Det første punkt på dagsordenen er:

1) 2. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 26.03.2020. 1. behandling 26.03.2020. Betænkning 01.04.2020).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Af hensyn til afviklingen af afstemningerne her i Folketinget er det nok mest hensigtsmæssigt at tage en eventuel diskussion her under andenbehandlingen og ikke midt i afstemningerne, hvor folk står derude i Vandrehallen.

Det her forslag er jo et forslag, som vi på lange stræk kan støtte, som vi på lange stræk kan gå ind for. Som jeg sagde under førstebehandlingen, bidrager vi gerne til at sende et signal om, at udnyttelse af coronakrisen og tyveri af værnemidler for egen vinding er usolidarisk og asocial adfærd, som man ikke kan tage kraftigt nok afstand fra. Det er kun solidariteten mellem mennesker, som kan forhindre, at denne krise kommer til at koste endnu flere liv, end det er os påtvunget af selve sygdommens karakter. Solidaritet og sammenhold er forudsætningen for at komme ud af krisen, ikke mindst for de dårligst stillede og mest udsatte grupper i vores samfund. Det synes jeg er et vigtigt udgangspunkt at tage for det videre arbejde.

Vi støtter altså væsentlige dele af det her lovforslag. Vi støtter strafskærpelse for organiseret tyveri af værnemidler. Vi støtter strafskærpelse for misbrug af hjælpepakkerne, hvor man kynisk, fordi man kan få store tilskud fra samfundet på tro og love, misbruger det til at skaffe sig en uberettiget gevinst på bekostning af andre. Vi kunne sådan set godt tænke os, at man gik endnu videre. Nu har vi lige i dag hørt, at der er en 400-800 pct. stigning på råvarerne til produktion af håndsprit. Det var måske også noget, vi kunne kigge på, altså hvordan visse erhvervsdrivende på en fuldstændig ublu måde udnytter den her situation til egen vinding.

På den baggrund ville det jo så være oplagt at stemme for forslaget, men det kan vi ikke. Vi stemmer imod. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi regeringen har valgt – regeringen har valgt – at tage ting med, som de vidste vi var imod. Noget fremgik af det oprindelige forslag: voldsom strafforlængelse for mindre forseelser, f.eks. rapseri – og det er i øvrigt allerede ulovligt, men okay, det kunne vi måske godt have set bort fra eller fundet en eller anden løsning på. Men så har man også under udvalgsbehandlingen valgt at skærpe udlændingelovgivningen – udlændingelovgivningen. Undskyld, hvad har udlændingelovgivningen med det her at gøre? Man erkender det fra regeringens side, idet man har skrevet, at den skærpelse, man laver af udlændingelovgivningen, har en meget begrænset praktisk betydning. Hvis den har en meget begrænset betydning, hvorfor laver man den så? Ja, det kan man jo overveje.

Jeg tror, det er, fordi man ligesom Dansk Folkeparti og i hvert fald fru Inger Støjberg fra Venstre ønsker at udnytte enhver lejlighed, også den her lejlighed, til at udpege indvandrere som et problem, selv om der overhovedet ikke er nogen som helst dokumentation for, at indvandrere i den her sag skulle udgøre noget som helst problem, mere end danskere udgør. Alligevel vælger man at lave et fokus på indvandrere. Hvorfor vælger man at lave det fokus? Den eneste idé er i folks hoveder at skabe en forbindelse mellem kriminalitet med hensyn til værnemidler og indvandrere. Vi synes, det er, for at sige det ligeud, ulækkert.

Vi har set eksempler på adoptivbørn fra Asien, som er blevet råbt efter og chikaneret, med henvisning til at de skulle have et særligt ansvar for coronakrisen. Ved lige pludselig at blande udlændingelovgivningen ind i det her, ovenikøbet noget, der med regeringens egne ord har meget begrænset praktisk betydning, er der ét formål: at skabe splittelse. Der er ét eneste formål: at skabe splittelse. Vi synes, det er ubehageligt; vi deltager ikke i det.

Kunne regeringen så alligevel have fået opbakning til det meste af sin lovgivning? Ja, det kunne de jo godt. Vi har tilbudt regeringen, at man kunne lave en opdeling af forslaget. Det gør man jo på andre områder – det kan hr. Peter Hummelgaard, arbejdsministeren, bekræfte – hvor man laver en opdeling, så det kunne man også have gjort her. Men det har regeringen altså nægtet. Regeringen har nægtet at lave en opdeling. For hvis der havde været en opdeling, kunne vi have stemt for nogle dele af det og ikke for andre dele af det. Det er selvfølgelig regeringens ansvar, at de har gjort det sammen med de partier, som står for den linje. Det ønsker vi ikke at understøtte. Vi ønsker ikke at understøtte splittelsen i samfundet. Vi ønsker at understøtte enheden i samfundet mod coronakrisen, vi ønsker at understøtte solidariteten, og derfor stemmer vi imod det her forslag.

En kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Kan hr. Søren Søndergaard bekræfte, at vi i løbet af den her udvalgsbehandling fra regeringens side, fra Socialdemokratiets side, har gjort, hvad vi kunne for at stemme den lovgivning igennem med det bredest mulige flertal og så lave en separat hastelov baseret på de ændringsforslag, der kommer? Altså, regeringen har ikke, som ordføreren siger, nægtet det – tværtimod har regeringen jo arbejdet aktivt for, at vi fik to forskellige lovforslag behandlet i dag. Kan hr. Søren Søndergaard ikke bekræfte, at det er sådan, det forholder sig?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan bekræfte, at regeringen har sagt ja til et ændringsforslag – jeg tror, det var fra Dansk Folkeparti – om at inddrage udlændingeloven. Jeg kan bekræfte, at regeringen har sagt nej til at acceptere et ændringsforslag fra Enhedslisten, støttet af andre, omkring en grænse, i forhold til hvornår strafskærpelserne skulle gælde. Og jeg kan bekræfte, at der ville have været et flertal for at dele lovgivningen op, hvis alle, der gik ind for det, rent faktisk var gået efter det. Det kan jeg bekræfte. Og så må regeringen jo fortælle, eller Socialdemokratiet må fortælle, hvorfor Socialdemokratiet så ikke brugte det flertal, der var, til at sikre en opdeling af lovforslaget.

Hr. Jeppe Bruus.

Men nu kender jeg jo både Enhedslisten og ordføreren som hæderlige folk. Og det, som ordføreren har stået og sagt her på talerstolen, er jo lodret forkert – det er jo simpelt hen lodret forkert, når ordføreren står og siger, at regeringen nægtede at dele det her lovforslag op. Vil hr. Søren Søndergaard ikke berigtige det, som hr. Søren Søndergaard har stået og sagt på talerstolen?

Hr. Søren Søndergaard.

Hvorfor er lovforslaget ikke opdelt? Regeringen går ind for at opdele lovforslaget, forstår jeg, Socialdemokratiet går ind for at opdele lovforslaget, et flertal i Folketinget går ind for at opdele lovforslaget. Hvad er problemet?

Så er det hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en interessant ordførertale, synes jeg, fra Enhedslistens side. Man har ligesom to udgangspunkter, synes jeg, og det ene er, at det faktisk er meget berettiget, at der sættes ind over for dem, der udnytter coronakrisen til at begå kriminalitet og på den måde skader andre mennesker, som f.eks. skal bruge de værnemidler, som bliver stjålet. Det, som ordføreren fra Enhedslisten så pludselig går over i, er at kalde det her forslag ulækkert. Det er et ulækkert forslag, er det, som jeg hører hr. Søren Søndergaard sige. Jeg synes, der er et eller andet der, der skurrer. Vores opfordring er, at Enhedslisten besinder sig her, og at andre partier besinder sig og støtter et forslag, som har til formål i den her krise at sikre, at mennesker, der begår kriminalitet, får med grovfilen i forbindelse med krisen.

Så vil jeg godt spørge hr. Søren Søndergaard om udvisning, for det er også noget af det, som hr. Søren Søndergaard nævner her. Er det ikke meget rimeligt, at man, hvis man udnytter den her krise som udenlandsk statsborger i Danmark til at begå den her form for kriminalitet, bliver udvist? Vil det ikke virkelig være noget, der giver et signal, der ikke er til at misforstå?

Ordføreren, værsgo.

Det ulækre er at blande udlændingelovgivningen generelt ind i det her. Det er klart, at når man laver en strafskærpelse, som betyder, at folk for den her forbrydelse kommer i fængsel, betyder det også – det fremgår af udlændingeloven – at udlændinge, der forbryder sig mod den her lov, i højere omfang vil blive udvist. Det fremgår af den eksisterende lovgivning, og det har vi sagt er en konsekvens. Vi er imod den eksisterende udlændingelovgivning, men vi accepterer, at den er der. Men det at benytte den her situation til specifikt at sætte fokus på udlændingelovgivning synes vi er helt uacceptabelt – helt uacceptabelt. Det er ligesom, hvis man satte fokus på rødhårede eller på alle mulige andre. Der er ingen grund til det. Det har kun den funktion at gøre det her til en diskussion om udlændinge. Og så bliver vi bare nødt til at sige, at der ikke findes noget belæg for, at udlændinge – og vi snakker altså om, at det her vil omfatte folk, der, så vidt jeg har forstået på justitsministeren, har boet i Danmark i et anseeligt antal år – skal udpeges som syndebukke i det her.

Peter Skaarup, værsgo.

Jeg tror ikke, der er nogen, der begår den fejl at udpege nogen som syndebukke, men vi har da et naturligt ønske i Folketinget, når vi gerne vil sætte ind over for den her coronakriminalitet, at komme hele vejen rundt. Og der forstår jeg bare ikke, at Enhedslisten ikke siger, at selvfølgelig skal vi hele vejen rundt, og at det selvfølgelig også er et vigtigt signal, der sendes til udlændinge, hvilket man så gør, efter at justitsministeren har sagt, at regeringen gerne vil tilslutte sig det her ændringsforslag fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges side, for så sætter man også ind over for udlændinge, der måtte udnytte den her krise. Og der forstår jeg ikke, at Enhedslisten ikke bare siger: Ja, selvfølgelig er det et vigtigt signal at sende.

Hvorfor gør man ikke det?

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup ser fuldstændig bort fra, at udlændinge dømmes præcis ligesom danskere. Udlændinge får også et firdoblet bødeforlæg, udlændinge kommer også i fængsel, præcis ligesom danskere, med den lovgivning, der ligger. Det behøver vi ikke at ændre udlændingelovgivningen for. Ovenikøbet er det sådan, at der er en særlig straf for udlændinge, der så kommer i fængsel, fordi de også får en udvisningsdom. Dertil ønsker man så at lave en symbolsk ændring af udlændingelovgivningen, og den kan Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg lave sammen med Socialdemokratiet, for Enhedslisten deltager ikke i den.

Så er det fru Inger Støjberg. Værsgo.

Jeg føler mig selvfølgelig også lige kaldet til at give et par bemærkninger med på vejen, i og med at hr. Søren Søndergaard, som jeg hørte det, betegnede min og Venstres politik som ulækker. Det må jeg sige jeg vil tage skarpt afstand fra, men sådan er det så jo ofte for hr. Søren Søndergaard, når han står her på talerstolen. Sidst, da vi diskuterede det her lovforslag, handlede det om noget helt andet. Der handlede det om berigelse gennem f.eks. håndsprit, som hr. Søren Søndergaard påstod at Venstrefolk skulle gå og stjæle her i Folketingssalen. Det håber jeg også at hr. Søren Søndergaard vil tage skarpt afstand fra, altså fra de udtalelser, i og med at det jo ikke var sandt.

Men mit spørgsmål til hr. Søren Søndergaard er egentlig: Synes hr. Søren Søndergaard ikke, at man har en særlig forpligtigelse som udlænding i Danmark til netop at opføre sig korrekt og til ikke at begå kriminalitet? Og dermed: Er det ikke på sin plads at have den holdning, som vi nu er nogle der har, at man jo så selvfølgelig skal straffes hårdt, også som udlænding?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Altså, vi synes, at alle skal opføre sig ordentligt: rødhårede, udlændinge, danskere, muslimer, jøder, kristne, ateister, medlemmer af Enhedslisten osv. Og derfor skal de selvfølgelig straffes. Selvfølgelig skal de da straffes, men det bliver de jo også, og hvis man er udlænding, får man ovenikøbet en ekstra straf. Dét lå i den lov, der var der, nemlig at man ville blive udvist, hvis man fik fængselsstraf. Men det, man derudover gør, er at gå ind og ændre udlændingeloven og sætte fokus på udlændingeloven på et område, der har en meget begrænset betydning. Ja, det synes jeg personligt er ulækkert.

Så vil jeg bare lige sige til fru Inger Støjberg: Jeg har aldrig nogen sinde beskyldt nogen medlemmer af Venstre for at stjæle eller nogen medlemmer af Folketinget for at stjæle; det er simpelt hen ikke korrekt, og fru Inger Støjberg kan gå tilbage og se mine ordførertaler og se, at det ikke er tilfældet.

Fru Inger Støjberg.

Jeg har desværre studeret hr. Søren Søndergaards taler og indlæg i alt rigeligt omfang efter min egen mening. Når det er sagt, vil jeg da bare sige, at jeg mener og Venstre mener, at man som udlænding i Danmark, hvis man ikke er dansk statsborger, selvfølgelig har en særlig forpligtigelse til at opføre sig ordentligt. Hvis man er i Danmark som udlænding, hvis man er her som gæst, har man da en særlig forpligtigelse til at opføre sig ordentligt. Jeg kan jo så bare konstatere, at det mener hr. Søren Søndergaard ikke.

Ordføreren, værsgo.

Jamen det kan fru Inger Støjberg jo ikke konstatere, når jeg lige har stået og sagt, at jeg går ind for, at udlændinge bliver straffet. Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, skal straffes. De skal straffes efter gældende lovgivning, og vi er ovenikøbet ved at vedtage, at de skal straffes meget hårdere, ovenikøbet med det resultat, at de kan risikere at ryge ud af landet. Det står vi og siger at vi er med på. Men at gå ind og specifikt ændre ved udlændingelovgivningen til noget, der har en, og jeg citerer igen fra ministerens svar på spørgsmål 23, »meget begrænset praktisk betydning«, er at forvride den her diskussion til noget helt andet end det, den handler om.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Tak for ordet. Hr. Søren Søndergaard spørger, hvorfor lovforslaget ikke er opdelt og harcelerer over for regeringen, fordi lovforslaget ikke er opdelt. Men hr. Søren Søndergaard ved jo udmærket, at regeringen ønskede forslaget opdelt. Det var os andre, der ikke ønskede det, for vi synes, det er helt rimeligt, at den straf, som man påfører befolkningen, kan mærkes, og at hvis de udlændinge, som er kommet hertil og lever her under de vilkår, det nu indebærer, misbruger de der hjælpepakker, hvis de stjæler værnemidler eller i øvrigt begår coronarelateret kriminalitet, så skal det selvfølgelig betyde, at deres opholdstilladelse inddrages.

Men kan hr. Søren Søndergaard ikke bekræfte, at når der ikke er en opdeling af lovforslaget, så er det, fordi der simpelt hen ikke var mandater nok til det? Regeringen ville det gerne, men der var ikke mandaterne nok til det, og sådan fungerer demokratiet jo.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg kan bekræfte, at de mandater, der manglede, var Socialdemokratiets mandater. Det kan jeg fuldstændig bekræfte. Det var de eneste mandater, der manglede. Havde Socialdemokratiet gået ind for en opdeling, havde der været en opdeling. Vi er jo ikke i en situation, hvor de borgerlige har flertal her i Folketinget, heldigvis da for det. Så Socialdemokratiet og regeringen stod ligesom i en situation, hvor man kunne vælge, og det gjorde man.

Fru Pernille Vermund for et opfølgende spørgsmål.

Nu bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge: Er det ikke sådan, at det ikke er et simpelt flertal, men at det er tre fjerdedele af Folketinget, der skal til, når vi nu taler hastelovgivning? Det må hr. Søren Søndergaard kunne svare på.

Ordføreren.

Men regeringen kunne have sagt, at man ville have stemt imod forslaget. Altså, regeringen kunne tydeligt have sagt, at man var imod det forslag. Det, der kommer til at ske, er jo, at man stemmer for det. Man kan jo stemme for et ændringsforslag og tage det ud, det er muligt.

Så tror jeg, vi siger tak til hr. Søren Søndergaard, da der ikke er flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jeppe Bruus som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Det lovforslag, som vi nu skal vedtage, er faktisk endnu et stykke danmarkshistorie. Jeg tænker, at det altid er historiske tider, når man betræder den her talerstol og lovgivning bliver vedtaget i den her sal, men alligevel er det ingen hemmelighed, at vi befinder os i en helt særlig tid med en historisk sundhedskrise – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Derfor er det også beundringsværdigt, tænker jeg, for os alle sammen, at hele Danmark står sammen for at komme igennem den her krise. Det samme gælder Folketinget, hvor vi i enighed har vedtaget lovgivning, der giver myndigheder værktøjer til at håndtere krisen, til at passe på vores sundhedspersonale, til at passe på udsatte borgere i det her samfund med det formål at beskytte og sørge for, at færrest mulige oplever at skulle igennem den her sygdom, og at vi lider færrest mulige tab. Derfor har vi også i fællesskab vedtaget store hjælpepakker, der hjælper virksomheder og lønmodtagere bedst muligt igennem krisen, også selv om det kræver mod. Og vi har gjort det i enighed.

Der er mange diskussioner om, hvad det er for et grundlag, vi står på. Sagen er jo, at vi står på et grundlag, hvor ingen af dem, der kom før os, har stået i samme situation. Og det kræver mod at træffe beslutninger, store beslutninger, og vi har ikke altid det privilegium, at der er nogen, der har prøvet det før, og vi har heller ikke fuldstændig evidens for de beslutninger, vi træffer. Men vi træffer dem alligevel ud fra bedste evne for at passe på samfundet, for at passe på vores svageste, og det synes jeg der er al mulig grund til at hylde. Det viser faktisk også, at den danske model, som er hele essensen af den samfundsmodel, vi har, virker: Vi lytter til hinanden, vi handler sammen, vi har modet til at træffe beslutninger, modet til at indgå kompromisser. Selv om vi alle sammen gør, hvad vi kan, og selv om langt, langt de fleste danskere udviser helt utroligt samfundssind i de her dage, er der nogle få, enkelte brodne kar, som alligevel forsøger at udnytte situationen, forsøger at berige sig selv på bekostning af andre og på bekostning af fællesskabet og berige sig selv i en situation, hvor vi står i en helt unik historisk situation. Det vil vi gerne slå hårdt ned på. Vi vil gerne sende et signal om, at det tager vi skarpt afstand fra. Så langt, så godt.

Indtil videre har der ikke været mange sager om kriminalitet relateret til covid-19, men det er heller ikke pointen med den her lov, at den nødvendigvis skal bruges meget – forhåbentlig bliver det en af de love, som bliver brugt mindst muligt. Det, at vi nu både tager skarpt afstand, men også skærper straffene væsentligt, kan både være med til at afskrække nogle, men kan faktisk også være med til at sørge for, at dem, der så måtte formaste sig til det, også kommer til at mærke en hård konsekvens.

Stod det til Socialdemokratiet som parti og som regering, havde vi også lykkedes med at samle hele Folketinget bag det her lovforslag. Under førstebehandlingen for en uge siden fremgik det, at vi formentlig ville lykkes med det, måske med undtagelse af Det Radikale Venstre. Ellers så det faktisk ud, som om vi kunne have fået alle med bag det her lovforslag. Det synes jeg var godt, og både jeg selv og justitsministeren tilkendegav klart, at initiativet til det her lovforslag i første omgang kom fra partiet Venstre, hurtigt bakket op af Dansk Folkeparti, som ønskede en hastelov med skærpede straffe for kriminalitet relateret til covid-19. Det var vi sådan set enige i, for det syntes vi var en god idé, og derfor var udløberen af et møde forrige mandag med alle retsordførerne og justitsministeren, hvor vi drøftede den her situation, at vi blev enige om, at vi nu laver noget hastelovgivning og fremsætter det til behandling torsdag, altså for en uge siden.

Efter førstebehandlingen har Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stillet ændringsforslag til loven, som vil betyde, at vi også ændrer i udlændingeloven, og som vi allerede har drøftet her lidt, betyder det, at endnu flere af dem, der begår virkelig hård kriminalitet, og som ikke bliver fanget af den nuværende udlændingelovgivning, også vil kunne udvises. Det kan vi godt støtte fra Socialdemokratiets side, for det er vi enige i. Det, der i forvejen ville ske med det lovforslag, vi havde inden ændringsforslagene, var sådan set også, at vi ændrede noget fra bødestraf til fængselsstraf, som dermed også betød, at folk ville kunne udvises. Og vi er sådan set enige i den skærpelse, som ændringsforslaget indebærer, fordi det selvfølgelig skal være sådan, at hvis man begår grov kriminalitet og der er et grundlag for, at det kan føre til en udvisning, så skal folk udvises.

I den behandling, vi så har haft i Retsudvalget i den forgangne uge, stod det hurtigt klart, at de her ændringsforslag ville betyde, at det vil møde modstand fra en række partier, herunder fra Enhedslistens side. Og som hr. Søren Søndergaard har sagt her fra talerstolen, har det været den udslagsgivende årsag til, at Enhedslisten ikke kan støtte det her lovforslag, men ender med at stemme imod.

Jeg vil gerne understrege, at det er jeg ked af, for modsat hvad hr. Søren Søndergaard stod og sagde her, som jo var falsk, ønskede vi sådan set fra regeringens side og fra Socialdemokratiets side, at vi stod og skulle hastebehandle to lovforslag i dag. Det drejer sig om det lovforslag, som vi førstebehandlede i torsdags, og så har vi tilbudt partierne at lave en separat hastelov baseret på et ændringsforslag, som kom fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Det har vi klokkeklart tilbudt, men det var der ikke flertal for, bl.a. fordi det kræver tre fjerdedeles flertal i forbindelse med hastebehandling, og det flertal var der ikke. Eftersom vi godt kan støtte de ændringsforslag, måtte vi ligesom gøre boet op og sige, at det så ikke kunne lade sig gøre, og det vil jeg da gerne beklage.

For en uge siden roste jeg og justitsministeren, som jeg sagde, Venstre og Dansk Folkeparti for initiativet til den her lov, og når man roser, må det også være på sin plads så i dag at udtrykke skuffelse over, at de to partier ikke var villige til at søge det kompromis, altså at have to forskellige lovforslag, som faktisk kunne være gennemført; det ene med bredest muligt flertal, formentlig med opbakning fra Enhedslisten, og det andet med et noget mindre bredt flertal bag sig. Det ville vel at mærke have været en model, som ville have betydet, at det ikke ville have ændret noget som helst i indholdet. Det ville vi gerne, det havde vi foretrukket, og det havde vi arbejdet loyalt og hårdt for, men det har så ikke kunnet lade sig gøre, og det er så mandaternes logik, og det er det, der er årsagen til, at vi står her i dag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil bare benytte lejligheden til at sige tak til Socialdemokratiet for at bakke op om DF og Nye Borgerliges ændringsforslag om, at de udlændinge, som begår den her meget grove kriminalitet, at dem, som ikke i forvejen var omfattet af lovforslaget, også bliver udvist nu. Det er jeg glad for, og jeg er ikke bare glad for det på egne vegne, men jeg er især glad for det på Danmarks vegne. Jeg tror, der sidder rigtig mange danskere derude, som synes, det er helt rimeligt, at det, hvis man kommer til Danmark og får mulighed for at leve her med alle de goder, det nu giver, og man så begår så grov og kynisk kriminalitet i en tid som den, vi lever i nu, så selvfølgelig må betyde, at man mister sin opholdstilladelse. Så tak til Socialdemokratiet for at støtte det forslag. Det er vi rigtig glade for.

Ordføreren.

Jeg tænkte, at det mere var en kommentar end et spørgsmål, så jeg nikkede.

Så er det hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg vil egentlig også sige tak til Socialdemokraterne for at støtte det ændringsforslag, der kom fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, for vi mener jo, at det er så vigtigt, at man sender kraftige signaler til borgere, der kommer fra andre lande, om, at de skal opføre sig ordentligt, hvis de kommer til Danmark. Derfor er det jo helt afgørende, at et forslag som det her kommer igennem, og jeg forstår egentlig ikke rigtig den irritation eller de tillægsord, der bliver brugt af Enhedslisten og De Radikale og andre partier, og at de så skælder ud over det her forslag, for det er jo indlysende vigtigt, at det er et klart signal, man kan sende til f.eks. bandemedlemmer, der ikke er danske statsborgere, om, at hvis de udnytter den her situation, har det altså en omkostning.

Derfor er det også positivt, at regeringen ikke bliver bange for sin egen skygge i den her sag, for det kunne man jo godt komme til i sine bestræbelser på at lave nogle opdelinger, som vi synes er forkerte på et tidspunkt, hvor vi har hastelovgivning og ikke har haft tradition for at lave opdelinger; altså at man står fast på, at man alligevel gennemfører den politik, man er enig om nu.

Ordføreren.

Så lad mig bare kvittere til både Dansk Folkeparti og til Nye Borgerlige – vi er jo helt enige, altså i forhold til hvis du begår grov kriminalitet. Det, der er sagen, er, at med den lov, vi ville have vedtaget uden de ændringsforslag, var det sådan, at hvis du så har været her i under 5 år, ville du jo sådan set kunne udvises, hvis du fik en fængselsstraf. Og med det ændringsforslag, man lægger op til, ja, så er vi så ude over den 5-årsgrænse baseret på en række kriterier – og det er vi helt enige i. Og derfor har vi overhovedet heller ikke nogen problemer med at støtte det.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard.

Tak. Altså, jeg synes jo sådan set, at det, vi oplever her, sådan meget godt illustrerer – og meget bedre end min ordførertale – hvad det er, der er sket. Og jeg vil da godt have, at hr. Jeppe Bruus bekræfter, at hvis ikke Socialdemokratiet havde stemt for Dansk Folkepartis ændringsforslag, jamen så var det her jo ikke sket. Så kunne man da have fremlagt en ny lov, hvis det var det, man ville, sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og dem, man jo står sammen med på det her område – det kunne man jo så bare have gjort – men så havde man sikret en bred enighed om den her lovgivning, som jo indeholder straf til alle, både danskere og udlændinge – både danskere og udlændinge. Men man valgte noget andet.

Men jeg vil godt bede hr. Jeppe Bruus om at bekræfte, at det var Socialdemokratiets afstemning i Retsudvalget, der lige præcis sikrede, at den brede opbakning til det her lovforslag nu ikke længere eksisterer.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg overhovedet ikke bekræfte. Altså, det er endnu engang falsk tale. Jeg kan ikke huske, om hr. Søren Søndergaard var til stede på det udvalgsmøde, vi havde, men fru Rosa Lund var der, og så må hr. Søren Søndergaard jo gå tilbage og tjekke. Det, som hr. Søren Søndergaard jo ikke fortæller, er, at det var rigtigt nok, at vi godt kunne have stemt imod, og så havde der ikke været flertal for det ændringsforslag, og vi kunne også godt have lavet en ny lov, men vi kunne ikke have fået den hastebehandlet osv., for det var der ikke flertal for. Så det er endnu en gang falsk tale, og jeg vil ikke bekræfte det.

Så er det hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Så det, hr. Jeppe Bruus siger, er, at hvis ikke man havde fået det ind i den her lovgivning, altså hvis Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke havde fået det ind i den her lovgivning, ville man ikke have haft mulighed for at vedtage det. Er det det, hr. Jeppe Bruus siger?

Ordføreren.

Ja, det, jeg siger, er, at vi, som Socialdemokratiet og som regering, tilbød Dansk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige at lave to hastelovgivninger i dag – den ene var det her forslag uden de ændringsforslag, og den anden var en hastelovgivning baseret på de ændringsforslag. Det var det tilbud, vi lavede. Det er det, vi har arbejdet for. Det kunne der ikke opnås flertal for, hr. Søren Søndergaard, for der var ikke et flertal for at lave en hastelovgivning med det. Sådan er mandaternes logik i Folketinget. Og det var jo det, vores udvalgsmøder handlede om og ikke om det, som hr. Søren Søndergaard sagde før.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige, at selv om det er en lidt ophidset og principiel debat, så skal vi passe på med, hvilke ord vi bruger om hinanden – som f.eks. falsk tale. Det er tæt på at være noget, jeg ikke synes er passende.

Da der ikke er flere korte bemærkninger, går vi videre til fru Inger Støjberg som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sådan set sige mange tak for, at der er så bred opbakning til det her lovforslag, som der jo er, og også til, at regeringen tog det så positivt op, da vi fra Venstres side for cirka halvanden uge siden sagde, at vi mente, at der skulle strammes på det her område, for vi står midt i en krisetid – om vi står midt i den, ved vi i virkeligheden ikke, men vi står i hvert fald i en krisetid. Det kalder på nogle helt særlige tiltag, og det gør det også på området kriminalitet. Vi skal jo forberede os på, ikke bare hvad vi allerede har set, men selvfølgelig også på, hvad vi kan komme til at se med hensyn til mennesker, der helt kynisk udnytter den situation, som vi er i.

Jeg synes selv, at det her lovforslag er blevet forbedret hen over tid, også med det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er kommet med, og det er jo selvfølgelig derfor, at vi støtter op om det. For jeg mener helt principielt – og det mener vi fra Venstres side helt principielt – at er man udlænding, så har man selvfølgelig en forpligtelse i helt særlig grad til ikke at begå kriminalitet, når man er i Danmark. Derfor er det kun ret og rimeligt, at der også er klare opstramninger på det felt.

Så det var egentlig bare en stor tak til et meget bredt flertal her i Folketinget, som bakker op omkring det her forslag. Jeg synes, at vi har haft en god proces om det. Det er klart, at meninger brydes, og det gør de jo især på et område som det her. Det er jo så også det, vi er vidne til nu.

En kort bemærkning til fru Pernille Vermund.

Tak. Og tak til Venstre for at bakke op om det ændringsforslag, som Nye Borgerlige sammen med DF har stillet, og som skærper straffen for udlændinge og betyder, at de udlændinge, som har været her i længere tid, faktisk også får en udvisning, når de dømmes for de her grove og kyniske former for kriminalitet i en tid, som jo sætter danskerne ekstremt under pres, og hvor vi jo mere end måske nogen sinde før, i hvert fald i min livstid, er afhængige af, at vi kan have tillid til hinanden, og at vi alle sammen passer på hinanden. Så tusind tak til fru Inger Støjberg for at løfte fanen og kæmpe den her sag og få hele Venstre med på det. Det er vi rigtig glade for.

Ordføreren.

Jeg tror mest af alt, det var en kommentar, men en meget venlig en af slagsen, så tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Peter Skaarup, der har bedt om ordet. Værsgo.

Jeg vil i lighed med fru Inger Støjberg og andre takke for et godt forløb omkring det her lovforslag, der nu ligger på bordet. Vi har jo, som vi også annoncerede i forbindelse med førstebehandlingen, fra Dansk Folkepartis side lagt meget vægt på, at vi får sendt nogle signaler, der ikke er til at misforstå, i en tid, hvor vi netop er meget afhængige af, at alle danskere bakker op bag den politik, vi har i Danmark, og de initiativer, som regeringen har taget og Folketingets partier har taget for først og fremmest at hjælpe vores ældre medborgere og kronisk syge over den store udfordring, som coronaen er. Derfor er det vigtigt, at vi sætter ind over for dem, der misbruger den tillid, som sådan en krise kræver af os alle sammen.

Når det så er sagt, er det også sådan, at Dansk Folkeparti jo ligesom andre partier annoncerede nogle ændringsforslag under førstebehandlingen, og når vi skal gøre boet op i forhold til de stramninger, som vi gerne havde set i regeringens lovforslag, er der jo samlet set sket nogle markante opstramninger. Det er positivt. Nogle af dem kommer fra regeringen selv – om angreb på offentligt ansatte eksempelvis – og det synes vi er positivt, og det skal vi så i øvrigt også følge op på senere hen, håber vi på i Dansk Folkeparti. Vi er også glade for, at det er lykkedes at få et flertal for, at man strammer op på udvisninger, for det er så vigtigt, at man, når man kommer til Danmark, opfører sig ordentligt. Det her med, at man kommer til Danmark og tror, man skal have en eller anden form for meget positiv særbehandling, kommer vi altså væk fra, hvis vi siger, at det er et krav, at man opfører sig ordentligt. Og vi sender et signal, der giver genlyd i nogle af de her miljøer, om, at hvis man ikke opfører sig ordentligt, kan man ikke blive ved med at være i Danmark som udlænding. Så der er grænser for vores gæstfrihed, og det viser vi også med det her forslag.

Hvis jeg lige skulle komme ind på de forslag, som det så ikke lykkedes at få regeringen med på, er det jo nogle stramninger, der gælder, hvis det er etablerede bander, altså organiseret kriminalitet, der står bag det, og der havde vi gerne givet den en ekstra tand. Hvis man eksempelvis videresælger de her varer, som en, lad os sige tyvebande får fat på – det kan være store mængder håndsprit, eller hvad det nu er – ja, så havde vi også gerne set en fængselsstraf til den butiksejer, som er aktiv inden for en slags hælervirksomhed. Så der er nogle punkter her, hvor vi gerne ville være gået videre. Men vi er tilfredse med det, som regeringen har fundet frem til og kan være med til, og så må vi se, hvor lang tid den her krise varer, og om der er brug for at stramme op på nogle ting i det lovforslag, som ligger.

Vi stemmer for lovforslaget og stemmer selvfølgelig også for de ændringsforslag, som vi har haft indflydelse på er blevet stillet.

Tak til ordføreren. Så er det egentlig fru Karina Lorentzen Dehnhardt, men vi lader fru Pernille Vermund, som er lidt tilskadekommen, komme til først.

Værsgo, fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak, og jeg beklager. Vi beslutter i dag at skærpe straffen for kriminelle, der udnytter coronakrisen til at begå kriminalitet. I en tid, hvor hele samfundet er i knæ, og hvor alle bringer ofre, er det altså en ekstrem hån imod fællesskabet, at nogle stjæler de sparsomme værnemidler, udnytter de svage og ældre ved at udgive sig for at være sundhedspersonale til at franarre de ældre deres penge eller begår anden kriminalitet i skyggen af krisen.

Jeg og Nye Borgerlige finder det helt rimeligt at skærpe straffene, men vi har desuden presset på for, at udlændinge, der begår coronarelateret kriminalitet, naturligvis skal udvises. Vi vil simpelt hen ikke finde os i kriminelle udlændinge, der misbruger danskernes tillid og tålmodighed til at begå kriminalitet. Regeringen har været lydhør, og der er nu flertal bag vores ændringsforslag. Det indskrives derfor i loven, at udlændinge, uanset hvor længe de har opholdt sig her i landet, kan udvises, hvis de dømmes til frihedsstraf, efter de skærpede regler om coronarelateret kriminalitet.

Det har været et samarbejde mellem Nye Borgerlige og DF, hvor hr. Peter Skaarup og jeg har haft tæt kontakt siden førstebehandlingen i torsdags for at få regeringen og Venstre til at indføre udvisningsbestemmelserne i lovgivningen. Både justitsministeren, hr. Nick Hækkerup, og Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, er blevet overtalt, og det er nu et fælles ændringsforslag, som støttes af både regeringen og de borgerlige partier. DF og Nye Borgerlige er langtfra enige om alt, men jeg er glad for, at vi kan samarbejde i Folketinget om at få nogle konkrete aftaler, der trækker lovgivningen i den rigtige retning, igennem til gavn for danskerne.

Selv om vi med det her lovforslag får udvidet mulighederne for at udvise kriminelle udlændinge i større omfang, løser det bestemt ikke alle problemer med kriminelle udlændinge. For det første omfatter det kun de bestemte coronarelaterede forbrydelser, og det skal være en udlænding, der står til fængselsstraf, før udvisningen kan lægges oveni. For det andet gælder udvisningen heller ikke automatisk for EU-borgere. Og for det tredje er de skærpede regler stadig væk underlagt konventionerne såsom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelserne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det insisterede både regeringen og Venstre på.

Træerne vokser ikke ind i himlen, men jeg er glad for, at erkendelsen af, at kriminelle udlændinge slet ikke skal have lov til at være i Danmark, nu har bredt sig til et flertal i Folketinget. Tak for det.

Tak til ordføreren, og så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg vil da også gerne lige knytte et par ord til det her lovforslag. Det har afstedkommet en vældig debat, i hvert fald nogle steder, omkring, hvorvidt det er i orden at skærpe straffene på det her område. Bl.a. har Dommerforeningen været ude at sige, at der er righoldige muligheder i lovgivningen allerede. Det vil jeg sådan set give dem ret i, nemlig at der ligger nogle muligheder for strafskærpelser, men jeg er sådan set også enig med strafferetsprofessor Jørgen Vestergaard i, at det faktisk er okay at sende et politisk signal om, at man gerne vil i en bestemt retning rent straffemæssigt. Jeg synes faktisk, det er vældig forkasteligt, hvis man udnytter situationen med covid-19 til at begå kriminalitet, og nogle af de eksempler, vi har set, synes jeg har været ret grelle, bl.a. med kriminelle, som udgiver sig for sundhedspersonale med det formål at komme ind i ældre menneskers hjem. Jeg synes sådan set også, at det er fornuftigt, at man strammer rigtig meget i forhold til misbrug af hjælpepakker – jeg hører de første rygter fra transportbranchen om, at der er virksomheder, som sender deres medarbejdere hjem med lønpakker for derefter at hyre udenlandsk arbejdskraft ind via postkasseselskaber. Hvis det viser sig at være rigtigt, kan vi faktisk komme efter dem med det, der ligger på bordet her. Det har jeg fået et klart svar fra justitsministeren på, og det er klart, at den slags tolererer vi ikke. Så jeg synes faktisk, det er på sin plads at hæve straffene på en række områder her.

Men vi sagde jo også klart i SF, at vi ikke var klar til at sætte folk i fængsel for at negle en enkelt håndsprit, og det har vi da heldigvis også fundet et fælles fodslag omkring – så mange tak for det! Så er der en solnedgangsklausul på forslaget, der er kommet en revision ind til november, vi får statusser over, hvordan det kommer til at gå; hvordan udviklingen er på området. Det er alt sammen rigtig gode ting, som vi selvfølgelig kommer til at følge rigtig, rigtig nøje. Så er der blevet flertal for to ekstra ting, som SF har lagt vægt på: Bestikkelse bliver også omfattet af det her forslag – det var sådan set et ønske fra Transparency Denmark, som monitorerer korruption i Danmark – det er der heldigvis også blevet flertal for, ligesom der også er blevet flertal for at få inkluderet hacking.

Så er der udlændingestramningen, som ministeren jo siger reelt ikke har en betydning. Den stemmer vi altså nej til, og det gør vi ud fra det udgangspunkt, at det altså er symbollovgivning – der er sådan set muligheder for at udvise allerede med det regelsæt, vi har. Man kunne godt ligesom Enhedslisten sige, at så er vi slet ikke med på lovforslaget. Men vi vælger altså at stemme nej til ændringsforslaget og synes, at det alligevel ikke har nogen praktisk betydning, for nu får vi en samlet lovpakke, som gør, at vi kan sætte hårdt ind, og der vil formentlig også blive udvist, hvis kriminaliteten er grov nok og tilknytningen til Danmark er meget lille – og alle de almindelige regler – så det tror jeg sådan set at vi kan henholde os til. Så vi vil også gerne sige tak for en fornuftig proces og sige tak for, at vi er så mange, der står sammen om det. Jeg kunne godt have undt Enhedslisten, at det her lovforslag blev delt op, men det var der desværre ikke flertal for. Vi støttede den mulighed, og vi syntes, det havde været kønt, om vi også kunne have inkluderet Enhedslisten i det her forslag, når nu Enhedslisten var enige i resten.

En kort bemærkning til hr. Peter Skaarup.

Tak for støtten til forslaget. Jeg synes, det er godt, at SF ender ud med at støtte forslaget om opstramninger i forhold til coronakriminalitet og højere straffe, bl.a. dobbelt straf. Jeg kunne bare godt tænke mig lige at spørge SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om følgende: Når ordføreren siger, at den del, der handler om en udlændingestramning, som det bliver nævnt, altså en stramning, for så vidt angår, at man strammer op på udvisningsreglerne, bare er noget symbolpolitik, hvordan harmonerer det så med Socialdemokraternes ordførers indlæg? Det gik jo på, at det faktisk var et vigtigt forslag; det er vigtigt, at man sætter ind også over for dem, der har været i Danmark lidt længere tid og på den måde har vundet hævd på at kunne blive her, og vi vil ikke finde os i, hvis de går hen og laver kriminalitet og udnytter krisen omkring corona på den måde, som man kan forestille sig det vil ske på fra f.eks. bandetilknyttede bandemedlemmers side. Hvordan harmonerer det? Er det symbolpolitik, og har det ingen betydning, som SF siger, eller er det faktisk noget, der betyder noget, for det er jo det, som Socialdemokraterne siger?

Tak for det. Så får vi svar. Værsgo.

Jeg kan henholde mig til det svar, som er afgivet af justitsministeren, hvor der står, at det stort set ikke har nogen praktisk betydning, og det må jo stå til troende, i forhold til hvordan det her skal forstås. Vi kommer til at sige nej til det. Vi synes, at der sådan set er udmærkede regler for udvisning i lovgivningen allerede i dag. De er også, tror jeg, egnede fuldt ud til formålet. Så det bliver et nej tak herfra.

Hr. Peter Skaarup.

Det var bare ikke det, jeg spurgte om, for jeg spurgte til det, at Socialdemokraterne her fra talerstolen siger, at det faktisk er vigtigt, at vi sætter ind på den her måde over for dem, der er udlændinge og misbruger situationen, ved at der kommer nogle stramninger ind omkring udvisningsreglerne. Og så er det jeg spørger: Hvordan harmonerer de to ting? For det er jo konkret sådan med den trappestigemodel, der er, at det har en effekt, når vi slår fast, at man også, selv om man har været i Danmark i lidt længere tid, kan blive udvist på baggrund af det her lovforslag. Det er jo det, der sker nu med lovforslaget og ændringsforslaget.

Tak. Værsgo.

Jamen jeg skal ikke tolke på Socialdemokraternes indlæg. Jeg har læst svaret på selve spørgsmålet, hvor hr. Peter Skaarup eller Nye Borgerlige – det kan jeg sådan set ikke huske – spørger til udvisningsreglerne, og der står, at det stort set ikke har nogen betydning, ikke nogen praktisk betydning, og det er det, jeg henholder mig til. Det er det svar, jeg har fået fra justitsministeren, og det må jeg ligesom regne med er det, der gælder.

Så har vi et spørgsmål fra Samira Nawa, Radikale Venstre.

Der har været en del snak omkring det her med en bagatelgrænse for rapserier af håndsprit, og jeg vil høre SF's ordfører, hvordan man forstår betænkningsbidraget: om det kun gælder for personale, eller om det også gælder for patienter.

Ordføreren.

Jeg forstår betænkningsbidraget sådan, at det også gælder for patienter. I svaret på spørgsmål nr. 91 står der, at det f.eks. gælder for sundhedspersonale, ergo gælder det også for patienter.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Jeg vil godt sige tak til SF's ordfører for forsøget på at give alle mulighed for at være med til de dele af det, de var enige i. Det var der så andre partier, der ikke gjorde, men jeg takker for det.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge SF's ordfører, hvad SF's ordfører tror er begrundelsen for, at man insisterer så meget, at man sætter den brede enighed over styr, på et forslag, som man selv skriver ikke har nogen praktisk betydning. Hvad tror SF's ordfører egentlig er grunden til, at regeringen insisterer så meget på det?

Ordføreren, værsgo.

Det tænker jeg jo nok er et spørgsmål, man må rette til justitsministeren, men jeg ved, at justitsministeren i hvert fald har forsøgt at få opdelt lovforslaget, og det har der så desværre ikke været opbakning til. Det synes jeg personligt er rigtig ærgerligt. Jeg kunne godt have undt Enhedslisten, at de kunne være med i det her forslag, for jeg ved, at Enhedslisten har været rigtig enige i meget af materien i det her lovforslag.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg skal skam også nok spørge Socialdemokratiet, men det kunne godt være, at SF's ordfører havde en overvejelse om, hvordan det kan være, at man i den grad insisterer på et forslag – for man kunne jo have ladet være med at stemme for Dansk Folkepartis ændringsforslag – som man selv siger ikke har nogen praktisk betydning. Det virker næsten, som om man ligesom har været interesseret i at få den her konfrontation og få en alliance, og det er jo lykkedes; det må vi sige. Altså, alliancen mellem Socialdemokratiet, fru Inger Støjberg, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er jo fuldstændig klar.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Altså, jeg synes faktisk ikke, det er et spørgsmål, jeg sådan kan besvare. Men jeg tænker da, det er meget nærliggende, at justitsministeren har ønsket at inkludere en lang række partier, og det har så betydet, at lovforslaget er kommet til at se lidt anderledes ud, end det gjorde oprindelig. Jeg synes, det er ærgerligt, at der sidder partier herinde, som ikke har villet være med til at dele det op; det synes jeg var en service man godt kunne yde, så flest muligt af os kunne være med i det her lovforslag, som jeg synes er både rigtigt og vigtigt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Vi skal stå sammen, vi skal passe på hinanden, vi skal passe på Danmark. Det hører man fra væg til væg. Det er vi enige om, og det synes jeg faktisk er flot at befolkningen gør, at erhvervslivet gør, og at politikerne generelt også gør her i Danmark.

Det er særlige tider, og vi er i en situation, hvor vi her i Folketinget har vedtaget en række meget vidtgående forslag. På mange måder med god grund, men det stiller os jo hele tiden i det dilemma, at vi både skal være handlekraftige og eftertænksomme på samme tid og ofte på meget kort tid. Og det er ikke en nem udfordring. L 157, som vi står med her, er jo et godt eksempel. Flere af ordførerne siger, at det skal sende signaler, men det væsentligste med det, vi gør i øjeblikket, er vel at løse problemer, for vi står med nogle meget store problemer, som kræver, at vi finder nogle gode løsninger. Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har været ude at sige, at vi står i en akut sundhedskrise, men har også stillet spørgsmålet, om vi også står i en akut kriminalitetskrise? Det spørgsmål synes jeg er relevant at overveje. Vi ser jo i hvert fald nyheder tikke ind om, at det måske tværtimod også rammer de kriminelle, og det kan vi jo kun være glade for. Derfor synes jeg også, at man skal se på, hvad det er, man har gang i her.

Man vil gerne sende signaler, som ordførerne siger, signaler om, at vi tager det alvorligt. Selvfølgelig skal der gribes ind, hvis der begås coronarelateret kriminalitet, og det siger Dommerforeningen også, nemlig at det sådan set allerede vil ske med den nuværende lovgivning. Man kan jo også stille sig selv spørgsmålet, om det nødvendigvis for den enkelte er værre, at der bliver begået coronarelateret kriminalitet, end der bliver begået kræftrelateret kriminalitet eller hiv-relateret kriminalitet eller andre former for alvorlig sygdomsrelateret kriminalitet, som folk jo altså også dør af.

Jeg synes også, det er ærgerligt, når vi hører debatten her i dag, at der ikke bliver lyttet nok til hinanden. Når vi er i den her situation med hastelovgivning, store lovforslag, er det jo endnu vigtigere, at vi er der og er opmærksomme på hinanden. Jeg synes, det er ærgerligt at være vidne til, at de store partier klemmer de små. Jeg synes især, det er ærgerligt, at store oppositionspartier klemmer et lille støtteparti. Det skal forstås på den måde, at oppositionspartier hurtigt kan få brug for stemmerne fra et lille støtteparti ved en senere lejlighed, og derfor er det en kortfristet glæde at ydmyge et mindre støtteparti, når man er et større oppositionsparti. Jeg synes, at Venstre og Dansk Folkeparti burde have handlet klogere i denne sag, og jeg forstår godt, at Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus, måske havde lidt svært ved at finde en grimasse, der ku' passe, for jeg forstod det sådan set sådan, at Socialdemokratiet havde ønsket at give den indrømmelse til Enhedslisten, og jeg ville nok også haft svært ved det, hvis jeg skulle have stået her og modtage de, undskyld udtrykket, Judaskys, som et par ordførere leverede til hr. Jeppe Bruus, for det synes jeg egentlig ikke var på sin plads eller var passende situationens alvor taget i betragtning.

Vi skal stå sammen om det her, men vi skal også huske, at vi på den lange bane også skal stå sammen om vores folkestyre. Vi skal stå sammen om vores retssikkerhed, vi skal stå sammen om vores lovkvalitet, hvilket måske ikke er så relevant lige i forbindelse med det her lovforslag, men vi skal faktisk også stå sammen om vores økonomi, når vi ser fremadrettet på tingene. Jeg synes desværre, at processen omkring det her forslag måske godt fra flere sider kunne have krævet lidt mere sammenhold og lidt mere ønske om at markere sine egne i forvejen udviklede politiske synspunkter. Det havde klædt vores folkestyre.

I det hele taget kan man sige, at meget af det her lovforslag kunne man måske bare have givet en helt stille og rolig og almindelig behandling i Folketinget, måske kunne man lade det gå lidt hurtigere end de måneder og år, det nogle gange kan tage, men det er en proces, som jo stille og roligt godt kunne have taget en måned, eller hvad ved jeg, uden at der var røget noget som helst af nogen som helst ved det. Vi har ikke en kriminalitetskrise, vi har en sundhedskrise, og lad os stå sammen om at løse den.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund.

Tak. Ordføreren siger, at vi ikke har en kriminalitetskrise, og det er rigtigt, at kriminaliteten generelt er faldet i de her uger, fordi aktiviteten ude i samfundet er faldet. Til gengæld er ny kriminalitet jo blomstret op, og det er kriminalitet, som er forbundet med den coronasituation, vi står i i dag. Vi har set de første eksempler på det, og jeg kan godt grue for, at de meget, meget store hjælpepakker, som vi jo har forhandlet frem, og som vi i hele Folketinget bakker op om, bliver de næste, der bliver udsat for spekulation og bedrageri osv. Mener ordføreren virkelig ikke, når vi nu står i den her helt ekstreme situation, som har betydet, at vi kommer til at kaste milliarder ud i samfundet, at det faktisk kræver en ekstra stram hånd om de milliarder, og at hvis man forbryder sig mod loven, skal det også straffes hårdere?

Tak. Så får vi et svar. Værsgo.

Jeg mener faktisk, at man skal tage ansvar, også i den situation, hvor man netop kaster mange milliarder ud i samfundet, i forhold til hvordan man passer på dem. En af mine hovedpointer i det indlæg, som jeg lige har holdt, var jo, at hvis man nu havde vist et lidt mere udstrakt hensyn til hinanden, hvis man nu havde ønsket at satse på det, som var det relevante, at satse på lovkvaliteten, så kunne man nok godt have fundet hinanden i en væg til væg-aftale omkring de her emner. Det er i hvert fald min egen overbevisning, at det kunne have ladet sig gøre. Men fru Pernille Vermund kunne jo ikke som så ofte før afstå fristelsen for at få det hele til at handle om udlændingepolitik, fordi det er det, det handler om, når fru Pernille Vermund vågner om morgenen, og når fru Pernille Vermund går i seng om aftenen. Jeg synes bare, at det her skulle handle om den sundhedskrise, vi står i, og ikke om Nye Borgerliges partiprogram.

Fru Pernille Vermund.

Jo, men nu sidder jeg jo i Folketinget, og det gør Nye Borgerlige også, fordi vi har en politisk dagsorden. Vi har nogle ønsker om, hvordan vores samfund skal udvikle sig, og det ville jo være virkelig, virkelig mærkeligt, hvis ikke vi brugte de øjne, som vi i øvrigt ser på samfundet med, i denne situation. Altså, skulle vi bare agere stemmekvæg for en regering? Det er da om noget i strid med tanken om folkestyret og folkestyrets ånd. Vi kæmper for det, som er vigtigt for Nye Borgerlige, og som vi mener er vigtigt for Danmark, og det gør vi nu, det gjorde vi før coronakrisen, og det kommer vi også til at gøre efter coronakrisen.

Værsgo, ordføreren.

Det eneste, der er virkelig, virkelig mærkeligt, er, at Nye Borgerlige og fru Pernille Vermund bruger den situation, der er opstået, til at få egen, i forvejen vedtaget, politik sneget ind i hastelovgivning for at stemme for det, som vi alle sammen er enige om. Og det, som er virkelig, virkelig overraskende, er, at fru Pernille Vermund endda står og indrømmer det for Folketinget.

Så er det hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille nævnte, at det kan være, at store oppositionspartier en gang imellem kan få brug for stemmerne fra mindre partier, der ellers støtter regeringen, og det kan jeg da genkende.

Men jeg vil bare høre, om hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille kan bekræfte, at det også godt kan være, at regeringspartiet nogle gange kan have brug for støtte fra mindre støttepartier i deres lovgivning.

Uha, hr. Søren Søndergaard får jo minderne om min ikke så fjerne politiske fortid til at vælte frem, så det kan jeg kun bekræfte.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg synes jo egentlig, at det er helt fair, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille med den efterhånden sådan pænt lange erfaring som folketingsmedlem, han har, sådan lige kommer med en løftet pegefinger over for os alle sammen og siger ting og sager. Jeg mener så ikke, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille har ret her, for der bliver spurgt, om vi har en kriminalitetskrise. Jeg mener faktisk, vi kan se på de historier, der kommer ind i de her dage, at ja, lige såvel som vi har en sundhedskrise med corona, der giver nogle kæmpe udfordringer for vores samfund, har vi da også en krise, hvad angår, at kriminelle elementer prøver at udnytte den situation til alle mulige narrestreger og kriminalitet, der faktisk er forfærdelig, fordi det går ud over andre mennesker, der er i en svær situation.

Jeg kunne læse på TV 2/Lorrys hjemmeside i går aftes – og jeg ved ikke, om hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille læste med der også – hvordan firmaer dukker op og tilbyder håndsprit i stor stil til ågerpriser til ældre mennesker, der er meget, meget usikre i den her situation. Der er da brug for, at vi sætter ind over for det.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg synes, det er helt fair, at man diskuterer de ting, som kommer i kølvandet på den sundhedskrise, som vi står i. Det er jo også derfor, vi diskuterer ting på kulturområdet, på erhvervsområdet, på beskæftigelsesområdet osv. osv. Det er jo helt fair. Jeg står ikke her og er fortaler for, at man ikke kan tale om ting på det retspolitiske område.

Det, jeg bare sagde, var, at der er nogle ting, som er mere åbenlyse end andre i forhold til det her, nogle ting, hvor man kan sige: Okay, her er en problematik, den må vi gå ind og løse, og det kan have en hastende karakter. Så er der andet, hvor det virker, som om man måske især fra Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges side lige tænker: Aha, vi har et eller andet liggende i bagkataloget; det lemper vi lige ind, nu vi er i gang.

Fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige indrømmede jo for kort tid siden, at ja, det er sådan, Nye Borgerlige fører politik i krisetider. Det havde jeg bare ikke forventet af Dansk Folkeparti.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Altså, hvis det gælder om at få strammet reglerne, for så vidt angår udvisning, og sendt et signal til mennesker, der udnytter den her situation koldt og kynisk, og det gør udlændinge sikkert også – det er der allerede eksempler på at man gør, så det kommer der sikkert i endnu højere grad – så er det da vigtigt, at vi sender nogle utvetydige signaler til de mennesker om, at det vil vi ikke finde os i. Og er der et vigtigt signal, vi kan sende, er det, at vedkommendes ophold i Danmark er på spil, hvis f.eks. en bande laver alvorlig kriminalitet i den her forbindelse. Og det ser vi jo eksempler på. Så jeg forstår ikke problemet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det vigtige er ikke, at vi sender signaler; det vigtige er, at vi har lovgivning, som har en effekt på at løse de problemer, vi gerne vil løse. Og som det også er fremgået af debatten tidligere, har justitsministeren så klogeligt svaret, at enkelte af de ændringsforslag, der er kommet fra DF og Nye Borgerlige, ikke engang ville have effekt.

Dertil kommer, at det ikke handler om at sende signaler. Det er i forvejen en skærpende omstændighed, hvis man begår kriminelle handlinger på en måde, der udsætter andre mennesker for fare. Jeg forstår stadig ikke, som jeg også sagde i mit første indlæg, hvorfor det er værre at begå kriminalitet i forbindelse med denne sygdom, end det er f.eks. i forbindelse med kræft.

Fru Inger Støjberg, værsgo.

Nu skal vi jo passe meget på, at det her ikke bliver sådan en diskussion om, hvem der har mest ret til at korrekse andre. Det er det lige ved at blive nu. Altså, jeg kan nu ikke se, at der er noget galt i, at partier her i Folketinget byder ind i en proces som den her, jo også for at kæmpe for den politik, man normalt kæmper for.

Men det, der lige fik mig til at tage ordet, var egentlig den diskussion, der er omkring, hvorvidt lovforslaget skulle deles op eller ej. Det er jo et fint princip, hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille ligesom gør sig til talsmand for, altså at man skal dele lovforslag op, også i processer som dem her. Men så ville jeg bare høre, om det er sådan et helt generelt princip, hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille ønsker skulle forfølges her i Folketinget.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg er uenig med fru Inger Støjberg i det indledende, altså det her med, at det er godt lige at lempe en klassisk mærkesag ind, når man skal prøve at lave hastelovgivning. Det er jo fair nok, at man har klassiske mærkesager, men dem skulle vi så bare tage på den helt almindelige måde og sørge for, lovgivningskvaliteten er i orden. Det er jo derfor, at der er nogle regler bl.a. i grundloven, der sørger for, at man sikrer en ordentlig lovgivningsmæssig kvalitet. Så der er Venstre og jeg bare uenige.

Så vil jeg sige om det andet, at jeg tror, at det eneste tidspunkt, hvor jeg har været udfordret på min holdning omkring det, var, da jeg var kollega med fru Inger Støjberg som minister i en regering, for da var der jo andre end os selv, der kunne bestemme, hvad vi skulle gøre. For jeg synes faktisk, at princippet generelt om at forfægte, at man skal dele lovforslag op, er et godt princip. Det er generelt et godt princip. Nogle gange kan det selvfølgelig foreslås på måder, hvor det ikke giver mening og derfor ødelægger lovbehandlingen, og så er det jo et spørgsmål om lovgivningskvalitet.

Inger Støjberg, værsgo.

Jeg ved jo også, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille selv stemte for, at man skulle opdele epidemiloven tidligere her på ugen, og det er jo fint. Men når jeg spørger, er det jo, fordi regeringen sagde nej til Nye Borgerliges ønske om at få opdelt epidemiloven i sin tid. Det er bare for at sige, at det jo må gælde begge veje. Når hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille ligesom gør sig til talsmand og næsten dommer over, at vi skulle opdele den her lovgivning, som jeg ikke mener bør opdeles, så må hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille lige så vel skulle korrekse til den anden side af Folketingssalen, i og med at regeringen nægtede at følge Nye Borgerliges ønske tidligere på ugen.

Tak for det. Så får vi svar. Værsgo.

Jamen jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke synes, at det klæder nogen af de store partier at klemme nogen af de små partier. Der er ingen forskel i mine synspunkter, hvad enten det handler om Enhedslisten, Nye Borgerlige, Venstre, Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet. Og jeg er glad for, at fru Inger Støjberg brugte sin taletid til at nævne, at jeg jo netop også havde støttet, at Nye Borgerlige kunne få en afstemning, selv om jeg ikke selv ønskede at dele det pågældende lovforslag.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og justitsministeren ønsker ordet? Så er det justitsministeren.

Tak for det, og tak for den meget, meget brede opbakning til det her lovforslag. Mandatmæssigt er det jo historisk bred opbakning til lovforslaget, og jeg er som justitsminister selvfølgelig utrolig glad for, at vi ender dér.

Det her handler jo i virkeligheden om, at vi for at håndtere den krise, som vi er i, for at beskytte de svage i vores samfund og for at sikre, at vores sundhedsvæsen kan følge med, beder alle danskere om at foretage begrænsninger i deres liv, foretage valg, som de ellers ikke ville have foretaget, og gøre en række fravalg betinget af, at vi skal passe på hinanden.

Der vil være mange lektier af den her krise, tror jeg, men noget af det, som jeg synes er det smukke ved den her krise – hvis man kan snakke om det smukke – er i virkeligheden, at danskerne gør det, at danskerne viser så udpræget grad af solidaritet og sætter egne hensyn, egne behov og egne interesser til side af hensyn til fællesskabet, af hensyn til alle de andre og navnlig af hensyn til dem, som er svage, dem, som er udsatte. Altså, er det ikke det, der kendetegner det smukkeste i et samfund, nemlig evnen til at gøre det, og er det ikke fantastisk, at danskerne gør det i så stor grad, som de gør? Det synes jeg, det synes regeringen, det synes Socialdemokratiet.

Så er der nogle, der stiller sig udenfor; nogle få, der direkte modarbejder, nogle få, der udnytter den situation, som der er, nogle få, som siger: Det der behov for solidaritet, for sammenhold, for fællesskab kan vi udnytte til at tjene penge; det kan vi udnytte til at begå nye fantastiske former for kriminalitet, sådan at vi selv kan få en hurtig gevinst ud af det og dermed presse fællesskabet og solidariteten.

Det lovforslag, som vi står med i dag, handler i virkeligheden om at sige: Den går altså ikke; hvis vi når dertil, vil vi som samfund på alle måder markere vores afstandtagen fra det; vi vil fordoble straffene; vi vil gøre bødestraf til fængselsstraf; vi vil ovenikøbet firedoble nogle af straffene; for dem, som snyder med hjælpepakkerne, vil vi firedoble straffen. Det siger vi bredt i Folketinget. Vi vil ikke finde os i, at man på den måde underløber solidariteten, sammenholdet og fællesskabet. Det er altså ret godt. Det er udgangspunktet for den her lovgivning. Det er i virkeligheden det, som vi alle sammen markerede principiel tilslutning til, da vi havde førstebehandlingen for en uge siden.

Det, der så er sket, er, at der siden hen er kommet nogle ændringer ind – og det er alle mulige partier, der har ære af de forskellige elementer. Der er kommet det ind, at hvis der opstår optøjer foranlediget af det her, vil vi have bedre muligheder for at gribe ind over for det. Der er kommet noget ind om bestikkelse – jeg tror, det var SF, der kom med den del. Der er kommet noget ind om forbrydelser mod den offentlige orden. Der er kommet noget ind om mulighed for at blokere hjemmesider, og prøv at lægge mærke til, hvad der i øvrigt sker; der skal nok være nogle, der efterfølgende siger, at det da alligevel var utroligt, at de slap af sted med det. Det har vi ellers kun gjort på terrorområdet – næsten kun gjort på terrorområdet. Og nu siger vi: Hvis man udnytter den her situation, skal der altså være mulighed for at blokere hjemmesider, som gør det. Så man kan rolig sige, at Folketinget har fundet den store hammer frem og svunget den over for dem, som snyder og svindler.

Der er jo så også det element med udlændingestramningen, som er kommet med ind, og som desværre har fået lov til at fylde, synes jeg, uproportionalt meget i forhold til det store, som vi er fælles om, men sådan er det jo tit med udlændingediskussioner her i Folketingssalen.

Vi søgte faktisk at sikre, at det her lovforslag kunne deles i to, men vi kunne nemlig ikke bare lave det på sådan en almindelig måde, hvor vi opdeler det. Hvorfor kunne vi ikke det? Det var, fordi udlændingelementet jo ikke havde indgået i førstebehandlingen, og derfor ville der være nogle jurister, som ville sige: Ahr, ahr, hvis man skal vedtage en lov i Folketinget, skal den behandles tre gange, og udlændingelementet har ikke været med ved førstebehandlingen, hvilket det ikke var, fordi det jo kom ind som et ændringsforslag, som det er blevet påpeget nogle gange efterhånden. Derfor kunne man ikke bare skille det ud og sige, at så opdeler vi. Så derfor var den eneste mulighed for at sikre behandling af det nu et særskilt lovforslag, altså et nyt lovforslag, som skulle have været igennem tre behandlinger i dag – ikke to, men tre, fordi det jo ikke var førstebehandlet. Hvis det skulle det, skal der jo gives tilladelse til hastebehandling.

Jeg havde et ønske. Jeg havde et ønske om, at vi kunne gøre det sådan. For på den måde ville vi have endt der, hvor vi kunne have sagt: Der er et flertal for at stramme udlændingereglerne her. Der er nogle partier, som ikke vil være med, og lad os bare være ærlige og sige, at det parti, som i virkeligheden kom mest i klemme her, jo var Enhedslisten. Radikale ville under alle omstændigheder have stemt imod det her lovforslag. Men alle meldinger, og jeg har snakket meget med ikke mindst Enhedslistens ordfører, var: Vi vil være med; giv os nu plads; lad os nu være med. Og den eneste mulighed, jeg kunne se, var at lave tre behandlinger af udlændingedelen og så lade os stå tilbage med den anden store del, som vi så kunne vedtage i fællig. Udlændingedelen ville ligesom alt andet udlændingepolitik jo være med de sædvanlige diskussioner og synspunkter osv., men den store del, strafskærpelserne – det, som jeg lige snakkede om før – ville have fået sin egen plads, og den ville vi have kunnet vedtage alle partier, måske lige bortset fra Det Radikale Venstre, men i hvert fald praktisk talt alle partier.

Hagen ved det var, at den hastebehandling kræver tre fjerdedeles flertal i Folketinget. Det kunne jeg ikke skaffe. Guderne skal vide, og hvis ikke guderne, så har jeg alle jer her i salen som vidner på det, i hvert fald de fleste af jer, at jeg gjorde et ret stort stykke arbejde for at prøve at se, om det kunne lykkes. Det kunne ikke lykkes. Der var et mindretal, som udgjorde nok til at blokere den mulighed. Derfor er det endt der, hvor vi er nu, nemlig at det her er integreret i det. Når vi støtter det, støtter vi det, fordi vi synes, det er fornuftigt. Vi synes sådan set også, det er fornuftigt, at når vi i øvrigt siger, vi vil ramme alle, der udviser usolidarisk og asocial adfærd i den her sammenhæng, og hvis det kommer til kriminelle udlændinge og vi har mulighed for at smide dem ud af landet, når de har gjort det, så siger vi: Lad os gøre det i videst muligt omfang.

Jeg er glad for, at vi får vedtaget det her lovforslag. Jeg er glad for, at det bliver vedtaget så bredt, som det bliver vedtaget, fordi vi dermed sender et signal om et Danmark, der står sammen og reagerer rigtig hårdt over for dem, der helt konsekvent stiller sig uden for vores fællesskab.

Justitsministerens tale var sådan set klar nok; man havde ikke behøvet at kalde guderne til hjælp.

Men der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Skaarup.

Jamen tak for den juridiske udredning af, hvorfor ting var, som de var, og ikke kunne gøres på en anden måde, som justitsministeren var inde på.

Det, som jeg er interesseret i her, er, at jeg jo hørte Socialdemokraternes ordfører være meget glad for den stramning af udvisningsreglerne, som det her er. Jeg hørte SF's ordfører sige, at det ingen betydning havde. Kan ministeren prøve at gøre os lidt klogere på, om det har en betydning, eller om det er ligegyldigt?

Ministeren.

Det er ikke ligegyldigt, men det forventes at have meget begrænset praktisk betydning. Kan man komme i tanke om tilfælde, hvor man ville sige, at her ville det få betydning? Det kan man godt, og det kan godt være, at det her eksempel ikke holder helt, men det holder sådan cirka 99 pct. sikkert. Vi skal have en udlænding, som har lovligt ophold i Danmark, som har været her i, lad os sige 6 år, som er kommet hertil som voksen, som ikke har stiftet familie, som sælger forfalsket håndsprit for 25.000 kr., og som under normale omstændigheder ville blive idømt 2 måneders fængsel. Han ville ikke blive udvist med de regler, vi har i dag. Med de regler, der bliver vedtaget, vil han givetvis blive udvist; jeg ved godt, det er dommernes afgørelse ud fra den konkrete omstændighed osv., men alt andet lige er det et eksempel.

Synes jeg, det er fornuftigt, at den pågældende udlænding bliver udvist? Ja, det synes jeg.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det var meget godt lige at få den del med fra justitsministeren, for det understreger jo så, må vi gå ud fra, når regeringen siger det på den her måde og ministeren siger det på den her måde, at det ikke er ligegyldigt – at så er det faktisk vigtigt, at vi sender et signal her, der ikke er til at misforstå. Det er så det juridiske. Og én ting, jeg i øvrigt vil sige her, er, at vi jo lige nu sender masser af signaler herinde fra Folketinget; statsministeren sender signaler hver evig eneste dag om, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Her sender vi et klart signal til udlændinge om, at man skal rette ind og opføre sig ordentligt. Det synes vi i Dansk Folkeparti er fornuftigt.

Tak for det. Justitsministeren.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at udover, at jeg kan give det eksempel, som jo er et konstrueret eksempel, er det altså vurderingen, at den her opstramning har meget begrænset praktisk betydning.

Tak for det. Så er det Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Ud af de 4.112 anmeldelser om tyveri, der har været i marts, er de 12 coronarelaterede. Det vil sige, at der er tale om 0,29 pct., og det er derfor, Radikale Venstre mener, at det er overkill med det her lovforslag. Men jeg vil gerne spørge ministeren, om han er enig i fru Karina Lorentzen Dehnhardts fortolkning af, at den bagatelgrænse, der er indført for, hvornår der skal ske ubetinget fængsel for smårapserier af håndsprit, ikke alene gælder sundhedspersonale, men også gælder andre personer.

Ministeren.

Når man starter sit spørgsmål på den måde, bliver jeg nødt til at anholde præmissen om, at der ikke foregår noget kriminalitet, som relaterer sig til coronavirussen. Altså, for et par dage siden havde vi 10 tricktyverier. Vi havde 29 tilfælde af tyveri og indbrud, hvor der var blevet stjålet værnemidler. Vi har 114 tilfælde af bedrageri. Vi har 26 mistænkelige internetdomæner – det kan godt være, at de ikke er kriminelle, men det er nogle, som vi nu vil kunne komme efter. Så det der med at lave sådan en antagelse om, at det her er ligegyldigt, er forkert. Det passer simpelt hen ikke.

Til den anden del af spørgsmålet har jeg svaret ganske klart, at der er givet et eksempel på, hvad det kunne være. Et eksempel er jo ikke en udtømmende opremsning.

Værsgo.

Ministeren har netop i en notits til lovforslaget skrevet en række eksempler på, hvornår man synes der er for lav en straf. Den radikale retsordfører, hr. Kristian Hegaard, har i flere skriftlige spørgsmål spurgt ind til, hvor der er domme eller retspraksis, som netop understøtter de her eksempler. Vil ministeren i dag pege på domme eller retspraksis, hvor det gør sig gældende?

Ministeren.

Hvorfor er det relevant? Hvorfor er det relevant? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak til regeringen for at støtte Nye Borgerlige og DF's ændringsforslag. Det har vakt en del debat her i salen i dag, og som det er blevet sagt tidligere, er det jo desværre sådan, det er, når vi taler udlændinge. Der har været versioner om, at ændringsforslaget ikke får den store betydning, og så har der været versioner om, at det var rigtig godt at få det med, fordi det sender et kraftigt signal.

Der er ikke nogen tvivl om, at den her krise, selv om den er dyb, forhåbentlig strækker sig over en afgrænset periode, og derfor vil antallet af personer, der begår kriminalitet, også være begrænset i sådan et større perspektiv. Så på den måde kan man jo godt spørge: Hvor mange er det, det drejer sig om? Men det er jo en ret grov form for kriminalitet, og derfor er jeg glad for, at regeringen og Socialdemokratiet bakker op om, at det selvfølgelig også skal have konsekvenser for de udlændinge, der har været her i længere tid. Men hvis det ikke er det store antal, det drejer sig om, og hvis det alligevel er begrænset – vi var jo gerne gået videre i Nye Borgerlige; vi ville gerne have sagt, at det her skal gælde for alle, og ikke alle de der forbehold, man altid har – så er det bemærkelsesværdigt, at der er partier på venstrefløjen, som finder det så vederstyggeligt med et så afgrænset forslag, at man ikke vil være med. Hvad tænker ministeren om det?

Nu er tiden meget kraftigt overskredet!

Værsgo til ministeren.

Det lød nærmest som en ny ordførertale. I virkeligheden var der vel ikke rigtig noget spørgsmål, og jeg skal jo ikke dømme andre partier, det skal vælgerne gøre. Det var svaret.

Det var svaret. Så er det sådan, at nu har vi én kort bemærkning tilbage, og det er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Derfor vil jeg også sige, at vi relativt hurtigt derefter går i gang med andenbehandlingen af L 161. Det er hermed sagt til de ordførere, der måtte være på L 161, at det ikke varer så lang tid, før vi går i gang med den.

Men den sidste, der har bedt om en kort bemærkning, er altså hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Værsgo.

Jeg synes bare, det var på sin plads at rose justitsministeren for faktisk at have prøvet at løse den udfordring, der var, med det lovgivningsmæssige, i forhold til om man kunne stemme om tingene på forskellige måder, og så også for det svar, der handler om den manglende praktiske betydning af forslaget. For dermed er der vel, synes jeg i hvert fald, bare tale om en eller anden udlændingepolitisk hijacking af et forslag, som i virkeligheden handler om noget helt andet. Det synes jeg bare ikke er klædeligt i den situation, som vi står i. Men tak til justitsministeren for at have forsøgt at forhindre den her måde at føre egen politik i nødlovgivningen på. Tak for det.

Ministeren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål.

Der er ikke brug for endnu en kort bemærkning? Nej. Dermed er der ikke flere, som har bedt om ordet, og vi siger tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (DF og NB), tiltrådt af et flertal, om ændringsforslag nr. 4 og 5 af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), eller om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af et flertal?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV og Sikandar Siddique (UFG)) som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 8-10 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og NB), som forkastet.

De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 11, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF og NB), tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SIU og JF), om ændringsforslag nr. 13 og 14, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (DF og NB), tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SIU og JF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.