Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF),
Pernille Bendixen (DF), Liselott Blixt (DF),
Rene Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en opdateret udgave af
magtudredningen
Folketinget pålægger regeringen at
nedsætte et bredt udvalg af eksperter fra universiteter,
virksomheder, fagbevægelse, foreningsliv m.v. for at
udarbejde en opdateret udgave af magtudredningen (1994-2003), med
særligt fokus på det politiske liv, medier og
foreningsliv. Folketinget pålægger endvidere regeringen
at generhverve domænet www.magtudredningen.dk, så man
her løbende dokumenterer processen vedrørende en
opdatering af magtudredningen.
Bemærkninger til forslaget
Folketinget pålægger hermed
regeringen at få udarbejdet en opdateret magtudredning, der
på centrale områder skal følge op på
magtudredningen fra 2003. Dengang blev der især fokuseret
på den demokratiske samtale, mediernes rolle, foreningslivet
og den offentlige sektor i bred forstand. Mange af udredningens
betragtninger har stadig gyldighed og værdi. Men det danske
samfund har udviklet sig på en måde, som ikke kunne
forudses for 17 år siden, da hovedresultaterne fra
magtudredningen udkom (»Magt og demokrati i Danmark -
hovedresultater fra magtudredningen«, Lise Togeby et al.,
Aarhus Universitetsforlag, 2003).
Magtudredningen var et omfattende
forskningsprojekt, der blev sat i gang på foranledning af
Folketinget. Det havde til formål at analysere det danske
folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.
Startskuddet lød i 1994, da Folketinget nedsatte et ad
hoc-udvalg (Udvalget vedrørende analyse af demokrati og magt
i Danmark). Udvalget afgav en beretning i foråret 1997
(»Beretning fra Udvalget vedrørende analyse af
demokrati og magt i Danmark«, beretning nr. 6, 1996-97), hvor
et flertal af udvalgets medlemmer foreslog at igangsætte en
dansk magtudredning. Af beretningen fremgik, at magtudredningen
skulle gennemføres over en tidsperiode på 5-7
år, at den skulle ledes af en uafhængig
forskningsledelse med aktive forskere, og at det centrale
fokusområde skulle være den politiske
magtudøvelse især i relation til udøvende og
lovgivende magt samt mediernes rolle i den forbindelse.
Det danske samfund har ændret sig
mærkbart de seneste 20 år. Både fra
udredningsprocessens begyndelse, men også siden den sidste
publikation udkom. Globaliseringen og den teknologiske udvikling
har i dag taget en helt anden udvikling, end man dengang talte om.
Hvem kunne eksempelvis dengang forestille sig omfanget af kunstig
intelligens, internettets betydning og de sociale mediers
fremkomst? Hvem havde forestillet sig de udfordringer, dette giver
i såvel det offentlige som private liv? Hverken Facebook,
Twitter eller andre sociale medier, hvor de fleste mennesker i dag
er og interagerer, omtales i magtudredningen - ganske enkelt fordi
de ikke fandtes.
Man må derfor stille
spørgsmålstegn ved, om man i dag ville komme frem til
samme konklusioner. Magtudredningen konkluderede f.eks., at
»befolkningen oplever til gengæld ikke afstanden til
politikerne som voldsom stor, og den oplevede afstand 1994-2001 er
skrumpet - delvis ved, at politikerne har nærmet sig
vælgerne« (»Magt og demokrati i Danmark -
hovedresultater fra magtudredningen«, Lise Togeby et al.,
Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 92). Gælder denne
konklusion også i 2020? Forslagsstillerne stiller sig
tvivlende over for det af flere årsager. Og forslagsstillerne
er ikke alene med ønsket om at få opdateret analyserne
fra magtudredningen. I den nyligt udkomne betænkning fra
Demokratikommissionen, »Er demokratiet i krise? - analyser og
anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark«,
påpeges på side 64, at de spørgsmål, der
blev adresseret i magtudredningen, fortsat er relevante, og
Demokratikommissionen anbefaler derfor, at der igangsættes en
opdatering af det arbejde, som blev udført ved
magtudredningen.
Det politiske
liv
Især magtbalancen i det politiske liv er
forandret. De politiske partier organiserer sig i dag helt
anderledes end i 2003, eksempelvis i form af langt flere
presserådgivere, som også i ministerier synes at
være politisk udpegede. Vi oplever en langt større
sammensmeltning af politikere og rådgivere end tidligere.
Ikke mindst den nytiltrådte regerings beslutning om at lade
presseansatte indgå i regeringens mest magtfulde
beslutningsorganer som Koordinationsudvalget og
Økonomiudvalget kalder på fornyet refleksion. Hvad
betydet det reelt for magtudøvelsen, at ikkefolkevalgte i
dag har beslutningsmyndighed helt ind i regeringens mest centrale
organer? Hvad gør det ved politikernes mulighed for at
agere? Og hvordan stiller det Folketinget, når medlemmer af
de besluttende organer ikke kan stilles til ansvar, fordi de ikke
er ministre? I andre nordiske lande findes der viceministre og
statssekretærer med en måske tilsvarende
beføjelse. Men i modsætning til den danske regering
kan disse embedsmænd høres og stilles til ansvar.
Også i den øvrige del af
centraladministrationen er der siden valget opstået en
tendens til at ansatte partiloyale embedsmænd. Regeringsparti
og regeringsmagt smelter stadig mere sammen og gør det
vanskeligt at se, hvornår regeringspartiet starter, og hvor
ministeriet som uafhængigt statsapparat slutter. Dette skaber
en ny udfordring i forståelsen af magten over Danmark. Hvad
er det politiske territorium, og hvad er nøgtern
forvaltningsvirksomhed?
Medierne
I 2003 konkluderede magtudredningen, at
»samspillet med medierne [er] præget af, at politikerne
i stigende grad må agere på mediernes præmisser
[…]. Medierne spiller i dag en større rolle som
forbindelsesled mellem befolkningen og den politiske ledelse, end
de gjorde tidligere. Medierne har en betydelig indflydelse på
både befolkningens dagsorden, befolkningens holdninger, den
politiske kommunikation og de politiske beslutninger. Men deres
magt kan også overdrives. Ofte udgør de blot en arena
for andre aktører. Det vigtigste er formodentlig
mediestrukturen og de generelle nyhedskriterier. Der synes
således at ske en medialisering af politikken, som
indebærer, at politikere og organisationer indretter sig
efter først og fremmest det elektroniske nyhedsmedies
adgangs- og formkrav« »Magt og demokrati i Danmark -
hovedresultater fra magtudredningen«, Lise Togeby et al.,
Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 212).
Siden 2003 er store dele af den offentlige
samtale flyttet over på de sociale medier, hvilket
udgør en selvstændig udfordring i form af falske
nyheder m.v. Private virksomheder som Facebook, Twitter, LinkedIn
m.v. omtales ikke med et ord i magtudredningen - for de fandtes
ikke. De var ikke en del af hverdagen og endnu mindre af den
demokratiske samtale. I dag er det fundamentalt forandret.
Hovedparten af vor kommunikation foregår gennem sociale
medier. Det har påvirket den offentlige samtale. Men det har
også påvirket de traditionelle medier. For
forslagsstillerne kalder disse nye forhold på en ny analyse
af, hvad de sociale medier egentlig gør ved vores demokrati
og selvforståelse - og hvordan de påvirker de rigtige
medier. Hvor er Danmark i relation til falske nyheder, og hvordan
har den øgede konkurrence på mediemarkedet
påvirket mediernes kvalitet? Sker den evige jagt efter
omsætningsgenererende klik på bekostning af kvaliteten,
og hvad betyder dette eventuelt for vores syn på demokratiet
og samfundet og på vores muligheder for at påvirke og
være med?
I takt med at en stadig større del af
de traditionelle mediers omsætning går fra abonnenter
til annonceindtægter, er der grund til at overveje, hvordan
det påvirker nyhedernes indhold og kvalitet. MF Bertel
Haarder har anført, at »mediernes
tilstedeværelse overalt indeholder en demokratisk omkostning.
Ligesom deres tiltagende beluring og udlevering af alt og alle og
deraf følgende afsporing af debatten. Mastodonten Danmarks
Radio deltager lystigt. Man vil selv sætte dagsordenen og
foranstalter på tyndt grundlag ugelange kampagner på
alle kanaler. DR har langt større indflydelse end et
politisk parti. Man synes at glemme, at man ikke er folkevalgt
[…. . ]. Hvad med lidt selvkritik i medieverdenen? Man
sætter med rette fokus på politikere, der siger noget
forkert. Men hvad med at sætte samme fokus på
journalister, der siger noget forkert? - Min erfaring er, at
når en politiker siger noget dumt eller noget, der kan
misforstås, så bringes det gang på gang. Men
når en journalist dummer sig, klippes det bare væk. Og
når et indslag viser sig at være et falsum, så
glemmes det bare. Der er som regel ikke nogen ledelse, der
tør sætte tingene på plads. Man er måske
bange for medarbejderne og forsømmer derfor
efterkritikken« (»Medierne - et demokratisk
problem«, Berlingske.dk, den 19. februar 2011).
Bertel Haarders formaning kalder på en
ny undersøgelse af mediernes rolle, de traditionelle
såvel som de sociale, og sammensmeltningen af disse. Stadig
flere i dag oplever ikke at blive taget alvorligt - ikke at blive
hørt og at afstanden til politikerne er blevet
længere. Det understreger et interessant paradoks. For med
e-mail, Facebook og andre sociale medier har det aldrig været
hurtigere og lettere at komme i kontakt med politikerne. På
daglig basis modtages hundredvis af henvendelser. Ikke
sjældent ligger der også opringninger eller
sms-beskeder fra folk, der gerne vil i kontakt. Det er godt.
Alligevel oplever mange en afmagt over for det politiske system.
Det er bekymrende. Hvad skyldes denne oplevelse? Aldrig har det
været lettere at komme til orde. Alligevel føler mange
en afmagt. Det kalder på en undersøgelse.
Foreningslivet
Foreningslivet har også forandret sig. I
magtudredningen kan man læse, at Danmark sammenlignet med
andre lande har »et blomstrende foreningsliv, men deltagelsen
har forskudt sig i retning mod mere situationsbestemte og
individualiserede deltagelsesformer, der i højere grad
retter sig mod beslutningers iværksættelse og hverdagen
for den enkelte. Det afspejler ikke faldende politisk engagement
eller stigende afmagt over for de store spørgsmål,
heller ikke stigende mistillid, men det betyder en svækkelse
af forbindelsen mellem beslutningstagere og befolkning«
(»Magt og demokrati i Danmark - hovedresultater fra
magtudredningen«, Lise Togeby et al., Aarhus
Universitetsforlag, 2003, side 53).
Her er der sket store forandringer siden 2003.
Frivillighedens karakter er under forandring, som professor i
sociologi ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje for et par
år tilbage beskrev det i Berlingske Tidende: »I 2004
foregik 80 pct. af danskernes frivillige arbejde i foreningsrammer,
mens det var faldet til 70 pct. i 2012. I dag er det sandsynligvis
endnu lavere«. Professor Boje bemærker: »Flere er
i dag frivillige uden for en forening. Det er en mere nutidig
måde at være frivillig på. Det sker eksempelvis
gennem internetgrupper, og det tiltrækker nogle, som ikke har
været frivillige tidligere, at de kan gøre en indsats
uden at binde sig til en forening. Der har eksempelvis været
stor interesse for at være frivillig omkring flygtninge, men
det skete ikke nødvendigvis gennem foreninger«
(»Forunderlige Foreningsdanmark«, Berlingske.dk, den
24. juli 2016).
Konklusion
Forslagsstillerne finder grundlæggende,
at det danske samfund anno 2020 har forandret sig så voldsomt
siden 2003, at der er brug for en ny og gennemgående
belysning af magtforholdene. Især journalisters og
rådgiveres nye magtposition i det politiske liv og de sociale
mediers påvirkning af hele den demokratiske samtale kalder
på en ny undersøgelse og udredning. Politikere
såvel som borgere har i bred forstand brug for, at
temperaturen på det danske samfund og demokrati anno 2020
tages, hvorpå en bred offentlig debat kan føres -
på et opdateret grundlag.
Forslagsstillerne indstiller derfor til, at
der nedsættes et bredt udvalg af eksperter fra universiteter,
virksomheder, fagbevægelse, foreningsliv m.v., og at
www.magtudredningen.dk generhverves og åbnes, så man
her løbende dokumenterer processen vedrørende en
opdatering af magtudredningen.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udarbejdelse af en opdateret udgave af magtudredningen.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.