B 129 Forslag til folketingsbeslutning om privates køb af CO2-kvoter til destruktion.

Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 28-02-2020

Fremsat: 28-02-2020

Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Vanopslagh (LA)

20191_b129_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Vanopslagh (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om privates køb af CO2-kvoter til destruktion

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at sikre, at borgerne kan handle direkte i EU's kvotehandelssystem og dér købe CO2-kvoter til destruktion.

Bemærkninger til forslaget

I dag er det alene virksomheder med en konto i EU's CO2-kvoteregister, der kan handle med CO2-kvoter og CO2-kreditter. CO2-kvoter tildeles virksomheder, der er med i CO2-kvoteordningen, men kan også købes på kvotehandelsmarkedet eller fås ved at veksle CO2-kreditter til CO2-kvoter. Én CO2-kvote giver rettighed til at udlede ét ton CO2, ligesom én CO2-kredit giver ret til at udlede ét ton CO2. Det er et sundt princip, hvor den økonomiske omkostning ved at udlede CO2 fører til ens belastning for alle producenter og således skaber prismæssig fordel for dem, der producerer mest klimavenligt. Med den nuværende ordning er borgere eller andre virksomheder således afskåret fra at kunne købe CO2-kvoter, herunder kvoter til destruktion.

Ønsker man at kompensere for sit klimaaftryk, er man dermed overladt til andre firmaer og hjemmesider. Og desværre har der vist sig store problemer med validiteten i flere af de firmaer, som tilbyder salg af klimakompenserende redskaber til borgere. Dagbladet Politiken kunne i januar 2020 afdække store problemer. Den 26. januar 2020 skrev avisen i artiklen »Ørsted købte klimaaflad i russisk svindelprojekt til stor skade for klimaet«: »Otte danske selskaber har bidraget til den globale opvarmning ved at købe klimaaflad for millioner fra skandaliserede kemifabrikker i Rusland. Det viser Politikens kortlægning af danske selskabers historiske handel med klimakreditter. Der er tale om selskaberne Ørsted, Arla, Vattenfall, Skjern Papirfabrik, Hedensted Fjernvarme, CP Kelco, Hess Denmark og det hedengangne luftfartsselskab Primera Air. Selskaberne købte klimakompensation, der gav dem lov til at udlede 2.615.564 tons mere CO2 op i atmosfæren i perioden 2008-2012. Det svarer til 217.963 danskeres CO2-udledning på et år, lidt mere end indbyggertallet i Odense. Men 66-79 pct. af klimakreditterne, som blev købt fra to russiske fabrikker, repræsenterer ikke reelle CO2-besparelser. Det siger Lambert Schneider, researchkoordinator for international klimapolitik på det tyske forskningscenter Öko-Institut.«

Der er tale om et alvorligt problem, når end ikke professionelle aktører kan finde rundt i de mange klimakreditordninger. Endnu værre må det derfor antages at stå til for forbrugere, der ønsker at vise klimabevidsthed.

Forslagsstillerne ønsker at sikre mulighed for, at det ikke kun er store virksomheder - men alle borgere - der kan handle i EU's kvotehandelssystem og her få mulighed for at købe kvoter til destruktion. Formålet med at købe kvoter til destruktion er at sikre en øget kvotepris og således presse på for en mere klimavenlig omstilling. Og allerede nu er kvoteprisen stigende, hvilket er godt nyt for klimavenlige virksomheder, herunder ikke mindst danske virksomheder, der som overvejende hovedregel er langt mere klimabevidste end internationale konkurrenter.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at Energistyrelsen og/eller Erhvervsstyrelsen sikrer en internetplatform, hvor borgere kan handle direkte i EU's kvotehandelssystem og her købe CO2-kvoter til destruktion. Det er tanken, at Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skal sende opgaven med platformen i udbud, så det er én eller flere private aktører, der driver platformen, og hvor aktørerne selvfølgeligt lever op til Energistyrelsens og Erhvervsstyrelsens krav.

I mange år har det været populært at »købe en ged« for således at kunne give en gave, der i virkeligheden gavner folk i nød eksempelvis i Afrika. Det er en god mulighed for at vise samfundssind. Forslagsstillerne ønsker at give samme mulighed for dem, der på en markedsbaseret måde ønsker at vise samfundssind i relation til klimaet. Med vedtagelsen af dette beslutningsforslag pålægges regeringen således inden udgangen af 2020 at have sikret en sådan platform for privates køb af CO2-kvoter til destruktion.

Tanken er ikke ny. Tidligere tilbød det daværende DONG at være mellemhandler for private, der ønskede at købe CO2-kvoter, jf. artiklen i Ingeniøren den 16. april 2007: »Dong: Nu sælger vi også CO2-kvoter til private« (https://ing.dk/artikel/dong-nu-saelger-vi-ogsa-co2-kvoter-til-private-75866). Af årsager, der er forslagsstillerne ubekendte, ophørte denne mulighed imidlertid. Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen sikrer, at der via Energistyrelsens og Erhvervsstyrelsens hjemmesider sikres en troværdig mulighed for, at private kan handle reelle CO2-kvoter til destruktion.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om privates køb af CO2-kvoter til destruktion.

(Beslutningsforslag nr. B 129)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.