Fremsat den 20. november 2019 af Trine Torp (SF),
Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om inkorporering af FN's børnekonvention i
dansk ret
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret at fremsætte
lovforslag om inkorporering af FN's konvention om barnets
rettigheder i dansk ret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 45 om
inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret,
folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til
folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1. samling,
tillæg A, B 45 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 45, og tillæg F, møde 49, kl. 13.53 og
møde 69, kl. 15.12.
Baggrund
Danmark har ratificeret FN's konvention af 20.
november 1989 om barnets rettigheder, også kaldet
børnekonventionen. Danmark har derfor siden den 18. august
1991, hvor Folketinget vedtog ratifikationen, anerkendt og
været forpligtet til at overholde konventionen. Men selv om
Folketinget hen over årene har fulgt op på
ratifikationen og vedtaget en række gode
børnepolitiske initiativer, er en fuldstændig
inkorporering af konventionen i dansk ret fortsat vigtig.
For det første vil en inkorporering
sikre en større forpligtelse til at tage højde for
børns rettigheder. Det vil give børn flere formelle
juridiske rettigheder, fordi børn, forældre og
værger vil kunne rejse sager om brud på børns
grundlæggende rettigheder mere direkte over for domstolene
her i Danmark. Børnekonventionen vil med sine principper
give børneperspektivet en central og afgørende plads
i dansk lovgivning, og det vil medføre en
tydeliggørelse af barnets tarv hos domstolene. En
inkorporering vil medføre en belysning af eventuelle huller
i lovgivningen, hvor børn ikke er tilstrækkeligt
beskyttet i dag, og samtidig også fremadrettet kunne
lægge nogle fornuftige rammer for, hvilken lovgivning
Folketinget kan vedtage i forhold til børn og unge.
For det andet vil en inkorporering sende et
positivt signal om, at Danmark vil styrke børns rettigheder
på lige fod med de andre nordiske lande. Finland, Norge og
Island har allerede inkorporeret børnekonventionen, og
Sverige er ved at afslutte processen, som fører til en
inkorporering af konventionen i svensk ret fra 2020. Med
inkorporeringen har vores nordiske naboer tydeliggjort, forpligtet
sig til og taget højde for børns rettigheder i
national lovgivning.
For det tredje vil en inkorporering have en
stor symbolsk betydning nationalt og internationalt af den simple,
men barske årsag, at børns rettigheder fortsat
undertrykkes. I mange lande overalt på kloden kæmper
man fortsat for børns ret til uddannelse, social sikkerhed,
sundhed og en rimelig levestandard - og for at sikre, at
børn bliver hørt og deres synspunkter respekteret.
Derfor er det ikke uden signalværdi, hvis Danmark går
hele vejen og inkorporerer konventionen i dansk ret.
Disse forhold er senest beskrevet i den
betænkning, som Udvalget om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet (Menneskeretsudvalget) afleverede i 2014
(»Betænkning nr. 1546 om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet«, afgivet af Udvalget for
inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet,
Justitsministeriet, 2014). Udvalget blev nedsat af den tidligere
S-SF-RV-regering den 21. december 2012 og havde bl.a. til opgave at
vurdere, om menneskerettighedskonventioner, herunder
børnekonventionen, var egnet til at blive inkorporeret i
dansk ret. Udvalgets formand var højesteretsdommer Hanne
Schmidt, og udvalget var herudover sammensat af 14 medlemmer med
stor juridisk og faglig ekspertise, der bl.a. var indstillet af
Dommerforeningen, Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Red Barnet, Børnerådet, en
række ministerier m.fl.
Af udvalgets betænkning fremgår
det, at 6 af udvalgets 15 medlemmer anbefalede en inkorporering af
børnekonventionen i dansk ret. 4 medlemmer havde en
række forbehold, som gjorde, at de ikke umiddelbart kunne
anbefale en inkorporering, mens de sidste 5 medlemmer, som var
udpeget af regeringen, ikke ønskede at tage stilling til
spørgsmålet (»Betænkning nr. 1546«,
side 9-13).
De væsentligste argumenter for en
inkorporering var ifølge udvalget dels det forhold, at en
inkorporering vil tydeliggøre muligheden for, at private
borgere kan påberåbe sig konventionen ved de danske
domstole, dels det forhold, at en inkorporering vil skabe en
større bevidsthed og opmærksomhed omkring
konventionen. Udvalget påpegede på den baggrund, at en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må
forventes at styrke børns retsstilling: »De
nævnte hensyn indebærer alle efter udvalgets opfattelse
en styrkelse af børns rettigheder på de
retsområder, som FN-konventionen omfatter, i det omfang
konventionens bestemmelser kan håndhæves ved
domstolene. Dette taler efter udvalgets opfattelse for en
inkorporering.« (»Betænkning nr. 1546«,
side 214).
Udvalget påpegede samtidig, at
børnekonventionen indeholder en række vagt og generelt
formulerede bestemmelser, og at dette bør tages i
betragtning ved en eventuel inkorporering. Dette kunne være
et argument imod en inkorporering, da en inkorporering dermed kan
indebære en risiko for, at domstolene kommer til at
træffe afgørelser, som det traditionelt set tilfalder
Folketinget og regeringen at træffe. Ifølge
Børnerådet er det dog helt nødvendigt, at
konventionen indeholder mere generelt formulerede bestemmelser,
idet konventionen skal kunne tilpasses og efterleves i alle 196
medlemslande.
Forslagsstillerne finder, at udvalgets
betænkning adresserede de bekymringer om
suverænitetsafgivelse, der blev rejst under
førstebehandlingen af B 45 i foråret 2019.
Bekymringerne omhandlede bl.a. forskydning af magtkompetencen
mellem lovgiver og domstole. Af udvalgets betænkning
fremgår det, at ». . . domstolene og andre
retsanvendende myndigheder hidtil har udvist - og fremover må
antages at ville udvise - tilbageholdenhed over for at træffe
sådanne afgørelser« (»Betænkning nr.
1546«, side 216). Forslagsstillerne finder således, at
dette på den anden side taler for, at konventionen som helhed
kan anses som egnet til at blive inkorporeret i dansk ret.
Forslagsstillerne mener derfor ikke, at der er et
konfliktpotentiale forbundet med domstolenes kompetence ved
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret.
Udvalget bemærkede ligeledes, at FN's
Børnekomité ved flere lejligheder har opfordret
Danmark til at inkorporere børnekonventionen i dansk ret, og
at der set i det lys vil være en positiv signalværdi
forbundet med at inkorporere konventionen i dansk ret over for
omverdenen (»Betænkning nr. 1546«, side 216).
De 6 medlemmer af udvalget, som entydigt talte
for en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret,
fremhævede samtidig, at børnekonventionen og
handicapkonventionen er særlig væsentlige, idet en
inkorporering af disse konventioner ifølge medlemmerne vil
have en helt særlig og praktisk betydning for de
persongrupper, de omfatter: »Disse to konventioner har stor
betydning for beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er
i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb.
Det er desuden inden for disse to konventioners
anvendelsesområde, at der efter vores vurdering i praksis er
længst vej til overholdelsen af internationale
menneskerettigheder. FN's konvention om barnets rettigheder og FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap bør
stå i centrum for den politiske og praktiske
opmærksomhed, såfremt inkorporering skal have
mærkbar praktisk betydning for borgerne i Danmark.«
(»Betænkning nr. 1546«, side 258).
Forslagsstillerne finder, at der på
baggrund af det nævnte er tungtvejende argumenter for en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret.
Forslagsstillerne mener, at en inkorporering af en international
konvention i dansk ret altid bør ske med grundighed og med
øje for potentielle risici. Forslagsstillerne er af den
overbevisning, at fordelene langt overstiger potentielle ulemper,
når det handler om en inkorporering af FN's konvention om
barnets rettigheder i dansk ret.
En inkorporering af børnekonventionen i
dansk ret vil betyde en styrkelse af børns rettigheder, og
derfor bør der også være bred opbakning til at
igangsætte en proces, der understøtter dette
formål. Barnets tarv og børns sikkerhed er en politisk
kernesag, som alle bør være i stand til at slutte op
om.
Da konsekvensen primært vil være
en tydeliggørelse af eksisterende regler og muligheder for
at klage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være
begrænsede.
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.