Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et forsimplingsudvalg
Folketinget pålægger regeringen at
nedsætte et tværministerielt forankret
forsimplingsudvalg, der i lighed med det tidligere Saneringsudvalg
skal komme med forslag til, hvilke afgifter der helt bør
fjernes eller væsentligt forenkles, med henblik på at
skatte- og afgiftssystemet bliver mere enkelt. Der skal ligeledes
nedsættes en referencegruppe til udvalget bestående af
repræsentanter fra erhvervslivet. Udvalgets kommissorium skal
godkendes af Folketingets Skatteudvalg.
Bemærkninger til forslaget
Kort efter folketingsvalget i 2015 tog den
daværende regering (Venstre) initiativ til at få
udarbejdet en tilbundsgående analyse af de eksisterende
punktafgifter, der fremadrettet skulle danne grundlag for
ændringer af afgiftsområdet. Formålet med
analysen var at vurdere, om statens indtægter og
formålet med de enkelte afgifter stod mål med de
administrative byrder, som afgifterne især pålagde
erhvervslivet. Den tidligere regering ønskede at gøre
det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark og nedsatte
derfor et saneringsudvalg, som skulle komme med forslag til, hvilke
afgifter der kunne fjernes. I »Kommissorium for analyse af
sanering af punktafgifter med nedsat saneringsudvalg« af 3.
februar 2016 fremgår det således: »Der er i dag
en række punktafgifter, hvor der igennem en længere
årrække ikke har været undersøgt, hvorvidt
de statslige indtægter og hensynene bag står mål
med de tilknyttede administrative byrder for virksomhederne og det
offentlige.«
Saneringsudvalgets arbejde mundede ud i mange
gode forslag, og meget blev gennemført med vedtagelsen af
lovforslag nr. L 103 Lov om ændring af
tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke
m.v.) (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Men ikke alle
forslag til saneringer blev analyseret af det tidligere
Saneringsudvalg, f.eks. blev en række forslag
vedrørende chokoladeafgiftsloven ikke analyseret grundet en
verserende pilotsag ved Europa-Kommissionen (»Sanering af
punktafgifter«, Skatteministeriet, oktober 2017). Dansk
Folkeparti foreslår derfor, at de afgifter, der ikke blev
undersøgt af Saneringsudvalget, også skal være
genstand for et forsimplingsudvalg.
Formålet med forslaget er at
følge op på det gode arbejde og fortsætte
oprydningen i virvaret af afgifter, så erhvervslivet lettes
for unødvendigt administrativt bøvl. For at
opnå dette foreslås det, at der nedsættes et
forsimplingsudvalg - lig den tidligere regerings Saneringsudvalg.
Forsimplingsudvalget skal komme med forslag til, hvilke afgifter
der helt kan fjernes eller gøres mere simple at forstå
og administrere for virksomhederne. Det gælder for afgifter,
der ikke giver adfærdsmæssig mening, f.eks. i forhold
til sundhed, miljø, klima m.v., afgifter, som har et lavt
merprovenu i forhold til de administrative byrder for virksomheder
og det offentlige, og afgifter, som kan gøres
overflødige via anden regulering. Udvalget kan endvidere
komme med forslag til ændring af de nuværende skatter
og afgifter i de tilfælde, hvor der forskelsbehandles
på sammenlignelige produkter m.v., og som dermed skaber ulige
konkurrenceforhold, f.eks. afgiftsforsk?ellen på
mælkebaseret kakaodrik og plantebaseret kakaodrik.
Udvalgets forslag må gerne
medføre et mindreprovenu for staten. Forslagsstillerne vil
herefter sammen med Folketingets øvrige partier tage
stilling til de enkelte forslag, samt hvordan en eventuel
finansiering skal findes, f.eks. via en bredere skattebase, som kan
træde i stedet for de foreslåede fjernelser og/eller
lempelser af afgifter. Målet med udvalget er ikke et lavere
skattetryk, men derimod et mere simpelt skatte- og
afgiftssystem.
Eksempler på ulogiske afgifter
Nedenfor er nævnt en række
eksempler på, hvad forslagsstillerne mener er skøre
eller ulogiske afgifter. Der er ikke taget stilling til, om lige
præcis disse afgifter skal fjernes. Det skal et fremtidigt
forsimplingsudvalg kigge nærmere på. Nedenstående
er således blot for at give eksempler på afgifter, som
ikke giver mening, og som kan indgå i udvalgets arbejde.
Afgift på luften i softice
Der er i dag afgift på luften i softice,
en såkaldt svulmeafgift. Det er i sig selv svært at
forklare danskerne, hvad baggrunden er for afgiften, men det har
også vist sig at være administrativt tungt for
Skatteforvaltningen at kontrollere. Det skyldes, at de forskellige
maskiner puttede forskellige mængder af luft i isen, hvilket
medførte, at Skatteforvaltningen skulle kontrollere flere af
de enkelte maskiner. Løsningen på det sidste blev, at
man indførte en standardsvulmeprocent, hvilket dog ikke
fjerner det ulogiske i, hvorfor der overhovedet er en afgift
på luften i softice (»Vanvids-afgift? Staten tjener 300
millioner på luften i din softice«, B. T., den 15.
december 2015).
Bedre bliver det ikke af, at den ismiks, som
bruges til softice, ofte er den samme miks, som bruges til
milkshake. Forskellen er blot, at milkshaken er afgiftsfri, mens
miksen er pålagt afgift, hvis den benyttes til softice.
Isafgiften generelt
Isafgiften er generelt et eksempel på en
punktafgift, som kan give anledning til megen hovedrysten,
når der ses på konkrete eksempler.
Der er f.eks. ikke afgift på saftevand
eller sodavand, men vælger en producent at fryse saftevanden
til is og sælge den, skal der tillægges isafgift.
Sælger producenten til gengæld frys selv-is, er der
ikke pålagt afgift, da det sælges optøet.
Afgift på autopærer
I en debat på DR1 under valgkampen i
2019 debatterede nuværende statsminister Mette Frederiksen og
daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen
skattestigninger (»Frederiksen gik i stå, da hun hev
LED-pære frem: - Det faldt helt til jorden, siger
kommentator«, bragt på TV 2's hjemmeside den 2. juni
2019). Debatten omhandlede, om afgiften skulle stige eller ej, men
ingen stillede det rigtige spørgsmål: Hvorfor er der
overhovedet en afgift på en autopære til en bil? Det er
jo ikke sådan, at borgerne lader lyset på deres bil
stå tændt i en halv time, efter de er kommet hjem.
Eller at borgeren skifter pæren hver måned for at
være sikker på, at den virker. Lyset er tændt,
når bilen er tændt. Det er der lovkrav om. Vi skifter
pæren, når den er sprunget. Afgiften har altså
ingen adfærdsregulerende effekt.
Tillægsafgift for mousserende vin
Der er i dag afgift på vin, hvilket
tjener sundhedsformål, da det ikke er sundt at drikke
alkohol. Der er dog en tillægsafgift på vin, hvis
trykket i en flaske kommer over 3 bar ved 20 grader, hvilket
udløser en tillægsafgift på 3,35 kr./l.
(»Øl- og vinafgiftsloven«, Skatteministeriets
hjemmeside).
Det giver mening, at der er afgift på
alkoholiske drikke, da alkohol er usundt, og at vi som samfund
derfor gerne vil adfærdsregulere, så brugen af alkohol
begrænses. Men bør afgiften ikke sættes ud fra
alkoholprocenten og ikke ud fra, om trykket i vinflasken overstiger
3 bar?
Chokoladeafgift
Chokoladeafgiftsloven stammer fra 1922, hvor
den havde til hensigt at beskatte visse luksusvarer. Loven er meget
kompliceret, hvilket bl.a. fremgår af en række af den
tidligere skatteministers svar på spørgsmål fra
Skatteudvalget, jf. bl.a. Skatteudvalget alm. del - svar på
spørgsmål 314-317 og 324-328 (folketingsåret
2018-19, 1. samling). Det fremgår bl.a., at der kan
være forskel på afgiften på to kager, selv om
begge er chokoladeovertrukne, således at der måske skal
betales fuld afgift for den ene, men måske ikke fuld afgift
for den anden. Et andet eksempel er, at kakaomælk er fritaget
for chokoladeafgift, mens der er afgift på plantebaseret
kakaodrik, jf. Skatteudvalget alm. del - svar på
spørgsmål 60-62 (folketingsåret 2018-19, 2.
samling).
Chokoladeafgiften er således kompliceret
og ulogisk, samtidig med at den skaber ulige konkurrenceforhold.
Afgiften vil derfor være et oplagt eksempel på en
afgift, som et forsimplingsudvalg bør kigge nærmere
på.
Kaffeafgiften
I det tidligere Saneringsudvalgs endelige
rapport, »Sanering af punktafgifter«, offentliggjort
på Skatteministeriets hjemme i oktober 2017 blev det
anbefalet at afskaffe kaffeafgiften. Anbefalingen blev baseret
på, at afgiften alene tjener et fiskalt formål, og at
afskaffelsen ikke har nogen negative sundhedsmæssige
konsekvenser. Afgiften er ikke blevet afskaffet
efterfølgende, hvilket man bør genoverveje at
gøre.
Skriftlig fremsættelse
Dennis
Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af et forsimplingsudvalg.
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.