Fremsat den 7. november 2019 af Susanne Eilersen (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om loft over tildeling af dansk statsborgerskab

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre cirkulæret om naturalisation, sådan at højst 1.000 udlændinge om året kan tildeles dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 48, folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, B 48 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 48, og tillæg F, møde 58, kl. 10:14, og møde 68, kl. 14:34. Beslutningsforslaget er dog opdateret med nyere tal, jf. svar på IFU alm. del - spm. 7, folketingsåret 2018-19, 2. samling.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Folketinget fremover maksimalt kan tildele statsborgerskab til 1.000 udenlandske ansøgere om året. Ifølge grundloven kan tildeling af statsborgerskab kun ske ved lov. Folketinget vedtager normalt lovforslag om indfødsrets meddelelse to gange om året.

I årene 1983 til 2018 (begge år inklusive) blev i alt 241.555 udlændinge naturaliseret som danske statsborgere, svarende til mere end 6.700 om året. Det gennemsnitlige tal dækker dog over store udsving, og i år 2000 fik hele 19.323 udlændinge dansk statsborgerskab. Reglerne for at erhverve dansk statsborgerskab er blevet strammet ad flere omgange, bl.a. i 2002 og 2005, hvilket har fået antallet af udlændinge, der kan opfylde de nye betingelser, til at falde. Alligevel fik 7.272 udlændinge i 2017 og 2.836 udlændinge i 2018 dansk statsborgerskab, hvilket efter forslagsstillernes opfattelser er for mange.

Man kan desuden få dansk statsborgerskab ved erklæring. Dette sker via statsforvaltningen. Man skal opfylde en række betingelser, samtidig med at man er nordisk statsborger eller tidligere har haft dansk statsborgerskab, eller hvis man den 18. december 2012 eller senere er optaget på lov om dansk indfødsret med krav om løsningsattest, uden at man endnu er blevet løst fra sit udenlandske statsborgerskab. Meget få personer opnår statsborgerskab ved erklæring. Forslagsstillerne mener derfor, at disse bør indgå i det foreslåede loft på 1.000 statsborgerskaber pr. år.

Det at tilhøre en nation forudsætter efter forslagsstillernes opfattelse, at man indgår i det fællesskab, som binder nationens borgere sammen: fælles sprog, et fælles sæt af værdier, fælles grundsyn, skikke, der er udviklet gennem historien, og en adfærd, nationens borgere føler sig trygge ved. Mennesker, der ikke deler de fælles værdier - eller som direkte modarbejder dem - bør ikke optages i fællesskabet. Følgelig bør statsborgerskabet kun gives til integrerede indvandrere, der tilslutter sig Danmarks Riges Grundlov, og som værdsætter og efterlever demokratiske spilleregler, hvilket også betyder, at de respekterer vedtagne love og regler og ikke sætter fremmede religiøse forskrifter højere end de demokratiske beslutninger.

Det er noget ganske særligt at få et dansk statsborgerskab og en gave, som den enkelte ansøger modtager af Folketinget på vegne af danskerne og fællesskabet. Derfor er det også afgørende, at man sikrer sig, at de udlændinge, der modtager statsborgerskab, virkelig er danske. Forslagsstillerne mener, at der er for mange, der får statsborgerskab, og derfor foreslås et loft på 1.000 statsborgerskaber om året. Forslagsstillerne foreslår, at der opstilles følgende kriterier og/eller betingelser, der kunne tælle på plussiden: Der kunne indgå et interview og en sikkerhedsscreening i forbindelse med prøverne, så det sikres, at ansøgerne virkelig vil Danmark. De personer, der klarer sig bedst i sprogtest og indfødsretsprøve, kunne få forrang. Personer, der kommer fra Sydslesvig, Norden, Europa og Vesten, kunne få forrang. Det kunne tælle på plussiden, at man har været i Danmark i mange år, og at man har gjort en særlig indsats for Danmark gennem aftjening af værnepligt, arbejde i foreninger, sport eller andet. Det er alt sammen forslag. Forslagsstillerne lægger sig ikke fast på noget, men vil lade det være op til forhandling i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvilke kriterier der bør være.

Det er magtpålæggende for forslagsstillerne, at der kommer et loft over antallet af udlændinge, der kan erhverve dansk indfødsret, da det er et simpelt spørgsmål om nationalstaten Danmarks overlevelse.

Skriftlig fremsættelse

Susanne Eilersen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om loft over tildeling af dansk statsborgerskab.

(Beslutningsforslag nr. B 25)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.