B 83 Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre mulighed for selv at bestemme, om deres barn skal starte i børnehave, inden barnet fylder 3 år.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 11-06-2020

Afgivet: 11-06-2020

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. juni 2020

20191_b83_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. juni 2020

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, EL, KF, LA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod beslutningsforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslagene.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at det aldrig må være alene af økonomiske årsager, at en kommune træffer afgørelse om, hvornår et barn skal overgå fra vuggestue eller dagpleje til børnehave. Barnets tarv skal altid komme først. Den tidligere VLAK-regering afsatte ekstra midler til at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for netop at sikre, at de faglige ressourcer er til stede, så kommuner og dagtilbud kan identificere de børn, der kan have et behov for at begynde senere i børnehave.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det vil koste temmelig mange penge, hvis mange børn skal begynde senere i børnehave. Fra en tidligere debat i Folketinget om at ændre reglerne, så det bliver et krav, at alle børn skal være fyldt 3 år, før de kan starte i børnehave, blev det oplyst, at forslaget forventedes at koste 325 mio. kr. om året. DF er i tvivl om, hvorvidt dette er en realistisk vurdering i forhold til dette beslutningsforslag og mener derfor, at det er nødvendigt at lave et nyt estimat over, hvad beslutningsforslaget vurderes at koste. Herudover finder DF, at det vil være nyttigt at vide, hvor pengene i så fald skal komme fra, idet dette ikke fremgår af beslutningsforslaget. DF mener, at beslutningsforslaget med fordel kan erstattes af en opfordring til daginstitutioner, forældre og kommuner om at sikre et bedre og tættere samarbejde om, hvornår barnet er klar til børnehave.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer i udvalget finder det særdeles kritisabelt, at et stort antal kommuner har fastlagt en overgangsalder for børns skift fra vuggestue eller dagpleje til børnehave, der ligger, før barnet fylder 3 år. Det er efter EL's opfattelse udtryk for, at økonomitænkning i nogle kommuner går forud for hensynet til barnets behov. EL ønsker således, at der fastlægges en minimumsalder på 3 år for skift fra vuggestue eller dagpleje til børnehave, der som hovedregel ikke kan fraviges.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

1) Titlen affattes således:

»Forslag til folketingsbeslutning

om en minimumsalder for overgang til børnehave«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til teksten

2) Teksten affattes således:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at indføre en minimumsalder på 3 år for børns overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, medmindre forældrene specifikt ønsker, at deres barn skal begynde tidligere i børnehave, og det vurderes at være pædagogisk forsvarligt.«

[Krav om, at der indføres en minimumsalder på 3 år for børns overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, medmindre at forældrene ønsker, at barnet skal begynde tidligere, og det er pædagogisk forsvarligt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvor det foreslås, at der indføres en minimumsalder på 3 år for børns overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, medmindre forældrene specifikt ønsker, at deres barn skal begynde tidligere i børnehave, og det vurderes at være pædagogisk forsvarligt.

Til nr. 2

Det følger af beslutningsforslaget, at reglerne skal ændres, så det fremover skal være det enkelte barns forældre, der bestemmer, om barnet skal rykkes fra vuggestue til børnehave, inden barnet fylder 3 år.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en minimumsalder på 3 år for børns overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, medmindre forældrene specifikt ønsker, at deres barn skal begynde tidligere i børnehave, og det vurderes at være pædagogisk forsvarligt.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at kommunerne ikke flytter de mindste børn i børnehave, før børnene er fyldt 3 år, så det sikres, at børnene fysisk og mentalt er klar til at begynde i børnehave. Det skal altid være barnets behov - og ikke kommunale budgetter - der skal være styrende for, hvornår et barn rykker fra vuggestue til børnehave. Forslaget skal samtidig sikre, at børnene ikke oplever en forringet personalenormering, som kan forekomme, når vuggestuebørn, der f.eks. stadig bruger ble, rykkes tidligere i børnehave. Det øger det pædagogiske personales opgaver, og hvis normeringen ikke tager højde for det, vil det betyde mindre tid til det enkelte barn. Endvidere skal forslaget sikre, at kommunerne har overblik over og mulighed for at tilpasse kapaciteten og dermed antallet af pladser i henholdsvis 0-2-årstilbud og 3-5-årstilbud i kraft af, at kommunerne ved, hvornår et barn overgår til børnehave.

5. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2020 og var til 1. behandling den 7. maj 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4