Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 19. maj 2020
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, SF, EL, KF, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at tyvebander og kiosksvindlere efter partiets
opfattelse har for let spil. Derfor ønsker DF at
skærpe indsatsen overfor kriminelle og samtidigt hjælpe
de hæderlige erhvervsdrivende. I 2017 blev knap 6.000
udenlandske statsborgere sigtet for butikstyverier, hvilket svarer
til ca. en tredjedel af alle butikstyverier. Ifølge politiet
har antallet af anmeldelser om butikstyverier ligget nogenlunde
konstant mellem 16.000 og 19.000 om året de seneste ti
år. Det er dog ikke sådan, mange butiksansatte oplever
det. En undersøgelse foretaget af HK fra 2017 viser nemlig,
at 40 pct. af de ansatte i landets butikker oplever, at antallet af
butikstyverier er stigende, og knap halvdelen svarer, at politiet
sjældent kommer, når de er blevet tilkaldt i
forbindelse med butikstyveri. Som følge heraf kontakter
butikkerne ikke altid politiet i disse sager.
Det er desværre en ubestridelig
kendsgerning, at tyvebander og organiserede kiosksvindlere har for
let spil i deres færd med at stjæle værdier fra
de danske butikker. DF ønsker derfor med dette
beslutningsforslag at få skærpet myndighedernes indsats
på området og ligeledes at få skærpet
strafferammerne overfor de kriminelle.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17.
januar 2020 og var til 1. behandling den 20. februar 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Flemming Møller Mortensen
(S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus
Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt
Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF)
Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |