Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om valg af privat inddrivelse for offentlige ikkestatslige fordringshavere

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2019-20 at fremsætte lovforslag, som gør det valgfrit for offentlige ikkestatslige fordringshavere som f.eks. kommunerne, DSB m.fl. at overtage ansvaret for inddrivelse af deres gæld.

Bemærkninger til forslaget

Siden det i 2015 blev besluttet at stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og DebitorMotorInddrivelse (DMI), er der iværksat en række initiativer og gennemført flere lovgivningstiltag med henblik på at genoprette den offentlige gældsinddrivelse. Indtil videre har det dog vist sig ikke at være nok, idet gælden til det offentlige er blevet ved at stige og ved udgangen af 2018 udgjorde ca. 118 mia. kr. Samtidig har det vist sig, at udviklingen af det nye inddrivelsessystem (PSRM) har udfordringer ved at få tilkoblet fordringshaverne, og på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at den offentlige inddrivelse vil være i fulde omdrejninger før tidligst i 2020, jf. Rigsrevisionens beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere.

Som led i denne genopretning af inddrivelsesområdet indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 med henblik på at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. Som led heri blev det aftalt, at kommunalt ejede forsyningsselskaber skal have mulighed for at vælge privat inddrivelse og dermed fravælge offentlig inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndighederne (Gældsstyrelsen). Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven, som udmønter denne del af aftalen, har været i høring fra den 30. august til den 27. september 2019, og det forventes, at skatteministeren i løbet af efteråret 2019 vil fremsætte lovforslaget. Det er Dansk Folkeparti som aftalepart meget tilfredse med.

Dansk Folkeparti har dog iagttaget, at der ud over forsyningsselskaberne er en interesse blandt andre offentlige ikkestatslige fordringshavere, herunder særlig kommunerne, som ligeledes ønsker at få lov til selv at tage ansvar for at inddrive deres gæld. Det fremgår bl.a. af artiklen »Skat fejlede - men kommunerne har succes med at opkræve skattegæld« bragt i Berlingske den 17. januar 2019. Dette ønske vil Dansk Folkeparti gerne imødekomme. Da der imidlertid er andre, der ikke ønsker at overtage inddrivelsesopgaven, skal det være valgfrit og således et tilbud til dem, der måtte have et ønske herom. Dansk Folkeparti foreslår således, at udbrede ordningen for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder til også at gælde andre offentlige ikke-statslige fordringshavere.

Offentlige ikkestatslige fordringshavere, som skal kunne benytte den valgfrie ordning om inddrivelse af gæld, dækker over eksempelvis kommunerne, DSB m.fl. Det er dog ikke hensigten at udvide ordningen til også at gælde statslige myndigheder som eksempelvis politiet. En nærmere afgrænsning af, hvilke fordringshavere der skal omfattes af den foreslåede ordning, bør drøftes blandt aftaleparterne bag »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017.

Dansk Folkeparti ser flere gode grunde til at udvide valgfriheden til også at gælde andre fordringshavere end de kommunale forsyningsvirksomheder.

For det første vil en valgfri inddrivelse af gæld sikre, at skattemyndighederne, som i flere år ikke er lykkedes med at inddrive tilgodehavende gæld, bliver aflastet. Der vil således blive frigivet ressourcer hos Gældsstyrelsen, som kan bruges fornuftigt på anden vis.

For det andet vurderes det, at der vil være en større mulighed for at kunne inddrive mere gæld på kort sigt, indtil Gældsstyrelsen og det nye inddrivelsessystem (PSRM) er fuldt operationelt, hvilket vil være en stor gevinst for de fordringshavere, der har store gældsummer til gode.

For det tredje har de enkelte fordringshavere et større incitament til at inddrive deres egne fordringer, og samtidig har kommunerne vist, at de er effektive, når det kommer til inddrivelse af deres fordringer. I 2017 fik kommunerne midlertidigt lov til at inddrive misligholdte ejendomsskatter, jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017 (lovforslag nr. L 102, folketingsåret 2016-17), og ifølge en opgørelse fra Borgerservice Danmark har det betydet en nedbringelse af gælden på 90 pct. fra niveauet, da opgaven blev varetaget af skattemyndighederne, jf. artiklen »Kommuner lægger pres på ny minister: Har nedbragt gælden med 90 procent på to år« bragt på dr.dk den 2. juli 2019.

Ordningen

Ordningen for de fordringshavere, der enten ønsker at varetage den fulde opgave med opkrævning og inddrivelse af deres fordringer eller at lade en privat aktør stå for inddrivelsesprocessen, skal følge samme afgrænsninger som for de kommunale forsyningsvirksomheder, jf. tidligere omtalte forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven, hvilket bl.a. betyder følgende:

- Ordningen omfatter som udgangspunkt kun nye gældsposter efter en fastsat skæringsdato.

- Det er frivilligt for offentlige ikkestatslige fordringshavere, hvorvidt de ønsker at være omfattet af den alternative ordning, eller om de ønsker at oversende gældsposterne til inddrivelse i Gældstyrelsen efter de nuværende regler.

- Den enkelte fordringshaver skal positivt tilkendegive over for Gældsstyrelsen, at vedkommende ønsker at benytte den alternative ordning.

- De fordringshavere, der har valgt at være omfattet af ordningen, har selv ansvaret for at afbryde forældelsen af gældsposter via fogedretterne.

- Det ikke er muligt at sende gældsposter til inddrivelse i Gældstyrelsen, såfremt den alternative inkassoproces har været forgæves.

- Det bliver muligt at overvælte inkassoomkostningerne på skyldneren.

Såfremt fordringshaveren ønsker at varetage opgaven med at inddrive gæld, skal beslutningen gælde for en 3-årig periode, hvorefter fordringshaveren kan træffe beslutning om at vælge offentlig inddrivelse for nye gældsposter via Gældsstyrelsen eller at fortsætte under den alternative ordning. En afgrænsning på en årrække er nødvendig, så det ikke er muligt at skifte fra måned til måned. Det sikrer en ensartethed og en stabilitet, der vil gavne både fordringshaveren og skyldneren. Endeligt forslår Dansk Folkeparti, at ordningen evalueres efter 3 år.

Skriftlig fremsættelse

Dennis Flydtkjær (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om valg af privat inddrivelse for offentlige ikkestatslige fordringshavere.

(Beslutningsforslag nr. B 18)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.