Fremsat den 27. februar 2020 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til ambulant behandling for
voldsudsatte
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag,
som sikrer ret til ambulant behandling for voksne og deres
medfølgende børn, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark udsættes ca. 38.000 (1,6 pct.)
kvinder og ca. 19.000 (0,8 pct.) mænd for fysisk vold af
deres partner (»Vold og seksuelle krænkelser«,
Statens Institut for Folkesundhed, 2018), mens psykisk vold er mere
end dobbelt så udbredt. Det sker nemlig for 4 ud af 100
kvinder og 1 ud af 100 mænd (»Psykisk partnervold - en
kvantitativ kortlægning«, VIVE, 2018, side 6). Vold i
hjemmet har konsekvenser for hele familien. Det anslås i en
rapport fra 2016, at hvert 6. barn oplever vold i hjemmet, og at
hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre
(»Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i
Danmark 2016«, SFI, 2016, side 247). Ca. 2.000 af de
voldsramte kvinder modtager årligt hjælp via ophold
på et krisecenter. I 2018 medfulgte der i gennemsnit cirka
ét barn pr. voksen ved disse ophold
(»Årsstatistik 2018 - Kvinder og børn på
krisecenter«, Socialstyrelsen, 2019, side 2).
Som den forrige regering anerkendte med
»Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold
i nære relationer - Udenrigsministeriet 2019-2022«, er
hjælpen, der gives via krisecentrene, ikke nok: ». . .
der er brug for at brede viften af tilbud ud, så dem, for
hvem det ikke er den bedste løsning at flytte på
krisecenter, også kan få hjælp«. Derfor er
det afgørende at supplere retten til midlertidigt ophold med
ret til ambulant behandling for voldsudsatte i Danmark og deres
børn.
Lange ventelister
De ambulante tilbud, der i dag findes, er
langt overvejende finansieret midlertidigt af et kludetæppe
af private og offentlige finansieringskilder, og den ambulante
hjælp er delvis afhængig af den geografiske placering
af udbyderne af behandlingen. Dertil melder udbyderne om lange
ventelister på 3-5 måneder hos
Mødrehjælpen og hos krisecentrene (»Debat:
Indsatsen mod partnerdrab står stille«, Politiken, den
13. september 2019). Der er derfor antageligvis en meget stor
gruppe, vi i dag ikke hjælper. Det har alvorlige konsekvenser
for voldsudsatte voksne og børn.
Antallet af voldsudsatte har ligget nogenlunde
fast de seneste år. Det viser med al tydelighed, at de
eksisterende indsatser ikke er nok til at løse problemet.
Så længe vi fra politisk hold stiller os tilfredse med
lappeløsninger, får volden lov til at forsætte i
alt for mange danske hjem.
Årlige behandlingsmål
I implementeringen af retten til ambulant
behandling ønskes et årligt behandlingsmål
på 3.000 voldsramte personer og deres medfølgende
børn. Målet foreslås indfaset over to år,
så der i 2020 hjælpes 1.500 voldsudsatte med
medfølgende børn, mens der i år 2021 sker fuld
indfasning, hvor der hjælpes 3.000. Brugen og
efterspørgslen af de ambulante tilbud foreslås opgjort
på årsbasis i Socialstyrelsens årsstatistik, der
udkommer hvert andet år. Behandlingsmålet skal samtidig
justeres hver andet år på baggrund af behovet for
hjælp. Det forventes, at ambulante tilbud til årligt
3.000 personer og medfølgende børn vil lette
efterspørgslen på kvindekrisecentre, der i dag afviser
op mod 3.000 henvendelser årligt på grund af
pladsmangel (ȁrsstatistik 2018 - Kvinder og
børn på krisecenter«, Socialstyrelsen, 2019). De
ambulante tilbud vil også nå ud til de mange tus?inder
af særlig kvinder, der i dag ingen hjælp modtager til
at komme væk fra volden med deres børn. De får
dermed muligheden for et (familie-)liv uden vold og aflastes, og de
psykiske mén, vold kan medføre, afhjælpes.
Målrettede tilbud
Retten til hjælp skal kunne
udmøntes i differentierede former for hjælp baseret
på de voldsudsattes behov. De har alle brug for specialiseret
socialfaglig rådgivning. Nogle har yderligere brug for
forløb i gruppeterapi, og andre har brug for terapeutiske
forløb med en psykolog for at træde væk fra
volden og lægge den bag sig. Med henblik på
børnenes tarv og fremtidige familiedannelsesmønstre
er bearbejdelse og forebyggelse via terapi og samtalegrupper
essentiel for at afhjælpe risikoen for bl.a. posttraumatisk
stress og på længere sigt for at sikre et
efterfølgende stabilt familiedannelsesmønster i deres
voksenliv uden sociale roller som enten voldsofre eller
voldsudøvere (»Ud af familiens vold. Debat om
indsatsen mod vold i nære relationer«, LOKK -
Landsorganisation af Kvindekrisecentre, 2011). Retten til ambulante
tilbud foreslås at tage højde for og
understøtte muligheden for forskellige tilbud, der
målretter sig forskellige gruppers behov, og
rådgivningstilbuddene bør afspejle en voldsfaglig
viden, som adresserer voldens dynamik og kønsaspekt.
Behandlingstilbuddene til voldsudsatte skal
rumme voksne og børn af alle køn og i alle landsdele.
Den tilsynsførende myndighed skal derfor sikre, at
kapaciteten i tilbuddene modsvarer efterspørgslen i forhold
til geografi og målgrupper, herunder hensyn til, at kvinder
langt oftere end mænd er udsat for grov partnervold, og den
geografiske overrepræsentation i hovedstadsområdet.
Optagelse i de ambulante tilbud skal kunne ske
anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Tilbuddet alene har visitationsretten.
Det foreslås, at behandlingstilbuddene
akkrediteres eller godkendes af relevant myndighed, ligesom der
skal føres tilsyn med tilbuddene. Væsentlige kriterier
for godkendelse af tilbuddene er voldsspecifikke fagkompetencer og
spredning mellem tilbuddene i forhold til målgruppe
(køn, familietype, særlige kulturelle forhold m.v.),
geografi og forløbstype. Kriterierne skal sikre, at
behandlingstilbuddene er af høj faglig kvalitet, og at de
tilsammen imødekommer behovene blandt voldsudsatte voksne og
børn bredt set.
Alternativet mener, at retten til ambulant
behandling skal skrives ind i serviceloven som en selvstændig
paragraf.
Finansiering
Det foreslås, at der årligt
afsættes 150 mio. kr. til initiativet. Det vurderes at
være tilstrækkeligt for at opnå
behandlingsmålet på årligt 3.000 personer med
medfølgende børn. Det finansieres ved at stoppe
grænsekontrollen, da nærværende forslag vurderes
at have en langt højere effekt, for så vidt
angår reduktion af vold og kriminalitet, sammenlignet med
grænsekontrol. I 2018 blev der hos politiet, forsvaret og
hjemmeværnet brugt 286 mio. kr. på grænsekontrol
(Europaudvalget, alm. del - bilag 81, folketingsåret
2019-20). Alternativet er åben for at diskutere alternative
finansieringskilder.
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret
til ambulant behandling for voldsudsatte.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.