B 141 Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 16-06-2020

Afgivet: 16-06-2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2020

20191_b141_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, EL, KF, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. 

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at baggrunden for forslaget er glimrende, men justitsministeren har varslet og under samråd i Retsudvalget den 14. maj 2020 bekræftet, at regeringen er på vej med en omfattende lovgivning på området.

Herudover er der en del af beslutningsforslagets punkter, som Venstre ikke kan tilslutte sig, bl.a. forslaget om indførelse af minimumsstraf.

Venstre ser frem til en effektiv og markant indsats mod vanvidskørsel.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker, at vanvidskørsel straffes langt hårdere, end tilfældet er i dag. DF ønsker, at bilen konfiskeres på stedet, og at personen, der står bag vanvidskørslen, fjernes fra gaden med det samme. DF undrer sig over, at regeringen har været så længe med at komme med en udmelding på området og fremlægge de nødvendige initiativer for at komme vanvidskørsel til livs. DF undrer sig også over, at der ikke er politisk flertal for at indføre en minimumsstraf på 4 års ubetinget fængsel, hvis der er begået uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel. Det er efter DF's opfattelse ikke rimeligt, at der ved domstolene kun idømmes fra 16 måneder til 3 års fængsel, som det har vist sig at være tilfældet. Det strafniveau er alt for lavt i de grove tilfælde af vanvidskørsel, der ender med drab. Endelig undrer DF sig over, at der ikke er politisk tilslutning til at indføre straksfængsling, så det er muligt at få vanvidsbilisten væk fra gaden med det samme og sikre en hurtig rettergang. Det er positivt, at regeringen vil gribe hårdere ind over for vanvidskørsel, men DF mener ikke, at de tiltag, regeringen lægger op til, vil være effektive nok, og desuden kommer regeringens initiativer desværre alt for sent.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget støtter forslaget om at skærpe straffen for vanvidskørsel, men er betænkelig ved forslaget om minimumsstraffe.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2020 og var til 1. behandling den 15. maj 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4