Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Forlængelse af 12-måneders-perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 14.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Leif Lahn Jensen.

Selv om vi politikere ikke mødes med mange mennesker fysisk i de her tider og, når vi ikke skal være her i Folketingssalen, så vidt muligt holder os derhjemme som alle andre, så får vi jo rigtig, rigtig mange henvendelser – det tror jeg godt jeg kan sige på vegne af os alle. Det er jo en rigtig, rigtig svær tid, vi lever i, hvor mange har store problemer med at kunne klare sig; det gælder virksomheder og ikke mindst også de mennesker, som enten har mistet eller står til at miste deres arbejde. Det er mennesker, som bare gerne vil have et job, så de kan få et bedre liv, give deres familie et bedre liv og selvfølgelig forsørge sig selv, som alle drømmer om.

Det er også en tid, hvor vi ikke kan stille de samme krav til folk på beskæftigelsesområdet, som vi plejer at gøre. Det er lige nøjagtig noget, som jo mange gange skaber store debatter her i Folketingssalen, hvor uenigheden er til at få øje på. For det er jo helt klart, at kravet om, at en kontanthjælpsmodtager skal kunne skaffe 225 timer på et år, vil være et urimeligt krav, når man samtidig har suspenderet dele af den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene, samtidig med at det også er meget, meget sværere at finde et arbejde i den her tid. Det vil sige, at kontanthjælpsmodtagerne får meget begrænset hjælp, samtidig med at virksomhederne bruger mere tid på at klare sig, at overleve og at tænke på de ansatte, de har i forvejen, i stedet for at ansætte nogle nye, hvilket jeg bestemt sagtens kan forstå.

Disse ting gør det jo alt andet lige helt umuligt eller i hvert fald rigtig, rigtig svært for en person på kanten af arbejdsmarkedet at finde sig et job. Derfor er det også retfærdigt, at vi med dette lovforslag suspenderer 225-timersreglen i samme periode fra den 9. marts til den 9. juni. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, så tak til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Det er forår, og solen skinner. Rundtomkring i landet kan vi igen høre børnegrin fra skoler og daginstitutioner, og det er i sandhed glædeligt. Dermed er genåbningen af Danmark nu gået ind i sin første fase, og jeg kan håbe, at den vil tage fart, så undertegnede også kan blive klippet inden for kort tid. Jeg kigger ud i salen, og der er måske andre, der trænger til det samme.

Men genåbningen gør jo også, at vi så småt kan rette blikket fremad og se lidt ud i fremtiden, og det er jo desværre ikke noget sjovt syn, vi ser. Vi kigger ind i en meget alvorlig og dyb økonomisk krise. Nedlukningen af Danmark betyder, at mange bliver arbejdsløse, og at der er få job at søge, og det viser ledighedstallene jo også tydeligt. Før påske sikrede vi derfor bl.a., at dagpengeperioden blev sat i bero og sygedagpengeperioden forlænget 3 måneder, så folk ikke falder ud af et system i en tid, hvor arbejdsmarkedet er vendt på hovedet.

Nu er det så kontanthjælpsmodtagernes tur, og derfor mener vi i Venstre, at det er rimeligt, at vi midlertidigt suspenderer 225-timersreglen. 225-timersreglen blev indført af den tidligere Venstreregering i 2015 og betyder, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Reglen betyder også, at ydelsen vil blive nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år inden for de seneste 3 år og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Venstre mener stadig, at reglen under normale omstændigheder indeholder et rimelighedselement, men omstændighederne er i øjeblikket ikke normale. Der er rigtig mange mennesker, som lige nu står i en ulykkelig situation, og der er meget få job at søge. De mennesker har frem for alt brug for hjælp og tryghed, men med et arbejdsmarked, der er gået i stå under coronanedlukningen, er det svært for folk at nå det rette antal arbejdstimer, for der er næsten ingen ledige stillinger at søge, og samtidig kommer der flere ledige, fordi virksomhederne desværre fyrer. 225-timersreglen skal derfor sættes på pause, så mennesker med et svagt fodfæste på arbejdsmarkedet får et tiltrængt pusterum.

Det er med meget bred enighed, at vi sætter 225-timersreglen på pause, og suspenderingen kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts – samme dag, som dagpengemodtagerne blev fritaget fra at opfylde hovedparten af reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er kun retfærdigt og rimeligt for landets kontanthjælpsmodtagere. Venstre støtter derfor op om lovforslaget. Tak.

Tak. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det her lovforslag skal jo ses i forbindelse med alle de andre hasteforslag, hvor man har ændret på reglerne om dagpenge og sygedagpenge. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti står fast på 225-timersreglen, og der er ikke noget med, at der ændres på, at man skal have 225 timers arbejde.

Men i den her periode, hvor regeringen har suspenderet sanktionsreglerne, hvor regeringen har suspenderet jobcenterets indsats over for kontanthjælpsmodtagerne på 225-timersreglen – de kan ikke få hjælp til at finde noget job, der er ikke rigtig nogen virksomheder, hvor de kan søge arbejde, fordi det hele er lukket ned, bl.a. de områder, hvor de måske havde mulighed for at få 225 timer, f.eks. i oplevelsesindustrien, et sommerferiejob og den slags; det blev gjort lige fra starten af regeringen – giver det jo heller ingen mening, at man fastholder, at de skal ud at finde de timer i den her 3-månedersperiode. Derfor kan vi støtte, at man forlænger perioden fra 12 måneder til 15 måneder, hvor de skal have optjent de 225 timer for ikke at miste de tusind kr. kroner i kontanthjælp. Det kan vi godt støtte her. Men så snart det er ovre, er man tilbage på de samme regler. Så er man stadig væk omfattet af 225-timersreglen, og man skal have 225 timer.

Man har her bare 3 måneder, hvor det bliver sat i bero, og man har 3 måneder længere til at optjene dem i den her periode. Det synes vi er meget fornuftigt, i forhold til at det hele er blevet lukket ned af regeringen. Det er jo ikke, fordi regeringen ønsker at lukke det ned, men det er på grund af coronavirussen, og det er på grund af, at rigtig mange virksomheder har været nødt til at holde lukket, så der ikke har været nogen steder, hvor man kunne søge job. Det er på samme måde som for rigtig mange dagpengemodtagere. De har ikke rigtig nogen steder, hvor de kan søge job, og derfor forlænger man også perioden med dagpenge.

Så vi kan godt støtte det her forslag.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Da vi behandlede lovforslaget om at forlænge dagpengeperioden og sygedagpengeperioden, nævnte jeg heroppe fra talerstolen, at jeg mente, at der er endnu en gruppe borgere, der også fortjener at få ro i sindet, når nu arbejdsmarkedet er mere eller mindre gået i stå som følge af coronakrisen, nemlig de borgere, der er omfattet af 225-timersreglen. Dels er det svært at finde arbejde i disse tider, dels har vi suspenderet store dele af beskæftigelsesindsatsen. Så jeg er i sagens natur rigtig glad i dag.

For lovforslaget medfører, at 12-månedersperioden for at opfylde beskæftigelseskravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde forlænges. For mig har 225-timersreglen nu egentlig aldrig været rimelig, hverken før eller efter coronakrisen, men i særdeles ikke under coronakrisen. Så for at gøre det ganske kort skal jeg meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra SF, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er en god dag i dag, hvor vi sætter 225-timersreglen på pause. Og så blev jeg måske alligevel lidt overrasket, da jeg nærmede mig Borgen og så, at der blev flaget overalt. Jeg går ud fra, at det er for at fejre, at vi nu endelig giver et lille pusterum til nogle af de mennesker, som har allermindst – så jeg blev også glad for, at vi i den grad forstår at markere det fra Borgen. Det er mennesker, der er kommet i klemme på grund af coronakrisen. 225-timersreglen er en form for dummebøde, som rammer hårdt ned i de familier, som i forvejen har svært ved at få enderne til at nå sammen. Og enhver med øjne i hovedet kan jo se, at det udenfor er tæt på umuligt for kontanthjælpsmodtagere at støve et job op i øjeblikket. Men jeg må også sige, at det undrer mig oprigtigt, at det skulle tage så lang tid at få den her sag på plads; det koster kun peanuts i forhold til de store hjælpepakker. Men jeg synes alligevel, at der er grund til, at vi flager fra Borgen i dag.

Så vil jeg også gerne bruge lejligheden til igen at pege på en anden dummebøde, som vi altså også bør sætte på pause, nemlig karensdagen for de forsikrede ledige, altså den dag hver fjerde måned, som den arbejdsløse selv skal betale. Udgifterne fortsætter selvfølgelig, men dagpengene kan den ledige se i vejviseren efter. Det er fuldstændig urimeligt, og det giver ingen mening overhovedet, men der er flertal her i Folketinget for den regel. Men i krisetider som nu er det altså helt ude i hampen: Beskæftigelsesindsatsen er sat på standby i jobcentrene og i a-kasserne, og derfor giver karensdagen i hvert fald i dag overhovedet ingen mening. Ja, jeg ved godt, at selve straffen, altså karensdagen, ikke udløses i de her måneder, men som det er skruet sammen lige nu, betyder det jo bare, at den arbejdsløse rammes af dummebøden, straks efter at perioden er udløbet. Det eneste logiske vil naturligvis være, at der lægges 3 måneder oven i 4-månedersperioden for karensdagene. Situationen lige nu minder mest om, at man har trukket en betændt tand sådan halvvejs ud; det giver ingen mening og føles rigtig træls for patienten.

Tak til ordføreren.

For en god ordens skyld: Hvis ordføreren skulle være i tvivl, så skyldes flagningen – ikke bare i Folketinget, men overalt i det danske land – at Danmarks dronning, Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., fylder 80 år i dag. Må hun leve længe, længe endnu!

Der var ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez. Velkommen.

Endelig lykkedes det. Og jeg kan sgu godt forstå – undskyld, at jeg bander – at der er nogle, der har været lidt i tvivl, for mens vi har lavet udmærkede hjælpepakker, der skulle sikre trygheden for lønmodtagere og for de selvstændige og sikre arbejdspladser for milliarder, så har det holdt hårdt at finde de millioner, det ville koste at suspendere 225-timersreglen. Det er godt, at det endelig er faldet på plads, for det har givet ondt i maven til dem, der er på kontanthjælp, fordi de ikke har et arbejde og ikke kan forsørge sig selv, og som ud over virksomhedspraktik og nyttejobs ikke har kunnet finde de 225 timer. Ellers mister de simpelt hen noget af den kontanthjælp, som i forvejen ikke er særlig meget, når enderne skal mødes. Derfor er vi selvfølgelig ovenud tilfredse med, at 225-timersreglen bliver suspenderet i 3 måneder, og jeg går selvfølgelig ud fra, at dette bliver forlænget, ligesom vi gør det med erhvervspakkerne, hvis det er, at restriktionerne eller den høje arbejdsløshed fortsætter efter den 9. juni.

Der er dog en ting, der er helt galt med lovforslaget: Selv om vi i forgårs havde over 181.000 mennesker på dagpenge og kontanthjælp, tror man, at de kontanthjælpsmodtagere, der ikke har opnået 225 timer før coronakrisen, skulle kunne nå det nu. De er simpelt hen ikke omfattet af lovudkastet, og det synes jeg ærlig talt er helt grotesk; her mangler der en forståelse for, at de borgere, der allerede har fået nedsat deres ydelse på grund af 225-timersreglen, og som jo har det mindst lige så svært som alle andre lige nu med at skulle finde et arbejde, har brug for en hjælpende hånd her. Suspenderingen af 225-timersreglen bør også gælde for den her gruppe, og det vil jeg selvfølgelig stille ændringsforslag til, og jeg håber, at Folketingets partier vil være med til at bakke op om det. Og selvfølgelig bakker vi jo op om lovforslaget i Enhedslisten – vi har presset på for det længe sammen med andre gode kræfter – og jeg vil også bruge den her anledning til at sige, at vi generelt bør fjerne 225-timersreglen, for vi ved, at folk kommer længere væk fra arbejdsmarkedet, når de bliver fattiggjort, og så burde vi i stedet for tage fat i det problem, man har ud over ledighed; det kan ofte være en manglende uddannelse eller en manglende håndholdt indsats. Vi vil mangle faglærte i fremtiden, vi ser det også nu; det er der brug for, så lad os gøre det, der virker, i stedet for at fortsætte med et uretfærdigt og endda også ineffektivt system, der gør folk bange i stedet for at gøre dem stærkere – for slet ikke at tale om de konsekvenser, som det også har for deres børn, der vokser op i det. Den beslutning bør vi tage hurtigst muligt, når vi er ovre den her hastelovgivningsperiode i forhold til coronakrisen; den behøver ikke afvente en Ydelseskommission. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand. Regeringen foreslår med dette lovforslag, at man forlænger 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19. Det bliver foreslået, at man indfører en bestemmelse om, at perioden fra den 9. marts til den 9. juni 2020 skal anses for en forlængelse af 12-månedersperioden til optjening af 225 timers arbejde. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Det Konservative Folkeparti er klar til at gøre undtagelser, hvor det giver mening, i denne ekstraordinære situation, præcis som vi har gjort på en række andre områder allerede. Selv om meget skal gå stærkt i øjeblikket, er det vigtigt, at vi også giver os selv tid til at overveje behovet for de forslag, vi behandler her i Folketinget.

I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at der er behov for at forlænge 12-månedersperioden i 225-timersreglen. Det er først og fremmest vigtigt at huske på, at et krav om 225 timers arbejde på et helt år er et relativt beskedent krav. Det mener vi stadig væk godt man kan opfylde på trods af covid-19. Det er vigtigt, at vi fortsat stiller krav til borgere på kontanthjælp. Vi er klar til at gøre undtagelser, hvor det giver mening, men i Det Konservative Folkeparti kan vi ikke se behovet for dette lovforslag og kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Man skal ikke tage fejl af, at vi i Nye Borgerlige mener, at hele det her beskæftigelsescirkus, altså det her system, vi har bygget op, er forfejlet, og vi så gerne, at vi rev det fuldstændig ned og byggede et langt bedre, mere fleksibelt og mere simpelt system op. Når vi kigger på 225-timersreglen, som det handler om i det her tilfælde, kan vi ikke støtte det her forslag, som der ligger her, og der er nogle ting i det, som jeg godt kunne tænke mig at vi fik belyst i udvalgsbehandlingen. Det undrer mig især, at folk, som har fået besked på, at de ikke længere kan være omfattet af det her i perioden fra marts til april, nu ikke bliver omfattet af det her. Det undrer mig, for de har jo netop haft stort set et helt år til at optjene det her, så hvorfor skal de lige pludselig ikke være omfattet af det?

Det giver ganske enkelt ikke mening, og derfor kunne jeg godt tænke mig at få nogle tal på, hvor mange det er, som rent faktisk i de første 11 måneder ikke havde optjent det og ikke var i nærheden af at kunne optjene det, men som nu bare får et gratis pas til, at de kan blive suspenderet fra det her. Det giver ganske enkelt ikke mening, at man har lavet den her ene lille ændring, som giver 1 måned for dem, som allerede har fået at vide, at de skal træde ud af den her ordning, for de får lige pludselig friplads til at komme med i ordningen igen. Vi kunne godt tænke os at se nogle tal på, hvor mange det er, og hvor mange der har været tæt på at kunne optjene de 225 timer.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det. Man fornemmer, hvordan flere beskæftigelsesordførere fra venstrefløjspartierne har hænderne hævet over hovedet i ren sejrsjubel. Jeg kan ikke huske, hvornår sejrsjubelen sidst har været så stor. Det skulle måske være, da man hævede kontanthjælpen tilbage i efteråret for de mennesker, der er på kontanthjælp og har børn. Siden da mindes jeg ikke, man har været så begejstret for noget lovforslag. Fra Liberal Alliances side er vi noget mindre begejstrede. Tværtimod står vi last og brast sammen med vores liberale brødre, vel at mærke det Venstre, der var tilbage i efteråret, da Venstre mente, at man ikke skulle hæve kontanthjælpen, at man ikke skulle lempe udlændingepolitikken, men fastholde, at det stadig skulle kunne betale sig at arbejde. Det gælder naturligvis også i den nuværende situation.

Ligesom hr. Lars Boje Mathiesen pointerer, vil det her lovforslag også betyde, at dem, der ikke levede op til 225-timersreglen inden coronakrisen, bliver friholdt fra det. Det synes vi er forkert, og vi mener, at vi skal fastholde en fornuftig ydelsespolitik i Danmark og en stram udlændingepolitik i Danmark, ligesom vores gode borgerlige venner plejer at mene. Der står vi stadig væk.

Det gav anledning til en kort bemærkning, og den er fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg var lige interesseret i det tema, som hr. Alex Vanopslagh tog op i forlængelse af Nye Borgerliges holdning om, at der skal være forskel for dem, der lige op til krisen her ikke lever op til 225-timersreglen, for de skulle undtages, sådan forstår jeg argumentationen. Man har haft 1 år til at optjene de 225 timer, og hvis man ikke nåede det, så skal man ikke omfattes af sådan en forlængelse. Gælder den samme logik i forhold til virksomheder, hvor man kan sige, at der er nogle virksomheder, der lige op til hjælpepakkerne alligevel var ude på kanten og hang dårligt økonomisk sammen, fordi forretningsmodellen måske var forældet – altså, skal de så heller ikke have en erhvervsstøtte som følge af de andre hjælpepakker?

Ordføreren.

Hvis ikke de har oplevet en nedgang i omsætningen som følge af corona, får de jo ikke nogen hjælpepakke. Hvis ikke de havde nogen omsætning tidligere, er det svært at få hjælp. Det er jo sådan, hjælpepakkerne er skruet sammen. Der skal være et markant tab i omsætningen sammenlignet med sidste år. Så hvis ikke du havde nogen omsætning sidste år, er det svært at få del i hjælpepakkerne. Nu er vi ved at justere dem, så det kan godt være, det bliver lavet om. Det skal jeg ikke kunne sige.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men det er jo så i de ekstreme situationer, hvor der slet ikke er nogen omsætning. Lad os nu antage, at der er en virksomhed, som faktisk har været nødlidende igennem en længere periode, og hvor man kan sige, at forretningsmodellen måske i virkeligheden er noget gammeldags og markedet ikke har brug for det mere. Den type virksomheder er der også mange af. For hver eneste dag er der virksomheder, der starter, og hver eneste dag er der virksomheder, der lukker ned. Så vil hr. Alex Vanopslagh lave samme kritiske vurdering af firmaerne, for at de kan få penge fra hjælpepakkerne, hvis deres forretningsmodeller er gammeldags og ikke hænger sammen og de i øvrigt er nødlidende, altså at så skal de ikke have hjælp? Hvis logikken skal hænge sammen i forhold til de her mennesker, som i forvejen har allermindst her i samfundet, nemlig kontanthjælpsmodtagerne, som nu ligesom skal ind igennem en særlig sorteringsmodel, hvor de ikke kan få, så må den samme logik vel gælde virksomhederne, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer eller ekspert over, hvilke virksomheder der er sunde og veldrevne. Hvis jeg var klog på det område, havde jeg ikke siddet i Folketinget, men så havde jeg drevet en virksomhed i stedet for. Men det skulle ikke komme bag på mig, hvis vi f.eks. om et år står og ser tilbage på hjælpepakkerne og siger: Hold da op, de forgyldte godt nok revisorerne og konsulenterne i det her land, og de viste sig faktisk at være bureaukratiske og bøvlede, og nogle af dem ramte skævt, for nogle af dem gav penge til virksomheder, der ikke burde have fået hjælp, og der var andre virksomheder, der måske burde have fået hjælp, men som grundet bureaukrati og besvær endte med ikke at få det.

Det er jo ulempen ved at lave noget hastigt og kompliceret, som vi har gjort det her i Folketinget. Jeg tror på, at fordelene vil overstige ulemperne. Men hvis du spørger mig, om der kan være ulemper i de hjælpepakker, vi har lavet, så vil jeg sige, at det da ikke skulle overraske mig.

Der er endnu en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er mere for at høre, om ordføreren kan bekræfte, at SF også har stemt for, at de her virksomheder, som ifølge SF måske var outdated og ikke kunne drives mere, har fået udsættelse med deres A-skattebetaling og momsindbetaling og alt muligt andet, som man så står med risiko for ikke bliver betalt – altså at SF også har støttet op omkring de tiltag.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte

Således er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og da jeg ikke ser nogen ordfører for Alternativet til stede i salen, gives ordet hermed til beskæftigelsesministeren.

Mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Jeg er glad for, at vi kan lave en hastebehandling af forslaget her i dag.

Vi står, som alle ved, i en helt ekstraordinær situation. Covid-19-situationen har stor betydning for de modtagere af hjælp, som kan risikere at få nedsat hjælpen, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen. De kan få svært ved at finde job, når virksomhederne overvejer at fyre frem for at ansætte medarbejdere. Når den almindelige rådighedsforpligtelse og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, foreslås det med dette lovforslag, at det skærpede rådighedskrav i form af 225-timersreglen også suspenderes.

Lovforslagets formål er at sikre, at 12-månedersperioden til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde forlænges i perioden, hvor den almindelige rådighedsforpligtelse og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. Lovforslaget betyder, at perioden fra den 9. marts til den 9. juni 2020 skal anses for en forlængelsesgrund på linje med de øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde.

Personer, der er omfattet af 225-timersreglen, men som endnu ikke har fået nedsat deres ydelse, får derfor ikke nedsat hjælpen i denne periode, og perioden tæller for alle omfattet af 225-timersreglen som en forlængelsesgrund. Det synes jeg, som flere ordførere også har tilkendegivet i dag, er rimeligt.

I den her tid må vi nemlig ikke glemme dem, der hele tiden har kæmpet for at finde en plads på arbejdsmarkedet, og vi skal sikre, at det i hvert fald ikke kommer dem yderligere til skade, at covid-19 har gjort sit indtog i vores samfund. Jeg er overbevist om, at vi sammen med de øvrige tiltag på Beskæftigelsesministeriets område med det her forslag kan være med til at få også de personer, der bliver berørt af 225-timersreglen, bedst igennem den svære situation, vi står i.

Derudover vil jeg til sidst sige, at der lige nu pågår drøftelser med alle Folketingets partier om den meget brede aftale, der blev indgået i krisens begyndelse. Såfremt Folketingets partier måtte blive enige om at forlænge perioden for henholdsvis pause i optællingen af dagpengeperiode og forlænge sygedagpengeperioden, vil vi også fra regeringens side under andenbehandlingen se velvilligt på at foreslå, at man således også forlænger det her forslag med den periode, man nu engang måtte blive enig om fra Folketingets side, sådan at der er en parallelitet. Men alt det kan vi jo vende tilbage til under andenbehandlingen.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først til hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg vil præcis spørge ind til ministerens formulering omkring parallelitet. Og det er jo rigtig godt, at vi både for dagpengeperioden, sygedagpengeperioden og nu også for 225-timersreglen har fået lagt månederne oveni. Nu har jeg jo plaget ministeren med det her under en tidligere debat i Folketinget, så lad mig gøre det igen: Altså, hvad kan dog være argumentet for, at vi ikke gør det samme i forhold til karensdagen?

Ministeren.

Altså, vi har haft debat om karensdagene en hel del gange før, og jeg tror faktisk også, vi er i gang med at få lavet noget materiale på skrift til hr. Karsten Hønge. Jeg tror grundlæggende, at der er en uenighed, eller jeg ved ikke, om det er en uenighed, men der er fra regeringens side og fra SF's side en forskellig forståelse af, hvad det rent faktisk er, borgerne bliver ramt af med den her karensdag. Altså, set med vores øjne ligger det der jo allerede iboende – det var også den diskussion, vi havde, dengang vi diskuterede forslaget om at sætte pause på ancienniteten i dagpengeforbruget, altså at det allerede ligger der, at man dybest set bare skubber det foran sig; det synes vi egentlig er rimeligt. Og der ligger jo så også den begunstigelse i den her periode for de borgere.

Men jeg kan så forstå, at Karsten Hønge gerne vil have, at man helt suspenderer karensdagen, og det har vi fra regeringens side på nuværende tidspunkt ikke nogen planer om at gøre.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det så jeg gerne, altså at vi suspenderede den, men som jeg også sagde i min ordførertale, er jeg jo helt opmærksom på, at der er et stort flertal i Folketinget for at bevare karensdagen hver fjerde måned, så sådan er det jo. Men det, jeg er interesseret i at sørge for, er, at man ikke laver den her øvelse, hvor man trækker en dårlig tand halvvejs ud. For det, jeg uden tvivl nu kan se, er, at man sætter det på pause i de her måneder, men de opsparer stadig væk tiden, kan man sige. Altså, uret er ikke sat i stå, så når den her 3-månedersperiode er gået, hvor den rigtigt nok er sat på pause, bliver de jo bare ramt, den første dag efter perioden udløber.

Det, jeg synes, man skal, er at lægge de 3 måneder oven i de 4 måneder ligesom med dagpengeperioden, altså at vi skubber det, så man får ekstra tid til at finde et arbejde, hvis det er det, der skal være logikken bag at have den her karensdag. Så det med kun at sætte det på pause, så alle bare opsparer retten til at få en dummebøde, den første dag efter perioden udløber, synes jeg ikke giver mening; det skal lægges oveni, så de her arbejdsløse kan trække vejret roligt, og så de ikke bliver ramt af det. Men hvis regeringen og SF er enige, så lad os da få det gjort helt klart.

Tak. Ministeren.

Jamen som sagt – og jeg tror også, vi har diskuteret det ved andre lejligheder – vil vi gerne indgå i drøftelser om det. Men det, som vi i hvert fald hidtil havde forstået at SF's forslag gik ud på, var helt at suspendere, at der skulle være en karensdag. Hvis det, som Karsten Hønge foreslår eller præciserer, er, at man skubber perioden for, hvornår den ligger, vil jeg sige, at vi gerne vil se på, i hvilket omfang man kan gøre det, og så vil vi på den baggrund overveje, om det kan være hensigtsmæssigt.

Så er der en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Da jeg trykkede mig ind, havde ministeren endnu ikke fortalt om, at man overvejede at putte det her ind under andenbehandlingen og derved forlænge det. Det vil jeg gerne takke ministeren for, altså at gøre det på den måde. Det gør de forhandlinger, vi har, omkring hjælpepakkerne noget lettere. Så tusind tak til ministeren for det tiltag. Det kan vi støtte, så tusind tak for den tilkendegivelse omkring det.

Når jeg så gerne vil have ordet alligevel, er det, fordi der står her i lovforslaget:

»Personer, der forud for den 1. april 2020 har fået en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder med virkning fra den 1. april 2020, der effektueres ved den månedsvis bagudbetalte hjælp ved udgangen af april, skal orienteres om forlængelsen og have udskudt bortfaldsdatoen samtidig med, at afgørelsen om nedsættelse eller bortfald tilbagekaldes.«

Ja, det var en lang smøre, men det handler grundlæggende om dem, som har fået at vide, at når vi kommer til den 1. april, ryger de ind under den her 225-timersregel, og det gør de jo, fordi de i løbet af perioden op til ikke har optjent de her ting. Og det undrer mig, for der har jo ikke været krise i den periode. Så som det står her, er det sådan, at hvis man har fået at vide, at man fra den 1. april ikke kan få hjælp og faktisk er trådt ind under den her regel, så bliver det suspenderet, og det undrer mig jo, for det har jo ikke noget at gøre med den kriseperiode, som ligger fra engang midt i marts og fremefter. Det her er tilbagerettet, og der har folk jo haft rig mulighed – vi har faktisk haft en økonomi, som har været i nogenlunde god vækst – så jeg kan ikke forstå, at man har den med her. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren svarer på, hvorfor man har taget den del med.

Ministeren.

Først og fremmest må hr. Lars Boje Mathiesen undskylde mig. Det, som hr. Lars Boje Mathiesen læste op, blev læst op meget, meget hurtigt, men jeg tror, jeg forstår spørgsmålet.

Altså, helt grundlæggende er det jo sådan, at den samlede periode, hvor det er, at det bliver suspenderet, er fra den 9. marts, og derfor er det jo godt og vel en måned, hvor man ikke har haft mulighed for at optjene timer, og derfor har vi sat tidsgrænsen der, hvor den er. Det synes vi egentlig er rimeligt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Så kunne jeg godt lige tænke mig, når vi behandler det, at få et notat på, hvilke måneder det gælder fra. For når man får at vide i løbet af marts måned, at man træder ud fra april måned, så går jeg ud fra, at det er, fordi det er beregnet ud fra tiden hen indtil den 1. marts – at det bliver behandler i løbet af marts og man så får at vide, at man ikke kan få det fra den 1. april. Ellers kan vi jo ikke sige, at folk udtræder fra den 1. april, altså hvis folk har haft en mulighed for at tjene det op i marts. Den her måned kan være ret afgørende, så kunne vi ikke få belyst, om der ikke er en eller anden form for sagsbehandling, hvor den her periode kører indtil den 1. marts og man så får at vide i løbet af sagsbehandlingen i marts, at man ikke kan få det fra den 1. april? For så er det jo ikke korrekt, at det har haft betydning for det, men hvis det er sådan, at marts måned tæller med og det først er derfra, til sidst, man får det at vide, har ministeren jo så en pointe.

Ministeren.

Det vil vi meget gerne forsøge at udrede på skrift, og hvis det så skulle give anledning til drøftelser under andenbehandlingen, tager vi naturligvis også dem.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.