L 108 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film.

(Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.).

Af: Kulturminister Joy Mogensen
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-02-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 28-02-2020
Betænkning afgivet 13-05-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-05-2020
3. behandlet, vedtaget 28-05-2020
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre dele af direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018, der reviderer og opdaterer direktivet om audiovisuelle medietjenester (direktiv 2010/13/EU).

Lovforslaget indebærer bl.a. en pligt for videodelingsplatformstjenester til at træffe foranstaltninger til at imødegå skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på deres tjenester, regler om registrering af udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester hos Radio- og tv-nævnet, krav til udbydere af tv og on demand-audiovisuelle medietjenester om mærkning af programmers egnethed for mindreårige og pligt for udbydere af tv og on demand-audiovisuelle medietjenester til gradvis at gøre programindholdet mere tilgængeligt for personer med handicap.

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.