Fremsat den 28. februar 2020 af Peter Skaarup (DF),
Liselott Blixt (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Marie Krarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bortfald af opholdstilladelser ved modtagelse
af offentlig forsørgelse
Folketinget pålægger regeringen i
den kommende folketingssamling, 2020-21, at fremsætte
lovforslag, der sikrer, at udlændinges opholdstilladelser
bortfalder, hvis de har modtaget offentlig forsørgelse i
mere end 6 måneder.
Bemærkninger til forslaget
Næsten hver tredje ikkevestlige
indvandrer i Danmark er på offentlig forsørgelse. Det
koster skatteyderne dyrt. I Odense Kommune er 45 pct. af
indvandrerne fra ikkevestlige lande på offentlig
forsørgelse i form af kontanthjælp og dagpenge. Hvis
andelen af indvandrere på offentlig forsørgelse i
Odense Kommune lå på landsgennemsnittet, ville kommunen
kunne spare 254 mio. kr. om året ifølge en analyse fra
Dansk Arbejdsgiverforening (»Kommuner kan spare millioner ved
færre indvandrere på offentlig
forsørgelse«, www.da.dk, den 10. november 2019).
Landsgennemsnittet for ledige ikkevestlige
indvandrere er 32 pct. Cirka hver tredje ikkevestlig indvandrer er
altså på en eller anden form for offentlig
forsørgelse mod 18 pct. for etniske danskere. I 2018 blev
der udbetalt 14 mia. kr. alene i forsørgelsesydelser til
ikkevestlige indvandrere svarende til en tredjedel af udgiften til
at bygge Storebæltsbroen. De ikkevestlige indvandrere kostede
samlet set de offentlige kasser 33 mia. kr. i 2016
(»Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
2016«, www.fm.dk, den 20. april 2019).
Formålet med beslutningsforslaget er at
motivere udlændinge til at opkvalificere sig, så de
bliver selvforsørgende, og at motivere ledige
udlændinge til at komme i arbejde. De udlændinge, som i
årevis ikke har modtaget anden indtægt end offentlig
forsørgelse, får med dette beslutningsforslag sendt et
signal, der ikke er til at misforstå. Denne sidste gruppe
kommer med sikkerhed aldrig ind på arbejdsmarkedet. Hvis ikke
de kan blive selvforsørgende, må de forlade Danmark
uanset varigheden af deres ophold.
Der ligger en særlig udfordring i at
motivere kvindelige indvandrere. De må træffe valget
mellem at miste opholdstilladelsen eller lovgivningsmæssigt
at blive tvunget ud på arbejdsmarkedet og bidrage til
samfundsøkonomien.
Alt for længe har landets kommuner
manglet det nødvendige redskab til at motivere ikkevestlige
indvandrere til at søge de ledige stillinger, der findes.
Med en befolkningsudvikling, der kontinuerligt går i retning
af en stigning i andelen af borgere med ikkevestlig baggrund, er
det af tvingende nationaløkonomisk betydning både
på den korte og den lange bane, at vi får en strammere
lovgivning og administration på området. Danmark virker
som en magnet på ikkevestlige indvandrere, som ikke har noget
ønske om at bidrage til samfundsøkonomien på
samme måde som etniske danskere, der er opvokset med et
både moralsk, etisk og kulturelt incitament til at opretholde
og udbygge levestandarden og medvirke til at udbygge
velfærdsstaten til gavn for dem, der reelt har behov for
hjælp.
Det er ikke en naturlov, at man skal kunne bo
og opholde sig i Danmark til evig tid som udenlandsk statsborger
uden at yde og kunne nyde godt af de serviceydelser, som
velfærdsstaten er opbygget med. Danske skatteydere har alt
for længe været bidragsydere i forhold til for dem
uvedkommende ikkevestlige indvandrere, der lever her i landet
på offentlig forsørgelse alene.
For den særlige gruppe af
udlændinge, der fortsat har beskyttelsesbehov i form af
flygtningestatus, er der behov for et særligt regelsæt.
Den kommende lovgivning skal tage højde for, at det skal
være klart også for denne gruppe, at der er en
sammenhæng mellem fortsat opholdstilladelse som flygtning og
viljen til at bidrage gennem deltagelse på arbejdsmarkedet.
Det skal ikke være muligt blot at bruge opholdet som en
venteperiode på offentlig forsørgelse. Der skal
stilles klare krav om beskæftigelse, der forbereder dem
på en fremtid i hjemlandet, når beskyttelsesbehovet
ophører.
Den kommende lovgivning bør tage
afsæt i sammenhængen mellem opholdstilladelse og aktiv
deltagelse på det danske arbejdsmarked. En kortere
ledighedsperiode, f.eks. i forbindelse med jobskifte, bør
ikke automatisk medføre et bortfald af opholdstilladelse.
Men en ledighedsperiode på over 6 måneder med offentlig
forsørgelse bør medføre bortfald af
opholdstilladelse, uanset om opholdstilladelsen er
tidsbegrænset eller permanent. En opholdstilladelse
bør med andre ord være betinget af et krav om
selvforsørgelse.
Ved at sammenkæde udlændinges ret
til fortsat ophold med selvforsørgelse frigøres
midler til sikring af velfærden for danske statsborgere frem
for ikkevestlige indvandreres passive forsørgelse.
Målet er at nedbringe antallet af
ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over
en kortere årrække og samtidig sende det signal til
omverdenen, at der er en sammenhæng mellem pligter og
rettigheder i Danmark. Dette er ikke tilfældet på
nuværende tidspunkt, hvilket er dokumenteret af de tal, som
DA har redegjort for i førnævnte analyse. Der skal
skabes en retstilstand på området, hvorefter de
kommunale udgifter falder væsentligt, og som samtidig er
både tidssvarende og fair over for de udlændinge, der
bidrager positivt til samfundsøkonomien.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bortfald af opholdstilladelser ved modtagelse af offentlig
forsørgelse.
(Beslutningsforslag nr. B 148)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.