Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Forlængelse af 12-måneders-perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 14.04.2020. 1. behandling 16.04.2020. Betænkning 20.04.2020. Ændringsforslag nr. 9-11 af 20.04.2020 uden for betænkningen af Lars Boje Mathiesen (NB)).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Så var det det rigtige lovforslag, og jeg måtte have lov. Det er de her coronatider, der jo påvirker alle.

Det her er et forslag om bl.a. 225-timersreglen, og i den forbindelse er der jo puttet en hel del ændringsforslag fra regeringen ind i 225-timersreglen. Det kan virke meget fornuftigt, det kan også virke lidt mærkeligt, men det er selvfølgelig, for at man skal have en hurtig sagsbehandling af de forslag, som kommer fra ministeren, vedrørende dagpenge og sygedagpenge, og seniorpræmie var vist også deri. De ændringsforslag fra ministeren støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig, for det er nogle gode tiltag; der er slet ikke noget der.

Så har der jo efterfølgende været en hel del andre tiltag. Der har været påbegyndende åbning af samfundet, der er flere virksomheder, der er begyndt at åbne, og det sidste, vi har hørt i dag, er, at nu begynder man også at åbne for forlystelser sådan som zoologiske haver her til maj, og Bakken og andre begynder at åbne op. Så samfundet begynder lige så stille at åbne sig op.

I den forbindelse har vi i Dansk Folkeparti taget en nyvurdering af det her lovforslag. Lige fra førstebehandlingen, hvor ændringer af 225-timersreglen var et lovforslag for sig selv, har vi sagt, at vi støtter det forslag her, men med baggrund i det, der er sket siden, og den yderligere åbning af samfundet, har vi i Dansk Folkeparti vurderet, at vi ikke kan se, at der er nogen grund til at forlænge suspensionen af 225-timersreglen, så det ændringsforslag fra ministeren stemmer vi imod. Vi har også lidt svært ved at se, at det i det hele taget længere er nødvendigt at suspendere 225-timersreglen, så derfor undlader vi at stemme til forslaget. På den måde ændrer vi selvfølgelig indstilling til forslaget, og vi har bedt om at få det tilbage til afgivelse af tillægsbetænkning mellem anden og tredje behandling.

Ydermere har vi også i den forbindelse besluttet, at vi støtter de ændringsforslag, der er, fra Nye Borgerlige til 225-timersreglen – de forslag vil vi støtte.

Derfor i lyset af alt det, der er sket de sidste dage, har vi ændret holdning til det her forslag, og det skal der jo selvfølgelig også være mulighed for. Jeg kan se, at der allerede er mange, der har markeret, at de vil sige noget, og det er jo kun glædeligt, at man kan fremme spørgelysten fra kollegaerne herinde i Folketinget. Det var godt, hr. Karsten Hønge kom ind alligevel, selv om han syntes, det var noget pjat, at han skulle ind i salen her, for hvad skulle der ske herinde? Det har hr. Karsten Hønge så fået at vide nu her, altså hvad der skulle ske. Men vi har meddelt, at vi ønsker det tilbage mellem anden og tredje behandling til afgivelse af ny betænkning eller tillægsbetænkning, eller hvad man nu kalder det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Nej, nej, jeg synes da aldrig, det er pjattet at komme ind i Folketingssalen, og slet ikke, når der så ovenikøbet er et forslag på bordet. Det var det, jeg var i tvivl om, inden mødet gik i gang.

Men kunne hr. Bent Bøgsted ikke indvie os lidt mere i de dybere overvejelser og tanker, man måske måtte have haft – det ved jeg så ikke om man har haft – eller om det bare er en taktisk manøvre i forhold til Nye Borgerlige, vi her bliver præsenteret for? Er det bare et behov for, at Dansk Folkeparti skal markere sig, i forhold til at der nu er kommet nogle, der er endnu mere ude til højre end Dansk Folkeparti, nemlig partiet Nye Borgerlige? For jeg har endnu ikke hørt et eneste substansargument fra hr. Bent Bøgsted, andet end at der – hvad var det, hr. Bent Bøgsted sagde? – er sket så meget hen over de senere dage, der gør, at man nu mener noget andet. Hvad er det, der er sket, som pludselig gør, at Dansk Folkeparti har et helt andet synspunkt?

Værsgo.

Hvis hr. Karsten Hønge havde fulgt med i pressen på samme måde, som vi har det i Dansk Folkeparti, og fulgt med i, hvad der skete på de møder, der har været med statsministeren, hvor man begynder at lukke mere op for samfundet – hvor man lukker op for de liberale erhverv, hvor der i hvert fald i dag har stået, at man lukker op for f.eks. zoologiske haver, og Bakken åbner også her i maj, og de andre sommerlande, og hvad der er, begynder at åbne op igen, det er det, der er lagt ud nu her – så kan man se, at vi begrunder det med, at det de steder, hvor de kunne søge arbejde, var lukket ned. Det var det, der gjorde det. Da det blev suspenderet med indsatsen ude i kommunerne, var der ikke nogen steder, de kunne søge. Men det er jo begyndt at blive åbnet op, og så er der ikke grundlag for det længere. Det er simpelt hen derfor, at vi har vurderet det på den måde, og derfor stemmer vi gult til det her forslag.

Hr. Karsten Hønge.

Apropos det med at følge med i medierne har hr. Bent Bøgsted måske også fulgt med i og set, hvordan arbejdsløsheden eksploderer i Danmark i øjeblikket, så vi i dag er oppe på 175.000 eller faktisk 176.000 ledige. Så hvad er det dog for nogle ting, der er ændret, sådan at de mennesker, der i forvejen har det allersvageste fodfæste på arbejdsmarkedet, netop nu i en situation, hvor alle mulige andre bliver fyret, faktisk især ufaglærte, skulle have lidt nemmere ved at gå ud og finde et arbejde nu? Der er da ingen substans i det argument. Der er da intet, og slet ikke inden for de senere dage, der skulle vise det. Altså, der er noget, der åbner op, der på længere sigt vil give arbejdspladser – det er rigtigt – men her og nu er der da ikke. Jeg konkluderer, at det her er en rent taktisk manøvre for at markere sig over for Nye Borgerlige, fordi man er bange for de dårlige opinionstal.

Ordføreren.

Nu er det sådan med 225-timersreglen, at det ikke er fuldtidsjob, de skal finde i løbet af et helt år, og der mener vi faktisk godt, at man kan finde 225 timers arbejde i løbet af et helt år. Det gjorde vi dengang, vi fik det gennemført, og det gør vi også stadig væk. Når man kigger på den anden store arbejdsløshed, støttede vi jo netop forlængelsen med dagpenge og sygedagpenge og den slags. Det støttede vi jo. Så det er jo ikke der. Det er 225-timersreglen, for det er færre timer, de skal have, for at opfylde det krav, og vi kan ikke se nogen grund til at suspendere det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Der er jo virkelig sket noget her. Det vil sådan set sige, at man i Dansk Folkeparti er gået fra at være enige med os herovre i at sige, at det, når aktiveringsindsatsen er lig nul, når de her mennesker, samtidig med at de ikke kan blive hjulpet ved kommunerne, så heller ikke kan finde noget arbejde, fordi det er rigtig svært at finde noget – virksomhederne koncentrerer sig jo om at overleve og passe på de medarbejdere, de har – selvfølgelig er sværere end normalt for de her mennesker at finde sig et arbejde, til nu ikke længere at mene det. Der mener Dansk Folkeparti så ikke mere, at de her mennesker har lige så svært ved at finde sig et arbejde, og at det i hvert fald ikke er blevet sværere, end det normalt har været. Er det det, jeg hører Dansk Folkeparti sige?

Ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke, hr. Leif Lahn Jensen, og det er også derfor, vi stemmer gult til selve forslaget. For der kan godt være nogle områder, hvor de kan have svært ved at finde arbejde, men der begynder at blive lukket mere op, og det vil sige, at de har nemmere ved at gå ud og finde nogle få timer, der kan supplere det op. De har jo 12 måneder til at finde de her timer, og med den åbning, der begynder at ske i samfundet, mener vi absolut, at det bliver nemmere for dem at finde de få timer. Det kan være svært at finde et fuldtidsjob, men det behøver de så heller ikke. Det er nogle få timer, de skal finde.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Altså, det billede af, at samfundet skulle begynde at køre og arbejdspladserne hænger på træerne igen, kan jeg ikke rigtig se. Men der er så en anden problemstilling, og det er jo, at det her er med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts. Det vil faktisk sige, at det her i en periode, hvor hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti mente, at det var svært at få et job, også vil dække det ind. Så det vil sige, at der allerede er gået en måned, hvor det var med tilbagevirkende kraft. Så det vil sige, at det på det tidspunkt, for en måned siden, så var ligegyldigt. Selv om det var sværere for dem, var det så lige meget. For det er jo også en del af lovforslaget, at det er med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts, hvor det på det tidspunkt var svært at skaffe et arbejde.

Ordføreren.

Jamen på det tidspunkt var det også svært at overskue, hvornår der begyndte at blive lukket op igen. Der er jo sket meget inden for den sidste uge fra regeringens side, hvor man så småt er begyndt at lukke op. De liberale erhverv er kommet i gang, og der er mange andre ting, der begynder at komme i gang her. Vi er også snart henne ved den 1. maj, hvor der begynder at blive lukket yderligere op. Så med baggrund i det mente vi, at det var rimeligt nok at sige, at det så slet ikke var nødvendigt at forlænge perioden, men at der heller ikke skulle være behov for at suspendere den. Men den bliver jo suspenderet, for det har hr. Leif Lahn Jensen jo sørget for.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Jeg vil gerne prøve at forstå noget af det, som ordføreren siger. Dansk Folkeparti er vel enig i, at der er mange, som i dag er på kontanthjælp, som har en anden udfordring end ledighed, og vi ved også, at der er flere på kontanthjælp, som er blevet parkeret, og som endnu ikke er blevet visiteret korrekt til et fleksjob eller en førtidspension. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke er bekymret for at sætte netop nogle af dem, som af en årsag har haft svært ved at få de 225 timer, herunder flere som er syge, under et pres, hvor den pågældende vil risikere sin sundhed for at kunne få de her timer i en tid, hvor risikogrupper er særligt sårbare over for coronasmitte.

Ordføreren.

Jamen det er helt befriende, at fru Victoria Velasquez nævner dem, der er sårbare, og dem, der er syge, som er på kontanthjælp, for netop dér har Dansk Folkeparti jo sat ind med en massiv hjælp til, at de kan få deres sager afklaret, for de skal slet ikke være i kontanthjælpssystemet. Der fik vi jo gennemtrumfet, at flere skal med, og der blev afsat penge til det. Og der er rigtig mange, der er blevet afklaret og er kommet videre til førtidspension eller til fleksjob i den forbindelse. Og det kører jo videre, så flere kommer med i runde to, hvor man stadig væk tager fat på dem, der er syge, og får dem væk, for de skal slet ikke være i kontanthjælpssystemet.

Så på den måde har Dansk Folkeparti sikret, at vi giver en hjælp til dem, der er syge. Det er så bare et spørgsmål om, at alle kommuner udnytter de muligheder, der er, men det kan de i hvert fald gøre.

Fru Victoria Velasquez.

Men problemet er jo ikke løst. Det er jo en af årsagerne til, at vi med finansloven har sørget for, at der er kommet hjælp til nogle af dem, der har været i kontanthjælpssystemet i over 8 ud af de sidste 10 år, for problemet er kæmpestort. Det er ikke blevet løst, og det betyder, at vi lige nu har syge mennesker på kontanthjælp, der risikerer at blive presset ud i at risikere deres sundhed på grund af coronasmitte.

Derudover ved vi, at det er nogle af dem, som ikke har en kontakt til arbejdsmarkedet, som ikke har en fast arbejdsgiver, og som derfor har svært ved at kunne leve op til 225-timersreglen. Er det ikke uretfærdigt, at det er nogle af dem, som er længst væk fra vores arbejdsmarked, og som vi gerne vil prøve at hjælpe, der skal rammes allerhårdest? Vi har skabt en pause for dem på dagpenge. Vi har fjernet rådighedskravet. Der er pause og ro på.

Men mener ordføreren så ikke, at det kun vil være rimeligt, at vi hjælper dem, der bliver ramt af 225-timersreglen, og ikke i de her utrygge tider sanktionerer dem økonomisk?

Ordføreren.

De skal selvfølgelig hjælpes til at få en afklaring, de skal hjælpes til at få et job, og det var også det, der blev sat i værk med, at flere skulle med, og at dem, der var syge, skulle have en afklaring. De skal slet ikke være i kontanthjælpssystemet. Der er også mange af dem, der er syge, som slet ikke hører til under 225-timersreglen – de bliver ikke ramt af 225-timersreglen. Så det er jo et spørgsmål om – selvfølgelig – hvordan kommunerne administrerer, og det er det, vi har haft nogle problemer med igennem tiderne, nemlig at kommunerne ikke har administreret på den måde, de skulle.

Derfor fik Dansk Folkeparti gennemtrumfet, at flere skulle med, og vi fik afsat en hel del penge til afklaring. Og flere skal med i runde to, som også blev sat i værk. Der er rigtig mange, der har fået afklaring. Og man skal ikke gå i det system i 8 år med sygdom, det er vi fuldstændig enige i. Og det er helt fejlslagent, hvis der er nogle, der får lov til at gå syge så lang tid. Det burde være blevet løst – det er det så åbenbart ikke – og derfor skal vi selvfølgelig også følge op, så flere kommer med i runde to, som er sat i værk.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er sådan en mærkelig præmis, at lige præcis i politik må man ikke blive klogere og ændre sin holdning, ændre sin mening. Det må man i mange andre dele af samfundet og af ens tilværelse. Så jeg vil bare gerne rose Dansk Folkeparti, og hvis vi har hjulpet Dansk Folkeparti lidt til at ændre holdning til det her, vil jeg bare gerne anerkende det og sige tak til Dansk Folkeparti for at have skiftet holdning til det her.

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige tak til Nye Borgerlige for nogle gode ændringsforslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu er det jo sådan, at der er flere mennesker, det ikke er lykkedes at finde 225 timers arbejde om året. Så der er faktisk mange, som har mistet en del af deres kontanthjælp i forvejen, fordi de under de omstændigheder, der var før coronakrisen, ikke kunne finde de 225 timers arbejde. Nu er vi i en situation, hvor arbejdsmarkedet er lagt ned – også selv om der kommer en gradvis genåbning, som vi ikke ved noget som helst om hvor lang tid kommer til at tage.

Når det var sådan, at man ikke kunne finde de timer før coronakrisen, hvordan forestiller ordføreren sig så at det er muligt at finde de timer nu i en situation, hvor samfundet er halvt lagt ned?

Ordføreren.

Jeg er så af den overbevisning, at samfundet er på vej fremad. Jeg synes ikke, at man skal have et sortsyn på det og sige, at nu sker der ingenting i de næste mange måneder. Jeg har en stor forhåbning om, at i løbet af en måneds tid eller to er vi ved at være langt henne i forløbet og ovenpå, så det fungerer igen. Allerede nu kan vi se, at der er spirende håb og optimisme ude i det danske samfund, og når der begynder at blive lukket op – regeringen har meddelt, at nu begynder der at blive lukket op for mere og mere – er der også grundlag for, at man kan finde nogle enkelte timer. Det er jo ikke et fuldtidsjob, de skal ud at finde for at leve op til 225-timersreglen.

Hr. Torsten Gejl.

Der er jo ikke spiring og håb og optimisme blandt tusinder af syge danskere, der skal jages rundt efter arbejde, der ikke findes, for at forsøge at opretholde deres kontanthjælp. Der er jo stadig væk tusinder af syge mennesker på kontanthjælp, som er ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er rigtigt, at vi har lavet nogle gode tiltag gennem satspuljen i Beskæftigelsesministeriet, der hedder »Flere skal med«. Men det er jo slet, slet ikke nok endnu, og ordføreren ved jo godt, at der er tusindvis af syge mennesker iblandt dem her. Men jeg vil godt lige have ordføreren til at bekræfte noget, når nu ordføreren siger, at »Flere skal med« er noget, som DF har gennemtrumfet. Vil ordføreren ikke godt bekræfte, at vi var en række partier, der sammen satte det sammen i Beskæftigelsesministeriet?

Tak. Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke, hr. Torsten Gejl, for dengang »Flere skal med 1« kom på plads, var det noget, Dansk Folkeparti aftalte med den daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, altså at det skulle på plads. Det var et direkte krav fra Dansk Folkeparti, at det kom igennem. Så har hr. Torsten Gejl været så venlig at stemme for, og det har de andre partier også, for det var en rigtig god ting. Så jeg kan ikke bekræfte, at det ikke er kommet fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, men jeg skal lige for en god ordens skyld spørge: Skal det forstås sådan, at Dansk Folkeparti ikke støtter nogen af ændringsforslagene?

Nej, det, jeg sagde, var, at Dansk Folkeparti støtter ændringsforslagene fra regeringen, undtagen det ændringsforslag, der har med 225-timersreglen at gøre. Det har jeg også meddelt udvalgssekretæren. Vi støtter også de ændringsforslag, der kom fra Nye Borgerlige. Så alle andre ændringsforslag, undtagen dem, der vedrører 225-timersreglen, støtter vi.

Tak for det. Så har vi en mere, der har bedt om ordet, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige synes, at det nuværende beskæftigelsessystem er forfejlet. Det har jeg tilkendegivet talrige gange heroppe fra talerstolen. Hvis man skulle bygge et system forfra, tror jeg ikke, man ville bygge det op på den måde, som det er nu. Vi kunne ønske, at man rev hele huset ned og byggede det op igen, og jeg håber da, at vi på et eller andet tidspunkt kan sætte os sammen bredt og på tværs af alle partierne i Folketinget og lave et nyt og et bedre system, som ville være mere retfærdigt og ville hjælpe de borgere, som bliver kastet rundt i systemet, som det er nu.

Vi har stillet et ændringsforslag til det her, og det har vi gjort, fordi vi mener, at vi skal hjælpe danske statsborgere i en svær periode, men det er ikke Folketingets opgave at byde mennesker derude, danskere, som kæmper for deres job og måske oplever, at de mister jobbet, at endnu flere udlændinge, som måske har været langt væk fra arbejdsmarkedet eller aldrig nogen sinde har været på arbejdsmarkedet, ved det her er sikret en højere ydelse, end de ellers ville kunne have fået. Det mener vi ikke er opgaven og slet ikke i de her tider. Udlændinge, der kommer til Danmark, skal forsørge sig selv, og derfor har vi stillet ændringsforslaget.

Tusind tak til DF for at have ændret holdning og nu at støtte op om Nye Borgerliges forslag. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen lidt mere ind til, hvorfor det er, hr. Lars Boje Mathiesen mener, at Dansk Folkeparti har skiftet holdning. Jeg hørte godt tidligere, at ordføreren ligesom anerkendte, at det da var godt, at Dansk Folkeparti var blevet klogere. Den mulighed lader jeg så ikke lige være åben i øjeblikket. Hvad er det for nogen ting inden for de seneste dage, som hr. Bent Bøgsted sagde, der har ... Kan hr. Lars Boje Mathiesen se de samme ting, der inden for de senere dage skulle begrunde, at man nu skiftede holdning til det her spørgsmål, eller er der noget mere principielt, der ligger længere tid tilbage, som det tydeligvis gør for Nye Borgerlige?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det er min opgave at motivfortolke, hvad andre partier mener, og hvorfor de har de holdninger. Det skal hr. Karsten Hønge altså spørge Dansk Folkeparti om, og så er jeg sikker på, at de vil svare på deres vegne.

Tak. Hr. Karsten Hønge.

Det er helt i orden, men er der noget i hr. Lars Boje Mathiesens optik, der kan dokumentere, sandsynliggøre, at der er nogen som helst ting inden for de senere dage, der skulle kunne begrunde, at man har en helt anden holdning til det her spørgsmål? Hvad skulle det være, andet end at Dansk Folkeparti selvfølgelig er skræmt af dårlige meningsmålinger og er presset af Nye Borgerlige? Men det undlader jeg lige at tage med. Det behøver hr. Lars Boje Mathiesen ikke kommentere på. Men er der objektive ting ude i samfundet, der gør, at man skulle skifte grundlæggende holdning til det her spørgsmål inden for de senere dage?

Ordføreren.

Nye Borgerlige har ikke skiftet grundlæggende holdning til det her. At der er andre partier, der har skiftet holdning, kan jeg kun anerkende, i og med at de har skiftet holdning til, at de nu støtter det, som Nye Borgerlige hele tiden har ment, og det vil jeg da bare anerkende. Men jeg mener ikke, at det er min opgave at motivfortolke, hvorfor andre har skiftet holdning. Det er upassende, hvis jeg skulle begynde at gøre det. Jeg har jo lovet mig selv, at jeg gerne vil have øjnene på bolden og ikke på personen i det politiske spil. Så jeg vil ikke motivfortolke, hvorfor andre partier gør, som de gør.

Det er klart, at vi har nogle udfordringer. Arbejdsløsheden er steget, og det er netop også derfor, vi gerne vil hjælpe de danskere, som er ramt af den her arbejdsløshed. De skal nemlig ikke blive ramt af en forkert regel. Men vi mener ikke, at det er danske skatteborgeres opgave at forsørge udlændinge, som kommer hertil, og som muligvis aldrig nogen sinde har været på arbejdsmarkedet. De skal ikke have mulighed for herved at kunne få en højere ydelse, end de ellers kunne have fået.

Tak for det. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 9 og 10 uden for betænkningen af Lars Boje Mathiesen (NB) som forkastet.

De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF, NB og LA)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 11 uden for betænkningen af Lars Boje Mathisen (NB) som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og ALT), som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5-8, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.