Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film. (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.).

Af kulturministeren (Joy Mogensen).

(Fremsættelse 05.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her handler om at implementere en ændring af et EU-direktiv i dansk lov.

Jeg forstår, formand, at den ophedede debat om det tidligere lovforslag fortsætter nede på rækkerne, men det er også o.k. Jeg kan godt fortsætte nu, tror jeg.

Nu fik vi ro igen. Jeg beder lige om ro i salen og respekt for taleren på talerstolen. Tak.

Værsgo.

Bag den her lidt lange formulering om et AVMS-direktiv, der ændres og skal implementeres i dansk lov, gemmer der sig jo egentlig en ret vigtig diskussion om, hvad især vores børn og unge bruger af de mange nye muligheder inden for mediebilledet, og i høj grad om, hvad de bliver eksponeret for, og hvilket ansvar man har, når man udbreder materiale på videodelingstjenester og andet. Den tid, hvor alle børn sad samlet foran tv-skærmen og så »Fjernsyn for dig«, er jo for længst forbi. Det er de, selv om jeg nu egentlig synes, at det var meget godt. Der er masser af forskellige tegnefilm på iPadden fra alle mulige forskellige kilder, man streamer tv på nettet, abonnerer på videokanaler på YouTube, får nyheder fra Facebook – jo typisk dem, der er lidt ældre end de helt yngste – og med få klik har man adgang til alle mulige typer af indhold fra et bredt udvalg af platforme.

Politisk og inden for mediepolitikken synes jeg, at vi har et særligt ansvar for at beskytte vores børn og unge, og det er ikke længere tilstrækkeligt at regulere dansk indhold på danske platforme. F.eks. opererer YouTube, der vel er den mest udbredte af de her tjenester, fra Irland og ikke fra Danmark, men de vil alligevel være omfattet af de her bestemmelser, fordi det er et EU-land og reglerne dermed også gælder for dem, og reglerne vil også have konsekvens for danske brugere, altså fordi vi er sammen i EU.

Det er et eksempel på et sted, hvor det giver meget mening at arbejde sammen i EU, og vi byder det reviderede og opdaterede direktiv om audiovisuelle medietjenester velkommen. Og det er altså det, lovforslaget gør: gennemfører dele af det reviderede direktiv.

Der er tale om en minimumsregulering. Danmark har mulighed for at lægge vores egne reguleringer ovenpå og på forskellig vis forholde os aktivt til tingene, og det gør vi også. Der foreslås nogle særlige danske løsninger, og der gives kulturministeren bemyndigelse til at lave nogle særlige danske løsninger.

For at nævne nogle eksempler vil det blive en pligt at gøre det mere tydeligt, hvad der er reklame, hvad der er markedsføring, og hvad der er andre typer af indhold. Der vil være et ansvar for at beskytte mindreårige. Der vil være et ansvar for, at man ikke bare kan udbrede ting, der indeholder tilskyndelse til vold, terror og andre ting, på sin videodelingstjeneste og ikke have noget ansvar for det. Det foreslås også, at der skal stilles et krav til streamingtjenester og andre, der udbreder videoer, om, at man skal aldersvurdere programindhold; vi laver en model, der er lidt som den, man kender fra biograffilm i dag. Medierådet vil udstikke nogle retningslinjer, og dem skal de her aktører altså så efterleve. På den måde bliver forældre bedre vejledt, når de skal vælge og fravælge indhold til deres børn, og de her ting er tilsammen med til at beskytte børn bedre mod skadeligt indhold. Der ligger også en forpligtelse til løbende at gøre indholdet mere tilgængeligt for handicappede – også det vil der altså være nogle klare bestemmelser for fra kulturministerens side, som man skal leve op til.

Ændringerne i direktivet omfatter også mere fleksible regler om den tilladte reklametid og produktplacering på tv og on demand-tjenester. Og det var jo altså noget, som, hvis man bare gennemførte det, som det stod, ville give TV 2 mulighed for at reklamere mere end de nuværende 12 minutter i timen og også at afbryde udsendelser for at bringe reklamer. Der er det vigtigt for mig at sige, at det gennemfører vi altså ikke i dansk lov. Den retstilstand, der er nu, hvor TV 2 er pålagt de her maksimalt 12 minutter i timen, og at man ikke afbryder programmerne, står ved magt. Det er jo altså noget af det, vi kan, altså lægge det ovenpå og beslutte, at det stadig væk skal være sådan i Danmark, selv om den rene gennemførelse af direktivet ville give TV 2 nogle andre muligheder. TV 2 klarer sig i dag ganske godt uden reklameafbrydelser, og jeg tror, at danskerne generelt vil være godt tilfredse, hvis vi ikke lader dem afbryde programmer og lader dem få endnu flere reklamer i primetime, end der allerede er.

Konklusionen er altså en bedre beskyttelse af især børn og unge, når de færdes på nettet og modtager indhold der. Det er vi glade for, og vi ser frem til, at vi kan gennemføre lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Rohde, Det Radikale Venstre.

Tak. Det er så dejligt, at man har den socialdemokratiske ordfører til at komme op først, så vi andre ikke bagefter skal fremlægge, hvad lovforslaget drejer sig om. Jeg er i øvrigt meget enig med den socialdemokratiske ordfører. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er, om vi skulle overveje at sende ministeren til Bruxelles og prøve at få lavet en ny revision af det her direktiv. Vi forsøgte faktisk i Europa-Parlamentet at få skabt en ret til, at man i modtagerlandets jurisdiktion har lov til at stille krav om, hvordan reklamereglerne forvaltes for dem, der så sender fra en anden jurisdiktion. Vi kan jo snakke afbrydelser og spilreklamer, Danske Spils glimrende forslag til det ene og det andet i Danmark, lige så tosset vi vil, når langt det meste af det flow-tv, vi leverer, rent faktisk kommer fra kanaler, der ikke har deres jurisdiktion i Danmark. Derfor skaber man også lidt en ulige konkurrence for TV 2, ved at nogle må og andre må ikke, for det afhænger af, hvor senderen står. Hvad er Socialdemokratiets take på det?

Ordføreren.

Mig bekendt er det ikke noget, som regeringen på den måde har taget stilling til, men jeg synes da, det er en meget relevant diskussion – absolut. Og det er jo rigtigt, at der bliver det mismatch og en manglende mulighed for helt præcis at bestemme over, hvordan tingene skal være i Danmark, hvis man sender andre steder fra. Det gælder også begrænsninger, som vi godt ville have indført; der blev nævnt spillemarkedet her som et eksempel.

Så jeg synes absolut, det er en relevant diskussion, men jeg kan ikke på regeringens vegne stå og sige, at det gør vi i morgen, men jeg synes da, det er noget, vi kan tage op sammen som ordførere med ministeren.

Hr. Jens Rohde. Frafalder? Ja. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Stén Knuth. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er en implementering af et EU-direktiv om audiovisuelle medietjenester. Betegnelsen dækker over de medietjenester, hvis hovedformål er at oplyse og underholde og informere brugere gennem billede og lyd. Det kan være traditionelle tv-kanaler, det kan være streaming-services og online sociale medieplatforme som f.eks. YouTube, som blev nævnt før, og Facebook.

Særlig de sociale medieplatforme vinder jo indpas i de her år hos vores børn og unge, og det er i stigende grad den måde, som særlig den unge del af befolkningen holder sig opdateret på, og de bruger det også som primært kommunikationsmiddel. Derfor skal vi også sikre os, at vores love beskytter dem på samme måde, som love i dag gælder for de mere traditionelle medieplatforme. Derfor er hovedformålet bag direktivet at sikre, at de nuværende regler og love også fremover gælder de nye platforme.

Ved implementeringen her af det her direktiv sikrer vi, at der kommer fælles regler på tværs af Europa for aldersgrænser og for, hvordan vi beskytter vores børn og unge mod farligt, ulovligt og skadeligt indhold. Det kan være videoer, der opfordrer til hadefulde kommentarer, vold eller terror. Tv-kanaler og streamingtjenester og platforme, der etableres i Danmark, skal fremover sikres med tydelige mærkninger på, hvad det er for et indhold, der er godkendt til hvilke grupper, og på den måde kan det være med til at sikre, at børn ikke bliver udsat for indhold af voldelig karakter. Indholdet skal jo vurderes på samme måde, som vi gør det i dag, med alderstrin i forbindelse med biograffilm.

Platformene, som er med det her brugergenererede indhold, bliver fremover pålagt at sikre tiltag, der forhindrer videoer med budskaber, der opfordrer til vold og terror eller indeholder hadefulde kommentarer. Hvis det strider imod reglerne, kan brugerne kan anmelde indholdet, og derfor kan Venstre stemme for det lovforslag, som ligger her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde, Radikale Venstre.

Ret beset er det her jo et ualmindelig vanskeligt emne. Jeg vil godt spørge Venstre, om man har gjort sig nogle overvejelser om, at vi, hvis vi kigger generelt på de her digitale platforme, skulle prøve at have en fælles drøftelse her i Folketinget og med regeringen, i forhold til om vi kunne indføre en medieansvarslov for disse digitale platforme.

Ordføreren.

Tak til spørgeren. Det synes jeg er interessant, og jeg vil måske også endda bede spørgeren om at uddybe en lille smule i forhold til, hvad der skulle ligge i de drøftelser.

Hr. Jens Rohde, Radikale Venstre.

Hvis vi skal begynde at tale platformsneutralitet, også i forhold til støtteordninger og sådan noget i fremtiden, så må vi jo opsætte et regelsæt, og inden for det må vi jo have en medieansvarslov. Men vi har jo behov for at få et bedre greb om, hvad der sker på de digitale platforme. Og jeg har jo ikke bagt det færdigt. Det er derfor, jeg spørger, om ikke vi skulle have de her drøftelser, for det er ualmindelig vanskeligt, og det var også det, jeg startede med at sige – så det er bare det, der ligger i det. Men jeg ved ikke, om Venstre har et ideologisk standpunkt i forhold til det. Jeg spørger bare sådan nysgerrigt, om man er klar til at gå ind i drøftelser af den karakter.

Ordføreren.

Jeg er ganske sikker på, at Venstre gerne deltager i de drøftelser. Men det kræver vel også, at vi i Venstres folketingsgruppe får lov til at diskutere det igennem, inden vi så kan mødes og få nogle fælles drøftelser. Det synes jeg er rigtig fint, og det vil jeg da gerne tage med hjem til gruppen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Mange tak for det. Nu har de to første ordførere redegjort for indholdet af lovforslaget, så der er ingen grund til at gå mere ind i det. I Dansk Folkeparti glæder vi os selvfølgelig over, at det nu vedtages ved lov, at man skal have en mere handicapvenlig tilgang, og vi glæder os også over, at man fastholder reklameblokkene i deres nuværende form. Jeg tror ikke, der er ret mange, der ønsker flere reklamer. Det eneste, reklametiden kan bruges til, er at smøre madpakker, så man ikke går glip af noget i den film, der aktuelt bliver vist.

Det fremgår af lovforslaget, at der skal laves en ny vurdering af aldersbegrænsningen på bl.a. film. Det giver faktisk god mening. Personligt synes jeg, at den model, der er nu, er en lille smule konservativ. Det må så være op til det udvalg, der skal vurdere det, hvordan de vil gøre det. Så er der et af høringssvarene, der siger, at der, hvor der ikke er nogen aldersbegrænsning, er der heller ingen grund til, at man mærker det, og det synes jeg egentlig giver god mening. Der er ingen grund til at bruge tid på det, når man alligevel ikke skal mærke det.

I forhold til det, som hr. Jens Rohde netop spurgte Venstres ordfører om, synes jeg faktisk, at der er en pointe der. Vi har meget svært ved at styre, hvad der sker på de digitale platforme, og det synes jeg faktisk vi skal tage imod og som Folketing gå lidt mere ind i.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Jens Rohde. Værsgo.

Som jeg allerede har nævnt, støtter Radikale Venstre det her lovforslag. Det ville også være mærkeligt andet. Jeg har selv siddet i trilogforhandlinger om direktivet og revisionen af direktivet som medlem af det juridiske udvalg i Europa-Parlamentet. Og så må jeg jo komme med en tilståelse: Det direktiv, der er vedtaget i EU, er mangelfuldt. For når vi taler om beskyttelse af f.eks. vores børn og de unge mod diverse indhold, bliver vi jo nødt til at have et meget stærkere fælles regelsæt i EU for, hvordan vi gør det. Det vil nogle vægre sig ved og sige: Skal det nu besluttes i Bruxelles? Nej, det skal det ikke nødvendigvis, men så må vi have styrket direktivet. Nu kigger jeg over på kulturministeren, som jo ikke har ansvaret for direktivet.

Må jeg i øvrigt have lov til at lykønske kulturministeren med debuten på Folketingets talerstol i dag. Det er faktisk først i dag, kulturministeren har debut på Folketingets talerstol, så tillykke med det.

Så skal jeg lige finde tilbage til tråden, nemlig direktivet. Det er § 9 i direktivet, som er en udfordring for os, for hvis ikke vi har muligheden for at sætte nogle skarpere regler på europæisk plan og man ikke ønsker det i Bruxelles, må vi overveje, om vi ikke kan styrke § 9, således at vi kan sætte nogle skarpere regler herhjemme i Danmark for, hvordan vi beskytter vores børn. Det er jo på en lang række områder en udfordring, men det er i mine øjne et problem, at vi stikker folk blår i øjnene, hver eneste gang vi regulerer på medieområdet. Hvad enten det gælder reklamereglerne på TV 2 eller andre reklameregler osv., gør vi det med den illusion, at vi beskytter folk mod diverse indhold og beskytter folk mod afbrydelser midt i udsendelsen. Det gør vi ikke, for sådan er der jo ikke nogen der ser tv længere. Der er jo ikke nogen – undtagen måske hr. Søren Søndergaard, det ved jeg ikke – der sådan bider sig fast i, at man skal se DR, eller at man skal se TV 2. Vi ser mange forskellige kanaler, det gør de fleste danskere i hvert fald, og der får de i hvert fald spilreklamer en masse, og de får afbrydelser en masse.

Fordi mediemarkedet har udviklet sig på den måde, skaber det jo så også nogle nye udfordringer. Det skaber nogle konkurrencemæssige udfordringer for dem, der sender under dansk jurisdiktion – det var det, jeg spurgte hr. Jesper Petersen om – og det skaber nogle beskyttelsesudfordringer for os, når vi gerne vil beskytte forbrugerne imod afbrydelser eller reklamer eller beskytte de unge mod et bestemt indhold med forskellige advarsler.

Det er jo en virkelighed, jeg synes vi bliver nødt til at forholde os til, og det var derfor, jeg kiggede over på ministeren før. Jeg synes jo, at vi i fællesskab skulle have en drøftelse af, om vi kunne sende ministeren til Bruxelles for at tage en seriøs drøftelse af, om vi ikke trænger til at få opdateret direktivet, så det passer til den virkelighed, vi lever i i dag.

Men med disse ord giver vi fuld støtte til lovforslaget fra kulturministeren.

Tak til hr. Jens Rohde. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Jacob Mark, SF.

Med lovforslaget gennemfører vi direktivet om audiovisuelle medietjenester, og SF støtter lovforslaget, fordi vi mener, det forbedrer tilstanden, bl.a. på den måde, at det sikrer en større grad af beskyttelse af børn og unge, der er på medier.

Samlet set betyder det, at man laver en minimumsregulering af tv on demand-medietjenester, når det kommer til reklamer, uden at slække på de gode regler, der allerede er i Danmark. De her videodelingstjenester får pligt til at bekæmpe og imødegå deling af skadeligt og ulovligt indhold. Der bliver stillet større krav om mærkning af egnethed for mindreårige, hvad vi også synes er godt, og så stiller man krav til mere programindhold og mere tilgængelighed for mennesker med handicap.

Vi synes, det er godt, at man får gennemført og implementeret det her direktiv, vel vidende at man godt kunne gøre mere. Så SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Enhedslisten er i udgangspunktet meget positiv over for forslaget. Det er nødvendigt, at der i højere grad bliver indført regulering af og tilsyn med videodelingsplatforme, da de også for mig – må jeg sige til hr. Jens Rohde – udgør en større og større del af medieforbruget. Det er nødvendigt bl.a. for at få stoppet skadeligt indhold for børn og indhold, der tilskynder til had, vold og andre strafbare handlinger.

Men det er desværre ikke så simpelt, for som Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening gør opmærksom på i deres høringssvar, indebærer modellen, at der sker en vis uddelegering til platformene af, hvad der kan anses for at være et skadeligt indhold. Og det kan, skriver de – og jeg citerer – »... føre til overregulering af indhold, idet platformene ud fra et forsigtighedsprincip kan vælge at begrænse indhold i højere grad end, hvad der er nødvendigt«.

De skriver også, at resultatet af det kan blive en begrænsning af borgernes ytrings-og informationsfrihed. Denne problematik er efter vores mening helt central, fordi den rammer noget af det vigtigste, vi overhovedet har i et demokrati, nemlig ytringsfriheden. Og jeg må indrømme, at jeg ikke bliver voldsomt begejstret eller betrygget, når Kulturministeriet i sin gennemgang af høringssvarene skriver, at ministeriet forudsætter, »at der i direktivet er foretaget en afvejning, der tager hensyn til ytringsfriheden og informationsfriheden.«

Det er jo mere, end at man bare skal forudsætte det, for grundlovens § 77, som omhandler, at enhver er berettiget til på tryk, i tale og skrift at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, skal jo ikke anfægtes, for censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingen sinde på ny indføres. Og spørgsmålet er, om man laver et system, der på en eller anden måde går uden om domstolene.

Derfor har vi har altså brug for, synes jeg, en diskussion om mere end det, som lovforslaget forudsætter. Vi har simpelt hen brug for en afklaring af, at der ikke er nogen former for modsætninger i forhold til den danske grundlov. Det er i øvrigt noget, vi har diskuteret i en række andre sammenhænge i Europaudvalget, når der kommer forslag fra EU om regulering af sociale platforme. Derfor vil vi følge processen nøje. Derudover har jeg til sidst tre korte bemærkninger.

For det første: Lovforslaget vil etablere et system for aldersmærkning af programindhold med henblik på at sikre, at mindreårige ikke bliver udsat for skadeligt indhold. Det er vi meget imødekommende over for, men vi synes, det er vigtigt, at aldersvurderingen baserer sig på et dansk børnesyn og dansk børnekultur og ikke en fastlagt EU-norm.

For det andet: Programindholdet på både fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester skal være mere tilgængeligt for personer med handicap. Det støtter vi også fuldstændig i Enhedslisten. Derfor er det interessant at se nærmere på muligheden for at forpligte alle udbydere til at skabe et mere tilgængeligt udbud af programmer.

For det tredje: Med den her lovændring må det forventes, at Radio- og tv-nævnet og Medierådet for Børn og Unge bliver pålagt flere opgaver end i dag. Man kan næsten ikke rigtig forestille sig, at den kontrol med det her ikke vil betyde væsentlig flere opgaver, og derfor er det vigtigt, at de ressourcer, der bliver afsat ekstra, rent faktisk følger med, så man kan løse de opgaver, der bliver tilføjet, i forhold til at sikre et tilsyn med tilgængelighed, børnebeskyttelse, klassifikationsområde osv.

Enhedslisten er som sagt positiv over for forslagets grundintention, men i forlængelse af det, jeg har sagt, har vi en række spørgsmål og en række ting, der skal afklares, som vi ønsker taget op i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og det ser vi frem til.

Endelig skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også bakker op om lovforslaget, men også ser frem til udvalgsbehandlingen, ikke mindst i forhold til svar på nogle af de spørgsmål, som Institut for Menneskerettigheder rejser i deres høringssvar. Derudover glæder Alternativet sig til i debatten at komme hele vejen rundt om problemstillingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad hr. Søren Søndergaard siger – ikke mindst også i forbindelse med IT-Politisk Forening har vi jo haft forskellige diskussioner. Jeg har i hvert fald haft en hel del diskussioner om bl.a. ophavsretsdirektivet, som så blev gjort til et spørgsmål om ytringsfrihed, hvad jeg mener er fuldstændig forfejlet. Men det var en vogn, som også den danske venstrefløj i Europa-Parlamentet hoppede på. Her kan jeg så bare sige, at jeg jo ikke ved, hvorfor Kulturministeriet forudsætter det – altså det må jo være en eller anden måde, man nu har valgt at formulere sig på for at gå med livrem og seler. Men så vidt jeg husker, var også den europæiske venstrefløj med i revisionen af direktivet her, og med det fokus, der dér har været på netop de her digitale platforme og på ytringsfriheden i den sammenhæng, tror jeg hr. Søren Søndergaard kan føle sig betrygget i, at direktivet også understøtter ytringsfriheden.

Hr. Søren Søndergaard.

Jamen det får vi da afklaret i udvalgsbehandlingen, og det er jo derfor, vi har udvalgsbehandlingen. I forhold til den europæiske venstrefløj – den er jo mangfoldig – vil jeg bare sige, at jeg tror, at den del af den, der er i Tyskland, har støttet den tyske lovgivning.

Men jeg er meget betænkelig ved den tyske lovgivning, for dér har man jo lavet en model, hvor man udsteder meget, meget store bøder, hvis man så at sige bringer noget forkert. Og risikoen er jo, at man af frygt for at bringe noget forkert tager noget med, som man er i tvivl om. Og i en bredere forstand rejser det jo problematikken om grundlovens § 77, for det er det der med at stå til ansvar over for domstolene, altså at enhver har ret til at ytre sig. Og jeg er fuldstændig klar over alle de problemer, det giver, i forhold til at man så skal sige, at det er den enkelte, der skal stå til ansvar osv. Men der er en problematik, som vi bliver nødt til at gå ind i, og hvor vi ønsker at være fuldstændig betrygget, og det vil vi bruge udvalgsbehandlingen til.

Hr. Jens Rohde.

Nu ved jeg godt, at hr. Søren Søndergaard ikke var en del af De Grønne, altså det var GUE. Jeg ved ikke, om hr. Søren Søndergaard kender hr. Jan Albrecht. Han er jo minister for energi og forsyning i Slesvig-Holsten i dag. Men hvis der er nogen, der ved noget om det her område, og som virkelig var en frontkæmper for at bevare ytringsfriheden i den digitale verden i Europa-Parlamentet, så er det hr. Jan Albrecht fra De Grønne. Og jeg mener ikke, at hr. Jan Albrecht på nogen måde støttede den tyske ordning, men han har været med i arbejdet omkring det her. Så i hvert fald dele af både den tyske og den europæiske venstrefløj har været med til at lave det regelsæt her, og det tror jeg hr. Søren Søndergaard kan føle sig betrygget i.

Tak. Så skal vi have et svar fra ordføreren. Værsgo.

Jamen det skal jeg slet ikke udtale mig om, for det ved jeg ikke noget om, altså hvem der har støttet hvad. Jeg vil bare sige til hr. Jens Rohde, at der er et problem, og det tror jeg også, hr. Jens Rohde vil anerkende, altså i forhold til jo mere vi lader udbydere af tjenester afgøre, hvad tjenesterne kan bruges til. Og man kan sige, at jo mere det bare er et rent teknisk udbud, jo større problem er det. Og derfor har vi jo også i Europaudvalget haft situationer, hvor vi ikke har kunnet give mandat til noget, fordi det kunne komme i karambolage med grundlovens § 77. Om det gør det her, ved jeg ikke – det skal vi kigge på.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre til Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Dette lovforslag tager rigtig godt hånd om de væsentlige problemstillinger, som netop handler om beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på videodelingsplatformstjenesterne, og der har andre gode ordførere allerede været inde på, hvad det egentlig indebærer. Jeg kan bare sige, at det er et rigtig fint lovforslag, som er tidssvarende, og som ikke mindst kommer vores børn og unge til gavn.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vores børn kan vokse op i en tryg dagligdag, og at vi som forældre kan være sikre på, at de beskyttes mest muligt, og at vi netop beskytter mindreårige mod skadeligt indhold og beskytter alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had, eller hvis udbredelse udgør en strafbar handling. Vi har nemlig et særligt ansvar for at beskytte børn og unge, og de her regler får en konsekvens, og direktivet er et rigtig godt eksempel på, når EU-lovgivningen giver rigtig god mening.

På den baggrund støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det her er sådan lidt en pose blandede bolsjer. Der er gode ting og der er dårlige ting i det. Vi må se, når vi har udvalgsbehandlingen, om vi skal søge om at få delt nogle af elementerne deri. Så vi er lidt splittede i forhold til det. Vi synes, at der er gode ting og der er dårlige ting i det. Så vi har endnu ikke hundrede procent taget stilling til, om vi stemmer for eller imod det samlede forslag.

Tak for det til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vi hæfter os også ligesom Enhedslisten ved, at forslaget griber ret kraftigt ind i ytringsfriheden. Vi hæfter os i forbindelse med tidligere forsøg på at lave censur af moderne medier ved, at det altid bliver langt mere vidtrækkende, end intentionen oprindelig er, så man også ender med at censurere ting, som det er meget svært ud fra sådan en dansk forståelse af tingene at forstå hvorfor skal censureres. Så i lyset af at forslaget griber så kraftigt ind med noget, der ligner censur, kan vi ikke bakke op om det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, og derfor er det nu kulturministeren.

Mange tak. Og tak til alle ordførerne for bemærkningerne. Lovforslaget gennemfører dele af det her nyreviderede og opdaterede direktiv, som vi allerede har været inde på. Og der er tale om en rent teknisk gennemførelse af direktivet, således at det eksempelvis i forhold til udvidelsen af direktivets anvendelsesområde ud over tv- og streamingtjenester også omfatter en regulering af de her videodelingsplatforme.

Det foreslås, at der i den danske radio- og fjernsynslovgivning bl.a. indføres krav til videodelingsplatforme om, at de skal oprette mekanismer til indberetning af skadeligt og ulovligt indhold, der udbydes på platformene, og sikre alderskontrol. Det er måske lidt vigtigt at få sagt, at Kulturministeriet faktisk på nuværende tidspunkt ikke med udgangspunkt i dansk lovområde har kunnet identificere nogen videodelingsplatforme, der bliver omfattet af den her nye regulering, men det kan jo altså hurtigt ændre sig, i takt med at nye tjenester kommer til. Men der er imidlertid nogle andre punkter i lovforslaget, hvor direktivteksten ikke blot er blevet overført til dansk lovgivning, og hvor vi også foreslår nogle særegne danske løsninger. De to områder vil jeg gerne fremhæve, og så vil jeg til sidst også prøve at svare Søren Søndergaard på nogle af de spørgsmål, han rejste.

For det første indfører lovforslaget bl.a. krav til danske tv-kanalers streamingtjenester, der er etableret i Danmark, om, at de skal aldersvurdere, og det gælder tjenesterne TV 2 PLAY og DRTV. Mange tjenester gør det delvis i forvejen. Her foreslås der indført en ordning, hvor programindholdet skal vurderes ud fra de alderstrin, der i dag anvendes i Danmark ved aldersvurdering i forhold til biograffilm, og hvor vurderingen skal ske med udgangspunkt i vejledende retningslinjer fra Medierådet for Børn og Unge under Kulturministeriet. Børnebeskyttelse er nemlig et grænseoverskridende problem, og mange streamingtjenester og videodelingsplatforme kommer fra udlandet, og derfor er det godt, at vi her går forrest med hensyn til at vise de andre EU-lande, at vi hurtigt følger op på direktivet i forhold til at få skruet op for beskyttelsen af børn og unge i lovgivningen.

Det andet punkt, som jeg gerne vil fremhæve, er forslaget, der opretholder de strengere danske tv-reklameregler. Som Socialdemokratiets ordfører også var inde på, ønsker regeringen ikke at indføre direktivets mere liberale minimumsregler om den tilladte reklametid på tv i dansk lovgivning. I stedet for lægger vi op til at opretholde det gældende reklameloft for tv på 12 minutter pr. time.

Regeringens argument for at fremsætte det her lovforslag på den her måde er, at det handler om at give vores børn en tryg barndom foran skærmen. Jeg vil gerne pointere, at vi ser lovforslaget som et skridt i den rigtige retning hen mod at øge beskyttelsen af børn og unge imod skadeligt indhold, men vi er på ingen måde i land med det her lovforslag.

Jeg synes, det har været rigtig godt at høre bemærkningerne fra De Radikales ordfører om, hvordan vi kan blive ved med at søge indflydelse i EU i forhold til at gøre det her bedre. Jeg tænker også, at det er et område, som forhåbentlig kommer til at fylde rigtig meget i de kommende medieforhandlinger om, hvordan vi netop kan agere inden for det her område.

Med de bemærkninger skal jeg blot sige, at jeg ser frem til at stå til rådighed – det gør jeg selvfølgelig – for udvalgsbehandlingen. Men jeg vil også prøve lige kort at svare på Søren Søndergaards spørgsmål om det her med, hvad det betyder, at det forudsættes, at der er sket en afvejning i forhold til ytringsfriheden.

Som jeg har læst det, og som jeg har forstået det, og som ministeriet har skrevet det og videregivet det til mig, handler det om, at vi ikke har foretaget en selvstændig vurdering. Altså, vi har ikke på den måde været rundt omkring nogen juridisk enhed i Danmark, men vi har i Kulturministeriet lænet os op ad, at det jo har været igennem en grundig behandling i EU-systemet. Så det skulle være et forsøg på et svar.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver bare nødt til at sige, at vi i Europaudvalget har behandlet et forslag, hvor det danske Justitsministerium ikke kunne tiltræde forslaget, som blev behandlet i EU, ud fra en vurdering af, at det kom i karambolage med grundlovens § 77. Det er lige præcis spørgsmålet om, at vi ikke kan indføre forhåndscensur. Nu skal vi jo ikke tage udvalgsbehandlingen her – vi kan komme tilbage til det, og vi kan også få noget teknisk hjælp, for det er lidt kompliceret stof, og jeg er ikke sikker på, at vi nødvendigvis har forstået det hele – men vil ministeren på det principielle plan ikke anerkende, at der kan være et problem, hvis man udliciterer til private aktører at afgøre, om noget er inden for eller uden for lovens rammer? Altså, det, at risikoen for, at der sker en overimplementering, er til stede – i hvert fald hvis man har strafforanstaltninger – og det der med, at det ikke er domstolene, men det er private, der skal afgøre det, rejser i hvert fald et problem, som vi skal have kigget nærmere på.

Ministeren.

Det vil jeg gerne anerkende. Når jeg forsøgte at svare sådan lige indledende, var det, fordi jeg hørte, at man diskuterede, hvad det betød, at ministeriet havde skrevet »forudsat«, og det prøvede jeg på at klargøre.

Jeg vil gerne anerkende, at der kan være den her risiko, hvis det var det, vi gjorde. Jeg vil gerne være med til at undersøge nærmere, om der er risiko for, at det er det, der kan komme til at ske. Med min opfattelse af lovforslaget, som det ligger nu, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt se, hvordan vi ved at lægge det i Medierådet for Børn og Unge under Kulturministeriet – det bliver dem, der skal se på, hvilke videodelingsplatforme der overhovedet bliver omfattet af det her, og det også bliver dem, der skal føre tilsyn, ligesom de fører tilsyn med al anden medievirksomhed, som er omfattet af dansk regulering inden for vores jurisdiktion – har udliciteret det, hverken helt eller delvis. I min verden burde det her medieråd være garanten for, at der er en myndighed, der holder øje.

Så er det hr. Jens Rohde.

Til det er der, hr. Søren Søndergaard, jo at sige, at Danmark har tiltrådt direktivet og også revisionen af direktivet – men fred være med det.

Det er jo faktisk helt rigtigt, at vi har et grundlæggende problem med, at censuren i en lang række tilfælde allerede er udliciteret til kapitalismen, til de private firmaer. Det ved vi jo med Facebook, og det er jo et kæmpe problem. Det er jo derfor, jeg vil have medieansvarslove og alle de der ting på dagsordenen. Men det var ikke det, jeg ville spørge om, for det var om TV 2 og de 12 minutter, og vi er faktisk enige i, at det er fint med de 12 minutter. Men der er spørgsmålet om, hvordan man regner på de 12 minutter, det vil sige, om det er fra en hel time til næste time – eller hvordan jeg skal forklare det – altså fra klokken hel til klokken hel, eller om man kan regne det fra kl. 8.15 til kl. 9.15. Det giver faktisk en ret stor forskel, siger de i hvert fald på TV 2, og jeg ved ikke, om ministeren vil være villig til at prøve at kigge på det eller i hvert fald sige os, hvad effekten vil være, for det kan jeg heller ikke lige gennemskue. Men TV 2 har jo i hvert fald et ønske om at holde fast i de 12 minutter med en større fleksibilitet. Kunne det lade sig gøre?

Tak. Sommertid og vintertid. Værsgo, ministeren.

Jeg ledte lige efter, om det skulle være beskrevet i det baggrundsmateriale, for det kan jeg desværre ikke svare på på stående fod. Men jeg vil gerne svare på det som en del af udvalgsbehandlingen, og jeg vil gerne være med til at kigge på det. For det her handler jo ikke om at stille det danskproducerede medieindhold værre i forhold til andet indhold fra andre kulturelle medievirkeligheder. Det handler for regeringen tværtimod om at stille dansk medievirkelighed mere lige med det her, end det er i dag, sådan at vores børn både får kvalitetsindhold, men faktisk også får en god oplevelse med dansk medieindhold. Så jeg er meget åben for at kigge på, om vi kan stille TV 2 lidt bedre, dog stadig væk med den klausul, at man ikke må afbryde programmer eller forlænge tiden med reklamer.

Hr. Jens Rohde.

Ja, det er jeg helt enig i, både med de 12 minutter og ingen afbrydelser. Men så vil jeg gerne bede ministeren om at tage med sig i Kulturministeriet, at vi lige får en belysning af, om det, hvis man nu drejer det rundt og laver en større fleksibilitet, så vil være en åbning for, at det i realiteten bare giver mere fleksibilitet til TV 2, eller om det så vil være en eller anden måde, hvorpå man åbner sådan et tag selv-bord. Det vil vi gerne have undersøgt under udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Det vil jeg også gerne. Lad os gøre det og have en god dialog om det, forhåbentlig.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.