Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget er dybt bekymrede over, at vi ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og værdier, og partierne finder, at det er et kæmpestort problem, at der i nogle områder er skoler, der har for høj en koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ingen tvivl om, at V, KF og LA ønsker at sætte en stopper for friskoler, der modarbejder integration i Danmark.

Det er dog ikke alle friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen. Der er mange forskellige slags friskoler som f.eks. internationale skoler, som også vil blive ramt af forslaget. Desuden er forslaget grundlovsstridigt. Der ligger en vurdering fra Justitsministeriet, som siger, at en fratagelse af statstilskuddet med henvisning til, at en vis andel af eleverne har udenlandsk baggrund, vil være udtryk for indirekte diskrimination og stride mod grundlovens § 70.

V, KF og LA har den holdning, at der er andre veje at gå. Den tidligere VLAK-regerings aftale om »Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030« fra 2018 skal sørge for, at der kommer blandede boliger og blandet befolkningssammensætning, således at vi ikke får de ghettoer, der bagefter »flytter« ind i skolerne. Vi er godt på vej til at få en langt bredere sammensætning af vores befolkning i områderne, og det vil smitte af på skolerne.

V, KF og LA har også i den tidligere VLAK- regering i fællesskab strammet op på tilsynet med de frie grundskoler, og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under opsyn. Partierne er endvidere villige til at se på, om de nuværende regler for tilsynet er tilstrækkelige.

V, KF og LA har også noteret sig, at der er forskel på Socialdemokratiets holdning, når de er i opposition, og når partiet er i regering. I 2018, da Folketinget behandlede et enslydende beslutningsforslag, sagde den nuværende udlændinge- og integrationsminister: »Vi planlægger at stemme ja,« og videre: »Og med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget.« Nu siger ministeren, at man ikke støtter forslaget, fordi det ikke overholder grundloven. Det har under debatten ikke været muligt at få oplyst, hvorfor Socialdemokraterne har skiftet holdning. Dermed udstilles Socialdemokraternes politiske hykleri i dette beslutningsforslag.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener uforandret, at der skal tages et opgør med muslimske fri- og privatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske værdier og hæmmer integrationen. Folkeskolen er en af de vigtigste veje til god integration. Den udgør fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs af forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Derfor ser S også med stor bekymring på den stigende opdeling, der finder sted i vores skolesystem. Vi kan ikke acceptere, at vi yder støtte til skoler, hvor børn med minoritetsbaggrund koncentreres og afskæres fra de normer og omgangsformer, som vores samfund bygger på.

Vi betragter det som vores opgave som regeringsparti at finde en konkret og holdbar model, der sætter en stopper for støtten til skoler, hvor elevsammensætningen er så skæv som den, der beskrives i beslutningsforslaget, og dermed dæmme op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessystem. Forventningen er, at vi i løbet af næste folketingssamling er klar til at præsentere en konkret model.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var til 1. behandling den 20. maj 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Marie Bjerre (V) Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.