B 50 Forslag til folketingsbeslutning om indeksering af dagpenge.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 03-12-2019

Fremsat: 03-12-2019

Fremsat den 3. december 2019 af Bent Bøgsted (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

20191_b50_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. december 2019 af Bent Bøgsted (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indeksering af dagpenge

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der får den virkning, at de dagpenge, man kan tage med til andre EU/EØS-lande, mens man søger job, indekseres, så de svarer til prisniveauet i det EU/EØS-land, man opholder sig i.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 9, folketingsåret 2017-18. Der henvises til folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg A, B 9 som fremsat og tillæg F, møde 32, kl. 17:33.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at de dagpenge, man kan tage med til andre EU/EØS-lande, mens man søger arbejde, indekseres, så de kommer til at svare til prisniveauet i det EU/EØS-land, man opholder sig i.

Ifølge reglerne kan man som dagpengeberettiget i Danmark tage dagpengene med til et andet EU/EØS-land i 3 måneder, mens man søger arbejde. I kalenderåret 2015 benyttede 1.618 personer sig af dette (»Godt 1.600 tog dagpenge med til udlandet«, Fagbladet 3F, den 10. februar 2017). I 2017 var antallet af personer vokset til 2.180 personer (»Flere tager dagpenge med til udlandet«, Fagbladet 3F, den 19. oktober 2018).

Der er dog stor forskel på købekraften, afhængig af hvor i EU/EØS man opholder sig. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser eksempelvis, at man kan købe mere end dobbelt så meget for dagpengesatsen i en lang række østeuropæiske lande, end man kan i Danmark. I Bulgarien rækker dagpengesatsens købekraft næsten tre gange så langt, som den gør i Danmark. Den maksimale danske dagpengesats er i 2019 på 18.866 kr. For det beløb kan man købe rigtig meget i eksempelvis Bulgarien. Men hvis man i stedet indekserede beløbet til leveomkostningerne i Bulgarien, ville man få 6.922,55 kr. For det beløb ville man kunne leve på samme niveau, som man kan i Danmark for 18.866 kr. Hvis man tager dagpengene med til Polen, vil en indeksering medføre en udbetaling på 7.852,25 kr. Leveomkostningerne i Danmark er betydelig højere end i de fleste andre lande. Faktisk ville den foreslåede indeksering medføre en lavere udbetaling af dagpenge til alle andre EU-lande. Hvis man eksempelvis tog til Storbritannien, ville man få udbetalt 15.938,28 kr., og tog man til Sverige for at søge job, ville man få udbetalt 16.211,90 kr., jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 44, folketingsåret 2019-20.

Indeksering af velfærdsydelser mellem EU-landene har været debatteret meget de senere år. Det var også en vigtig del af debatten op til Storbritanniens afstemning om fortsat EU-medlemskab. Inden afstemningen havde Det Europæiske Råd besluttet at give medlemslandene mulighed for at indeksere velfærdsydelser som bl.a. børnepenge, dagpenge osv. Denne mulighed var dog afhængig af, at Storbritannien forblev medlem af EU (»Indeksering af børnepenge til europæiske borgere med børn uden for Danmark«, Analyse Kraka, den 7. marts 2016). Indeværende forslag er derfor efter al sandsynlighed i modstrid med EU-reglerne. Men disse regler er uretfærdige og er i vidt omfang med til, at borgerne i en lang række lande har mistet tilliden til EU. Den høje danske dagpengesats afspejler de høje danske leveomkostninger. Det er derfor blot rimeligt, at hvis man tager dagpenge med til udlandet, bør de således også afspejle leveomkostningerne i det land, man søger job i.

Situationen er kun blevet mere alvorlig med nye regler fra marts 2019, som forkorter optjeningsperioden fra 3 måneder til 1 måned og forlænger dagpengeperioden fra 3 til 6 måneder. Grundet Danmarks høje ydelsesniveau kan man være bekymret for risikoen for spekulation i danske ydelser (»Regeringen bør undersøge stop af nye EU-regler«, pressemeddelelse 3F/3FA, den 19. marts 2019).

Forslagsstillerne mener, at EU burde have givet mulighed for indeksering, også selv om briterne stemte sig ud. Danmark bør arbejde for dette i EU. Men indtil indeksering af velfærdsydelser bliver indført, foreslås det, at Danmark i første omgang indekserer dagpengeydelser, som man kan tage med til EU/EØS-lande, mens man søger arbejde. Hvis beslutningsforslaget gennemføres og det medfører, at EU åbner en sag mod Danmark, vil det blot være en glimrende lejlighed til at sætte fokus på denne problematik.

Skriftlig fremsættelse

Bent Bøgsted (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indeksering af dagpenge.

(Beslutningsforslag nr. B 50)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.