at energirenovere de ældste private udlejningsejendomme, hvilket vil reducere energiforbruget i det private udlejningsbyggeri. I 2030 forventes energibesparelserne at udgøre i størrelsesordenen 190 mio. kWh. Det vil med de nuværende energipriser give lejerne en varmebesparelse på i størrelsesordenen 125 mio. kr.

For det tredje foreslår vi at indføre en huslejebremse. Efter den gældende ordning i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kan huslejen for gennemgribende forbedrede lejemål fastsættes til et beløb, som ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi. Regeringen foreslår at afskaffe det væsentlighedskrav, så huslejen for boliger efter § 5, stk. 2, ikke længere må overstige det lejedes værdi. Det indebærer, at huslejen højst kan udgøre det lejedes værdi og dermed ikke ligger over det lejedes værdi med en størrelsesorden på 10 pct., som er den gældende praksis. Væsentlighedskravet har reelt virket som en prisspiral, der har været med til at drive huslejen i vejret på de gennemgribende renoverede og moderniserede boliger til et niveau, som nogle steder er helt urimeligt. Huslejebremsen vil derfor sikre, at den stigning i huslejeniveauet, som vi har set, vil blive dæmpet fremover.

Regeringen ønsker også at tage et opgør med den utryghed, som mange lejere naturligt oplever, når deres udlejer pludselig forsøger at presse dem ud af deres private hjem – eksempelvis når man bliver tilbudt meget store pengebeløb under bordet. Derfor skal det være forbudt at tilbyde lejere penge for at bringe lejemålet til ophør. Samtidig foreslår vi, at der strammes op på reglerne om sammenligning blandt lejemål. På den måde vil det tillægges større vægt, når der sammenlignes lejemål, som har en leje, der allerede har været prøvet i et nævn eller ved en domstol. Vi foreslår også, at lejerne får et større kendskab til afgørelser afsagt om lejeforhold i ejendommen, og det sker, ved at udlejer pålægges at oplyse beboerorganisationen eller lejere om afgørelser, hvor lejeren får helt eller delvist medhold.

For at komme de moderniseringer, som reelt ikke tilfører lejemålet en væsentlig forøgelse af brugsværdien, til livs, altså de såkaldte fupmoderniseringer, foreslås der indført et besigtigelsesskrav. Det indebærer, at der for fremtiden, inden der udføres gennemgribende moderniseringer, skal foretages en besigtigelse af huslejenævnet, som skal konstatere, at lejemålet har en stand, som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Som et generelt præventivt indgreb foreslår vi, at det nuværende gebyr, som udlejeren kan ifalde, når lejeren får fuldt medhold, forhøjes fra 2.180 kr. til 6.000 kr. Det vurderes, at gebyret derved får en størrelse, som i højere grad vil modvirke, at der spekuleres i ikke at overholde lovgivningen.

Som boligminister har jeg sagt fra starten, at indgreb over for kortsigtede spekulanter naturligvis ikke skal ramme andelsboligmarkedet, og derfor ønsker regeringen at sikre, at de foreslåede ændringer ikke kan få negative konsekvenser for andelsværdierne. Som allerede nævnt foreslår vi derfor, at spekulantstoppets karensperiode på 5 år ikke skal gælde ved omdannelse fra andelsboligforening til udlejningsejendom. Det gælder både ved frivilligt salg og senere videresalg samt ved salg foranlediget af, at andelsboligforeningerne er nødlidende, herunder ved tvangsauktioner og senere videresalg. Hermed friholdes andelsboligforeningernes ejendom for værditab som følge af spekulantstoppet. Herudover foreslår vi, at der indføres mulighed for at fastholde valuarvurderinger nominelt. Herved bliver der mulighed for at imødegå den mindre påvirkning af værdierne i andelsboligforeningens ejendom som følge af det grønne energikrav.

Samlet set betyder lovforslagene, at vi slår ring om de sidste billige lejeboliger i København og tager kontrollen over vores byer tilbage. Det er naturligvis os selv, der bestemmer udviklingen på vores boligmarked, ikke udenlandske kapitalfonde. Samtidig vil lovforslagene være en markant styrkelse af lejernes rettigheder. Vi løser ikke alle problemer, men vi tager et vigtigt skridt hen imod mere blandede byer, hvor buschaufføren, sygeplejersken og skolelæreren også har råd til at bo i den by, hvor de arbejder.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for alle bemærkningerne, men selvfølgelig især for de positive af dem, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til boligministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tidligere var det jo sådan, at andelsboligloven hørte under erhvervsministeren, men med den her regerings dannelse kom andelsboligloven over til boligministeren, og det vil sige, at vi nu står med den ansvarlige minister for andelsboligloven.

I andelsboligloven kan man læse, at hvis man laver en valuarvurdering af andelsboliger, skal valuaren vurdere andelsboligerne, som om de var private udlejningsboliger. Altså, andelsboligforeningen skal vurderes, som om den var en privat udlejningsejendom. Det er jo årsagen til, at når man nu forringer værdien af private udlejningsboliger, forringer man også værdien af andelsboliger. Det er, fordi der står i andelsboligloven, at de skal prissættes på samme måde. Hvorfor har ministeren ikke inkluderet et forslag her i de her lovforslag om, at andelsboligerne ikke behøver at blive ramt af den lavere vurdering på udlejningsboliger, sådan at forbindelsen mellem prisen på udlejningsboliger og andelsboliger fjernes i andelsboligloven?

Boligministeren.

Jamen det har jeg ikke, fordi jeg grundlæggende mener, at andelsboligformen skal være en anden boligform end ejerboligformen, og hvis man frisætter priserne, sådan som Liberal Alliance gerne vil – det er jo jeres politik som parti, det ved jeg – så vil det ske.

Jeg er egentlig imponeret over, at hr. Ole Birk Olesen har fået Venstre og Konservative, der sidste år gik til valg på at fastholde andelsboligformen, med på at skrive under på, at man fuldstændig skal liberalisere andelsboligernes prissætning. Det er noget af en bedrift. Hr. Carsten Kissmeyer, den daværende ordfører for Venstre, og hr. Anders Johansson, den daværende ordfører for De Konservative, stod meget fast på, at vi skulle fastholde andelsboligerne, men jeg kan så forstå nu, at hr. Ole Birk Olesen har fået overtalt Venstre og Konservative til at skifte holdning. Det kan jeg kun sige chapeau til, altså tage hatten af for. Det er imponerende.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Skal vi ikke bare lade andelsboligejerne bestemme, hvilken slags andelsboligforening de har, i stedet for at det er folketingsflertallet eller boligministeren? Altså, det er vel ikke noget, som vi behøver at blande os i? Hvis de ønsker en anden prisfastsættelse af deres bolig, hvorfor skal de så ikke have lov til det? Hvis de i princippet ønsker at omdanne deres andelsboligforening til en ejerforening, hvorfor skulle de så ikke også have lov til det? Altså, det er jo deres. Det er jo ikke boligministerens ejendom.

Boligministeren, værsgo.

Jamen det synes jeg ikke, fordi andelsboligformen udgør en anden ejerform, end ejerboligformen gør. Det udgør et fællesskab, hvor jeg mener man har masser af muligheder for at få noget almen dannelse, også i forståelsen af, hvordan man driver ejendomme, hvordan man vedligeholder ejendomme, og det tror jeg der er rigtig mange der ser en kvalitet i, og jeg ser en kvalitet i, at det udgør en mellemting mellem en udlejningsbolig og en ejerbolig. Det synes jeg vi skal fastholde, ligesom de fleste partier gjorde før valget – måske med undtagelse af Liberal Alliance – men nu er der så nye toner, kan jeg forstå.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jamen det er rigtigt, at der sker store ting, når Nye Borgerlige kommer i Folketinget. Så spreder fornuften sig ud blandt andre. Jeg ved godt, at Liberal Alliance altid har haft den, men jeg siger det til min gode kollega, som har set lyset. Så det er vi jo glade for.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det med beskæftigelsen, nemlig om ministeren mener, at det er det rigtige tidspunkt, hvis det viser sig, at det her forringer beskæftigelsen. Er det så det rigtige tidspunkt at lave de her ting på, hvis det viser sig, at det her forringer beskæftigelsen i den økonomiske situation, vi står i? Det synes jeg er meget alvorligt.

Dernæst har jeg et spørgsmål om, om ministeren lige kunne svare på, hvor ministeren fik det arbejdspapir fra, som de borgerlige, blå partier sad og arbejdede med, for det har man jo citeret fra. Det må man jo have fået i hænde på en eller anden måde. Så hvor har man fået det fra?

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg ikke citerer fra arbejdspapiret. Jeg citerer fra, hvad hr. Ole Birk Olesen siger her i Folketingssalen, og det er vel trods alt lovligt inden for rammerne her. Men jeg vil sige i forhold til beskæftigelsen: Det er jo rigtigt nok, at hvis man stopper med at lave huslejerenoveringer, som fordobler huslejen, så betyder det selvfølgelig, at der er nogle håndværkere, som måske ikke skal lave de renoveringer. Men omvendt kan du sige, at de mennesker, der bor i de boliger, så har nogle flere penge at bruge nede i Netto, eller hvis de vil på charterrejse eller ind og se en fodboldkamp, eller hvad folk nu bruger deres penge på. Man kan gå ind med sådan et branchespecifikt krav og sige, at det er meget vigtigt for os, at det lige præcis er byggebranchen, som får flere penge, men lejernes husleje, som jo er meget lavere, hvis ikke der blev lavet en 5.2-renovering, går så til nogle brancher, som måske er lidt sværere at måle, men som jo ikke desto mindre også skaber arbejdspladser. Hvis man går ind til en fodboldkamp og drikker en masse fadøl, så bliver der jo også ansat nogle mennesker til at betjene den fadølsbod, og det synes jeg da er lige så vigtigt at tænke over.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jamen det er jo netop også derfor, at vi skal have det reelle tal på det; for det indregner man jo i det. Hvis der bliver et øget rådighedsbeløb til andre, bliver det jo regnet med i de beregninger. Derfor skal vi jo bare have beregninger på, hvad det gør ved den samlede beskæftigelse. For hvis de mennesker har penge og et rådighedsbeløb, de så vil bruge på andre ting, vil man jo modregne det; det vil blive modregnet i det. Så vi vil få et facit og kunne spørge: Skader det her beskæftigelsen, eller forbedrer det beskæftigelsen? Det er det, vi kan få, og det er det, vi gerne vil have et klart svar på.

Så henviser jeg jo ikke til, hvad hr. Ole Birk Olesen sagde. Det var, fordi boligministeren var ude, endda et par dage efter, og sige, at det, de blå partier var i gang med at aftale, også ville skade andelsboligerne. Og da citerede man jo fra den her aftale, som de blå partier var i gang med at lave. Det er bare det, jeg spørger ind til, altså om ministeren lige kan svare på, hvor man fik det stykke papir, som man nu har set, fra.

Ministeren.

Altså, jeg står i dag med tre lovforslag, som flere ordførere har været inde på har en ret vidtrækkende betydning for en masse forhold i vores samfund. Nogle synes, det er dårligt, og nogle synes, det er godt. Men altså, jeg står her jo ikke for at redegøre for, hvordan en proces har været. Jeg synes i det hele taget, at der har været for meget fokus på det. Jeg synes, det centrale er, hvad der bliver vedtaget her. Jeg fik lov til at læse det papir, og sådan er det jo, når mange mennesker får et papir i hånden; så kommer det jo videre ud i en større kreds, og på et eller andet tidspunkt kommer det også ind til mig, så jeg kan læse det.

Tak for det. Og så vil jeg gerne give ordet til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Ja, der kan godt nok stilles mange spørgsmål, men et centralt spørgsmål vedrører de kortsigtede spekulationer, som ministeren hele tiden nævner. Først vil jeg høre, hvor mange kortsigtede spekulationer ministeren kan nævne der er foretaget igennem de seneste par år. Og hvad er det helt konkret i det her lovforslag, der forhindrer udenlandsk kapital i at komme ind på markedet, altså udenlandske kapitalkæder? Jeg mener, jeg kan ikke rigtig finde noget.

Det sidste spørgsmål – og det er faktisk ret centralt, for det er noget, ministeren har brugt rigtig mange kræfter på i offentligheden – vedrører nemlig, at Finanstilsynet siger: Det her har ingen konsekvenser for andelsboligerne. Vil ministeren ikke bare bekræfte, at der i det notat fra Finanstilsynet står:

Foreningens belåningsmuligheder vil derimod blive påvirket negativt af de øvrige tiltag, idet de vil sænke værdien af ejendommen.

Videre står der:

Altså har banken ikke isoleret set øget risiko ved en konkurs, men eftersom de øvrige tiltag forringer værdien af ejendommen, vil banken have en større risiko i dette scenarie, der vil mindske pengeinstituttets lånevirksomhed.

Ministeren.

Længere nede står der, at man må vurdere, at når der ses bort fra de øvrige effekter, så er karensperioden i sig selv ikke af betydning …

Selv præsidiemedlemmer skal overholde taletiden! Tak. Hr. Jens Rohde har bagefter et spørgsmål til.

Værsgo, ministeren.

Det, som jeg har sagt om Finanstilsynets notat, er det, som Finanstilsynet selv skriver. Den samlede konklusion er derfor, at hvis man lægger til grund, at karensperioden på intet tidspunkt gælder for ejendomme, der har været andelsboligforeninger, så er det Finanstilsynets vurdering, at karensperioden isoleret set ikke vil have effekt for belåningsmuligheder for andelsbeviset og for selve ejendommen.

Jeg har aldrig påstået, at de grønne krav, der kommer, ikke kan have en betydning for andelsboligerne. Vi har sagt, at det har en betydning, men at vi mener, at det er en relativt lille betydning. Og vi har sagt, at man til gengæld kan få lov til at fastfryse sin vurdering, sådan at det reelt kun er belåningsmuligheden og ikke prisen, der bliver af betydning.

Men det, som – og lad os nu bare være ærlige – også har været en stor del af diskussionen, er jo karensperioden, men karensperioden er jo ikke det, der har betydning. Betyder det så, at dem, som mener, at man overhovedet ikke må ramme andelsboligerne, ikke vil stille grønne krav, ikke vil hæve energistandarden til C? Altså, det ville jeg jo synes var ærgerligt, for det her skal da bidrage til 70-procentsmålsætningen, ligesom al anden lovgivning, der har mulighed for at gøre det, skal bidrage til den.

Værsgo, hr. Jens Rohde.

Men der er jo lidt tale om funny money, ikke? Det er måske derfor, at ministeren har valgt at opsplitte det i tre lovforslag; det er, fordi han så prøver at skabe et indtryk af, at man kan opsplitte tingene: karensperioden isoleret set, energikrav isoleret set. Nej, det er jo den samlede påvirkning, man er nødt til at tage udgangspunkt i, og som ministeren afviste, da bankerne var ude at sige, at det er den, de tager udgangspunkt i; der skubbede man Finanstilsynet foran sig.

Der vil jeg bare gerne have, at ministeren bekræfter, at ministerens egen departementschef på mit spørgsmål under forhandlingerne om, hvorfor vi ikke får en beregning fra ministeriet af de samlede effekter af det, ministeren har lagt frem, sagde til mig: Det er, fordi det ikke vil være metodisk korrekt, da der ikke findes en metode til at beregne de samlede effekter. Så derfor skal ministeren måske vare sig en lille smule med hensyn til at skubbe Finanstilsynet foran sig og sige: Hvad vi laver her, har samlet set ikke nogen effekt på andelsboligerne.

Ministeren, værsgo.

Jeg kan ikke huske den præcise ordlyd af, hvad min departementschef sagde, men jeg husker det også, som om det var noget i den boldgade, som hr. Jens Rohde nu fremlægger. Essensen er jo, at vi arbejder med en DCF-model. Det er ikke os, der har bestemt, at man skal arbejde med den; det er den ekspertgruppe, som alle partier i Folketinget, så vidt jeg husker, stod bag, der har besluttet, at det er den måde, man opgør det på. Og der er det altså ikke muligt, sådan som jeg har fået det fremlagt, at kombinere det. Det kan man være utilfreds med, men essensen for mig er, at det, der har været stor diskussion om, nemlig karensperioden, som vil stoppe kortsigtede spekulanter fra at få et lige så stort overskud, ikke har en betydning, og det synes jeg er centralt.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Har ministeren på noget tidspunkt overvejet andre løsninger end det, vi er endt ud med, og på hvilket tidspunkt kom karensperioden egentlig på banen, og hvorfor?

Ministeren, værsgo.

Ja, vi har overvejet en lang række muligheder, først og fremmest selvfølgelig de syv forskellige alternativer, som ekspertgruppen stillede op, og derudover også forslag, som er kommet fra forskellige interessenter, om, hvordan man kunne indrette det her på en måde, så man tager det hensyn, som vi ville tage, og som var at stoppe kortsigtede spekulanter i at tjene meget store penge på at hæve huslejerne, men samtidig selvfølgelig uden at ramme andelsboligforeningerne og uden at ramme pensionskasserne i noget nævneværdigt omfang. Der har været mange forskellige vurderinger af, hvordan vi kunne lykkes med det.

Jeg kommer med en udmelding, så vidt jeg husker, den 5. december, hvor jeg præsenterer karensperioden som en mulighed. Og forud for det har der bl.a. været samtaler med interessenter, som har præsenteret noget, som vi så har arbejdet ud fra i ministeriet.

Mona Juul, værsgo.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren egentlig reelt er ligeså glad som Enhedslisten for, at markedet vurderer, at § 5, stk. 2, de facto er aflivet med den her lov.

Ministeren.

Det synes jeg er noget galvaniseret vrøvl. Der er intet, der tilsiger, at § 5, stk. 2, skulle være aflivet med det her. Jeg tror kun, det er de mest ekstreme stemmer i den her debat, som påstår det. Forholdet er, at langt de fleste vil fortsætte med at lave § 5, stk. 2-renoveringer i et omfang, der stadig er omfattende, ligesom man gjorde for nogle år tilbage, da man kunne få den samme fortjeneste, som man kan, efter det her lovforslag er vedtaget. Så det er jeg helt uenig i. Jeg tror ikke på, at der bliver stoppet med at lave § 5, stk. 2-renoveringer. Jeg tror fortsat, der vil blive lavet det, og det tror jeg også de fleste, som ejer ejendomme, er klar over der vil.

Tak. Fru Mona Juul har haft to korte bemærkninger. Jo, det har hun. Man kan ikke indtegne sig sådan hele aftenen, hvis det er det.

Jeg vil gerne give ordet til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak. For god ordens skyld vil jeg godt bekræfte det, som Radikales ordfører nævner fra det møde, for det var sådan, at vi ikke kunne få de samlede beregninger.

Men i forhold til andelsbolighaverne bliver det jo fremlagt, som om det overhovedet ikke har nogen betydning for andelsboligernes værdi. Men kan ministeren ikke bekræfte, at snakker vi om f.eks. en af de mest attraktive andelsboligforeninger i København, hvor der står et par og gerne vil købe en andel, og de har egentlig råd til at bo der, men de har måske ikke den store opsparing, så vil de ikke kunne få den belåning, der er nødvendig, hvis man har en valuarvurdering, der ligger højere end den værdi, som markedet vurderer ejendommen har?

Ministeren.

Jo, sådan vil det være. Hvis valuarvurderingen er højere end markedets vurdering, vil folk jo – i og med at folk, der køber bolig, er markedet – ikke købe dem. Vi kan jo se, at der er 110.000 andelsboliger i Københavns og Frederiksbergs Kommuner, og der er så omkring 125-150 af dem, der er til salg. Det var der, før vi lavede den her aftale, det er der fortsat. Jeg tror, der er 153 andelsboliger til salg i det område – hvis man går ind og kigger på Boliga i dag. Det er jo et tegn på, at langt, langt de fleste andelsboliger ligger under markedsprisen, fordi der er så få, som bliver solgt helt åbent på det åbne marked. Det er jo et billede på, at selvfølgelig er andelsboligen en anden boligform, end en ejerbolig er. Vi skal da være glade for, at vi har den mangfoldighed på vores boligmarked, at vi har blandede byer. Jeg har stået vagt om det hele vejen igennem: Vi skal sørge for, at andelsboligerne bliver ramt så lidt, som vi overhovedet kan slippe af sted med. Men vi har omvendt heller ikke købt ind på Venstres præmis om, at jeg skulle stille en nagelfast garanti for, at ikke en eneste andelsbolighaver i hele landet måtte tabe en eneste krone.

Fru Heidi Bank.

Jeg undrer mig bare en lille smule, for på den ene side hører vi en erhvervsminister, der taler for, at det skal være muligt for førstegangskøbere at komme ind på markedet, og at det er vigtigt at beskytte dem. Men på den anden side har vi så en boligminister, der med det her forslag helt åbent siger: Det bliver dyrere at komme ind på det marked, og det bliver måske endda umuligt for dem. For hvis de ikke har pengene i hånden, og det har man typisk ikke som førstegangskøber, kan de ikke låne til den her type andelsboliger. Og det var vel netop det, der var pointen med andelsboligerne: at lave noget, der er på vej derhenad, altså noget, man måske har lidt mere råd til. Det er i hvert fald sådan, som jeg har opfattet de ting, som ministeren står og siger.

Ministeren.

Det kan jeg ikke genkende jeg har sagt. Og hvis ordføreren skal citere mig, må ordføreren meget gerne citere mig korrekt.

Men jeg vil sige sådan, at jeg til stadighed er forundret over, at Venstre mener, at de er klogere på, hvad andelsboligejerne gerne vil, end andelsboligejerne selv er. Altså, når andelsboligernes organisation taler positivt om det her lovforslag og jo også konstaterer, at langt de fleste andelsboliger har stigninger, så kommer man fra Venstre og siger: Vi er klogere, end I er, jer, der har en andelsbolig. Det undrer jeg mig over, og det ved ordføreren godt. Men det undrer mig, at man ikke stopper med det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 22.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Hr. Henrik Møller, værsgo.

I det forståelsespapir, som regeringen har lavet, står der:

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Jens Rohde.

Ordføreren.

Hr. Jens Rohde.

Tak til hr. Jens Rohde. Så er det ordføreren. Værsgo.

Så er den næste for en kort bemærkning fru Heidi Bank.

Ordføreren.

Fru Heidi Bank.

Ordføreren.

Så er det fru Mona Juul.

Ordføreren.

Fru Mona Juul.

Ordføreren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Ordføreren.

Værsgo til Venstres ordfører fru Heidi Bank.

Venstre ønsker stabilitet og tryghed om danskernes boligøkonomi, særlig når vi står i en tid, hvor der er utryghed om så meget andet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen.

Ordføreren.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Undskyld, det er, fordi man simpelt hen ikke kan se formanden, når man vender den forkerte vej, og man kan heller ikke se uret.

Nej, det er en lidt svær manøvre, vi har gang i, så jeg har selvfølgelig forståelse for det.

Ordføreren.

Tak. Så er det fru Rosa Lund.

Ordføreren.

Fru Rosa Lund.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Henrik Møller.

Ordføreren.

Hr. Henrik Møller.

Men jeg fik ikke noget klart svar, synes jeg, på, om Venstre har tænkt sig at stemme for L 176, som jo er noget af det, man snakker meget positivt om. Det burde da være muligt.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde for en kort bemærkning.

Det er jo fuldstændig absurd at påstå, at det her ikke rammer beskæftigelsen, for der bliver færre renoveringer. Se det giver jo så selv. Men det kommer vi jo til at spørge ind til.

Venstres ordfører.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, hr. René Christensen.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Jens Rohde.

Tak for det. Ordføreren.

Hr. Jens Rohde.

Tak. Dansk Folkepartis ordfører. Værsgo.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er lige kommet ind i salen, så jeg skal lige høre, om der er en kort bemærkning til. Vi har haft den. Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Hr. René Christensen, værsgo.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Hr. René Christensen, værsgo.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu er det hr. Jens Rohde, som har sin ordførertale. Værsgo.

Vi ønskede i vores udgangspunkt at styrke lejerne. Det er også til dels sket i den aftale, der er, men ikke helt nok, synes vi.

Det tror jeg var ordene.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen. Værsgo.

Hr. Jens Rohde. Værsgo.

Værsgo til hr. René Christensen.

Så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul. Værsgo. (Jens Rohde (RV): Arh, jeg må godt svare, ikke?). Selvfølgelig. Du får så lige et par minutter. Værsgo.

Jeg beklager, at ordføreren ikke lige fik ordet, men så fik han næsten dobbelt taletid her.

Nu er det fru Mona Juul. Værsgo.

Jens Rohde, værsgo.

Ja, det kan jeg bekræfte. Men nu endte Det Konservative Folkeparti jo så også uden for aftalekredsen, og derfor er det naturligt, at interessen her samler sig om Dansk Folkeparti.

Jeg skal holde dig i kort snor. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jens Rohde, værsgo.

Jeg håber ikke, at hr. Lars Boje Mathiesen forventer, at jeg skal sige ham imod her. (Munterhed). Så jeg vil bare sige mange tak.

Tak for det. Det var den sidste korte bemærkning til denne ordfører. Så vil jeg gerne sige velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Værsgo.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ingen korte bemærkninger. Derefter vil jeg gerne sige velkommen til Rosa Lund, der skal fremføre sin ordførertale. Værsgo.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Rosa Lund, værsgo.

Jens Rohde.

Rosa Lund, værsgo.

Der er en kort bemærkning fra Ole Birk Olesen. Værsgo.

Rosa Lund, værsgo.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Rosa Lund, værsgo.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Fru Rosa Lund, værsgo.

Tak for det. Fru Heidi Bank.

Jeg vil gerne bede om, at man lidt mere overholder taletiderne.

Værsgo, Rosa Lund.

Tak. Den næste, jeg gerne vil give ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Så hvordan vil man ændre den her vægtning i boligmassen?

Rosa Lund.

Så jeg synes, der er mange måder at gøre det på. Det her var tre forslag.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Man kan sige, med al respekt, at vi ikke taler om så mange boliger på ghettoområdet.

Rosa Lund, værsgo.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Fru Mona Juul, værsgo.

Så har vi en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

For at gøre en lang historie kort: Vi stemmer imod alle de her frygtelige lovforslag.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til boligministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for alle bemærkningerne, men selvfølgelig især for de positive af dem, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til boligministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Boligministeren.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Boligministeren, værsgo.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Ministeren.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Ministeren.

Tak for det. Og så vil jeg gerne give ordet til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Foreningens belåningsmuligheder vil derimod blive påvirket negativt af de øvrige tiltag, idet de vil sænke værdien af ejendommen.

Videre står der:

Ministeren.

Længere nede står der, at man må vurdere, at når der ses bort fra de øvrige effekter, så er karensperioden i sig selv ikke af betydning …

Selv præsidiemedlemmer skal overholde taletiden! Tak. Hr. Jens Rohde har bagefter et spørgsmål til.

Værsgo, ministeren.

Værsgo, hr. Jens Rohde.

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul. Værsgo.

Ministeren, værsgo.

Mona Juul, værsgo.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren egentlig reelt er ligeså glad som Enhedslisten for, at markedet vurderer, at § 5, stk. 2, de facto er aflivet med den her lov.

Ministeren.

Tak. Fru Mona Juul har haft to korte bemærkninger. Jo, det har hun. Man kan ikke indtegne sig sådan hele aftenen, hvis det er det.

Jeg vil gerne give ordet til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak. For god ordens skyld vil jeg godt bekræfte det, som Radikales ordfører nævner fra det møde, for det var sådan, at vi ikke kunne få de samlede beregninger.

Ministeren.

Fru Heidi Bank.

Ministeren.

Det kan jeg ikke genkende jeg har sagt. Og hvis ordføreren skal citere mig, må ordføreren meget gerne citere mig korrekt.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

I det forståelsespapir, som regeringen har lavet, står der:

Venstre ønsker stabilitet og tryghed om danskernes boligøkonomi, særlig når vi står i en tid, hvor der er utryghed om så meget andet. Tak for ordet.

Vi ønskede i vores udgangspunkt at styrke lejerne. Det er også til dels sket i den aftale, der er, men ikke helt nok, synes vi.

Det tror jeg var ordene.

For at gøre en lang historie kort: Vi stemmer imod alle de her frygtelige lovforslag.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for alle bemærkningerne, men selvfølgelig især for de positive af dem, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 178 Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Styrkelse af lejerne).

1. behandling den 28-04-2020

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling