B 5 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag).

Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 03-10-2019

Fremsat: 03-10-2019

Fremsat den 3. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

20191_b5_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring,

som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Bemærkninger til forslaget

Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed, hvor de kan overtage dette ansvar selv.

Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.

Ovenstående kan opnås på flere måder:

Sundhedsloven

Følgende kan tilføjes i § 17, stk. 4: »Til indgreb, som ikke er til direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give informeret samtykke.«

Straffeloven

Straffelovens § 245 a ændres således: »§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke på en umyndig person bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.«

Forældreansvarsloven

Forældreansvarslovens § 2, stk. 2, ændres til: »Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling, herunder ikketerapeutisk omskæring.«

Hverken i Danmark eller i udlandet

For alle tre muligheder gælder følgende: For at sikre, at børn, der er bosiddende i Danmark, hverken udsættes for indgrebene i Danmark eller i udlandet, hvis ikke der foreligger relevant medicinsk indikation, foreslås endvidere, at »kvindelig omskæring« i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, rettes til »omskæring, undtagen i tilfælde hvor der under ophold i udlandet opstår akut, uopsættelig medicinsk indikation for dette indgreb,«.

Tiltagene i forslaget indebærer, at forældremyndighedens indehavere ikke længere skal kunne give samtykke på deres børns vegne til medicinsk unødvendig omskæring. Det vil sikre, at børns grundlæggende ret til egen krop beskyttes i dansk lovgivning uanset deres køn eller kulturelle baggrund eller deres forældres religiøse overbevisninger.

Dermed vil Danmark leve op til børnekonventionens bestemmelser i artiklerne 19 og 24, nr. 3, der pålægger deltagerstaterne at beskytte børn mod skade samt tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Ud over den fysiske skade, som en bortoperation af en sund, uerstattelig del af kroppen indebærer i sig selv, er alle operative indgreb forbundet med risiko for komplikationer.

Ydermere sikrer forslaget overholdelse af EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 3, nr. 1: »Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet«.

Forslaget sikrer endvidere implementering af bioetikkonventionens artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning. Den fordrer, at personer, der mangler evnen til at give eget informeret samtykke, f.eks. børn, kun må underkastes medicinsk intervention, hvis denne er til direkte helbredsmæssig fordel for personen.

Indførelsen af en 18-årsmindstealder for omskæring sætter børns tarv og rettigheder i højsædet. Lovgivningen bør suppleres med en grundig og sober oplysningsindsats, der forankrer forståelsen for børns individuelle rettigheder i befolkningen.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Lena Nyhus, Furesø, som hovedstiller med Mikael Aktor, København, Güray Baba, Vallensbæk, Svend Eide Joensen, Gribskov, Leo Milgrom, København, Morten Frisch, Gentofte, Kim Sejr, Allerød, Habib Mir Ghasemi, Aarhus, og Lars Peter Bærendsen (adressebeskyttelse) som medstillere.

Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 9, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 9 som fremsat, og tillæg F, møde 25, kl. 12.20.

Skriftlig fremsættelse

Af :Peter Skaarup (DF), :Sofie Carsten Nielsen (RV), :Karsten Hønge (SF), :Pernille Skipper (EL), :Mai Mercado (KF), :Rasmus Nordqvist (ALT), :Pernille Vermund (NB), :Ole Birk Olesen (LA) og :Aaja Chemnitz Larsen (IA):

Hermed tillader vi os for Folketinget fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn.

(Beslutningsforslag nr. B 5)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Lena Nyhus, Furesø, som hovedstiller med Mikael Aktor, København, Güray Baba, Vallensbæk, Svend Eide Joensen, Gribskov,

Leo Milgrom, København, Morten Frisch, Gentofte, Kim Sejr, Allerød, Habib Mir Ghasemi, Aarhus, og Lars Peter Bærendsen (adressebeskyttelse) som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.