B 16 Forslag til folketingsbeslutning om navngivning af uddannelsesinstitutioner.

Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 31-10-2019

Fremsat: 31-10-2019

Fremsat den 31. oktober 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

20191_b16_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. oktober 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om navngivning af uddannelsesinstitutioner

Folketinget pålægger regeringen at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og at komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 46 (Forslag til folketingsbeslutning om navngivning af uddannelsesinstitutioner) fra folketingsåret 2017-18. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg A, B 46 som fremsat, og tilæg F, møde 51 kl. 11.26.

Beslutningsforslaget kom ikke til afstemning, da det allerede efter førstebehandlingen stod klart, at det ikke kunne opnå flertal. Både den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet talte imod forslaget under førstebehandlingen. Genfremsættelsen af forslaget er aktualiseret af, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har talt for at sætte en stopper for, at uddannelsesinstitutioner kan påtage sig alle mulige mærkelige og ikke mundrette navne. Hun udtalte således til Avisen Danmark, at hun ikke længere vil godkende mærkelige navne på skoler. Eksempelvis vil hun i fremtiden ikke tillade, at uddannelsesinstitutioner tager navne som Tradium og Learnmark. Ifølge ministeren ville disse skoler i dag kun få godkendt navne som henholdsvis Randers Erhvervsskole og Horsens Erhvervsskole (»DF ville stoppe skøre, engelske skolenavne for to år siden - da var S imod«, Avisen Danmark, den 5. oktober 2019).

Dette beslutningsforslag vedrører uddannelsesinstitutioner på tværs af Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressorter, dvs. statsfinansierede selvejende institutioner og statsinstitutioner.

Navne på landets uddannelsesinstitutioner besluttes i dag af bestyrelserne på institutionerne med forskellige hensyn for øje, f.eks. at skabe en fælles identitet, at sikre udbuddet af uddannelser og geografisk tilknytning m.v. Når bestyrelsen har vedtaget et navn, skal enten Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet godkende institutionsnavnet. Her foretager ministerierne primært en vurdering af, om det foreslåede navn er misvisende, eller om det kan skabe risiko for forveksling med andre uddannelsesinstitutioner, private firmaer m.fl.

På Børne- og Undervisningsministeriets område fremgår det f.eks. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren (lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016 og lovbekendtgørelse nr. 1123 af 23. oktober 2017).

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område følger det f.eks. af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolens navn skal fastsættes i vedtægterne, og at betegnelsen professionshøjskole skal indgå i navnet. Derudover kan den engelske betegnelse university college på nuværende tidspunkt indgå i navnet (lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014). På universitetsområdet er der ikke fastsat tilsvarende regler om navne, men i universiteternes vedtægter anvender syv ud af otte universiteter danske navne. Uddannelsesinstitutionernes selvbestemmelse i forhold til at beslutte et navn bakker forslagsstillerne naturligvis op om (svar på § 20 spørgsmål nr. S 1 og S 2, folketingsåret 2017-18).

Alligevel er det Dansk Folkepartis holdning, at det bør sikres, at alle uddannelsesinstitutioner i Danmark skal have et dansk hovednavn. Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der på nuværende tidspunkt adskillige uddannelsesinstitutioner, der har misvisende og uklare engelskklingende navne. Inden for ungdomsuddannelserne kan som eksempler nævnes Learnmark Horsens og Next (begge institutioner med 10. klasse, ungdomsuddannelser, AMU m.v.) samt BornPro (produktionsskole), som hverken har dækkende eller genkendelige navne for en uddannelsesinstitution. Inden for de videregående uddannelser påpeger Dansk Folkeparti at betegnelsen university college skaber mere forvirring om uddannelsesinstitutionens formål end den danske betegnelse professionshøjskole.

Formålet med dette beslutningsforslag er derfor at sikre, at uddannelsesinstitutioner har et dansk hovednavn, der er dækkende og retvisende for, at der er tale om en uddannelsesinstitution, ligesom formålet er at tilskynde til, at uddannelsesinstitutioner har et særligt ansvar for at bevare og værne om det danske sprog. Forslagsstillerne påpeger, at uddannelsesinstitutioner stadig skal have mulighed for at vælge et internationalt navn, når der kommunikeres med udlandet. Uddannelsesinstitutionerne skal naturligvis selv have indflydelse på, hvordan de tilrettelægger deres daglige undervisning, ligesom de har lokalkendskabet med tætte kontakter til de uddannelsessøgende, erhvervslivet, kommunerne osv., men forslagsstillerne mener, at uddannelsesinstitutionernes navne skal afspejle gennemsigtighed og forståelse, i forhold til de uddannelser, som institutionerne varetager.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at både børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren tager initiativ til en gennemgang af de eksisterende regler på området. Gennemgangen skal kortlægge, om der er tiltag, der kan sikre, at uddannelsesinstitutioner - fra ungdomsuddannelser til universiteter - vælger et dansk hovednavn, som er den betegnelse, der skal bruges, når der kommunikeres på dansk. På baggrund af gennemgangen kan det besluttes, hvilke tiltag der skal bidrage til at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark får danske hovednavne. Et tiltag kunne være et hyrdebrev til samtlige institutioner eller en ændring i lovgivningen, hvori det præciseres, at offentlige uddannelsesinstitutioner skal have et dansk hovednavn.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om navngivning af uddannelsesinstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 16)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.