Fremsat 02-10-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 31-10-2019
Betænkning afgivet 21-11-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-11-2019
3. behandlet, vedtaget 28-11-2019
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lovforslagets formål er at sikre en gennemførelse af elmarkedsforordningen, der blev vedtaget som en del af EU’s Vinterpakke ”Clean Energy for All Europeans”. Lovforslaget giver desuden Energinet mulighed for ændring af eltransmissionsnettet, hvis der foreligger særlige hensyn til forskønnelse heraf. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra november 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.