Fremsat den 27. februar 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Jette Gottlieb (EL),
Henning Hyllested (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udfasning af produktion af buræg
Folketinget pålægger regeringen at
indføre et forbud mod produktion af buræg senest med
udgangen af 2022.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark har samtlige store detailkæder
meldt ud, at de udfaser buræg med henvisning til den meget
ringe dyrevelfærd, der er forbundet med denne produktionsform
(»Danskerne kræver forbud mod buræg«,
pressemeddelelse, Dyrenes Beskyttelse, den 12. april 2019). Men
produktionen af buræg er fortsat betydelig, og det skyldes
hovedsageligt en stor efterspørgsel til restauranter,
kantiner og catering samt til fødevareproduktion, f.eks. i
brød, kager og dressinger. Således er cirka hvert
femte æg produceret i Danmark et buræg
(»Ægproduktion«, Danske Æg,
www.danskeæg.dk/gproduktion-1). Det svarer til, at der
produceres i omegnen af 217 mio. buræg om året, til
trods for at der i 2020 kun er registreret ti landmænd, der
producerer buræg i Danmark (Det Centrale HusdyrbrugsRegister,
2020).
Produktionen af buræg indbefatter
typisk, at høner holdes i bure med netgulv, hvor hver
høne har, hvad der svarer til et A4-ark plus et postkort.
Der er typisk ti høner i buret, som har siddepind, en rede
og et lille areal med strøelse, hvor hønerne en
begrænset del af dagen kan støvbade og skrabe. Burene
placeres typisk i tre etager, og de står i lange rækker
i en lukket staldbygning, hvor der hverken er vinduer eller
dagslys. Hønernes dagslængde og dagsrytme styres ved
hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg
holdes på det højest mulige niveau (»Forbud mod
produktion af buræg i Danmark«, Dyrenes Beskyttelse,
den 2. maj 2019).
Selv om høner har været holdt som
husdyr i flere tusinde år, har de bibeholdt mange af deres
naturlige adfærdsmønstre, der ikke kan udføres
i små bure, hvilket ofte medfører negative
konsekvenser for både sundhed og velfærd.
Hønerne udvikler stereotyp adfærd eller andre
adfærdsforstyrrelser, som kommer til udtryk, ved at de f.eks.
hakker hinanden. Forskningen viser, at høner har brug for
plads til at bevæge sig og strække vingerne, og at de
har behov for at udføre aktiv fødesøgning,
sove hævet over jorden og mulighed for at støvbade.
Mangel på bevægelsesfrihed medfører også,
at burhøner har dårlig knoglesundhed og forskellige
livsstilssygdomme.
Dyrevelfærdsorganisationer i Danmark og
internationalt har i mange år advaret og gjort
opmærksom på, at produktion af buræg på
ingen måde tilgodeser hønernes velfærd, da
burene ikke giver dyrene mulighed for at udleve deres naturlige
adfærd, og at deres liv er stressende og smertefuldt
(»Danskerne kræver forbud mod buræg«,
pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse, den 12. april 2019;
»Æglæggende høns«, Anima,
www.anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/æglæggende-høns;
»The case for cage-free legislation«, Open Wing
Alliance).
Knap 70 pct. af den danske befolkning mener,
at det er uacceptabelt at holde burhøner
(YouGov-måling på vegne af Anima, udført i
perioden den 10. maj 2019 til den 13. maj 2019), og der er dermed
en meget bred opbakning fra befolkningen til at afvikle
burægsproduktionen.
En række andre EU-lande, som Danmark
normalt sammenligner sig med, når det kommer til
dyrevelfærd, har allerede indført et forbud mod
burhøner. Det drejer sig f.eks. om Tyskland, Østrig,
Luxemburg og Holland (»The case for cage-free
legislation«, Open Wing Alliance).
Forslagsstillerne mener, at tiden er moden til
at følge i disse landes fodspor, så der også i
Danmark bliver sat en slutdato for denne utidssvarende
produktionsform, som størstedelen af befolkningen ikke
accepterer.
Der er ti landmænd, der producerer
buræg i Danmark, og disse virksomheder har tilsammen ansat
omkring 40 medarbejdere (Det Centrale HusdyrbrugsRegister, 2020;
Virksomhed.dk, 2020). Et forbud mod buræg vil således
ikke betyde et stort tab af arbejdspladser. Tværtimod vil
produktionen formentlig blive lagt om til andre
produktionsmåder, der kræver mere personale til at
passe dyrene (»Cost differential between cage-free laying
systems«, Poultry World, den 3. august 2018,
www.poultryworld.net/Eggs/Articles/2018/8/Cost-differential-between-cage-free-laying-systems-317512E/#comments),
og samtidig vil det være en fremtidssikring af
ægproduktionen herhjemme.
Forslagsstillerne foreslår, at de sidste
producenter af buræg gives frem til og med 2022 til at udfase
burægsproduktionen og omlægge til en mere dyrevenlig
produktion. Forslagsstillerne foreslår, at regeringen
afsøger, hvad det vil koste at omlægge de
nuværende burægsproduktioner til en mere dyrevenlig
ægproduktion og til efterfølgende at overveje at
oprette en pulje på dette beløb, som kan søges
af de nuværende burægsproducenter til omlægning
af deres produktion. Midlerne til puljen kunne f.eks. blive afsat
på finansloven for 2021.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udfasning af produktion af buræg.
(Beslutningsforslag nr. B 112)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.