Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne).

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 26.03.2020).

Før vi går i gang, skal vi først lige have lidt udskiftning af ordførerne.

Så ser det ud, som om der er skiftet lidt blandt ordførerne, så det er de rigtige ordførere, der er til stede. Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler, det gælder både minister- og ordførertaler og korte bemærkninger, afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelse af referatet er det meget vigtigt, at medlemmerne ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. I vil som normalt kunne se resten af taletiden nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og den første taler på talerstolen er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Anders Kronborg, som skal tale fra sin stol. Værsgo.

Tak for det, og først skal jeg beklage, at vi kom lidt for sent ind i salen. Vi stod faktisk en hel flok ordførere derude og var klar, men i disse coronatider tør vi jo ikke komme ind, før vi må. Men nu ser det ud til, at vi alle sammen er her, og jeg glæder mig til at behandle det her lovforslag, for i Socialdemokratiet er vi jo stolte af vores danske landbrugs- og fødevareproducenter, og det gælder naturligvis også vores dygtige danske frøproducenter.

Med det lovforslag, som vi i dag behandler, gør vi en ekstra indsats for, at danske producenter af frø og sædekorn også fremover har rigtig gode rammer for at kunne sælge og eksportere deres produkter af høj kvalitet. Lovforslaget indebærer, at vi fastlægger en ny model for kompetencefordeling og prisfastsættelse, når sortslister skal godkendes, og i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse og certificering af frø. Konkret betyder det, at flere private aktører kan løfte nogle af de opgaver, som ikke nødvendigvis må klares af myndighederne. Det er med til at give sund og fri konkurrence på området, og det betragter Socialdemokratiet som gode og fornuftige initiativer. Vi støtter på denne baggrund lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er jo allerede gennemgået af den tidligere ordfører, så det behøver jeg ikke at gøre. Jeg kan måske bare føje til, at det jo er en særlig glæde, når man sådan kigger på planter og også på græs, for selv om der så ikke lige må spilles fodbold nu, EM og VM og den slags ting – sågar superligaen er i øjeblikket lagt ned – så kan vi jo, når der kommer gang i det igen, lige præcis glæde os over, at der er rigtig mange spillere, ikke bare i Danmark, men verden over, der løber på dansk græs. Og det er da i særklasse også med til at understrege, at dansk landbrug og danske fødevarer er godt gående på den store internationale scene. Og på det grundlag kan jeg kun tilslutte mig det, som ordføreren for Socialdemokratiet allerede har sagt, nemlig at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag. Vi skal blive ved med at have græs i verdensklasse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Nu har vi så haft to ordførere, hvor den første fra Socialdemokratiet sagde, at det var godt, at vi kom ind på noget, der liberaliserede forholdene. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstres ordfører, hvorfor man ikke har valgt dette liberaliseringsforslag i den periode, hvor Venstre havde regeringsmagten, for man går jo fra noget, hvor der er et monopol, til noget, hvor man sådan set liberaliserer og giver lov til, at der er andre aktører, som kan være med til at, hvad skal man sige, udvikle plantesorter osv. Hvorfor er det, at Venstre ikke har formået at liberalisere det her i den periode, hvor I havde regeringsmagten?

Ordføreren.

Jamen det kan jeg sådan set ret nemt svare på, for der var også samtaler i gang om det, og nogle af de allerførste drøftelser af det var der, mens vi havde blå Venstreledet regering. Så jeg kan jo sådan set kun glæde mig over, at Socialdemokratiet for en gangs skyld har overtaget noget af det, som vi i Venstre har sat i gang, og ført det helt igennem. Og nu er jeg så spændt på, om Enhedslisten kan støtte det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er også meget spændende, når vi kommer til en spændende tredjebehandling. Og jeg må indrømme, at jeg, da jeg læste det her lovforslag, var lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig skulle tage fra Hjortshøj til Christiansborg for. Men det er åbenbart særlig vigtigt i de her coronatider, at det lovforslag bliver gennemført. Men jeg synes egentlig, det er svært at se, at det her forslag er noget, der skal gennemføres inden sommerferien. Men det ved Venstres ordfører måske: Hvorfor er det, at det er vigtigt at gennemføre det her, når Venstre nu ikke kunne gennemføre det i sin regeringstid?

Ordføreren.

Jamen i Venstre er vi altid parate til hurtigt at gennemføre lovforslag, som lægger op til liberalisering, så det er vi med på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører i rækken er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Som de tidligere ordførere har sagt, går det her forslag selvfølgelig ud på at bakke op om de danske frøproducenter, og det er jo rigtigt, som det også blev sagt af Venstres ordfører, at der er vi faktisk verdensførende, og derfor giver det jo også mening, at vi også udnytter den position til at give mulighed for åben konkurrence i et land som Danmark. Derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig også bakke hundrede procent op om det lovforslag, som der ligger her.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er den næste ordfører fra Det Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe.

Nå, den er blevet tændt helt af sig selv. Som Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg, sagde, opholdt vi os jo lige ude foran salen, før emnet kommer på dagsordenen, og vi diskuterede så, hvorfor det egentlig var, vi skulle mødes i dag for at diskutere det her forslag, for vi er jo alle sammen rørende enige, og det har også sådan lidt en teknisk karakter. Men så var der nogle, der nævnte noget med noget græs og noget fodbold, og da vi har en minister, der er meget kulturinteresseret, er vi her måske simpelt hen for at finde en anledning til at diskutere kultur midt i denne krise.

Nej, spøg til side. Vi støtter selvfølgelig forslaget, som skaber en liberalisering, og den synes vi er rigtig fin på det her område. Meget mere er der vel ikke at sige om det. Og så ser jeg frem til ministerens tale, som måske kan blive rigtig festlig og handle en masse om vores gode græs til fodbold m.m.

Tak til De Radikales ordfører. Og det ser ud, som om Socialistisk Folkepartis ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Hov, lige et øjeblik, der er vist ikke lyd på mikrofonen. Lyser den rødt nu?

Det gør den nu. I SF kan vi også sagtens støtte det her forslag. Vi havde det kort oppe på gruppemødet, for vores gruppeformand var lidt bekymret for den her godkendelse af sortslister over planter, for hvad var det for noget? Vores sundhedsordfører var også lidt bekymret for, om det var meget kontroversielt, om det tog lang tid, og jeg måtte forklare, at det nok mest var en teknikalitet, vi skulle igennem med her, så det kunne de være ganske rolige med.

Så vi bakker op i SF, og jeg glæder mig til at gå op og hente Kirsten Normann Andersen, så hun kan komme hurtigt herned til den næste behandling. Tak.

Tak til Socialistisk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo et lovforslag, hvor man kan spørge sig selv, hvor den store ændring er i de ændringer, som loven medfører. Vi går så fra, at noget er styret af en tekstanmærkning i finansloven, til, at forholdene er fastlagt i en lov. Det er noget, der er foregået på formentlig lovlig vis, men det kan ministeren måske svare på, men jeg spørger mig selv, hvorfor det egentlig er, at vi skal skynde os at behandle dette lovforslag på et tidspunkt, hvor alle partier er blevet bedt om at reducere i antallet af deres beslutningsforslag, og hvor regeringen også har været i gang med at finde ud af, om der var nogle lovforslag, som ikke behøvede at blive behandlet før sommerferien.

Så har vi så det her lovforslag, som ret beset ikke ændrer ret meget. Men det er jo også et forslag, som åbner op for, at der formentlig kan være flere aktører i et planteforædlingsarbejde. Der kunne selvfølgelig godt under nuværende forhold være flere aktører, som var inde over det, men her ser det ud, som om man går fra et monopol til noget, som er med flere private aktører, og hvor der så sker en fri prisfastsættelse. Det er så noget, der bliver fremmet under en socialdemokratisk regering, og noget, der ikke opnåede opbakning under en Venstreregering tidligere.

Jeg synes egentlig, det kunne være rart at få lidt mere præciseret, hvorfor det er så vigtigt at få vedtaget det her lovforslag i de her coronatider, men det kan jeg så få via en udvalgsbehandling. Umiddelbart vil Enhedslisten godt støtte lovforslaget, som det ligger, men jeg synes ikke, det er et let læseligt lovforslag, når man kigger i det, og når man så leder efter, om der er noget væsentligt i nogle høringssvar, er det jo heller ikke de store guldkorn, man finder på de to sider. Så en god forklaring på, hvorfor vi skal nå det her inden sommerferien, synes jeg ville være rart at få.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det. Sortsafprøvning har igennem mange år været en del af statens opgaver. Det ændrede sig for 7 år siden, hvor man i Landbrugsstyrelsen besluttede, at man ville nedlægge sortsafprøvningen i Danmark og så henvise til nabolandene. Heldigvis satte Erhvervsstyrelsen og Landbrugsstyrelsen sig sammen og blev enige om at udvikle en selvejende fond, som overtog det hele for 5 år siden. Det betyder jo, at vi har sikret, at afprøvning – og i det hele taget forskning og certificering på det her område – bliver i Danmark. Det er meget, meget vigtigt. Og det er jo TystofteFonden, der står for det.

Hvis man læser i lovforslaget – det står i teksten – er det jo også sådan, at der er nogle områder, som man ikke kan uddelegere til andre end TystofteFonden, for det er meget vigtigt, at man har en virksomhed, som har ekspertise på området. Det er også en succes, når vi ser på virksomheden, som jo i dag har 32 ansatte og kører med overskud, hvor man de sidste 10 år i statens regi kørte med underskud.

Nu vedtager vi et lovforslag, der på baggrund af 5 års erfaring gør det muligt at fortsætte denne succes, og lovforslaget sikrer, at virksomheden hele tiden holdes opdateret og konkurrencedygtig ved, at opgaverne bliver konkurrenceudsat, så det altid er de bedste, der står for at udføre dem i Danmark. Det er en god og sikker måde, som staten kan få løst opgaverne bedst og billigst på.

Vi er jo i Danmark førende med hensyn til plantepas og med hensyn til autorisation på det her område. Vi er verdens største græsforædler, og det er en meget, meget stor eksport, som Danmark har der. Det gælder også på kartoffelområdet, det gælder på raps, det gælder på majs, det gælder mange forskellige arter, og det bekræfter jo bare, at Danmark har en stor landbrugsproduktion.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Jeg vil sådan set bare lige kvittere over for den konservative ordfører, for jeg synes sådan set, at indlægget her var rigtig, rigtig værdifuldt, fordi det netop spredte paletten ud og viste, hvorfor det her er vigtigt. Nogle siger jo, at djævlen ofte er gemt i detaljen. Man kan sige, at det her er bittesmå korn, men ikke desto mindre er det jo meget, meget vigtigt for Danmarks eksport.

Landbrug & Fødevarer vurderer jo selv, at frø og hele den her branche faktisk har en eksportværdi på over 3 mia. kr. Så selv om det er bittesmå frø, vi taler om, er det faktisk et utrolig vigtigt eksporterhverv. Og jeg vil bare kvittere over for den konservative ordfører for at have ramt bulls eye her.

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke andet at sige, end at det i hvert fald er vigtigt for Danmark og for dansk landbrug, at vi har ekspertisen på det her område, for når vi ser på det her, er det jo kun Malta og Luxembourg ud af 47 lande, som ikke har deres egen, kan vi sige, certificering. Så derfor er det her meget vigtigt for dansk eksport og for dansk landbrug.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Konservatives ordfører. Den næste ordfører er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Der er allerede ordførere, som har beskrevet, hvad det her forslag indeholder, så det vil jeg ikke gentage, men bare sige, at Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det. Liberalisering af planteforædlingsområdet, navnlig med hensyn til græsfrø, har længe været en hjertesag for Liberal Alliance, og derfor er vi selvfølgelig utrolig glade for det her lovforslag, og vi bakker det helhjertet op. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke flere ordførere i ordførerrækken, så den sidste, der får ordet, er ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordførernes bemærkninger og for den positive modtagelse af lovforslaget. Som flere jo har nævnt, er vi rigtig gode til det med frø og sædekorn i Danmark, og det er også rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører nævnte, at det indbringer os 3,4 mia. kr. om året. Det er selvfølgelig græsfrø, som man kan glæde sig over, og som jo senest har spillet en vigtig rolle i forbindelse med VM i fodbold i Rusland i 2018, men også ved OL i Brasilien i 2016 og ved mange andre gode arrangementer. Så det kan vi kulturelt selvfølgelig glæde os over. Også her skal det understreges, hvor vigtig kulturen er i vores land, herunder frøkulturen. Den er vi jo altså med til at give et bedre grundlag med det her lovforslag. Ud over det er det altså også roefrø, spinat- og kløverfrø, vi har godt gang i salget af.

Det er selvfølgelig vores dygtige landbrugserhverv, vi kan tilskrive det, men for at sådan noget kan fungere, skal der altså også være et godt godkendelses- og certificeringsapparat, for det er medvirkende til, at vi kan holde en utrolig høj standard. Det er jo det, vi laver en ny model for, også en ny model for prisfastsættelse, i forbindelse med den såkaldte sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og frøcertificering. Uanset at det virker meget teknisk, særlig for de uindviede – og det kan jeg være fuldstændig enig i – er det altså en model, der kan bidrage til, at vi også i fremtiden kan levere højkvalitetsfrø til resten af verden.

Det er jo en model, vi har udviklet sammen med erhvervet, og den sikrer primært, at de opgaver, som ikke er klassiske myndighedsopgaver, som myndighederne skal varetage, kan varetages af udpegede virksomheder i en fri konkurrence. Det får vi jo en mere fleksibel prisstruktur ud af, som baserer sig på udbud og efterspørgsel, i forhold til den måde, som det er på i dag, hvor alle ydelserne er gebyrfinansierede. Så på den måde er det også økonomisk og finansielt til fordel for branchen.

Lovforslaget er målrettet forædlerne af nye plantesorter, hvor den her plantenyhedsbeskyttelse giver mulighed for, at man kan opkræve licens fra de brugere, der er, af den enkelte sort. Den beskyttelse og mulighed for licensopkrævning er selvfølgelig af stor betydning, for at virksomhederne fortsat kan udvikle nye plantesorter. Det er jo et af de områder, hvor vi kan se, at det i fremtiden vil blive til stor gavn for miljøet, for erhvervet og også for dansk eksport, fordi nogle af de nye sorter, der udvikles, er nogle sorter, der netop kan bruges i forbindelse med de klimaforandringer, der sker. De kan f.eks. være mere tørketolerante eller sygdomsresistente og dermed også være en del af arbejdet med at sikre afgrøder, der er mere klimaresistente.

Det er også rettet mod de frøvirksomheder, som producerer og handler med frø på verdensmarkedet, hvor også det, at der er fælles regler på området, giver nogle gode eksportmuligheder.

Samlet set vil vi med den her model sikre, at der vil være flere aktører, som konkurrerer på markedet for afprøvning af nye sorter. Det kan TystofteFonden, som hidtil har stået for det hele, selvfølgelig også søge om at blive, men det indebærer, at afgørelser om de her godkendelser og certificeringer henlægges fra TystofteFonden til Plantenyhedsnævnet. Det er selvfølgelig klart, at det sker for at sikre bedre og mere lige konkurrencevilkår.

Så jeg finder det vigtigt, at vi med det her lovforslag får etableret en mere permanent ordning, som på den ene side skaber de allerbedste muligheder, for at vi kan få en fleksibel prisstruktur for de opgaver, som ikke har karakter af myndighedsudøvelse, og på den anden side stadig væk sikrer en statslig kontrol med prisfastsættelsen for de opgaver, der er myndighedsudøvelse, som virksomhederne kan rekvirere hos den virksomhed, de er delegeret til. På den måde understøtter vi altså innovation og handel med nye plantesorter. Det er jo det, der har været meningen med det hele.

Hr. Søren Egge Rasmussen spørger om, hvorfor det lige skal vedtages nu og her. Jeg kan sige, at inden for mit ressort har vi selvfølgelig også bidraget til at udskyde lovforslag. Det her er et af dem, vi godt ville have skulle behandles, fordi det har været utrolig lang tid undervejs. Du kører i øjeblikket med en gebyrbekendtgørelse, som der ingen grund er til kører videre. Så nu kan du få omlagt de gebyrer til almindelig betaling, sådan som det også er fastlagt i loven. Så det er vigtigt for erhvervet, og derfor håber jeg selvfølgelig også, at den velvillige modtagelse, som jeg også hørte fra Enhedslistens ordfører, også gælder Enhedslisten.

Så tak for behandlingen, og skulle der være spørgsmål, kan vi jo tage dem bilateralt, men også i den videre udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo altid godt at få en god forklaring, og det er så lidt drevet af, at det er et lovforslag, der har været længe undervejs, og at man gerne vil noget, der er mere liberalt. Som en refleksion på det vil jeg godt sige, at det her jo ikke bare er et spørgsmål om, at der skal være nogle aktører, som synes, at det er interessant at udvikle noget, som de kan tjene penge på på den korte bane. Vi har sådan set en del ting, som er drevet af, at man skal producere mere og mere foder til det danske landbrug, men vi har også det dilemma, hvem det så er, der sikrer, at der bliver udviklet nogle kvalitetsfødevarer til mennesker. Hvad er det for nogle kornsorter, som er allerbedst til brødbagning? Det er ikke automatisk de kornsorter, som giver det største udbytte, men som sådan set har en næringsmæssig kvalitet. Så nævner ministeren jo også, at der kan være noget udvikling, som bør ske, fordi vi får et forandret vejr som følge af klimaforandringerne, og så har vi en økologisk produktion, som efterspørger nogle andre sorter end det, som de traditionelle landbrug efterspørger.

Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke der kan være noget sortsudvikling, som bør håndteres ud over det, som de liberale erhverv kan?

Ministeren.

Det kan der jo sagtens. Men jeg vil da understrege, at den måde, som det her foregår på, jo er, ved at det er ting og ideer og forslag, der kommer ude fra landbrugene og fra dem, der producerer de her sorter, foruden selvfølgelig den forskning, der også pågår i regi af Tystoftefonden. Så der er jo alle muligheder for, også med den her konstruktion, der ligger her – faktisk vil jeg sige bedre muligheder for – at du i fremtiden får udviklet sorter på det samme høje niveau, som vi har haft hidtil, men som netop kan bidrage til at løse nogle af de klimaudfordringer, vi har, og også skabe et bedre miljø.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, nu fik vi en forklaring på, at det her lovforslag havde været længe undervejs. Jeg hørte ude i korridorerne, at en vinkel på, hvorfor det skulle behandles, var, at man på grund af EU ikke kunne køre videre med de nuværende forhold, der er i forbindelse med, hvordan man håndterer det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om det er korrekt. For det er ikke noget, jeg har kunnet se ud fra teksten, og jeg synes ikke, at det, hvad skal man sige, har været et nemt lovforslag at læse.

Ministeren.

Nej, jeg medgiver – det sagde jeg også i min indledning – at det er et meget teknisk lovforslag. Der er jo ingen tvivl om, at vi var klar til at fremsætte et lovforslag tidligere, hvor Jutitsministeriet så kunne se, at der var en række juridiske komplikationer i det lovforslag, og det er jo det, der har gjort, at vi, indtil vi nu kan vedtage det her lovforslag, har haft en bekendtgørelse, som nu kan afløses på baggrund af loven her, så det ikke længere er gebyrfinansieret, men finansieret ved almindelig prissætning. Så jo, der har været juridiske komplikationer i det her, som nu er afklaret med forslaget, som det ligger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så giver jeg lige mulighed for, at fødevareordførerne kan blive skiftet ind med boligordførerne.

(Talen er under udarbejdelse)