Fremsat den 10. december 2019 af Pernille Vermund (NB),
Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om at begrænse offentlige ydelser til
udlændinge
Folketinget pålægger regeringen i
folketingssamlingen 2019-20 at fremsætte de nødvendige
lovændringer, for at retten til offentlig
overførselsindkomst for nytilkomne udlændinge med
opholdstilladelse ophører efter 3 måneders ophold i
Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Finansministeriet har påvist, at
offentlige udgifter til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i
2016 udgjorde 35 mia. kr. (ȯkonomisk Analyse:
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016«,
Finansministeriet, april 2019). Ifølge befolkningsprognoser
fra Danmarks Statistik vil indvandrere og efterkommere i de
kommende årtier udgøre en stigende andel af den
samlede befolkning på trods af reduktionen i antallet af
nytilkomne asylansøgere (»Indvandrere i Danmark
2018«, Danmarks Statistik, november 2018). En stor del af
udgiften til indvandrere og efterkommere skyldes offentlige
ydelser, jf. svar på FIU alm. del - spm. 1,
folketingsåret 2017-18.
Danskernes penge skal ikke bruges på at
forsørge udlændinge. Det vil i længden
undergrave vores velfærdssamfund og erodere fundamentet under
det danske værdifællesskab.
Ved at stille krav om selvforsørgelse
til alle udlændinge vil incitamentet for produktive
udlændinge til at søge til Danmark for at bidrage
positivt til samfundet blive forstærket, og incitamentet for
udlændinge uden lyst eller evne til at forsørge sig
selv vil formindskes.
Det vil være en positiv udvikling for
både danskere og tilrejsende udlændinge, som
årtiers fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik
ikke har evnet at skabe. Integration i det danske samfund
bør være et personligt ansvar - ikke en offentlig
opgave.
Udlændinge bør, mens de bor og
arbejder i Danmark, desuden tegne en obligatorisk forsikring mod
arbejdsløshed og tegne pension.
Skriftlig fremsættelse
Pernille vermund
(NB):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
begrænse offentlige ydelser til udlændinge.
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.