Fremsat den 25. februar 2020 af Jacob Mark (SF),
Theresa Berg Andersen (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke fritidstilbuddene til børn og
unge i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
senest ultimo september 2020 at indkalde Folketingets partier til
forhandlinger om udarbejdelse af en bred politisk aftale om tiltag,
der styrker fritidstilbuddene til børn og unge i
Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 130 (om at styrke
fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark),
folketingsåret 2018-19. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, tillæg
A, B 130 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 130,
og tillæg F, møde 88, kl. 15:40.
Socialistisk Folkeparti ønsker med
dette beslutningsforslag, at der indkaldes til politiske
forhandlinger med henblik på at styrke fritidstilbud til
børn og unge i Danmark. Børn og unge har gavn af et
fritidstilbud af høj kvalitet, og derfor bør vi have
høje politiske ambitioner på dette område. I
Danmark har vi en unik tradition for stærke
fritidsinstitutioner, jf. »Styrk børn og unge - skab
bedre fritidsinstitutioner, BUPL´s fritidsudspil 2017«,
september 2017. Det er her, børne- og ungdomskulturen vokser
frem, og hvor børn og unge lærer at mestre livet
gennem leg og ved at have det sjovt i sociale fællesskaber.
Selv fremhæver børnene tiden i fritidstilbuddene som
værende helt deres egen, hvor de i modsætning til i
skolen selv er med til at bestemme, hvad de vil lave. Oplevelsen af
fri tid er med til at skærpe børnenes evne til at
stå på egne ben og træffe selvstændige
valg, jf. »Børns og unges brug af fritids- og
klubtilbud«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2018.
Fritidsinstitutionerne modvirker ensomhed, styrker børne- og
ungefællesskaberne på tværs af alderstrin og
udvikler børns og unges personlige, sociale og praktiske
kompetencer. Pædagogerne er med til at forebygge sociale
problemer, skabe sammenhæng i hele barnets dag, bygge broer
til lokalmiljøet og styrke børns og unges dannelse
(»Styrk børn og unge - skab bedre
fritidsinstitutioner, BUPL's fritidsudspil 2017«).
Men på trods af vores unikke tradition
for stærke fritidsinstitutioner har fritids- og klubtilbud
længe været overset i debatten om, hvordan vi skaber
god kvalitet i dagtilbud og skoler. Næsten 80 pct. af alle
børn i 0.-4. klasse er indskrevet i et fritidstilbud
(»Børns og unges brug af fritids- og
klubtilbud«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Når
så mange børn og unge tilbringer fritiden i
skolefritidsordninger (sfo'er), på fritidshjem og i klubber,
bør området også prioriteres politisk. Det
betyder nemlig, at fritidstilbud af høj kvalitet reelt kan
gøre en forskel for vores børn og unge. Tilbuddene
kan medvirke til at gøre dem livsduelige og give ekstra
støtte til de børn, der har brug for det, ligesom
fritids- og klubtilbuddene nogle steder kan være helt
afgørende for at forebygge radikalisering og rekruttering
til bander.
Med aftalen »Folkets skole: Faglighed,
dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere
åben og fleksibel folkeskole«, januar 2019, sikrede
aftaleparterne (den daværende regering (VLAK) og S, DF, RV og
SF), at kommunerne får kompensation for den øgede
aktivitet i fritidstilbud som følge af afkortningen af
skoleugen. Det kan ses som en anerkendelse af, at der er behov for
at styrke fritidstilbuddene. Men samtidig rammes
fritidsinstitutionerne af store besparelser ude i kommunerne. Tal
fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne samlet set budgetterede
med en besparelse på 290 mio. kr., jf. »Markante
besparelser på fritidstilbud i budget 2019«, BUPL den
29. januar 2018. Der er brug for, at fritiden ikke bliver udhulet
og glemt, fordi fokus lægges på skole og dagtilbud. Det
er muligt at sætte ind flere steder, hvis vi vil skabe bedre
fritidsinstitutioner. BUPL foreslår eksempelvis:
- At styrke lovgivningen på
området ved at foretage en regelforenkling af
klubområdet, så klubberne ikke skal reguleres efter
fire lovgivninger, men kun efter én samlet klubtilbudslov.
Styrkelse af lovgivningen kunne også ske ved at udarbejde en
stærkere mål- og indholdsbeskrivelse for sfo.
- At øge dækningsgraden i
sfo/fritidshjem, særlig i forhold til børn i socialt
udsatte familier, og optimalt set sikre mere personale i alle
institutioner, f.eks. ved at indføre en
minimumsnormering.
- At styrke det opsøgende og
forebyggende arbejde blandt unge med mistrivsel i kommunerne.
Andre forslag forbundet med større
merudgifter kan eksempelvis være at styrke fritidstilbuddene
ved at indføre et loft over forældrebetalingen
på f.eks. 40 pct. eller ved at øge antallet af
fripladser til børn fra udsatte hjem, så alle
børn har mulighed for at få et godt fritidsliv. En
rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fremhæver, at det
største fald i indskrivninger i forbindelse med
skolereformen skete for børn fra familier med lave
indkomster. Dermed sker der en mere ulige adgang til tilbuddenes
fællesskab (»Børns og unges brug af fritids- og
klubtilbud«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2018).
Socialistisk Folkeparti er åbne over for
at drøfte alle tiltag, der kan bidrage til at styrke
fritidstilbuddene for børn og unge, og stiller sig gerne til
rådighed, hvis der på baggrund af forhandlingerne er
behov for at finde finansiering til at realisere tiltagene.
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
styrke fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 94)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.