Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.

Af forsvarsministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 31.03.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, vil jeg gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler – og det gælder både ministre og ordførere og medlemmer med korte bemærkninger – afvikles fra medlemmernes pladser. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på ens mikrofon lyser. Man vil helt som normalt kunne se sin resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Tak for det. Vi lever desværre fortsat i en usikker tid. Mange af os, der kan huske afslutningen på den kolde krig, havde både håbet og troet på, at vi kunne høste fredsdividenden og dermed gå en mere sikker fremtid i møde; det blev desværre ikke tilfældet. Derfor er der behov for, at vi har et stærkt og kampklart forsvar – det sikrer vi bl.a. med indkøb af de nye og kommende F-35-kampfly. Nu skal vi sikre, at de kan bruges og vedligeholdes som aftalt i forsvarsforliget. Udbygningen og driften af Flyvestation Skrydstrup er af afgørende betydning for det danske forsvar og dermed for Danmarks sikkerhed. Derfor er jeg også på vegne af Socialdemokratiet glad for, at en bred forligskreds er blevet enig om flyvestationens fremtid. Med dette lovforslag skaber vi rammerne for, at Danmark fortsat kan deltage i det kollektive forsvar gennem NATO og derudover deltage på internationale missioner. Lovforslaget skaber derudover fundamentet for, at de nye F-35-kampfly kan operere fra flyvestationen, når de første fly ankommer – forventeligt i 2023. Der har lettet og landet kampfly på flyvestationen de sidste 40 år.

I 2004 tog vi sammen en beslutning om at flytte landets F-16-fly fra bl.a. Aalborg og samle dem alle på Flyvestation Skrydstrup. Vi har, siden vi tog den beslutning, investeret over 960 mio. kr. i flyvestationen i Skrydstrup, hvilket har affødt flere arbejdspladser og øget vækst i området. Anskaffelsen af de nye F-35-kampfly er og vil fortsat være en af danmarkshistoriens største offentlige investeringer – det nyder borgerne i Skrydstrup godt af. I 2016 tog vi igen en beslutning om at samle de kommende F-35-fly i Skrydstrup. Det er godt for forsvaret, og det er godt for lokalområdet. Flyvestationen har igennem mange år skabt rammen for mange arbejdspladser i og omkring Skrydstrup, og de nye kampfly vil skabe endnu flere arbejdspladser. Lige nu er der cirka 930 arbejdspladser, der er knyttet til flyvestationen, og flere vil komme til. Forsvarsministeriet anslår, at når de nye kampfly er fuldt implementeret, vil der være cirka 1.000 arbejdspladser tilknyttet flyvestationen.

Jeg kan godt forstå, at der var mange lokalpolitikere om buddet, da vi skulle tage beslutningen om finansieringen af F-35-flyene, og der er fortsat mange borgmestre, der ville give deres højre hånd for at få så stor en offentlig arbejdsplads i deres kommune. Hvis jeg boede i Skrydstrup, ville jeg være stolt over at have Danmarks kampfly som nabo. De nye F-35-fly er ikke kun med til at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed; det er også med til at holde gang i lokalområdet. Til sammenligning har området omkring Flyvestation Krarup været rammen for mange ansatte i forsvaret gennem mange år – det samme er tilfældet i Skrydstrup.

Socialdemokratiet anerkender, at de nye fly larmer mere end de gamle, og vi vil gerne have et godt naboskab, men al aktivitet larmer; det er lige meget, om man bor tæt på en motorvej eller ved siden af en lufthavn. For Flyvestation Skrydstrup vil flyvemønsteret være det samme, som det har været de sidste 40 år. De nye F-35-fly vil ligesom de nuværende F-16-fly flyve to gange om dagen mandag til torsdag og en gang om fredagen, samt når der skal flyves afvisningsberedskab, hvilket er en fast del af Danmarks suverænitetshåndhævelse og præventive sikkerhed. Larmen fra flyene vil oftest have en maksimal varighed på 10 minutter, og det er et vilkår, der har gjort sig gældende i Skrydstrup de sidste mange år, og de nye fly vil ikke ændre på antallet af flyvninger, men det betyder ikke, at der ikke er nogen beboere, der bliver berørt.

Derfor er vi i Socialdemokratiet også glade for den kompensationsordning, der tilbydes borgerne omkring flyvestationen. Vi tilbyder en retfærdig og generøs kompensation for de borgere, der skulle opleve gener fra flyvestationen. Det er en ordning, som vi sammen på tværs af partierne efter grundige analyser og drøftelser er kommet frem til er den mest retfærdige, og derfor mener jeg heller ikke, at det nye forslag vil kunne gøre ordningen mere retfærdig. Med dette lovforslag tilbyder vi frivilligt opkøb af boliger, der er særligt ramt, og individuel støjisolering eller et kontantbeløb til andre. Derudover tilbyder vi genberegning af støjbilledet samt en karensperiode for at indkassere kompensationstilbuddet. Det er en retfærdig og rationel tilgang til udbygningen og den fortsatte drift af flyvestationen.

Mange har i forbindelse med udarbejdelsen af kompensationsordningen forsøgt at spå om udviklingen i huspriserne omkring Skrydstrup – nogle mener, at de vil falde som konsekvens af de nye kampfly og af den larm, de afføder. Sandheden er nok, at det er der ikke ret mange der ved noget om. Men vi ved, at huspriserne er overfølsomme over for økonomiske kriser, hvilket ofte leder til fald i antallet af arbejdspladser, hvilket betyder skolelukninger og udvanding af det lokale erhvervsliv; det er der jo ikke nogen, der har interesse i. Derfor er anskaffelsen af de nye kampfly også en god ting for borgerne i Skrydstrup. Det betyder nemlig, at arbejdspladserne fastholdes i lokalområdet og dermed skaber vækst i og omkring Skrydstrup. Det er – i modsætning til, hvad andre mener – alt andet lige positivt for huspriserne, da det skaber stabilitet og vækst i lokalområdet.

Jeg ved, at naboerne til forsvarets etablissementer i andre dele af landet er stolte og glade for at huse dele af det danske forsvar. Naboerne til Flyvestation Skrydstrup kan også være stolte af at huse Danmarks nye kampfly. Det bidrager til lokalmiljøet, skaber arbejdspladser og sikrer Danmarks borgere mod uvedkommende gæster. Jeg er også selv stolt af at være socialdemokrat, selvfølgelig, men også af at have været med til at indkøbe – det har været et vigtigt valg – og skabe rammerne for udvidelsen og opgraderingen af det danske forsvar, og med dette lovforslag sikrer vi, at vi kommer helt i mål. Lad mig bare til slut bemærke, at vores nye forsvarsminister, fru Trine Bramsen, har forhandlet sig frem til, at der kan gives en kompensation på op til 250 mio. kr. Det er ti gange så meget, som den tidligere borgerlige regering kom frem med. Så derfor støtter Socialdemokratiet selvsagt forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Under behandlingen af lovforslaget her har vi jo i Forsvarsudvalget haft en del foretræder, bl.a. en mand, som kom kørende ind i kørestol. Han fortalte, at han havde været udsat for en bilulykke for mange år siden, men trods sin ulykke og trods det, at han siden den ikke har kunnet gå, havde han aldrig før følt sig så hæmmet i sine muligheder, som han gør nu, efter at han er havnet i en situation, hvor han lige præcis er på den forkerte side af skellet mellem den røde og den gule zone, og hvor han har fået at vide, at hans hus har tabt så meget værdi, at han, nu når han står over for en refinansiering af sit lån, ikke kan refinansiere det. Han har derfor reelt to valg, eller han har sådan set kun et, og det er en tvangsauktion.

Hvad synes Socialdemokratiet om, at man har lavet en kompensationsmodel, hvor man ikke giver en mand som ham her mulighed for at få en uvildig vurdering af, om det tab, der er på hans ejendom, er, som han får beskrevet, eller om det er rimeligt, at han bliver kompenseret, som kompensationsmodellen lægger op til?

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Nu har jeg været herinde i mange år og været med igennem hele forløbet her. Vi kan ikke lave lovgivning efter følelser eller efter, hvad folk har været udsat for. Vi er nødt til – sådan som det er lavet i det forslag her – at lave et forslag, der bygger på objektive kriterier, og det handler om, hvilken støj de forskellige beboere bliver udsat for. De er så blevet placeret ind i en rød zone – der kan man opkøbe; og en gul zone – der kan man få kompensation. Og der vil altid, uanset hvilke streger vi trækker, være nogle, der bor på den ene eller den anden side, eller nogle, der falder ned på den forkerte side af, hvor de ellers gerne ville have været. Så det ændrer situationen ikke på, men det vigtigste for os er, at det har foregået ordentligt. Og hvis det, når de nye fly er implementeret, viser sig, at den faktiske støj er højere end det, vi går ud fra i de beregninger her, så tilbyder vi til gengæld en mulighed for at få det beregnet og måske få flyttet folk, der i dag er i gul zone, ind i den røde zone. Men jeg synes, det er den rigtige tilgang at have til det her.

Fru Pernille Vermund for en anden kort bemærkning.

Det er godt nok en kynisk tilgang til menneskeliv. Altså, faktum er jo, at den model, der ligger nu, er en politisk vedtaget model. Det er politisk besluttet, hvor grænsen skal gå. Det, vi foreslår, er, at man, hvis man er i en situation, hvor man oplever, at man er havnet på den forkerte side af grænsen, får mulighed for at få en uvildig vurdering, ikke en politisk vedtaget vurdering, men en uvildig vurdering. Og den her mand har jo ikke mulighed for at vente til 2023 eller 2024. Han står over for at skulle refinansiere sit lån nu, og derfor havner han i en frygtelig knibe. Er Socialdemokratiet slet ikke villige til at kigge på de mennesker, der står i den her situation, hvor de jo havner i, ja, kløerne på os?

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen.

Tak for spørgsmålet. Jeg forstår jo udmærket, at der er borgere, der kan føle sig ramt af det ene og det andet, men det ændrer jo ikke på, at vi har lavet en meget, meget bred aftale, der er konsolideret, og at vurderingen er, at staten ikke er generel erstatningspligtig. Det er jo derfor, at vi tilbyder en kompensationsordning, så borgerne er fri for at anlægge sag imod staten. Så giver vi nogle beløb – og dem kan man synes er store eller små – men man har lavet en ordning, som ikke er set mage til i Danmark i forhold til vilkår: perioden, som det strækker sig over, genberegning, genhusning – alle mulige ting og sager. Det har vi gjort i forbindelse med det her, fordi vi har villet det her, og det er selvfølgelig også derfor, at vi afgiver 250 mio. kr. i stedet for 25 mio. kr.

Tak til hr. Bjarne Laustsen – taletiden er for længst brugt. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Bjarne Lausten. Dermed går vi videre i talerrækken, og det er nu Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen. Værsgo.

Tak. I Venstre er vi optaget af Danmarks forsvar, at vi kan håndhæve vores suverænitet, at vi er medlem af en forsvarsalliance, der tjener hensynet til Danmark og danskernes beskyttelse og vores forsvar, nemlig NATO. En del af det at være med i det beskyttelsesfællesskab er, at vi ligesom mange andre NATO-lande har indkøbt nogle nye kampfly. De skal være et sted, og som den socialdemokratiske ordfører var inde på, så larmer de mere end de gamle.

Det var under en Venstreforsvarsminister, at man i forsvarsforligskredsen besluttede at indkøbe nye F-35-fly. Det var en klog og rigtig beslutning. Nu skal flyene så placeres. Der skal bygges et anlæg. Det er jo det, der ligger i det her lovforslag. Det skal vi coronakrise eller ej naturligvis komme videre med på en så fair og rimelig måde som muligt. I Venstre ligger det os altså også meget på sinde – det gør det ved det her lovforslag som ved alle andre – at de borgere, som lovgivningen her i Folketingssalen berører, føler sig rimeligt behandlet og har mulighed for at blive hørt.

Det er rigtigt, som hr. Bjarne Laustsen var inde på, at den model, der ligger her, er bedre end den, den tidligere regering arbejdede med. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er dog ikke helt rigtigt, at det alene skyldes den socialdemokratiske regering, for den socialdemokratiske regering lagde op til at forbedre det, den tidligere regering arbejdede med, og så var vi nogle partier, også nogle nye forsvarsordførere, der sagde: Når vi kigger på det her, synes vi faktisk heller ikke, at det, som den nye regering foreslår, er helt rimeligt. Derfor nåede vi i fællesskab frem til den model, der ligger her, som betyder, at man bliver støjkompenseret – i hvert fald i et vist omfang. Noget af det, vi har kæmpet for i Venstre, er jo, at man kan vælge at få nogle penge udbetalt kontant, så boligejerne ved Flyvestation Skrydstrup eller naboerne kan få den samme behandling som metronaboerne i København, som også fik kontanter, da man byggede metroen.

Det, der så er diskussionen her i dag, og det er også det spørgsmål, der bliver stillet – der vil givetvis blive stillet flere spørgsmål – er, om det, der ligger, er rimeligt. Det syntes vi i Venstre, da vi indgik aftalen, og derfor står vi også ved aftalen, men som ved alle andre forlig, aftaler og lovgivning, vi har sagt ja til, går vi også gerne her ind i udvalgsbehandlingen og i forligskredsen og diskuterer, om der opstår nogle ting, der gør, at det kan blive endnu bedre. Derfor vil vi dykke ned i de høringssvar, der er kommet, og i de henvendelser, der kommer til Forsvarsudvalget, og så vil vi håbe, at forsvarsministeren vil drøfte med de partier, der står bag aftalen, om der er nogle steder, hvor der er behov for at lave forbedringer. Og hvis vi bliver enige om, at det er der ikke nogen steder, stemmer vi naturligvis for, men hvis der skulle være nogle steder, hvor borgerne faktisk har nogle fornuftige pointer, synes jeg, at vi skal kigge på dem i fællesskab og se, om de er rimelige, og finde en fair løsning. Det erklærer vi os i Venstre villige til. Men jeg vil samtidig sige, at vi naturligvis står ved den aftale, der er indgået.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg egentlig er ked af – lovforslaget bliver nødt til at køre nu – den behandling, vi kommer til at give det, for det her berører nogle mennesker, deres huse og de omgivelser, de bor i, og de skal have mulighed for at blive hørt. Det har af gode grunde været svært for forsvarsministeren at stille sig til rådighed for naboerne og forklare, hvorfor man foreslår det, man gør, og hvad der ligger til grund for det. Det er svært at møde op i Forsvarsudvalget, når vi ikke accepterer deputationer og kun gør det virtuelt. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi virkelig gør os umage med at få lyttet til dem, som det her lovforslag berører negativt, og ser, om vi kan imødekomme dem på en fair og rimelig måde – og hvis vi ikke kan det eller vil det, får givet dem nogle gode svar.

Med de ord skal jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Karsten Lauritzen for – i modsætning til Socialdemokratiet – at være meget mere åben og lydhør for, at der kan være nogle mennesker, nogle skæbner derude, som kommer i klemme på grund af det her. Vi har fuld forståelse for, at der er lavet en aftale, men jeg synes også, at man i den her proces bør gøre, som Venstre nu foreslår: kigge på de høringssvar, der er kommet, og være åben over for, at hvis der er nogen, der kommer i klemme, hvis der er noget, man har overset – hvilket man naturligvis kan komme til, når man sidder med politiske aftaler – jamen så er man åben for at lytte til det. Så tak til Venstre for at være mere konstruktive og mere imødekommende. Og jeg håber, at det også betyder, at de familier derude, som siger, at de er i en helt særlig situation, kan få lidt ro i sindet og forhåbentlig få den hjælp, som vi mener de fortjener.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg takker for de pæne ord. Jeg vil sige, at det, jeg gav udtryk for, ville sådan være min normale tilgangsvinkel til et lovforslag. Jeg har også som skatteminister oplevet masser af aftaler blive omsat til lovforslag. Så er der nogle borgere, der siger: Skal det forstås på den her måde? Kunne vi gøre det bedre? Og så sætter man sig ned i aftaleforligskredsen og drøfter det. Og hvis man når frem til, at det ikke kan lade sig gøre, så er det sådan, det er, det må man stå på mål for. Og vi står på mål for den aftale, der er indgået. Men det kunne jo også være, borgerne havde en pointe, og derfor håber jeg også, at forsvarsministeren også vil komme med en gentagelse af det, jeg sagde, når nu forsvarsministeren får ordet ved slutningen af lovbehandlingen.

Der er endnu en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne rose Venstre for den konstruktive del af det her. Man har jo fulgt en linje fra den tidligere regering til den her, hvor at grundlaget for at give kompensation er det samme. Venstre har spillet ind med, at pengene – som man siger lidt populært – har det bedst i borgernes lommer. Så kan folk få pengene udbetalt kontant her, og det er så det, som Venstre har fået. Men jeg vil godt høre, for ikke at skuffe fru Pernille Vermund: Der ligger bl.a. et ændringsforslag, vi har modtaget inden for de seneste dage. Hvordan forholder Venstre sig til det?

Jeg betragter hr. Karsten Lauritzen som en god liberal Venstremand og ikke til den radikale side, og hvad man ellers kan sige. Men hvad står man fast på? Altså, man skal jo ikke foregøgle nogen noget, når man har lavet en politisk aftale. Det er utrolig vigtigt for os som Socialdemokrati, at så står vi ved den, og vi har en meget, meget bred aftale. Hele forligskredsen er enige om det her. Hvad er det så, Venstre forestiller sig skulle være således? Der har jo været stribevis af deputationer helt fra før starten, hvor man tiggede og bad om at få placeret flyene i Skrydstrup. Og jeg medgiver gerne, at det er en helt speciel situation; jeg ville også gerne have haft bedre tid. Men der har været mange henvendelser også i den her sag. Det er helt berettiget, fordi det er så stor en investering.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Hr. Karsten Lauritzen for et svar.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, har forsvarsministeren faktisk – ikke af egen drift, for hun spurgte de partier, som stod bag ved – taget nogle huse, jeg tror, det var fire huse, hvor man har kigget og sagt: Arh, der var lige noget. Og sådan erindrer jeg, at forsvarsministeren spurgte partierne: Var I med på det? Og så sagde vi, at det var vi med på. Så må det jo også gælde den modsatte vej. Jeg lover ikke dem, der har sendt høringssvar og andet ind, at vi vil gøre det, de foreslår. Men jeg lover dem, at vi vil læse det grundigt igennem, og vi vil også have en drøftelse med forsvarsministeren. Og vi vil også insistere på, at det skal være en fysisk drøftelse, hvor vi kan sidde og se hinanden i øjnene, og ikke bare et virtuelt møde. Det er lidt ligesom den debat, vi har her i dag, som jo er mærkelig, fordi Præsidiet har besluttet, at vi skal tale fra et andet sted. Men normalt foregår en debat jo fra Folketingets talerstol, og fokus er på ordføreren. Man kan kigge hinanden i øjnene, i hvert fald på afstand, så der skal være en rimelig behandling af det her lovforslag. Og jeg vil også sige, at i min optik er en rimelig behandling, at vi kigger på det, der kommer ind, og så ser vi på, om folk har en pointe, og så sætter vi os ned i fællesskab og prøver at se, om vi kan finde nogle gode løsninger. Og hvis vi ikke kan det, jamen så falder det tilbage på, at Venstre står ved de aftaler, vi har indgået.

Hr. Bjarne Laustsen. Så vidt jeg kan se her fra talerstolen, er det fuldstændig i øjenhøjde, og det fungerer ganske udmærket.

Netop, fru formand. Så set i det lys, vil mine ord være de samme, uanset om jeg havde stået deroppe, og det tror jeg også hr. Karsten Lauritzens ord ville være i den her sag. Men set i det lys: Vi har en aftale, og det er jo derfor, vi også siger, at når det viser sig, at vi rent faktisk har fået flyene implementeret, så kan der være behov for en genberegning af støjen. Men det er jo lavet ud fra nogle faglige kriterier, og selvfølgelig har det været i hele det her, også i forhold til den tidligere regering, et skridt hen imod, hvordan vi sikrer borgerne bedst muligt dernede. Og derfor kender jeg ingen i dette Ting, der ikke – corona eller ej – vil sørge for, at det her kommer til at foregå på bedste måde. Og alle de synspunkter, man måtte have i forhold til den her sag, vil blive behandlet seriøst og besvaret.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det sagde jeg slet ikke, hr. Bjarne Laustsen. Jeg sagde, at det, der er Venstres udgangspunkt, og som også var mit udgangspunkt i de 4 år, jeg var skatteminister, er, at vi kan indgå alle mulige aftaler, og dem står jeg ved, som ministrene indgår dem, og jeg forventer, at de partier, jeg har indgået dem med, står ved dem. Men hvis der opstår noget undervejs, når virkeligheden rammer juraen, så skylder man de borgere, der kommer i klemme eller bliver ramt – positivt eller negativt – af vores lovgivning, at lytte til dem. Det er ikke det samme, som at give dem ret. Det er bare at give dem mulighed for at komme til orde. Og hvis de har en pointe så justere i det, der er aftalt, hvis alle kan blive enige om det. Og hvis regeringen ikke vil det, kommer vi jo ikke videre, og så ender vi med, at Venstre stemmer imod forslaget. Men vi håber, at forsvarsministeren vil gå ind i den dialog.

Så er der endnu en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har ikke hørt, at Venstre har sagt, at man ikke står ved aftalen. Dansk Folkeparti står også ved aftalen, men det betyder jo ikke, at man, hvis der kommer nogle gode argumenter, så ikke kan tage det op i forligskredsen og se, om man så kan gennemføre det. Det er sådan, jeg har tolket det, hr. Karsten Lauritzen siger. Hvis der er nogle gode argumenter, er Venstre klar til at se på, om vi skal ændre på aftalen, ligesom Dansk Folkeparti også vil være klar til det. Jeg går ud fra, at det er den måde, man skal tolke det på. Det er bare sådan for at få det bekræftet.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ja, jeg vil godt sige tak til hr. Bent Bøgsted, for det var meget mere præcist formuleret end mit svar til hr. Bjarne Laustsen. Men det var præcis det, jeg mente. Tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Karsten Lauritzen, og den næste ordfører i talerrækken er netop hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand, og hvis jeg lige må bruge nogle få sekunder til formanden, vil jeg sige, at den opstilling, vi har her i dag, er meget uhensigtsmæssig. Jeg har nogle kollegaer bag ved mig, som jeg ikke kan se i øjnene, når jeg skal svare på spørgsmål, og de kan heller ikke se mig; jeg vender ryggen til nogle af mine gode kollegaer her bagved. Jeg håber, at formanden vil tage med til Præsidiet, at det er meget uhensigtsmæssigt for os. Det er fint for Venstre og Socialdemokratiet, hvor man står og kan se hinanden i øjnene, men for os, der sidder hernede bagved, er det meget uhensigtsmæssigt. Jeg har så nu mine 2 minutter, det er godt (Første næstformand (Karen Ellemann): 5 minutter.). Det er selvfølgelig 5 minutter. Tak for det. Det ville jo være skidt at stoppe efter 2 minutter.

Som Dansk Folkeparti ser på det, har vi selvfølgelig indgået en aftale, og det har ikke noget med det at gøre. I Dansk Folkeparti har vi jo altid haft en klar holdning om, at vi ikke synes, at den helt var god nok, men at vi bare måtte acceptere, at der ikke var flertal for det, som Dansk Folkeparti gerne ville. Dansk Folkeparti havde gerne set, at den røde zone var blevet udvidet noget mere. Der er kommet, er det fire-fem boliger mere, med, og det er også helt fint, og det er også noget af det, som vi har lagt vægt på. Men vi havde også gerne set, at der var sket ændringer i den gule zone. Fra starten af har Dansk Folkeparti selvfølgelig ønsket en stor rød zone, og vi har også ønsket en orange zone, en overgangszone, så der ikke er det bratte fald fra rød til gul zone, altså en nedtrapningsmodel. Det er også det, som de ønsker nede omkring Skrydstrup, og det er det, som Dansk Folkeparti hele tiden har sagt. Det vil man kunne finde og se at jeg tidligere har været ude at melde ud.

Der bliver så givet en erstatning, som er 140.000 kr. i rød zone eller opkøb af ejendommen i den forbindelse, og 70.000 kr. i gul zone. Det er så penge, som man får udbetalt skattefrit til isolering, og det er også fint nok. Men der er jo et ønske fra folk dernede – jeg tror, det er 28 boliger de siger der ligger på grænsen – om, at de burde være med i den røde zone, og der synes jeg, at vi skulle se på, om der er nogle, der med god grund kunne komme med ind i den røde boligzone. Det er i hvert fald det, jeg vil opfordre ministeren til at vi kan tage på et møde, og så kan vi se, om vi kan blive enige om det. For det har været lidt, som om der ikke rigtig er blevet lyttet til borgerne dernede og deres argumenter om, hvordan og hvorledes det skal være. Nogle af dem er der selvfølgelig blevet lyttet til, og der er mere støj, og det er lidt svært at bedømme, hvor meget støj der er, før F-35-flyene kommer. Der er så en 10-årig overgangsperiode, hvor man kan klage over det, og man kan få ændret på, om man skal få det opkøbt eller have det udbetalt til isolering, og det er også en god ting. Det er også en god ting, at dem, der har en bolig, som de kan leje ud, skal bruge pengene på isolering, så de ikke bare kan stoppe pengene i lommen. Det var jo også et ønske fra Dansk Folkepartis side, at det ikke skulle være sådan, at man kunne stoppe pengene i lommen og så være ligeglad med lejeboligerne. Så det er helt fint.

Men vi er nødt til at tage det alvorligt, når der er så mange, der klager over det. Vi må jo erkende, at den her aftale er ti gange bedre end den aftale, der lå under den tidligere regering. Det kan vi bare konstatere ud fra det, der er kommet, og det er også fint, og det takker vi også for i Dansk Folkeparti. Men jeg vil opfordre ministeren til, at man måske lige kigger lidt mere på de boliger, der ligger på grænsen, og om der er nogle af dem, som man med god ret kan sige kunne komme med. Og hvorfor skal man ikke lave en overgangszone, så man har en nedtrapning? Der er mange, der ikke kan forstå, at man har en grænse. Det er ligesom, hvis der herfra, hvor jeg står, og så over til min gode kollega fra Radikale, går en grænse midtimellem, hvor jeg får 140.000 kr., og Radikale får 70.000 kr. Hvorfor skal man kun have 70.000 kr., når man bor 2 m væk? Altså, det er sådan noget, som man ikke rigtig kan forstå hvordan fungerer, og derfor var det jo ønskeligt, at der var en nedtrapningsplan, altså at jo længere væk man kom fra rød zone, des mindre fik man.

Så er der så mulighed for at klage over de afgørelser, der bliver truffet. Der er de her naboretlige regler vedrørende støjgener, og at man kan rejse en sag. Så afskriver man sig godt nok muligheden for at få den der erstatning til isolering, men så kan man jo måske vinde en sag, hvor man får en højere erstatning. Der har også været en diskussion om, om de kunne det eller ikke kunne det, men der er ikke noget, der hindrer folk i at rejse en sag vedrørende naboretlige regler. Det står der også i loven at man kan gøre, og så er det i hvert fald lukket ned med de spekulationer om, at de ikke har mulighed for at klage til retten og få deres sag afprøvet. Så kan de så få afprøvet, om værditabet af huset står mål med den erstatning, de får, og de kan vinde en sag, men det kan selvfølgelig tage en hel del tid.

Men jeg håber jo, at ministeren i løbet af den tid, vi nu får det behandlet, måske også er villig til lige at snakke med forligskredsen om, om der er noget uhensigtsmæssigt, som vi skal rette op på. For som lovgivere skal vi også være klar til at lytte, hvis der kommer nogle gode, saglige argumenter for, at der er noget, der er lidt skævt, og det er vi i hvert fald klar til i Dansk Folkeparti. Men sådan generelt må vi bare erkende, at F-35'erne jo kommer til Skrydstrup, og der er rigtig mange arbejdspladser, man også gerne vil have dernede, og man må jo også tage hensyn til de støjgener, der er. Men det er svært at bedømme endnu, før flyene rigtig kommer til at flyve. Så har jeg brugt min tid.

Det er fuldstændig korrekt – præcis de 5 minutters taletid plus det løse i starten. Og jeg skal blot her fra formandsstolen i forhold til det første, ordføreren sagde, komme med den korte kommentar, at den her mulighed for debatten i dag afprøves. Det vigtigste er, vil jeg alt andet lige vurdere, at man i hvert fald kan være i øjenhøjde med ministeren, da det er ministeren, der beder Folketinget om at behandle lovforslaget. Og så vil Udvalget for Forretningsordenen kunne debattere det og vende tilbage til afviklingsformen. Men det er noteret, at Dansk Folkeparti ikke finder det hensigtsmæssigt, at opstillingen er, som den er.

Men til Bent Bøgsted kan jeg hermed meddele, at der ikke er nogen øvrige ordførere, der har bedt om korte bemærkninger (Bent Bøgsted (DF): Det er, fordi jeg har vendt ryggen til dem!). Jeg kan bekræfte, at jeg kan se på de øvrige deltagere i debatten, at der ikke er nogen ordførere, der sidder og vifter med armen eller ønsker ordet i den sammenhæng, og dermed kan jeg give ordet til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes ikke, der er grund til at lægge skjul på, at det her er en svær lov, hvor vi politikere skal forsøge at afbalancere hensynet til forskellige borgere i landet. Der er de borgere, som bor i og omkring Skrydstrup, og som bliver naboer til en ny, stor og meget larmende landingsplads med nogle fly, skulle jeg hilse og sige, som larmer rigtig, rigtig meget. Vi skylder de borgere at tage hensyn; vi skylder dem også, at de har mulighed for at få en kompensation, og at vi altså tager det hensyn, som er muligt. Og derfor er jeg også glad for, at vi har fået en betydelig større pakke, der giver større støtte til flere mennesker, end vi havde før.

Fra radikal side har vi lagt særlig vægt på, at vi i den nye pakke, der er blevet aftalt, også får en bedre kommunikations- og informationsindsats over for de borgere, der bliver berørt af det her. Og heldigvis er det jo kun få gange dagligt – normalt måske to gange dagligt – at der vil være landinger og lettelser, havde jeg nær sagt, altså at fly lander og letter fra banen. Det vil have rigtig stor betydning for mange familier at vide, hvornår det er, og at kunne tilrettelægge deres daglige liv efter det. Det kan selvfølgelig ikke fjerne støjen, men det vil gøre livet noget lettere.

Sådan er der faktisk en del gode, synes jeg, aspekter i den pakke, som vi i hvert fald står bag af hensyn til de borgere, der bor i og omkring Skrydstrup. Og det er jo, fordi der også er et hensyn til nogle andre borgere, nemlig alle dem, der ikke bor i og omkring Skrydstrup, og som skal betale kompensationen, og som jo, når vi ser på det lidt bredere, er med til at betale kompensation, hver gang staten skal ekspropriere eller gøre noget for fællesskabets bedste, der går ud over en særlig gruppe borgere. Det gælder jo også, når vi bygger motorveje, eller når vi bygger andre lufthavne, eller når vi bygger jernbaner, eller hvad det nu måtte være – der er vi nogle gange nødt til at genere nogle borgere, fordi samfundet og fællesskabet får gavn af det. Og hver gang skal vi, helt rimeligt, kompensere eller overtage eller erstatte.

Men det er også bare vigtigt, at der er en sammenhæng, hver gang vi gør det, sådan at det, vi gør over for borgerne i Skrydstrup, ikke er markant dårligere eller bedre end det, vi gør, når det handler om borgerne på Amager i forbindelse med lufthavnen der, eller når vi skal bygge en motorvej eller en jernbane. Og det er den svære balancegang, som vi har som politikere, altså hele tiden at afstemme det her. Og jeg forstår godt, at der er borgere i Skrydstrup, som er ærgerlige over den balance, der er ramt her, for der vil jo, næsten uanset hvor vi trækker den linje, være folk, der føler, at de kommer i klemme. Og jeg vil, ligesom Venstres ordfører, heller ikke afvise, at vi kan blive klogere, eller at vi, når vi har læst høringssvarene igennem og har kigget på det, kan tilrette det.

Men som udgangspunkt står Radikale Venstre naturligvis ved den aftale, vi har indgået, og som forekommer os som udgangspunkt at være den rigtige. Tak.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er en meget spændende debat at følge, også selv om folk har ryggen til, men jeg vil godt lige løfte mig op i et lidt mere overordnet perspektiv.

Det her forslag har jo sådan set til formål at godkende de sådan bevillingsmæssige og praktiske foranstaltninger på Flyvestation Skrydstrup som følge af indkøbene af F-35-flyene, som kommer i 2023. Og det er jo sådan, at SF i 2016 forlod forsvarsforliget, fordi vi var meget uenige i nødvendigheden af at indkøbe 27 F-35-kampfly. Det var ikke, fordi vi var uenige i, at de her F-16-fly skulle udskiftes – det var vi sådan set ikke uenige i – men vi mente, at 27 fly var for mange.

For SF er det utrolig vigtigt, at Danmark engagerer sig internationalt, at vi spiller en stor rolle i at gøre verden til et bedre og mere fredfyldt sted, og der kan man sagtens forestille sig, at vores luftvåben står til rådighed på sådan en mission; det har vi gjort før, og det vil vi formentlig gøre igen. Men det er ret centralt for SF, at Danmark bidrager med det, som vi er bedst til, og at vi tænker vores sikkerhedspolitik og vores engagement lidt bredere end bare den sådan rene militære indsats. Det tror jeg er rigtig vigtigt, også for fremtidens måde at tænke sikkerhedspolitik på, for jeg synes, og SF synes, at vi indtil videre har set en meget stringent militær sikkerhedspolitik, en meget stringent militær tilgang til både sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, i virkeligheden siden 2001, og vi mener sådan set, at den her strikse militære oprustning ved indkøbene af F-35-flyene bare er en fortsættelse af det. Det synes vi ikke er tilstrækkeligt. Vi vil godt have et bredere perspektiv på, der handler om bekæmpelse af global fattigdom, og der handler om bekæmpelse af klimakrisen, og hvad det kan medføre af sikkerhedspolitiske udfordringer rundtomkring i verden.

Men der er også gode ting i det forslag, der ligger her. Det er jo positivt, at man tænker på støjgenerne for naboerne til flyvestationen. Det er positivt, at man har fundet flere penge til at kompensere de lokale. Det er meget positivt, også selv om vi i SF ikke afviser, at det kunne være relevant at se på mere – se på, om modellen virker, når først den kommer i arbejde.

Men overordnet set kan vi ikke rigtig støtte det her forslag, ikke som det ligger lige nu. Vi vil selvfølgelig følge debatten i udvalget konstruktivt, men i og med at det sådan set er et forslag, der har til formål at godkende de sådan bevillingsmæssige og praktiske foranstaltninger omkring F-35-flyene, støtter vi ikke umiddelbart det her. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Jamen tusind tak. Jeg kan sige, at fra Enhedslistens side kan vi ikke støtte det her forslag. Grunden til, at Skrydstrup overhovedet skal udbygges, er jo, at man har valgt at købe kampfly med samlede udgifter for næsten 60 mia. kr., og det mener jeg helt ærligt er en fuldstændig vanvittig måde at bruge fællesskabets penge på. Jeg synes mere end nogen sinde, at vi kan se, at vi faktisk har brug for at investere i vores velfærdssamfund, i vores sundhed og i øvrigt også i at kunne hjælpe ude i verden og være med til at investere i udvikling. Det vil vi kunne spare rigtig, rigtig mange liv på og gøre en meget større positiv indsats ved end ved at fyre så mange milliarder af på kampfly. Så det er, synes jeg, mere tydeligt end nogen sinde, at den her investering er en meget stor fejl. De her kampfly er jo ikke blevet leveret endnu, så det ville være dejligt, hvis der var nogen, der ville reflektere lidt over, om ikke man kunne nå at trække i land, vil jeg sige, for det er der i den grad brug for. Så den del af det kan vi bestemt ikke støtte.

Jeg vil også, når der peges på de her kampflys kvalitet, i forbindelse med at de bl.a. skal kunne bruges til at forsvare Danmark, sige, at det er meget, meget tydeligt, at der stadig er ekstremt store udviklingsproblemer med dem. Så sent som her i januar kom Pentagon selv med en ny rapport, der viser, at de her flys computersystemer stadig væk ikke fungerer ordentligt, at de ikke kan sigte ordentligt, og at der er ekstremt mange problemer med dem. Det synes jeg også rejser et spørgsmål om den her investering, som det desværre ikke er sidste gang, tror jeg, vi kommer til at se problemer med.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, der er nogle positive elementer i det her forslag, og det handler lige præcis om den del, der handler om støjkompensation til naboerne. Jeg har lige fra starten i forbindelse med de her kampfly undret mig ekstremt meget over, at der ikke var sat nogen penge af til netop at støjsikre naboerne til Skrydstrup, og tilbage i 2016 spurgte jeg den daværende forsvarsminister fra Venstre, Peter Christensen, hvad man havde tænkt sig at gøre ved det her støjproblem, og han sagde dengang, at der var afsat 0 kr. til at gøre noget ved det. Derfor har det været en rigtig lang kamp, hvor naboerne til Skrydstrup har skullet råbe op rigtig mange gange, og hvor vi fra Enhedslistens side også har skullet pege på det her problem med støjen mange gange, og hvor en række journalister, bl.a. især fra Jyllands-Posten, har gjort rigtig meget for at grave de har problemer med støj frem. Der er jeg bare super glad for, vil jeg sige, at det er noget, der er blevet lyttet til rundtomkring i forligskredsen, så man faktisk har fundet nogle penge frem til at kompensere de her mennesker, som vil blive meget hårdt ramt af støjen. Det manglede også bare, vil jeg sige.

Men der er stadig med den model, der ligger her, nogle udfordringer, som naboerne jo også har peget på, bl.a. overgangen mellem den gule og den røde zone, kan man sige, i forbindelse med muligheden for at blive købt ud eller at få hjælp til at støjisolere, og det, de peger på dernede, er, at det er for brat en overgang. Nu er vi jo ikke med i forliget af gode grunde, som det fremgik tidligere, men jeg vil da virkelig opfordre til, at man går det sidste stykke og får lavet den aftale mere i tråd med det, som naboerne også efterlyser behovet for dernede.

Så vi må fortsat have en god behandling, og jeg kan forstå, at der bliver mulighed for, at naboerne kan blive hørt i næste uge, og det synes jeg er meget vigtigt, for jo bedre forhold, der overhovedet kan sikres for, at de bliver inddraget, jo bedre. Det er ekstremt vigtigt, for de her mennesker kommer til at have nogle store gener i deres hverdag, som jeg synes man skylder at hjælpe dem med. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal bare lige høre Enhedslistens ordfører om noget. For det fremgik, at man egentlig ikke skulle bruge de der mange milliarder på fly, og man skulle måske egentlig heller ikke have en flyvestation i Skrydstrup. Ordføreren nikker. Er det, fordi vi er der, hvor Enhedslisten siger, at vi skal afskaffe forsvaret og så bare sætte et skilt op med ordene: Vi overgiver os? Jeg tolker det sådan, at Enhedslisten ikke ønsker et forsvar af Danmark. Det er der ingen grund til. Vi skal bare bruge pengene på velfærd i stedet for og så afskaffe hele forsvaret. Der er fly, der er slidt ned, der skal skiftes ud og fornys, for at vi kan opretholde forsvaret. Men Enhedslistens ønske må jeg gå ud fra er at sige, at vi ikke skal have et forsvar, pengene skal alle sammen bruges til velfærd, så alt, hvad der er i forsvaret, skal bare afskaffes.

Fru Eva Flyvholm.

Det kan jeg afkræfte. Vi ønsker sådan set ikke at afskaffe hele forsvaret. Jeg synes, det er ganske fornuftigt at have et forsvar, som både kan tage sig af, hvad skal man sige, territorialforsvar og også bidrage til f.eks. nogle af FN's fredsbevarende missioner rundtomkring i verden og andet, hvor jeg synes, at danske soldater faktisk kan være med til at gøre en positiv forskel. Så det er ikke, fordi vi vil afskaffe forsvaret fuldstændig, men jeg synes, at man er nødt til at se på, at lige præcis det her med forsvar er ret centralt. Og F-35, de nye kampfly, er et ekstremt offensivt angrebsfly, som først og fremmest bliver indkøbt, for at man kan være allieret med amerikanerne og bombe ude i nogle af de krige, som vi har været rigtig meget modstander af. Det er jo derfor, at man har valgt så offensivt et fly. Jeg synes godt, at man kunne have truffet nogle andre valg i forhold til at sikre, at der også var en mulighed for at beskytte eget luftrum, men altså ikke gå så offensivt til værks, som man har gjort med de her meget, meget dyrere F-35-kampfly, der i øvrigt også er meget kontroversielle.

Så det er et spørgsmål om, at man skulle gøre det anderledes, vil jeg sige, mere end at vi bare vil afskaffe forsvaret. og der er jo også trods alt plads til nuancer inden for det, tænker jeg. Men når det kommer til de nye F-35, er det helt sikkert, at det bliver et nej herfra.

Hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jamen det kan jeg godt forstå, altså at vi ikke skal have nogen fly, for vi skal have indkøbt nogle nye – vi skal ikke have nogen fly til forsvar. Men de er også sendt ud til FN-opgaver. De er sendt ud mange steder til at varetage fælles interesser. Vi skal også varetage arktiske interesser med hensyn til at beskytte dansk territorium. Men hvis ikke vi har nogen fly, der kan afvise andre, så har vi måske den situation, at det så er russiske fly, der kommer ind over Danmark i stedet for, fordi vi ikke har noget afvisningsberedskab. Det er det, de her fly skal bruges til.

Fru Eva Flyvholm.

Man må bare sige, at F-35 er et ekstremt dyrt kampfly, som rigtig meget peger på først og fremmest er blevet anskaffet, fordi det styrker relationen til amerikanerne og til NATO i den sammenhæng. Det er stadig væk et kampfly, som overhovedet ikke er færdigudviklet. Der er ekstremt store tekniske problemer med det. Så jeg undrer mig da over, at det er det valg, man overhovedet tog. Det tror jeg også der var mange andre der gjorde i den proces, der fandt sted. Jeg tror, der er mange af os, der tænker, at vi aldrig har set så lukket en proces. Det er danmarkshistoriens største offentlige indkøb, vi snakker om her, og det mener jeg simpelt hen ikke er forvaltet på den mest fornuftige måde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak. I forhold til hr. Bent Bøgsteds første kommentar har jeg nu bemærket, at hr. Karsten Lauritzen har sat sig bag ved mig, således at han kan se ryggen på mig, ligesom jeg så den på ham tidligere, og jeg må erkende, at ministeren og jeg har de bedste pladser i salen.

I juni 2016 indgik den danske regering en aftale om køb af 27 F-35-fly. Fra vores synspunkt kan man jo altid diskutere, om det var nok. Det er planen, at de første F-35-fly skal modtages i Danmark i 2023. Jeg har selv hørt fra Lockheed Martin, at der kan være en mindre forsinkelse i levering af flyene grundet covid-19, men indtil videre ikke noget af større betydning.

Man besluttede også, at de fremtidige fly skulle operere ud fra Flyvestation Skrydstrup, hvilket dengang som nu var en stor glæde. Alene det at beholde de godt 1.000 arbejdspladser i området er jo af stor, stor betydning. Derfor skal vi naturligvis også være klar til at modtage disse prægtige computere med vinger, som F-35 er, og som er klar til forsvare Danmark, Arktis og andre steder ude i verden, hvor det desværre kan være nødvendigt. De 42.000 m2 bygninger og 300.000 m2 landanlæg bliver bygget ud fra de konkrete krav, der er, til F-35-flyene, og derudover bliver der taget særlige hensyn til sikkerhed, støjreduktion og etablering af støjafskærmning, hvilket er super.

Vi står naturligvis bag den aftale, der er lavet, og har det i øvrigt på samme måde som andre partier i salen, at hvis nogle af de her høringssvar, der er kommet ind, giver god mening, så er det klart, at vi skal diskutere dem. Men som udgangspunkt står vi fast ved den aftale, vi har lavet. Dog er det også vigtigt at sige, at vi i høj grad anerkender – som en stor vigtighed for Det Konservative Folkeparti – at der er mulighed for at genberegne støjen, når flyene faktisk er der og er i brug. For det er jo det, det her handler om: Hvor meget larmer de, når de i virkeligheden flyver der?

For at F-35 skal fungere normalt, er det vigtigt i alle henseender at huske på devisen i Fighter Wing Skrydstrups våbenskjold »OPES FORIS VIRES DOMI« - styrken ude og kraften hjemme.

Vi bakker naturligvis op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne næsten ikke dy mig, når jeg hørte formuleringen fantastiske computere på vinger. Så vil jeg bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med Pentagons egen vurdering af det her F-35-kampfly. Deres seneste vurdering for få måneder siden var, at man ikke var i stand til at lave opgraderingerne til det nye computersystem; at det var meget, meget tvivlsomt, om det overhovedet kommer til at virke; at sigtet ikke fungerer; at man er ekstremt sårbar over for cyberangreb. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om ikke det kan give lidt bekymring i forhold til den her såkaldte supercomputer, at det er det, Pentagon selv siger om flyet.

Ordføreren.

Jo, naturligvis kan det det, det er klart. Men vi må også erkende, at inden de første skal leveres i januar 2021, er der altså stadig væk rigtig, rigtig god tid til at arbejde med det her. Lige nøjagtig i forhold til om sigtet fungerer, har jeg jo også hørt og læst, at det er de fuldstændig sikre på at det kommer til. Samtidig har du jo ret i det med cyberdefense i forhold til det her fly. Men også der har de været ude at sige, at de er fuldstændig overbevist om, at inden vi får leveret, er det problem også løst.

Fru Eva Flyvholm.

Det er jo rørende med tillid, kan man sige, men jeg hæfter mig også ved, at de faktisk selv siger, at en række af de her problemer, der ikke er blevet løst endnu, sandsynligvis heller ikke kan løses, altså at der simpelt hen er så store tekniske udfordringer, at man helt grundlæggende er i tvivl om, om det nogen sinde kommer til at være i orden. Der er noget af det, der handler om at hælde flere og flere penge i det, men der er altså også noget af det, som man faktisk helt grundlæggende ikke aner hvad man skal stille op med. Og igen: Det er Pentagon selv, der siger det.

Så jeg vil i hvert fald opfordre ordførerne i forligskredsen, der er ansvarlige for det her indkøb, at tage de bekymringer meget grundigt med og også sørge for, at man har nogle garantier forud for leveringen af de her fly, for det er rigtig mange milliarder, der er tale om.

Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Der er jo ikke nogen i den forligskreds, som ikke er fornuftige mennesker, så naturligvis vil vi tage den overvejelse med.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. Nye Borgerlige bakker op om de tre første punkter i nærværende forslag, men vi bakker ikke op om kompensationsmodellen. Derfor vil vi foreslå, at lovforslaget opdeles, så kompensationsmodellen behandles separat.

Vi ønsker et stærkt forsvar. Vi skal passe på danskernes frihed og sikkerhed, og det er naturligvis afgørende for vores sikkerhed, at forsvarets materiel og anlæg udbygges og opgraderes. Derfor bakker vi op om bevillingen til Flyvestation Skrydstrup. Men vi bakker ikke op om kompensationsmodellen til ofrene for støjplagerne nær flyvestationen. Et flertal i Folketinget, som Nye Borgerlige ikke er med i, har indgået en aftale om støjkompensation til beboerne og borgerne omkring Skrydstrup. Fra mange sider er aftalen blevet kritiseret for at være uretfærdig, for at være for nærig og for at være for tilfældig. I Nye Borgerlige deler vi kritikken.

Vi fremsatte tidligere på året beslutningsforslag om, at enhver boligejer i området omkring Flyvestation Skrydstrup skulle kunne få en uvildig vurdering af deres individuelle ejendomstab som følge af støjen fra de nye F-35-kampfly. Det var der desværre ikke et flertal for i Folketinget, og den massive kritik fra naboerne har hverken fået regeringen eller partierne bag aftalen til at ændre holdning. Det er skuffende, og det er i den grad ufølsomt over for de familier, der nu går en uvis og svær tid i møde.

Vi har hørt eksempler på familier, som havner i store økonomiske vanskeligheder på grund af de øgede støjgener og den ringe kompensationsmodel. En af dem, der har haft foretræde for Forsvarsudvalget, var en mand, der står for at skulle refinansieret sine lån i ejendommen. Det kan han formentlig ikke få nu, når støjen forringer boligens værdi. Han kan heller ikke sælge uden tab, og så er der faktisk kun udsigt til tvangsauktion. Det er ikke en rimelig behandling. Han og de øvrige borgere i området fortjener, at vi tager deres skæbner alvorligt.

Da vi i sin tid behandlede Nye Borgerliges beslutningsforslag, hørte jeg en bevægelse imod en mere rimelige kompensationsordning, og jeg har også i dag hørt, at der er partier – Venstre, DF og andre – som er åbne over for at lytte til de høringssvar og de indsigelser, der er kommet. Jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan finde et flertal for en kompensation, som hjælper borgerne i Skrydstrup ud af den urimelige situation, som de er bragt i.

Vi skylder hinanden at passe på Danmark. Vi skal leve op til vores forpligtelser i NATO og investere i et stærkt forsvar, men vi skylder også de borgere i Skrydstrup, som har så meget på spil, at vi behandler dem ordentligt. De skal ikke tages som gidsler i den her sag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Fru Pernille Vermund siger selv, at man ikke er med i aftalen, men det forhindrer jo ikke en i, at man både kan komme med ændringsforslag og beslutningsforslag, som man har gjort. Men jeg håber, der er mange, der hører, at når Nye Borgerlige siger, at de ikke kan tilslutte sig kompensationsmodellen, så er det det samme som at sige til alle borgerne i området, at de ingenting får.

Det, der er forskellen her, og det, vi taler om, – og det er vi nødt til at sige til folk, som det er – er, at uanset hvilken regering vi har haft, og uanset hvilken rådgivning vi har fået, så fremgår det, at staten ikke er erstatningspligtig. Det, der er forskellen her, er forskellen mellem F-16 og F-35, og der er mulighed for genberegning osv., men det er 1.600 lodsejere i området, som er fri for at skulle ud og føre retssager imod staten eller anlægge gruppesøgsmål eller noget som helst andet. Med det her, vi vedtager i dag, er der 1.600, der kan blive hjulpet, og man kan synes, at det er få eller mange, men det er ti gange så mange, som den tidligere borgerlige regering foreslog.

Når man ikke kan støtte kompensationsmodellen, er der kun én mulighed tilbage for borgerne, og det er at anlægge sag mod staten. Er det virkelig det, som Nye Borgerlige synes borgerne skal udsættes for?

Fru Pernille Vermund.

Når man kommer udefra og ser ind i det politiske her, er det netop den type svar og henvendelser, som ordføreren her kommer med, som man frygter allermest, altså det her kyniske politikersynspunkt, at enten tager man det, der ligger, eller også er der ingenting.

Jeg synes, det er helt rimeligt, som vi også har hørt flere ordførere sige her i salen i dag, at man ser på, om der er familier, som er havnet på den forkerte side af skellet – skellet i en politisk model, en politisk vedtaget kompensation, som jo alt andet lige ikke bliver bedre end det, man politisk kan forudse, når man sidder og laver den. Nu er der kommet høringssvar og i det tilfælde, at der er familier, der er boligejere, som står i en enorm vanskelig situation, og som risikerer at gå på tvangsauktion, risikerer at skulle gå fra hus og hjem, så er det altså kynisk, at man lægger det op sådan, at enten tager man den her model, eller også er der ingenting.

Nye Borgerlige kommer til at kæmpe for, at modellen bliver forbedret.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det, jeg siger her som ordfører, er sagligt og reelt, og det er der et kæmpestort flertal i Folketinget der er fuldstændig enige i. For vi er nødt til at lave nogle objektive kriterier, når vi skal beslutte, hvem det er, der skal have støtte.

Det, som Nye Borgerlige siger – og det er det, jeg kigger lidt på – er, at man vil, at borgerne skal have en erstatning. Hvis nogen skal have en erstatning, skal det vurderes af nogle andre. Er der uvildige personer i den kreds? Det kunne der sagtens være, men hvem skulle det i givet fald være: Skal det være ved retssager osv.?

Det, vi gør i stedet for, er at sige, at 1.600 borgere, der er berørt i større eller mindre grad, i området får mulighed for inden for en 10-årig periode enten at blive helt opkøbt eller få kompensation eller få penge i lommen, som Venstre taler om. Jeg synes, det er flot, også i forhold til hvad vi har set af alle mulige andre projekter. Almenvellet er nødt til at sige: Vi skal have plads til at lave det her, for det er en samfundsmæssigt god investering, vi skal have lavet. Derfor har vi valgt en model, der på den måde er meget fremkommelig i modsætning til at skulle anlægge sag imod staten.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance. Det er hr. Henrik Dahl... Hov, beklager, naturligvis skal fru Pernille Vermund have lov til at respondere på det, som hr. Bjarne Laustsen kom med i det halve minut. Værsgo.

Tak for det. Vi beder ikke om en situation, hvor man går fra en kompensationsmodel til erstatning. Vi er fuldstændig med på, at der er forskel på, om man giver kompensation, altså om man politisk vedtager, hvad det er for nogle regler, der gælder for kompensation, eller om man er i en situation, hvor man siger, at det skal være erstatning med alle de udfordringer, der så er for borgerne. Så det er ikke det, vi beder om.

Vi beder om, at man i forhold til den kompensationsmodel, som er politisk vedtaget, lytter til de borgere, som måske er et fåtal, men det kan også være mange, og ser på, om der konkret er nogle situationer, hvor vi kan se at den altså rammer skævt, at her rammer vi ved siden af. Og hvis man er for egenrådig til at lytte til de borgere, til at tage derud og kigge på den enkelte matrikel og sige, at her er der nok noget om det, så skal man selvfølgelig ikke lytte. Men vi håber, at det, vi har hørt i salen i dag, og også det, vi hørte i forbindelse med behandlingen af vores beslutningsforslag, betyder, at der faktisk vil være et flertal for at være lydhør over for dem, der kommer i klemme.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Således blev der i hvert fald kompenseret på taletiden. Dermed er det den næste ordfører, som kommer fra Liberal Alliance. Det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Det er nødvendigt, at forsvaret moderniserer sine kampfly. De gamle F-16-fly er et af de bedste materielindkøb, det danske forsvar nogen sinde har lavet, men de kan ikke flyve for evigt. Til erstatning har vi så anskaffet lige præcis 27 af de mest avancerede militærfly, verden nogen sinde har set, nemlig F-35'erne. Det er også godt.

De nye kampfly skal jo så ligesom de gamle udstationeres på Flyvestation Skrydstrup, og har man sagt A, må man også sige B. Derfor skal Flyvestation Skrydstrup opgraderes og udbygges. Det er jo en god beslutning, fordi beslutningen om at købe flyene er god, og derfor er følgebeslutningen selvfølgelig også fornuftig.

I forhold til spørgsmålet om støjgener er vi jo også med i den aftale, der er indgået. Der vil jeg bare ligesom flere andre ordførere sige, at vi selvfølgelig står ved aftalen. Det er ganske klart. Men som altid mener vi selvfølgelig også, at pragmatismen og den sunde fornuft skal have lov til at råde, så lad os i den kreds af partier, som har taget et fælles ansvar, se, hvad der kommer ind af høringssvar. Det er kun rimeligt at gribe tingene an på den måde, som mange andre ordførere også har sagt. Så vi bakker op om lovforslaget, og med de bemærkninger takker jeg for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke for indlæggene under behandlingen af lovforslaget. Vi lever i en verden med stadig større uro og et øget trusselsbillede. Det gælder også for Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi har de nødvendige kapaciteter i det danske forsvar. Det gælder ikke mindst nye og moderne kampfly. Anskaffelsen af de nye F-35-kampfly er afgørende for at opretholde Danmarks nuværende operative kampflykapacitet. Samtidig sikrer anskaffelsen, at forsvaret fortsat vil kunne foretage suverænitetshåndhævelse. Derudover sikrer anskaffelsen af de nye kampfly, at Danmark også fremover vil kunne deltage i internationale operationer og dermed leve op til de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig som medlem af NATO.

Med lovforslaget skabes rammerne for udbygningen og driften af Flyvestation Skrydstrup. Det er således hele fundamentet for, at Danmarks nye kampfly kan operere fra flyvestationen, når de første fly ankommer til Danmark i 2023. Det er det fundament, vi behandler her i dag. Uden et nyt anlæg kan vi ikke modtage kampflyene, og hvis vi skal modtage kampflyene til tiden, er det kritisk, at vi får igangsat byggeriet af det nye anlæg hurtigst muligt. Lovforslaget skaber også grundlaget for en regulering af støjen fra forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup. Desuden udmønter lovforslaget den kompensationsordning for flystøj fra F-35-kampflyene, som sidste år blev aftalt af et bredt flertal af Folketingets partier.

Der har lettet og landet kampfly i Skrydstrup siden 1954. Derfor er kampflystøj på ingen måde noget nyt i området. Flyene vil også fortsat operere, som de gør i dag. Det er to flyvninger om dagen, formiddag og eftermiddag, fra mandag til fredag. Hertil kommer afvisningsberedskabet, såfremt det danske luftrum krænkes, samt mørkeflyvningerne nogle uger om året, som også kendes fra i dag. Den årlige mængde af flyvetimer, der afvikles med F-35, vil dog være mindre, end vi kender fra i dag, da en del af den træning, der pågår i dag, vil skulle gennemføres i USA.

Kompensationsordningen handler således om den yderligere støj, som borgerne udsættes for med de nye fly. Det er en ordning, der vil omfatte ca. 1.600 boliger, og som indeholder tilbud om frivilligt opkøb, støjisolering eller et kontantbeløb – afhængig af den yderligere støj, som boligen udsættes for. Der er i aftalen afsat ca. 250 mio. kr. til at yde kompensation til naboerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke partierne i forligskredsen for opbakningen til kompensationsordningen og for de gode indspark, der er kommet i tilblivelsen af den.

Når vi taler om den del af forslaget, som handler om støjen fra de nye kampfly, vil der være borgere, der mener, at de skulle have haft mere i kompensation. Sådan vil det være, når man vælger at lave en kompensationsordning, og når der dermed skal sættes grænser for, hvor man kan kompensere. Jeg vil igen nævne, at det jo er med udgangspunkt i den støj, man udsættes for. Jeg vil i den forbindelse også gerne takke for de indspark og spørgsmål, der er kommet fra borgerne undervejs i processen. Hr. Karsten Lauritzen efterlyste høringssvarene, og de er oversendt kommenteret til Folketinget. Jeg har selvfølgelig også som minister været i Skrydstrup ad flere omgange, og jeg har haft dialog med borgerne og har besøgt de borgere, som vi her taler om.

Uanset hvilken model vi laver for støjkompensation, uanset hvor omfattende den måtte være, vil der altid være nogle, der ligger lige på den anden side af stregen, og som havde foretrukket en anden model. Det er baggrunden for, at der er taget udgangspunkt i den støj, som borgerne udsættes for. Kunne grænserne have ligget et andet sted? Ja, det kunne de godt. Men så ville der være borgere, der ville ligge på den anden side af de nye grænser. Derfor er det altså støjbilledet med F-35 og de vejledende grænseværdier, vi har taget udgangspunkt i. Det synes jeg er en fair model.

Tilbuddet om støjisolering med støjdæmpning betyder, at der vil blive taget udgangspunkt i den enkeltes bolig. Samtidig er der som et alternativ mulighed for at få udbetalt et kontantbeløb eller for de mest støjbelastede naboer mulighed for at sælge boligen til staten. Dermed kompenseres naboerne i forhold til den støjbelastning, som F-35 vil indebære. Hertil kommer, at der vil ske en genberegning af støjbilledet, hvis de kommende støjmålinger afviger signifikant fra det beregnede. Dermed er der indeholdt en ekstra mulighed, der imødekommer de bekymringer, som især nogle borgere, der ligger lige uden for opkøbszonen, giver udtryk for.

Afslutningsvis vil jeg gerne igen takke for både bemærkningerne her i dag, men også for det arbejde, der har ført frem til, at vi i dag kan vedtage forslaget, der sikrer, at vi kan have kampfly i fremtiden, og at vi kan kompensere borgerne for den yderligere støj, de udsættes for. Jeg ser frem til en konstruktiv behandling af lovforslaget i udvalget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Eva Flyvholm.

Mange tak for det. I forhold til den støjberegningsmodel, der ligger, vil jeg sige, at det jo ikke bare er et spørgsmål om, at der altid vil være nogen uden for grænsen. Altså, det, som naboerne appellerer til, og som de også har fået deres advokat til at udarbejde et forslag om, er jo faktisk, at du laver en mere gradueret model, så overgangen ikke er så brat, kan man sige, altså så man ikke sidder lige på den ene eller den anden side af grænsen og kan se over til naboen, som er på den gode side af stregen. Jeg synes, det giver god mening, netop fordi det er støj og det har en mere glidende aftagende virkning, at lytte bedre til de her naboers forslag om, hvordan man kunne justere den model. Jeg synes i øvrigt også, at de har vist sig at være nogle kvikke mennesker hele vejen igennem, og det øger også bare meningen i at lytte til dem. Så det vil jeg opfordre til, og jeg vil gerne spørge ministeren, om ikke vi kunne tage en runde mere om det her.

Mit sidste spørgsmål handler om de her tekniske udfordringer med F-35, som jeg også har nævnt tidligere i debatten. Jeg vil gerne høre: Er det sådan, når man når frem til, at flyene skal leveres, at hvis de her tekniske problemer ikke er løst til næste år, når man begynder at skulle modtage leveringerne, så vil forsvarsministeren sætte leveringerne på hold?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at der jo netop i den her støjmodel tages udgangspunkt i de enkelte boliger, og det gør der jo, i og med at man tilbydes en støjkompensation. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i, hvor meget yderligere støj der er i den enkelte bolig, og så får man altså et tilbud om at få isoleret boligen, så man ikke udsættes for den her støj. Jeg ved godt, at der er nogle naboer, der har sagt, at man ikke tager udgangspunkt i den enkelte bolig, men det gør man jo lige præcis, når man vælger at lade en ekspert i støj tage ud og besigtige boligen og komme med klare dessiner om, hvad der skal til, for at man dæmper decibel i forhold til den her konkrete bolig.

Så er det rigtigt, at der senest er kommet et forslag til en tillægsaftale til den støjmodel, som er aftalt i aftalekredsen, og Forsvarsministeriets vurdering af den model er, at det vil have karakter af en gave – altså at det, som de foreslår, vil have karakter af en gave, og det er jo ikke holdbart. Man kan jo ikke bare udbetale penge som en gave til borgerne for et prisfald på ens bolig, som ikke kan erstattes. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Ja tak!). Og så må jeg svare på det med F-35 i næste spørgsmål.

Fru Eva Flyvholm.

Det er dejligt, at ministeren ville vende tilbage til det, for det synes jeg er meget vigtigt.

Men i forhold til det her med boligerne er det jo rigtigt, når vi taler om støjisolationen, at så er der den mulighed for at graduere det, men når det er et spørgsmål om opkøb eller ej, er der jo ikke nogen gradueringsmekanismer. Og det er jo lige præcis det, som mange af dem peger på, altså at der kunne man måske godt have noget mere fleksibilitet. Og det synes jeg sådan set stadig væk man skylder at gå ind i en behandling af, og jeg har hørt, at der er andre partier, også i kredsen, der flager, at de er interesserede i den dialog.

Ministeren.

I forhold til opkøb eller ej skal man jo sætte grænsen et sted, og det, som vi har valgt som udgangspunkt, er, hvor meget støj man udsættes for. Og det handler jo også om, at den her model danner præcedens for, hvad man laver i andre områder af landet. Derfor vil der jo også være en risiko for, at man så skal til at opkøbe store dele af Amager eksempelvis, hvis man ikke tager udgangspunkt i de støjgrænser, som kommer fra Miljøministeriet. Så derfor er det dem, den er bygget på, og det synes jeg sådan set er en fair måde at gøre det på, for ellers skulle det jo være alt muligt andet – hvor græsset er grønnest, hvor der går en å, eller noget tredje. Så jeg synes egentlig, det er et rimeligt kriterie.

Så vil jeg sige for at svare på det med F-35, at vi selvfølgelig følger udviklingen tæt. Jeg har en tæt dialog med min norske kollega, og de er, sådan som jeg har fået det oplyst, tilfredse med deres F-35-fly. Og så vil jeg sige, at der også er problemer med F-16, og det er jo det dilemma, vi står i. Altså, der er stel, der knækker og den slags.

Tak til ministeren. Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Jeg kunne tidligere høre Socialdemokratiets ordfører på området sige, at Socialdemokratiet ikke vil lovgive ud fra følelser, og det er jo et helt fair standpunkt. Vil Socialdemokratiet heller ikke lovgive ud fra økonomi, ud fra et hensyn til menneskeskæbner?

Når vi i Nye Borgerlige kæmper for, at de mennesker, som ministeren siger er havnet på den forkerte side af grænsen – ja, det vil der altid være nogle der gør – bliver hørt, og at man giver dem en mulighed for en uvildig vurdering, så er det jo ikke, fordi vi går ind for en gavebod, og det er heller ikke, fordi vi vil lovgive på baggrund af følelser; det er, fordi vi synes, det er helt reelt, at hvis der er boligejere, at hvis der er familier, som i den nuværende situation risikerer at havne i en situation med tvangsauktion, fordi de ikke kan vente til 2023 på den måling, der kommer derefter. De står i en situation, hvor de eksempelvis skal refinansiere deres lån og derfor kommer i klemme.

Kunne Socialdemokratiet og ministeren ikke være åbne over for at kigge på dem, der siger de er kommet i klemme, og sige, at her må vi have en uvildig vurdering i forhold til ejendomsværditabet for de boligejere?

Tak. Ministeren.

Jamen jeg har da mange gange i det her Folketing haft lyst til at lovgive på baggrund af, hvem det er mest synd for, men det er bare ikke den måde, vi kan bygge et land på og være et retssamfund på. Vi er et land bygget på regler, og vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i nogle kriterier, og i det her tilfælde er det støjen, altså hvor meget yderligere støj den enkelte borger udsættes for – ikke hvad det er for lån, den konkrete borger har i sit hus, eller hvad det er for noget gæld, den konkrete borger har i sit hus. Jeg synes sådan set, det er rimeligt, at vi tager udgangspunkt i, at man kompenserer, i forhold til hvor meget mere støj end F-16-fly de nye F-35-kampfly medfører.

Så vil jeg sige, at vi har en ventil, og det er jo, i forhold til om de beregninger, der ligger på bordet i dag, altså inden flyene er kommet, viser sig at holde i praksis. Altså, viser de sig ikke at holde i praksis, når flyene er kommet, vil der jo være mulighed for en genberegning.

Fru Pernille Vermund.

Jeg havde godt nok aldrig troet, at jeg skulle høre en socialdemokratisk minister sige, at vi ikke kommer til at lovgive på baggrund af, hvem det er mest synd for. Det kunne jeg godt tænke mig at man sådan bredte lidt mere ud, men fred være med det.

Vi taler ikke om, hvem det er mest synd for. Vi taler om, at fra i dag 2020 frem til den mulighed, der er i 2023, for at få en reel vurdering er der 3 år, og at der i løbet af de 3 år er nogle mennesker, der kommer i klemme. Når ens hus først er røget på tvangsauktion; når man først har været nødt til at sælge med det store tab, der ofte er forbundet med en tvangsauktion, så er det jo lige fedt, når man står på den anden side, at få at vide: Jamen du kunne faktisk godt være blevet boende.

Tak. Ministeren.

Jeg synes faktisk, at den her debat om det her forslag er vigtigere, end at vi gør det til sådan noget polemik. Altså, fundamentet for, at vi kan være det samfund, vi er, er jo, at vi bruger regelstyring, at vi laver lovgivning, og lovgivning bliver nødt til at bygge på nogle objektive kriterier, og i det her tilfælde er det støj, der er tale om. Så er det jo rigtigt, at der er nogle borgere, der har forskellige andre skæbner – hvor nogle er mere syge end andre og den slags – men det er jo nogle andre steder, den lovgivning ligger. Det her er et anlægslovforslag, vi behandler, og der bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i objektive kriterier.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.