Fremsat den 29. maj 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelsen af en biodiversitetslov

Folketinget pålægger regeringen at indføre en biodiversitetslov inden årets udgang. Loven skal forpligte regeringen til at fastsætte nationale mål og delmål, som sikrer, at mange år med tilbagegang i arter og naturtyper vendes til fremgang.

Biodiversitetsloven skal rumme konkrete målsætninger for den danske naturpolitik frem mod 2030, som sikrer en rig, mangfoldig og vild natur. Målsætningerne skal omfatte både mål for naturarealet, for kvaliteten af naturen og for beskyttelsen af arter og naturtyper. Loven skal desuden sikre, at naturpolitikken udformes i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger, og sikre opfyldelse af mål i EU's biodiversitetsstrategi og FN's globale biodiversitetsmål - både i Danmark og i Danmarks internationale relationer. I den forbindelse bør der etableres et uafhængigt biodiversitetsråd, som løbende kan foretage en faglig vurdering af, hvorvidt den til enhver tid siddende regerings naturindsats er i overensstemmelse med målsætningerne i biodiversitetsloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Bemærkninger til forslaget

Den frie, vilde natur og biodiversiteten er truet. Økosystemer bryder sammen, og arter dør og forsvinder i et uhørt højt tempo. Ikke siden dinosaurernes uddøen er verdens dyrearter forsvundet så hurtigt som i dag. Det viser adskillige videnskabelige rapporter. Eksempelvis viser den seneste IPBES-rapport, at intet mindre end 1 millon arter lige nu er truet af udryddelse (»Nature's dangerous decline 'unprecedented' species extinction rates 'accelerating'«, IPBES Media Release, (ipbes.net/news/Media-Release-Global-Assessment).

I Danmark mærker vi også krisens alvor. Vi er et af de lande i EU med den ringeste naturbeskyttelse (»Bevaringsstatus for naturtyper og arter - 2019«, (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; 340), DCE, 2019), og sammen med Bangladesh er vi det mest opdyrkede land i verden (»Sådan ligger landet - tal om landbruget 2017«, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse). Begge dele har helt mærkbare konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Eksempelvis er 11 arter af dagsommerfugle forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år. Bestanden af viber og sanglærker er faldet med henholdsvis 76 pct. og 65 pct. siden 1976 (»Kæmpe faktatjek slår fast: Intensivt landbrug presser dyr og natur«, Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening, den 14. februar 2018). Ud af de i alt 287 vildtlevende arter bier er 50 ikke set siden 1974 (»Topforskere: Her er fakta i debatten om bier«, Altinget: miljø, den 17. november 2017). Derudover viser den seneste Novana-rapport, at de danske skove har det elendigt (»Rapport: Danske skove har det ringe og er blevet mørkere«, Jyllands-Posten.dk, den 19. februar 2019).

Forslagsstillerne mener, at der er brug for akutte, seriøse svar på natur- og biodiversitetskrisen. Naturen og alle de liv, dyr og planter, vi deler planeten med, skal have meget mere plads, end de har i dag. Det gælder både til lands og til vands. Det foreslås helt konkret, at der indføres en egentlig biodiversitetslov i Danmark inspireret af klimaloven. Loven skal som minimum indeholde følgende mål:

- Senest i 2030 skal 30 pct. af landarealet være beskyttet natur. Heraf skal 2/3 gøres til naturzone, hvor biodiversiteten har førsteprioritet, og hvor der ikke må foregå kommerciel produktion.

- Senest i 2030 skal 30. pct. af havarealet være beskyttet natur. Heraf skal 1/3 være beskyttet mod alle former for udnyttelse og fungere som et videnskabeligt referenceområde.

- Senest i 2030 skal al statsskov (ca. 110.000 hektar) være udlagt som urørt skov. Heraf skal 75.000 hektar være udlagt til urørt skov i 2025. Ydermere skal mindst 50.000 hektar privat skov udlægges til urørt skov senest i 2030, hvilket bør ske ud fra de anbefalinger fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som fremgår af rapporten »Bevarelse af biodiversitet i de danske skove« (»Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder«, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, 2016).

- Senest i 2025 skal det være indskrevet som et krav i nationalparkloven, at eksisterende og nyudnævnte nationalparker inden for 5 år lever op til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's internationale kategorisering af nationalparker (kategori II), hvilket dækker over områder, der er rene eller næsten rene naturområder.

- Senest i 2050 skal alle naturtyper, hvor det er fysisk muligt, have gunstig bevaringsstatus. Fokus skal i den forbindelse være på EU's habitatnaturtyper samt beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven.

Derudover skal følgende sikres gennem biodiversitetsloven:

- Biodiversitetsloven pålægger myndighederne at overvåge arter og naturtyper, så der kan opnås troværdig information om arters og naturtypers tilstand.

- Biodiversitetsloven omfatter bestemmelse om oprettelse af et permanent, uafhængigt og forskningsbaseret biodiversitetsråd, jf. modellen for Det Økonomiske Råd eller Klimarådet. Biodiversitetsrådet skal kunne tage emner og temaer op af egen drift samt udstyres med et fagligt relevant sekretariat.

- Biodiversitetsloven pålægger myndighederne at gennemgå, identificere og fjerne/reducere regler og incitamenter, som svækker biodiversiteten.

- Biodiversitetsloven sikrer, at indsatser for biodiversitet sker omkostningseffektivt, og at de statslige og kommunale natur- og skovarealer forvaltes primært med biodiversitet for øje. Dermed ophæves Naturstyrelsens landbrugspraksis også øjeblikkeligt.

- Biodiversitetsloven giver hjemmel til udlæg af naturnationalparker både på land og til havs.

- Biodiversitetsloven forpligter Danmark i overensstemmelse med de internationale målsætninger fastsat og tiltrådt af Danmark i regi af både FN og EU.

- Biodiversitetsloven sikrer borgeres og interessenters adgang til information, oplysning og deltagelse i demokratiske høringsprocesser, der vedrører biodiversitet, jf. Århuskonventionen.

For at sikre en ambitiøs indsats og for at anskueliggøre, om den aktuelle indsats lever op til målsætningerne i biodiversitetsloven, bør biodiversitetsloven udstyres med konkrete delmål, som kan understøtte den nødvendige fremdrift i arbejdet. Det foreslås, at et permanent, uafhængigt og forskningsbaseret biodiversitetsråd løbende vurderer regeringens indsats og kommer med konkrete anbefalinger til den fremadrettede indsats, sådan som man bl.a. kender det fra Klimarådets arbejde på klimaområdet.

Skriftlig fremsættelse

Susanne Zimmer (UFG):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en biodiversitetslov.

(Beslutningsforslag nr. B 179)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.