B 93 Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR).
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-02-2020

Fremsat: 07-02-2020

Fremsat den 7. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF)

20191_b93_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give børn ret til akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2020 at indkalde til forhandlinger om at sikre børn ret til akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Bemærkninger til forslaget

Stadigt flere børn får angst eller må blive hjemme fra skole på grund af skolevægring. I løbet af de seneste 10 år (2006-2016) er antallet af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med angst eller depression tredoblet, helt konkret fra 2.354 børn og unge til 7.189 børn og unge (»Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet - for børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser«, Sundhedsstyrelsen, 2017).

I en rundspørge foretaget af Dansk Psykolog Forening blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet svarer 60 pct., at skolevægring har været et stigende problem i de seneste par år, mens 71 pct. svarer, at de i deres arbejde »ofte« møder børn, som har brug for hjælp i relation til skolevægring (»Flere børn mistrives og kommer ikke i skole«, Dansk Psykolog Forening, den 16. marts 2018).

I dag er der mange børn, som ikke får den akutte og nødvendige hjælp, de har brug for (»Angstforeningen: For dårlig hjælp til børn med angst«, TV2Øst, den 25. september 2018). En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at der hos tre ud af fem PPR-enheder er mindst 2 måneders ventetid på at få en pædagogisk psykologisk vurdering af en elev. I hver tredje enhed er ventetiden på mellem 3 og 6 måneder, og i enkelte kommuner er ventetiden helt op til 12 måneder (»En analyse af Pædagogisk Psykologisk rådgivnings organisering, arbejdsopgaver og samarbejde - bilag 4, analysenotat vedr. PPR undersøgelse«, Danmarks Lærerforening, marts 2019).

Ifølge professor på Angstklinikken ved Aarhus Universitet Mikael Thastum kan ubehandlet angst hos børn og unge føre til angstlidelser i voksenalderen. Halvdelen af alle voksne med angst har ifølge Thastum haft angst i barndommen (»Børn kan ikke få hjælp mod angst: »Det er dybt tåbeligt««, Berlingske.dk, den 2. februar 2019). Udover at påvirke børn og unges muligheder for et godt børneliv kan angsten også påvirke deres voksenliv. En rapport fra det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium viser, at dobbelt så mange unge mellem 18 og 29 år med angst ikke er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse sammenlignet med unge uden en psykisk lidelse. For unge uden en psykisk lidelse er 20 pct. ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens det gælder for 40 pct. af de unge med angst. Derudover viser rapporten, at unge med psykisk sygdom generelt har flere sociale problemer, misbrugsproblemer og oftere er dømt for kriminalitet end unge generelt i samme aldersgruppe (»Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom«, Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2018).

Kommunerne er i dag ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at give børn og unge akut hjælp ved f.eks. angst eller skolevægring. Det er således op til den enkelte kommune, om de ønsker at have et behandlingstilbud til børn og unge med f.eks. angst eller skolevægring. Derfor er det vidt forskelligt, om børn og unge kan få behandling, og afhænger af, hvor de bor i landet, ligesom det blandt de kommuner, der tilbyder hjælp, er forskelligt, hvilken behandling børn og unge kan få.

Fremadrettet ønsker forslagsstillerne, at børn og unge, uanset hvilken kommune de vokser op i, og hvilken skole de går på, kan få den akutte hjælp, f.eks. angstbehandling, som de har behov for, så de kan få det godt igen. Forslagsstillerne ønsker ligeledes, at behandlingen skal være gratis for de pågældende børn, unge og deres forældre.

Forslagsstillerne foreslår derfor at ændre lovgivningen, så kommunerne forpligtes til at tilbyde akut, gratis hjælp fra PPR til børn og unge, der har behov for det. En måde at ændre den nuværende lovgivning på er ved at foretage en ændring af § 5 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden pædagogisk bistand (bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014). Det fremgår af § 5, at »specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side«. Forslagsstillerne mener, at bestemmelsen bør ændres til »specialpædagogisk bistand skal iværksættes […]«. Dette vil sikre, at kommunerne bliver forpligtet til at tilbyde børn og unge den akutte hjælp, de har behov for. Samtidig foreslår forslagsstillerne, at det skrives ind i bekendtgørelsen, at der maksimalt må gå 1-2 uger, før et barn eller en ung får behandling.

Endvidere er forslagsstillerne optaget af, at det sikres, at børn og de unge tilbydes et tilstrækkeligt behandlingsforløb. Et element i at sikre et tilstrækkeligt behandlingsforløb kan eksempelvis være, at kommunerne skal tilbyde evidensbaserede behandlingsprogrammer til børn og unge med angst.

Finansiering

Det er vanskeligt at give et præcist estimat på, hvad forslaget om at forpligte alle kommuner til at tilbyde børn og unge akut og gratis hjælp fra PPR og give børn og unge adgang til hurtigere hjælp, end de får i dag, vil koste på kort sigt. Nettoudgiften til forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre 25-50 mio. kr. om året. På længere sigt kan forslaget dog meget vel betyde færre udgifter, idet det lægges til grund, at de pågældende børn og unge, som tilbydes akut hjælp fra PPR, ikke i samme omfang som i dag eksempelvis vil have sociale problemer og misbrugsproblemer, som både har store menneskelige omkostninger for den enkelte og tillige er dyrt for samfundet.

Forslaget foreslås finansieret ved at bruge en mindre del af provenuet ved at begrænse fradragsretten for løn i selska?bsskattegrundlaget til de første 10 mio. kr./år, der ydes i løn til en person. Forslagsstillerne er dog også åbne for at bruge andre finansieringskilder.

Skriftlig fremsættelse

Jacob Mark (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

(Beslutningsforslag nr. B 93)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.