B 60 Forslag til folketingsbeslutning om fratagelse af passet fra dømte pædofile.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 19-05-2020

Afgivet: 19-05-2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

20191_b60_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og IA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget beklager, at der ikke kunne opnås flertal for forslaget, men noterer sig justitsministerens oplysning under 1. behandlingen om, at regeringen arbejder på at opnå intentionerne i forslaget ad anden reguleringsmæssig vej, og at Rigspolitiet vil se på erfaringerne fra de lande, der har gennemført en ordning, som den DF foreslår, om fratagelse af passet for dømte pædofile. DF vil følge med i, hvordan arbejdet i Rigspolitiet og Justitsministeriet skrider frem, og forventer, at justitsministeren kommer med et udspil fra regeringen senest i 1. samling af folketingsåret 2020-21, så vi hurtigst muligt kan få beskyttet børn - også i andre lande - mod danske pædofile.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget bemærker, at partiet støtter intentionen i forslaget, men ikke mener, at pædofile, som er til fare for andre, inklusive børn, som måtte befinde sig i andre lande, overhovedet skal gå frit omkring uden opsyn. Det må efter NB's opfattelse være sådan, at hvis man har en dom for pædofili og man stadig vurderes at være til fare for andre, skal man holdes indespærret eller under et så stærkt opsyn, at man ikke risikerer at forgribe sig på danske børn heller.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. december 2019 og var til 1. behandling den 7. februar 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4