Fremsat den 27. november 2019 af Alex Vanopslagh (LA),
Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af dimittendsatsen for
dagpengemodtagere
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag, der sænker dimittendsatsen i
dagpengesystemet for ikke-forsørgere til 8.490 kr. om
måneden, svarende til 45 pct. af højeste
dagpengesats.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
skabe en ny balance i dagpengesystemet, der tilskynder nyuddannede
til at tage et arbejde, når de er færdiguddannet, i
stedet for at holde halve og hele sabbatår med dagpenge
på samfundets regning. Beslutningsforslaget tilskynder de
færdiguddannede til at søge job både uden for de
store byer og i brancher, hvor drømmejobbet måske ikke
umiddelbart er. Og sådan skal det være, for hvis man
kan klare sig selv, skal man ikke ligge samfundet til last, imens
man leder efter drømmejobbet.
Den danske adgang til dagpenge for dimittender
er et internationalt særsyn. Dagpengesystemet er et system,
der skal forsikre arbejdstagere mod et fuldstændigt
indkomsttab ved ledighed. Dimittender skiller sig væsentligt
ud fra andre forsikrede ledige, i kraft af at de som udgangspunkt
ikke har et indkomsttab at forsikre sig imod, ikke har bidraget til
a-kassen og ikke skal leve op til beskæftigelseskravet for
ret til dagpenge. Dimittendordningen har dermed ikke et element af
forsikring, men er alene en relativt høj
forsørgelsesydelse for nyuddannede.
Adgangen til forsørgelsen for
dimittender er dyr for samfundet. Gruppen af dimittender er i
forhold til resten af arbejdsmarkedet en meget lille gruppe, men
alligevel vurderer Finansministeriet, at en nedsættelse af
dimittendsatsen til 8.000 kr. om måneden vil give 1,9 mia.
kr. årligt mere i statskassen og øge
beskæftigelsen med 6.100 personer, jf. Finansudvalget alm.
del - svar på spørgsmål 313,
folketingsåret 2018-19, 1. samling. Når effekten er
så stor, skyldes det, at dimittender har en meget høj
ledighed, og at unge mennesker generelt reagerer stærkere end
andre befolkningsgrupper på økonomiske incitamenter
(»Dagpengekommissionens Samlede Anbefalinger«,
Dagpengekommissionen, oktober 2015). Ser man på gruppen af
dimittender fra universiteterne, som færdiggjorde deres
uddannelse for op til 1 år siden, så har de en ledighed
på mere end 30 pct. , jf.
»Akademikerne-Ledighedsstatistik, Akademikerne septemper
2019«. Det er et ledighedstal, som man i højere grad
kunne forvente at finde i udsatte boligområder end blandt
nogle af de bedst uddannede i vores samfund.
Baggrunden for den høje
dimittendledighed er i høj grad den generøse
dimittendsats. Det er et usundt økonomisk incitament, at man
ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til mere end
en fordobling af sin offentlige ydelse, og det har været med
til at fremelske en kultur, hvor man gerne venter halve og hele
år på at finde det job, man går og drømmer
om.
Det mener LA grundlæggende er urimeligt
over for de mennesker, som betaler regningen. Studerende får
gratis uddannelser og den højeste studieydelse i verden.
Modkravet skal selvfølgelig være, at man efter endt
uddannelse får et arbejde og bidrager. Måske er det
ikke i første omgang et arbejde, der lever op til alle ens
ønsker, men det er trods alt muligt at lede videre, imens
man arbejder. Der er brug for et grundlæggende opgør
med en kultur, hvor man først tænker på sit
arbejdsliv efter endt studietid. Det klare udgangspunkt bør
være, at man finder job, imens man studerer, således at
dagpengesystemet kan bruges til at hjælpe dem, som lider
under uforskyldt ledighed, og det kræver ændringer i
det meget generøse forsørgelsessystem for
dimittender.
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af dimittendsatsen for dagpengemodtagere.
(Beslutningsforslag nr. B 44)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.