Fremsat den 8. oktober 2019 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet

Folketinget pålægger regeringen inden januar 2020 at nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som skal lave en kulegravning af anbringelsesområdet. Kulegravningen skal identificere udfordringer på området og komme med anbefalinger til, hvordan retssikkerheden for henholdsvis børn, børns biologiske forældre, barnets øvrige netværk og plejeforældre kan sikres. Alle væsentlige og relevante elementer i relation til at sikre børns, biologiske forældres og plejeforældres retssikkerhed i anbringelsessager skal indgå i ekspertgruppens undersøgelse. Kvaliteten i sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen, herunder sagsbehandlernes faglige niveau, og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger, plejebørns samvær med biologiske forældre, plejeforældres ansættelsesvilkår, ændring i anbringelsessted, og om kommunernes økonomi står i vejen for kvaliteten i sagsbehandlingen, er eksempler på elementer, som bør indgå i undersøgelsen.

Ekspertgruppen skal herudover undersøge og komme med anbefalinger til, om kommunernes børn- og ungeudvalg er den rette instans til at træffe afgørelser om anbringelse af et barn, eller om afgørelseskompetencen med fordel kan overdrages til f.eks. det nye familieretlige system eller et andet organ.

Ekspertgruppen skal være bredt sammensat af fagpersoner, organisationer, tidligere anbragte og andre med særlig ekspertise inden for anbringelsesområdet.

Ekspertgruppens sammensætning, kommissoriet for ekspertgruppen, datoen for ekspertgruppens aflevering af rapporten og ekspertgruppens rapport og anbefalinger skal forelægges de partier, som støtter dette beslutningsforslag. Ekspertgruppens anbefalinger skal efterfølgende til forhandling.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 105 (om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet), folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 105 som fremsat, og tillæg F, møde 88 kl. 20:10.

Baggrund for forslaget

I september 2018 udgav den juridiske tænketank Justitia rapporten »Tvangsanbringelser - retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces«. Justitia har i rapporten undersøgt processen, fra kommunen bliver opmærksom på et barns mistrivsel, til beslutningen om tvangsanbringelse er truffet, med særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre familiernes retssikkerhed. I rapporten identificeres en række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende ordning, som bl.a. omfatter følgende:

- Manglende eller mangelfuld vejledning, når forældre skal beslutte, om deres barn skal anbringes frivilligt for derved at undgå en tvangsanbringelse.

- Afgørelse om tvangsanbringelse træffes af børn- og ungeudvalg, der ikke er uafhængig af den forvaltning, som har oplyst og behandlet sagen.

- Akutte afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig viden om området.

- Børnene inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.

Rapporten fremsætter en række anbefalinger til, hvordan tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og retssikkerheden for børn og forældre kan styrkes, og den primære løsning på de retssikkerhedsmæssige udfordringer er ifølge Justitia at henlægge afgørelsesprocessen til det nye familieretlige system. Her kan familieretshuset oplyse sagen og yde støtte til børnene, mens afgørelsen træffes af familieretterne i de 24 retskredse.

På tilsvarende vis viste en intern undersøgelse i 2017 af sagsbehandlingen på anbringelsesområdet i Københavns Kommune, at der var fejl i samtlige 77 undersøgte sager (»Intern kommunal undersøgelse afslører fejl i samtlige anbringelsessager«, dr.dk, den 28. maj 2017). I flere sager manglede børnefaglige undersøgelser, handleplaner blev ikke udarbejdet, og børnene blev ikke inddraget i samtaler om deres anbringelse. Der er ellers tale om regler, som skal følges, når kommunen modtager underretninger om udsatte børn, og kommunen skal vurdere, hvorvidt der skal iværksættes indsatser over for barnet.

Problemet med at overholde lovgivningen i anbringelsessager er dog langt fra ny. I 2016 var det 10 år siden, at anbringelsesreformen blev indført. Af Statsrevisorernes beretning fra samme år om »indsatsen over for anbragte børn« fremgår det, at statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social- og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den tilsigtede effekt. Statsrevisorerne kritiserer også, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser.

I flere år har der således været et stort negativt fokus på anbringelsesområdet, bl.a. også som følge af sager beskrevet i medierne.

I marts 2018 beskrev dr.dk en sag, hvor et ungt par fik tvangsfjernet deres barn 3 uger efter barnets fødsel, selv om hospitalet på Roskilde Kommunes opfordring havde observeret parrets evne til at være forældre og havde vurderet, at forældrene var opmærksomme og omsorgsfulde over for deres datter, og at sundhedspersonalet derfor ikke oplevede, at der var risiko for barnet. Forældrene besluttede i samarbejde med en advokat at anlægge en sag mod Roskilde Kommune for at få kommunens afgørelse omstødt. Retten gav forældrene medhold i, at Roskilde Kommune havde begået en fejl ved at tvangsfjerne barnet, og 5 måneder efter pigens fødsel fik forældrene deres datter hjem igen. Byretten lagde i dommen vægt på, at Roskilde Kommune ikke havde fulgt loven ved at forsøge at hjælpe parret som forældre, før de besluttede at tvangsfjerne pigen. Efter dommen i byretten blev den 5 måneder gamle pige overdraget til sine biologiske forældre fra den ene dag til den anden, fordi plejefamil?ien af følelsesmæssige årsager ikke magtede at samarbejde om en gradvis overdragelse af barnet til forældrene (»Kommunen tog fejl: Kevin og Catrines datter blev tvangsfjernet på neonatalafdelingen«, dr.dk, den 5. juni 2018).

I marts 2019 fik offentligheden kendskab til en sag mellem blogger, forfatter og debattør Jaleh Tavakoli og Socialtilsyn Øst. Socialtilsynet havde sendt et brev til Jaleh Tavakoli og hendes mand, hvoraf det fremgik, at socialtilsynet agtede at fjerne parrets generelle godkendelse til at have plejebørn grundet Jaleh Tavakolis ytringer i den offentlige debat. Parret har en plejedatter på 8 år, som har boet hos dem altid, og som kalder plejeforældrene for sin mor og far (»Politikere og eksperter kalder Socialtilsynets foreløbige fjernelse af Jaleh Tavakols plejebarn for »mærkværdig«, »dybt uretfærdig« og »dybt uproblematisk««), Berlingske.dk, den 14. marts 2019). Dansk Folkeparti er helt uforstående over for, at socialtilsynet kan overveje at fratage plejeforældre deres godkendelse og dermed deres plejebørn alene på grundlag af deres ytringer. I Danmark har vi ytringsfrihed, og dette gælder også plejeforældre. Det bemærkes, at sagen fortsat verserer ved socialtilsynet. Se også Jalah Tavakolis eget blogindlæg »Dette bliver mit sidste blogindlæg«, Jyllandsposten.dk, den 20. juli 2019.

I januar 2019 havde offentligheden også fået kendskab til en sag fra Guldborgsund Kommune, hvor en tvist mellem en drengs plejeforældre og kommunen betød, at drengen - Andreas - skulle flytte fra sit hjem hos plejeforældrene og i stedet bo på en institution imod sin og forældremyndigheds?indehaverens vilje (»Kommune tvang Andreas væk fra sin plejefamilie - nu får han lov til at blive«, tv2east.dk, den 23. januar 2019). Uenigheden mellem kommunen og plejefami?lien opstod angiveligt, da kommunen fremsendte en ny ansættelseskontrakt, ifølge hvilken plejefamilien skulle gå ned i løn. Det lykkedes plejeforældrene og Guldborgsund Kommune at blive enige om rammerne for en ny kontrakt, men Andreas blev på intet tidspunkt inddraget i sagen, som loven ellers foreskriver. Sagen fra Guldborgsund Kommune er blot en ud af mange sager, hvor plejebørn pludselig fjernes fra deres anbringelsessted fra den ene dag til den anden.

Det er for Dansk Folkeparti helt uforståeligt, at kommunerne og socialtilsynet ikke vægter barnets tarv og tilknytning til plejefamilien.

Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at en ekspertgruppe skal kulegrave hele anbringelsesområdet med det formål at få sat en stopper for de mange anbringelsessager, hvor lovgivningen enten ikke overholdes, eller hvor der eventuelt skal ske justeringer i lovgivningen med henblik på at styrke retssikkerheden for henholdsvis børn, forældre, børns netværk i øvrigt og plejeforældre og med henblik på at få en grundig undersøgelse af, hvorvidt afgørelseskompetencen i anbringelsessager bør overlades til det nye familieretlige system eller et andet organ.

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 8)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.