Fremsat den 28. februar 2020 af Hans Andersen (V),
Morten Dahlin (V) og Mads Fuglede (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om danskkrav for fuld kontanthjælp
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag, så
personer, der modtager kontanthjælp, med virkning fra den 1.
januar 2022 skal kunne forstå, tale og læse dansk
på et operationelt niveau for at kunne modtage fuld
kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Bagrund for forslaget
Venstre overtog i sommeren 2015
regeringsansvaret efter 4 år med en regering ledet af
Socialdemokratiet. Der var brug for et markant skifte i den
førte udlændinge- og integrationspolitik.
Den tidligere socialdemokratisk ledede
regering havde lempet udlændingepolitikken ved bl.a. - med
daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i
spidsen - at sætte ydelserne til arbejdsløse
indvandrere markant op (lovforslag nr. L 36, folketingsåret
2011-12). Det gjorde Danmark til et attraktivt land for
asylansøgere og migranter, ligesom det fik negative
konsekvenser for integrationen, fordi et stigende antal
arbejdsløse indvandrere blev parkeret uden for det
arbejdende fællesskab på kontanthjælp, mens
Socialdemokratiet havde regeringsansvaret mellem 2011 og 2015, jf.
Beskæftigelsesudvalgets alm. del - svar på spm. 325,
folketingsåret 20018-19, 1. samling.
Derfor indførte Venstre en
integrationsydelse, et kontanthjælpsloft og en
225-timersregel, da Venstre overtog regeringsansvaret.
Det sikrede, at der var en mærkbar
gevinst for indvandrere ved at tage et arbejde og bidrage til det
danske fællesskab. Og selv om det gik den rigtige vej med at
få flere indvandrere i arbejde på Venstres vagt, er der
stadig alt for mange, som ikke er kommet med i det arbejdende
fællesskab.
Desværre har den socialdemokratiske
regering valgt at hæve ydelserne til især
arbejdsløse indvandrere med knap 300 mio. kr. om året.
Det betyder, at en indvandrerfamilie på integrationsydelse
får omkring 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden
»Gennemsnitligt børnetilskud fordelt på ydelser
og familietyper«, notat fra Beskæftigelsesministeriet,
september 2019.
Den socialdemokratiske regering har gjort det
mindre attraktivt at arbejde og mere attraktivt at forblive
på passiv forsørgelse.
Nyt danskkrav for fuld
kontanthjælp
Med integrationsydelsen og muligheden for at
opnå en danskbonus skabte Venstre gode muligheder for at
få nytilkomne indvandrere med i såvel det arbejdende
som det sproglige fællesskab.
Desværre er der ikke de samme
værktøjer, når det gælder den alt for
store gruppe af arbejdsløse ikkevestlige indvandrere, som
har været her i mange år uden at tage Danmark til sig
og lære det danske sprog. De er på grund af
årtiers fejlslagen integrationspolitik blevet parkeret
på kontanthjælp - uden at vi som samfund har stillet de
nødvendige krav til dem.
Kontanthjælpssystemet skal indrettes,
så det tager endnu bedre hånd om dem, som endnu ikke
har lært dansk. For det at kunne dansk er en
forudsætning for at integrere sig og blive en aktiv del af
samfundet.
Venstre ønsker derfor at indføre
et danskkrav for fuld kontanthjælp. Danskkravet betyder, at
kontanthjælpssatsen sænkes med ca. 1.600 kr. om
måneden for kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan dansk
på et operationelt niveau. Det frigør ressourcer, som
kan bruges på at finansiere gratis danskundervisning.
Danskkravet for at få fuld
kontanthjælp vil niveaumæssigt svare til det, der i dag
kræves for at få danskbonus, når man modtager
integrationsydelse. Det betyder, at man skal kunne forstå,
tale og læse dansk på et operationelt niveau, så
man kan klare sig på det danske arbejdsmarked og som borger i
det danske fællesskab (bekendtgørelse nr. 617 om
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik af 27. maj 2018).
Af hensyn til de kontanthjælpsmodtagere,
som i dag ikke kan dansk på et tilstrækkeligt niveau,
eller som mangler dokumentation for deres danskkundskaber, vil
danskkravet gælde fra den 1. januar 2022.
Det betyder, at kommunerne fra den 1. januar
2021 skal visitere og tilbyde kontanthjælpsmodtagere relevant
danskundervisning gratis, så de har mulighed for at leve op
til danskkravet - eller at finde et arbejde og komme væk fra
kontanthjælpen - og dermed få fuld kontanthjælp,
når danskkravet træder i kraft den 1. januar 2022.
Økonomi
Forslaget om gratis danskundervisning vil
være fuldt finansieret i Venstres finanslovsprioriteter for
2021, så kommunerne fra den 1. januar 2021 kan tilbyde
kontanthjælpsmodtagere relevant danskundervisning.
De ressourcer, som frigøres, når
kontanthjælpen sænkes for de
kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan dansk på et
operationelt niveau, vil Venstre øremærke til
udgifterne til danskundervisning.
Forslagsstillernes ønske med forslaget
er, at flere indvandrere bliver en del af fællesskabet, og at
flere kommer i arbejde. Forslagsstillerne ved, at når det
lykkes os at rykke en kontanthjælpsmodtager til et arbejde,
er den gennemsnitlige gevinst for det offentlige 260.000 kr. om
året, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del - svar
på spm. 188, folketingsåret 2018-19, 1.samling.
Gevinsterne for den offentlige økonomi er derfor store, hvis
det lykkes os at få flere ikkevestlige indvandrere med i det
arbejdende fællesskab.
Skriftlig fremsættelse
Hans Andersen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
danskkrav for fuld kontanthjælp.
(Beslutningsforslag nr. B 147)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.