Fremsat den 14. november 2019 af Peter Skaarup (DF),
Sofie Carsten Nielsen (RV),
Karsten Hønge (SF),
Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF),
Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB),
Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om fjernelse af gensidig forsørgerpligt
for alle (borgerforslag)
Total afskaffelse af den gensidige
forsørgerpligt for førtidspensionister og
folkepensionister og andre, det berører. Den gensidige
forsørgerpligt blev indført i 1926, men tiderne har
forandret sig. Alle regler om gensidig forsørgerpligt for
førtidspensionister skal derfor fjernes, så man kan
leve et værdigt liv med kæreste/ægtefælle,
uden at man delvist eller helt mister sin indtægt.
Loven om gensidig forsørgerpligt er
forældet og bør fjernes. Man skal som syg ikke tvinges
til enten at leve alene eller i ydmygelse ved at være
økonomisk afhængig af sin partner. En
førtidspensionist, som kæmper med sin sygdom 24-7,
skal ikke også straffes yderligere ved at blive tvunget til
at vælge kærligheden fra for at kunne overleve. Der er
anslået ca. 730.000 folke- og førtidspensionister i
2019, der lever under disse uretfærdige vilkår. Til
sammenligning er der anslået ca. 720.000 enlige på
disse ydelser.
Loven blev ændret for
kontanthjælpsmodtagere. Nu er turen kommet til
førtidspensionisterne. Fjern denne lov, og giv
pensionisterne et værdigt liv. Mange af de syge har ikke
så mange år tilbage.
Bemærkninger til forslaget
Det er uretfærdigt, at
førtidspensionister og folkepensionister bliver straffet
økonomisk, fordi de har en livsledsager, der arbejder.
Derfor skal vi af med den gensidige forsørgerpligt, som
betyder, at der sker træk i førtidspensionen,
når den arbejdende part tjener over en vis
beløbsstørrelse. Her fører selv helt
almindelige lønninger til delvise tab af
førtidspensionen. Den gensidige forsørgerpligt blev
skabt i 1926, da den skulle beskytte den hjemmegående hustru
og børnene mod, at manden brugte sin løn uden for
husstanden. Men i dag er den udtryk for et forældet og
gammeldags syn på parforholdet, hvor kvinden skulle
forsørges af sin mand. Når vi går ind i et
parforhold i dag, forventer vi ikke at skulle forsørge den
anden fra dag ét. Langt de færreste mener vel, det er
rimeligt, at den ene part skal tigge den anden om økonomisk
støtte til basale ting. Men sådan er det med gensidig
forsørgerpligt. Det er uværdigt og skaber ulighed i et
forhold.
Det er på tide, at vi skaber reel
ligestilling, hvor hver mand eller kvinde har sin egen
indtægt, især for personer, der netop er blevet
anerkendt for sit handicap, sin skade eller nedslidning. Her er man
jo blevet kompenseret, fordi man midt i sit arbejdsliv, hvor man
ville have tjent sin egen løn, er blevet ramt af en social
omstændighed. Derfor skal den gensidige forsørgerpligt
væk for alle.
Er det så ikke frygteligt dyrt at
afskaffe denne forsørgerpligt? Det kan vi ikke få
oplyst til fulde. Det har heller ikke været muligt at beregne
100 pct. Men det forlyder, at det faktisk ikke er ret dyrt,
når man samtidig kigger på de besparelser, det vil
give.
Fjerner man gensidig
forsørgerpligt:
- Kunne man
også forstille sig, at det ville hjælpe på den
store boligmangel (billige lejligheder) til unge og enlige.
- Skal Udbetaling
Danmark (UDK) ikke bruge ressourcer på at lave beregninger
flere gange årligt for at få modregninger for
ægtefælles/samboendes indkomst til at gå op. UDK
beregner og udbetaler på nuværende tidspunkt
førtidspension, folkepension, boligsikring, som alle er
indkomst- og samlivsberegnet.
- Skal kommuner
ikke indhente lønsedler og beregne, hvad en
ægtefælle kan få i kontant- og
uddannelseshjælp eller integrationsydelse. På disse
ydelser skal man være gift, før gensidig
forsørgerpligt træder i kraft.
- Vil der komme
flere skattekroner i kassen, da det igen vil kunne betale sig for
den arbejdende partner at tage overarbejde, hvilket det ikke kan i
dag, da enhver ekstra krone går til modregning i samlevers
ydelse.
- Vil ensomheden
falde. Mange ældre er ensomme, hvilket koster samfundet ca. 8
mia. hvert eneste år. Flere ældre kan blive
længere i eget hjem. I dag tør ældre ikke
risikere at blive betragtet som samboende ved at have en ven, de
deler oplevelser, mad eller rejser med grundet
forsørgerpligten. Man behøver nemlig ikke fysisk at
bo sammen for at være omfattet af den gensidige
forsørgerpligt.
- Vil der blive
frigjort penge, da der bliver færre fripladser, færre
tillæg som enlig forsørger (børnepenge), og man
undgår, at familier falder fra hinanden, når den ene
forsørger mister sin indkomst helt eller delvist.
- Vil der blive
færre enkeltydelser, da man så reelt ville kunne betale
mange ekstra udgifter selv.
- Vil der
opstå et større forbrug, hvilket vil skabe flere
arbejdspladser. Samlever til en folke- eller
førtidspensionist kan tage ekstra- eller overarbejde, uden
dette skal modregnes i den ydelse, modparten får.
Om fremsættelsen i
Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale
om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har
opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere,
som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som
beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Rolf Rosenberg som
hovedstiller med Bente Rosenberg, Helle Vibeke Tollund, Silkeborg,
Nadia Rosenberg, København, og Kenn Haas Andersen, Aalborg,
som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for
Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at
borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i
overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for
borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for,
at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets
indhold.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado
(KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk
Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Herved tillader vi os for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle
(Beslutningsforslag nr. B 34)
Der er tale om et borgerforslag, som inden
for den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget. Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016
om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag
behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og
bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik
på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Rolf Rosenberg som hovedstiller med Bente Rosenberg, Helle Vibeke
Tollund, Silkeborg, Nadia Rosenberg, København, og Kenn Haas
Andersen, Aalborg, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.