Fremsat den 27. februar 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om tydeliggørelse af sociale mediers
ansvar i forhold til at fjerne ulovligt indhold
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
fornødne administrative ændringer, der kan sikre, at
sociale medier pålægges et direkte ansvar for at
monitorere, anmelde og fjerne visse typer af ulovligt indhold, som
offentliggøres på mediernes platforme. Det samlede
regelsæt skal tage højde for beskyttelse af
ytringsfriheden, indeholde forbehold, der skal beskytte mod
overmoderation, og indeholde følgende delelementer:
- Sociale medier
pålægges at fjerne indhold, der er ulovligt efter
straffelovens § 100, § 101 a, stk. 2, § 123, §
136, stk. 1, § 232, § 235, § 260, § 264, §
266 eller § 281, hvis de selv opdager det eller modtager en
anmeldelse fra en bruger. I tilfælde, der omhandler
øvrige paragraffer, er mediet udelukkende pålagt
indgriben ved pålæg fra myndighederne.
- Der
fastsættes specifikke tidsfrister for, hvor hurtigt et
socialt medie skal fjerne forskellige typer af ulovligt indhold med
sanktioner for manglende overholdelse af fristerne.
- I tilfælde,
hvor der er tvivl om, hvorvidt konkret indhold overtræder
straffeloven, bør hensynet til ytringsfriheden veje
tungt.
- Der
indføres en klagemulighed, der gør det muligt for
brugere af et socialt medie at klage over ulovligt indhold via
NemID og en anden valideringsmulighed for børn under 15
år. Klagemuligheden skal også gælde for brugere,
der mener uretmæssigt at have fået fjernet lovligt
indhold med den begrundelse, at det var ulovligt.
- Der oprettes en
uvildig kontrolinstans, der kan føre tilsyn og komme med
udtalelser om, hvorvidt sociale medier beskytter brugerne
tilstrækkeligt mod ulovligt indhold og spredningen af dette.
Kontrolinstansen skal også medtage hensyn til ytringsfriheden
og sikre, at sociale medier ikke overlagt overimplementerer og
sletter indhold, der er beskyttet af den almene ret til at ytre
sig. Det kan overvejes, om denne skal finansieres af de sociale
medier selv.
- Der lægges
afgørende vægt på, at både de sociale
medier og kontrolinstansernes udøvelse af ovenstående
er transparent og åben for offentligheden.
Bemærkninger til forslaget
En lang række sager har de seneste
år vist, at der er behov for bedre beskyttelse mod ulovligt,
skadeligt og krænkende indhold på de sociale medier:
live-streaming af terror, massedelinger af dybt krænkende
sexvideoer og opslag, der opfordrer til vold mod minoriteter, er
blot nogle eksempler. Alligevel har vi i Danmark endnu ikke en klar
lovgivning, der definerer, hvem der har ansvaret for indholdet
på de sociale medier. Forslagsstillerne mener, det er
rimeligt, at de sociale medier selv pålægges et
entydigt ansvar for at hindre og stoppe lovbrud og
krænkelser, der sker via deres medie. Dette ansvar bør
ikke alene placeres på de enkeltpersoner, som bliver ofre
for, at andre offentliggør og deler eksempelvis ulovlige og
krænkende billeder.
Flere lande har allerede valgt at lovgive for
at bekæmpe ulovligt og skadeligt indhold, der spredes via de
sociale medier. Tyskland vedtog eksempelvis i 2018 en lov, der
forpligter de sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden
for 24 timer efter modtagelsen af en skriftlig henvendelse fra en
bruger. Hvis de sociale medier ikke lever op til loven, kan det
medføre anseelige bøder. Frankrig, Australien og
Storbritannien har ligeledes vedtaget lovgivning på
området (»Analyse af de sociale mediers ansvar«,
Digitalt Ansvar, august 2019). Forslagsstillerne mener derfor, det
er på tide, at vi også i Danmark vedtager lovgivning,
der effektivt forpligter de sociale medier til at tage ansvar for
at forhindre, at ulovligt og skadeligt indhold spredes.
Det er forslagsstillernes grundlæggende
holdning, at hensynet til ofrene for spredningen af ulovligt
indhold er så alvorligt, at der påhviler Folketinget et
direkte og uafviseligt ansvar for at gribe ind.
Sideløbende med det åbenlyse
behov for regulering og placering af ansvar kommer dog et hensyn
til ytringsfriheden, som der generelt er taget alt for lidt hensyn
til i de lande, der har været på forkant med behovet
for regulering. FN har eksempelvis opfordret nationer til at
medtage hensyn til ytringsfriheden, når de regulerer sociale
medier.
I Tyskland har vi samtidig set eksempler
på sager, hvor tyske domstole har pålagt Facebook at
gendanne en slettet brugerprofil, da indgrebet over for brugeren
ikke var berettiget, under hensyn til ytringsfriheden
(»Inverting the Expected order of Things, German Court orders
Facebook To Reinstate 'offensive' content«, www.techdirt.com,
den 18. april 2018). Der påhviler samtidig delstaterne et
presserende ansvar for at sikre, at al lovgivning, der omhandler
sociale mediers moderation, overholder alle hensyn til
menneskerettighederne, herunder retten til at ytre sig.
Når de sociale medier
pålægges et lovpligtigt ansvar for at fjerne ulovligt
indhold, reagerer de desværre ofte med
grønthøstermetoden og bruger upræcise
algoritmer og grovkornet moderation, der fjerner uskyldigt indhold.
De sociale medier er for længst blevet en forlængelse
af den offentlige debat og et demokratisk fælleseje. Det er
derfor afgørende, at den vitale del af den offentlige
samtale kan foregå sideløbende med, at der skrides ind
over for lovbrud.
Dette er begrundelsen for tre af forslagets
elementer: 1 at en klageinstans også skal være til
rådighed for borgere, der får fjernet lovligt indhold
med den begrundelse, at det er ulovligt, selv om det ikke var
tilfældet, 2 at den uvildige kontrolinstans skal føre
tilsyn dermed, og 3 at hele processen skal være transparent,
så vi i fællesskab kan fortsætte med at regulere
dette nye grænseområde i vort samfund på en
måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem
hård proces mod ulovligheder og fastholdelse af
ytringsfriheden.
Der er ligeså taget hensyn til
beskyttelse af ytringsfriheden i det udvalg af konkrete
paragraffer, der ønskes omfattet af lovgivningen. Der er
tale om § 100: tilskyndelse til fjendtlige forholdsregler mod
Danmark, § 101 a, stk. 2: tilskyndelse til at tilslutte sig
fjendtlige styrker i konflikter, § 123: trusler mod vidner,
§ 136, stk. 1: tilskyndelse til at begå en forbrydelse,
herunder terror, § 232: blufærdighedskrænkelser,
§ 235: deling af børnepornografi, § 260: ulovlig
tvang, § 264 d: videregivelse af meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold, § 266: trusler,
samt § 281: afpresning.
Den konkrete udformning af lovgivningen og
eventuel finansiering skal forhandles af de af Folketingets
partier, der måtte ønske at være en del af
processen.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
tydeliggørelse af sociale mediers ansvar i forhold til at
fjerne ulovligt indhold.
(Beslutningsforslag nr. B 116)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.