Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 18. juni 2020
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) er
meget enig i intentionerne i forslaget. Der udestår
imidlertid en juridisk vurdering af forslaget i forhold til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, og flertallet
ønsker derfor at afgive følgende
bemærkninger:
Partierne ser frem til, at ministeren i den
kommende samling fremsætter et lovforslag, der indeholder de
nødvendige ændringer af repatrieringsloven, så
der ikke udbetales repatrieringsydelse til personer, når det
er godtgjort, at de efter udrejse af Danmark har begået
alvorlig kriminalitet, der også vil være strafbart
efter dansk ret.
Flertallet opfordrer ministeren til snarest
muligt at indkalde partierne til forhandling om udmøntningen
af en kommende repatrieringsaftale. Flertallet opfordrer samtidig
til, at lovforslaget, hvis det er muligt inden for rammerne af
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, får
gyldighed for de aftaler om repatrieringsydelser, der allerede er
indgået. Med de bemærkninger kan partierne bag disse
bemærkninger støtte forslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 14.
maj 2020 og var til 1. behandling den 11. juni 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
8 spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie
Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV) Katrine Robsøe
(RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa
Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma
Øktem (V) Heidi Bank (V) Henrik Dahl (LA) Jan E.
Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Pia Kjærsgaard (DF) nfmd.
Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V) Marcus
Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |