Fremsat den 2. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF),
Sofie Carsten Nielsen (RV),
Karsten Hønge (SF),
Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF),
Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB),
Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at afviste asylbørn skal tildeles
bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig
opholdstilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag
(borgerforslag)
Der findes i Danmark en gruppe børn,
som ikke går i folkeskolen, ikke må få
hjemmelavet mad og ikke må have køleskab i hjemmet.
Det drejer sig om de ca. 130 afviste asylbørn, som lever en
trøstesløs tilværelse i de nye hjem- og
udrejsecentre Avnstrup og Sjælsmark. Der bor de på
ubestemt tid, for deres forældre har fået afslag
på asyl, men vil eller kan ikke rejse hjem, og politiet har i
årevis ikke kunnet udsende dem. Mange af børnene er
født her eller har tilbragt det meste af deres liv i
skiftende danske asylcentre, inden de blev flyttet til Avnstrup
eller Sjælsmark. De taler dansk og har primær
tilknytning til Danmark. Nu henlever de en barndom i
undtagelsestilstand, som åbenlyst tilsidesætter
børnenes tarv.
Hjem- og udrejsecentrene indskrænker
familiernes rettigheder for at presse dem til at udrejse
frivilligt. De skal opholde sig i centrene og får ingen
kontante ydelser. De må ikke selv lave mad eller have
køleskab på værelset, men spiser tre gange
dagligt i centerets cafeteria. Omgivelserne er triste og beskidte,
og der er få fritidstilbud til børnene. Hovedparten
kan ikke få plads i folkeskolen, men går i Røde
Kors' asylskole, som har få ressourcer og stor udskiftning.
Alle børnene lever i konstant frygt for at blive
tvangshjemsendt til de forhold, deres familier flygtede fra.
De afviste børn lever med
frihedsbegrænsninger, som ingen andre børn i Danmark
gør. Undersøgelser viser, at deres helbred og
udvikling tager varigt skade. Mange udviser tegn på angst og
alvorlig mistrivsel. I henhold til FN's børnekonvention, som
forpligter staterne til at sætte barnets tarv i første
række uanset opholdsgrundlag, foreslår
Folkebevægelsen for asylbørns fremtid, at
- alle afviste
familier, som ikke har kunnet udsendes 18 måneder efter
endeligt afslag, tildeles midlertidig opholdstilladelse for 2
år ad gangen og
- alle afviste
børn garanteres optagelse i folkeskolen og ret til mad lavet
af forældrene indtil udsendelse eller opholdstilladelse er
mulig.
Bemærkninger til forslaget
Mistrivsel og stressbelastninger hos afviste
asylbørn
Indkvarteringen af afviste asylbørn i
Hjemrejsecenter Avnstrup og Udrejsecenter Sjælsmark har siden
sommeren 2017 været genstand for omfattende medieomtale (Olav
Hergels artikelserie i Politiken om de afviste asylbørn i
Sjælsmark) og er blevet mødt af kritik fra både
fagfolk og organisationer. Såvel Børns Vilkår
som Dansk Flygtningehjælp har vurderet, at centrene ikke er
egnede til langvarige ophold for børn og unge.
Ifølge direktøren for
Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er Sjælsmark
»ikke et sted, hvor det er forsvarligt for børn at bo
i mere end to uger. Her er tale om børn, som i forvejen har
meget at slås med, og jeg er sikker på, at
længerevarende ophold vil påføre dem flere
traumer, end de allerede har. Et udrejsecenter må betragtes
som en slags afgangshal i en lufthavn, hvor man venter kortvarigt
på at komme af sted« (Olav Hergel: »Forholdene
på Sjælsmark er kummerlige«, Politiken, den 29.
oktober 2017). Børns Vilkår lancerede den 20. juni
2018 en underskriftsindsamling for at stoppe afviste
asylbørns langvarige ophold i Sjælsmark.
I en rapport fra april 2018 skriver Dansk
Flygtningehjælp: »Mens et kortvarigt ophold på et
udrejsecenter op til en planlagt udsendelse kan være
acceptabelt for afviste børn og unge, er påbuddet om
opholdspligt på udrejsecenter til familier, der befinder sig
i en fastlåst udsendelsesposition, og som politiet ikke har
kunnet udsende tvangsmæssigt i årevis, en uacceptabel
tilsidesættelse af barnets tarv« (Dansk
Flygtningehjælp: »Trivsel og udvikling hos børn
på asylcentre« side 33, den 10. april 2018).
De langvarige ophold skaber ifølge
Røde Kors' psykolog Sólveig Gunnarsdóttir
»angste børn, der har mange spørgsmål til
deres asylsag og fremtid, spørgsmål uden noget konkret
svar. Angste børn, der ikke tør give slip på
deres forældre, af frygt for at politiet henter dem mens de
er væk fra hinanden. Angste børn, hvis nervesystem
kører på overdrive, og som er i kronisk
alarmberedskab. [. . . ] Børn, der gradvist forstår og
mærker, at de og deres forældre er uønskede, og
begynder at tvivle på om der er plads til dem i verden. [. .
. ] Børn, hvis udvikling og trivsel gradvist tager skade af
at vokse op i håbløshed og desperation« (Citeret
fra oplæg af Sólveig Gunnarsdóttir ved
Bedsteforældre for Asyls høring om de afviste
asylbørn, Christiansborg, den 25. januar 2018).
Foranlediget af kritikken var et tilsynshold
fra Ombudsmanden på to uanmeldte besøg på
Sjælsmark i oktober 2017 for at undersøge forholdene
for børnene på centeret (Ombudsmanden:
»Tilsynsbesøg på Institution
Sjælsø, Udrejsecenter Sjælsmark«, den 13.
februar 2018). Ombudsmanden forventer at udsende en rapport i
december 2018.
Barnets tarv versus udsendelsesret
Avnstrup og Sjælsmark er blevet oprettet
af et politisk flertal med henblik på at effektuere Danmarks
ret til at udsende afviste asylansøgere. Flere fagfolk og
organisationer er dog enige om, at der i håndhævelsen
af denne ret sker en tilsidesættelse af børnenes tarv,
der strider imod FN's børnekonvention, som Danmark
tiltrådte i 1991.
Børnekonventionens artikel 3 forpligter
staterne til i alle foranstaltninger vedrørende børn
at sætte barnets tarv i første række, jf. stk.
1. Dette indebærer, at barnet skal sikres den beskyttelse og
omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under
hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for
barnets forældre, værge eller andre personer med
juridisk ansvar for barnet, jf. artikel 3, stk. 2. Dette
gælder for alle børn uanset opholdsgrundlag. Barnets
tarv skal således indgå som et tungtvejende hensyn i
forbindelse med beslutninger, der omhandler børn, jf. bl.a.
Menneskerettighedsdomsstolens dom »Jeunesse mod Nederlandene
(Application no. 12738/10)« afsagt den 3. oktober 2014:
»På dette særlige punkt
anfører domstolen, at der er en bred konsensus, også
indenfor international ret, som støtter tanken om at i alle
beslutninger, som vedrører børn, er hensynet til
barnets bedste af afgørende betydning« (præmis
109).
Dette omfatter også foranstaltninger
over for udlændinge, herunder afgørelser om langvarig
opholdspligt i hjem- og udrejsecentre, når mindreårige
børn er omfattet af afgørelsen.
Langvarig indkvartering af afviste
asylbørn i Avnstrup og Sjælsmark kan hævdes at
være i modstrid med følgende artikler i
børnekonventionen (Michala Clante Bendixen: »En
barndom i ingenmandsland«, refugees.dk, den 2. oktober
2017):
- Kravet om at tage
hensyn til barnets bedste, artikel 3.
- Sikring af
barnets ret til liv og udvikling, artikel 6.
- Retten til at
blive hørt, artikel 12.
- Retten til ikke
at blive behandlet anderledes, så barnet ikke kan gøre
det, andre børn kan under en sikker opvækst, artikel
27.
- Retten til
retslig hjælp og ligelig behandling i et juridisk system, som
opretholder disse rettigheder ifølge konventionen, artikel
40.
Om forslaget
Forslaget fra Folkebevægelsen for
asylbørns fremtid fastholder Danmarks ret til at udsende
afviste asylansøgere, men sikrer samtidig afviste
asylbørns tarv.
Forslagets første del, tildeling af
midlertidig opholdstilladelse for 2 år med mulighed for
forlængelse til alle afviste børnefamilier, som ikke
har kunnet udsendes 18 måneder efter endeligt afslag,
forhindrer, at børn i en fastlåst udsendelsesposition
bliver hængende i hjem- og udrejsecentrene på ubestemt
tid til fare for deres trivsel og udvikling. I oktober 2018
vurderede Rigspolitiet, der er ansvarlig for udsendelsen af afviste
asylansøgere, at udsendelsessituationen for 57,54 pct. af
alle afviste asylansøgere er »fastlåst«
(Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter: »Status
på udsendelse af udlændinge fra Danmark - september
2018«, den 11. oktober 2018), hvilket vil sige, at
tvangsmæssig udsendelse er umulig eller vanskelig og
tidskrævende at gennemføre. Udlændinge- og
Integrationsministeriet vurderede i september samme år, at 70
ud af de 93 børn, der p.t. bor på Sjælsmark, er
fastlåste og risikerer at befinde sig i udsendelsesposition i
årevis uden udsigt til faktisk udsendelse (svar fra
udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg af
28. september 2018 på UUI alm. del - spm. 955,
folketingsåret 2017-18). Antallet af fastlåste
børn i Avnstrup kendes ikke, men tal fra
Udlændingestyrelsen viser, at der pr. 30. juni 2018 var i alt
130 børn, som havde tilbragt 4-12 år i asylsystemet
(Udlændinge- og Integrationsministeriet: »Tal på
udlændingeområdet pr. 30.09.2018«), hvilket mange
eksperter og organisati?oner vurderer er uacceptabel lang tid.
Forslaget sikrer Rigspolitiet en rimelig
periode på 18 måneder til at realisere en udsendelse.
Samtidig stiller det børnene i hjem- og udrejsecentrene en
slutdato i sigte for deres udsendelse/midlertidige
opholdstilladelse, så de kan se en ende på livet i
undtagelsestilstand. Endelig giver midlertidig opholdstilladelse
på 2 år med mulighed for forlængelse barnet den
tid, der er nødvendig for at skabe rimelig tryghed,
stabilitet og vished om fremtiden og for at sikre dets ret til liv
og udvikling. Forslaget skal have tilbagevirkende kraft og
gælde de børn, der p.t. er indkvarteret på
Avnstrup og Sjælsmark.
Forslagets andel del, at afviste
asylbørn skal garanteres optagelse i folkeskolen og ret til
mad lavet af forældrene, indtil udsendelse eller
opholdstilladelse er mulig, skal sikre afviste asylbørn
bedre levevilkår i hjem- og udrejsecentrene i de 18
måneder, de maksimalt kan vente på udsendelse eller
midlertidig opholdstilladelse. Optagelsen i folkeskolen skal sikre
dem et bedre uddannelsestilbud, end Røde Kors' asylskole i
Lynge kan tilbyde som en modtage- og udslusningsskole for nyankomne
asylansøgere. Børnenes ret til at få mad lavet
af forældrene i et centerspisekøkken skal højne
børnenes livskvalitet og familiens sammenhængskraft:
»En af grundstammerne i enhver families liv er, at man laver
mad. Der står ikke i nogen konventioner, at man har ret til
at spise i familiens skød, men at fratage forældre
muligheden for at yde den omsorg, det er at lave mad, og
børn fra at modtage den, er at fratage dem helt basale
familiemæssige muligheder. Muligheden for at spise sammen i
trygge rammer er nærmest det sidste, de har tilbage«
(Olav Hergel: »Forholdene på Sjælsmark er
kummerlige«, Politiken, den 29. oktober 2017).
Konklusion
Det lyder ofte fra politikere, at de afviste
forældre tager deres børn som »gidsler« og
forsøger at »vente sig til asyl«. Men mange
forældre vil ikke rejse hjem frivilligt, da deres hjemlande
ikke kan garantere deres børn en tryg opvækst med
sikkerhed og uddannelse, og for de fastlåste
børnefamilier fra Irak, Iran og Syrien gælder det, at
deres hjemlande kun vil modtage dem, hvis de udrejser frivilligt.
Uanset hvad man måtte mene om forældrenes
bevæggrunde for at modsætte sig frivillig udrejse, skal
det pointeres, som Dansk Flygtningehjælp gør det i
deres rapport, at ». . . på ingen andre
lovområder i Danmark straffes børn for deres
forældres beslutninger, og børnene er - uanset deres
forældres valg - omfattet af servicelovens principper og
formål« (Dansk Flygtningehjælp: »Trivsel og
udvikling hos børn på asylcentre«, side 33).
Man kan derfor afslutningsvis anføre,
at det er fra politisk hold, man tager børnene som gidsler.
(Se Michala Clante Bendixen: »Flygtningeorganisation:
Unødvendigt, at politikere tager asylbørn som
gidsler«, Altinget.dk, den 14. juni 2018). De er, som
journalist Olav Hergel formulerer det, blevet ». . .
kastebold i en politisk værdikamp mellem dem, som mener, at
det vil være moralsk forkert at belønne afviste
asylansøgere [. . . ], og de politikere, som har svært
ved at se den ene barndom efter den anden forsvinde på et
asylcenter« (Olav Hergel: »De afviste
børn«, Politiken, den 27. maj 2018).
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Tone
Henriette Olaf Nielsen, København, som hovedstiller med
Michala Clante Bendixen, København, Knud Klarskov Vilby,
Tårnby, Kjeld Christian Festersen Holm, Aarhus, Anne Lise
Marstrand-Jørgensen, København, Shaka Loveless
Grøn, København, Kirsten Thorup, København,
Bjørn Erik Elmquist, Rudersdal, Ghita Nørby,
Rudersdal, og Jon Bjarke Kiellberg, København, som
medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af
forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne
på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF), :Sofie Carsten Nielsen (RV), :Karsten Hønge (SF), :Pernille Skipper (EL), :Mai
Mercado (KF), :Rasmus Nordqvist
(ALT), :Pernille Vermund (NB), :Ole Birk Olesen (LA) og :Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Herved tillader vi os for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og
udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18
måneder efter endeligt afslag (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 2)
Der er tale om et
borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som
kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som
beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til
folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få
borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget
er oprindelig indgivet af Tone Henriette Olaf Nielsen,
København, som hovedstiller med Michala Clante Bendixen,
København, Knud Klarskov Vilby, Tårnby, Kjeld
Christian Festersen Holm, Aarhus, Anne Lise
Marstrand-Jørgensen, København, Shaka Loveless
Grøn, København, Kirsten Thorup, København,
Bjørn Erik Elmquist, Rudersdal, Ghita Nørby,
Rudersdal, og Jon Bjarke Kiellberg, København, som
medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne
påvegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.