Fremsat den 11. oktober 2019 af René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at mindske udledningen af plastik til verdenshavene

Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at målrette en større del af udviklingsbistanden til miljøtiltag, som markant mindsker udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med størst forekomst af plastikaffald.

Bemærkninger til forslaget

Indeværende forslag har til formål at målrette en større del af udviklingsbistanden til miljøtiltag, som markant mindsker udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med størst forekomst af plastikaffald.

Plastik i verdenshavene er en stor udfordring for både miljøet og samfundet. Det skader såvel dyrelivet som fiskerierhverv og turismen. Plastaffaldet i havet kommer flere steder fra, men 80 pct. af affaldet kan anslås at komme fra landjorden. Og vi mennesker er ansvarlige for, at det ender i havet, hvorfor der skal gøres noget ved det. Op imod 80-90 pct. af alt det plastikaffald, som verdens floder sender ud i verdenshavene, stammer fra ti floder, viser et tysk studie. Otte af disse floder findes i Asien, mens de to sidste findes i Afrika. Kan vi reducere plastikaffaldet i de ti floder, kan vi reducere truslen mod dyrelivet i havene. (»Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte«, Videnskab.dk, den 1. september 2018).

I Asien er der tale om følgende floder: Yangtze, Den Gule Flod, Hai He, Perlefloden, Amur, Mekong, Indus og Ganges. Og i Afrika er der tale om Niger og Nilen. Samlet set vælter de ti floder op imod 4 mio. t plastik ud i verdenshavene om året. Dyreliv som fisk, fugle og havpattedyr lider selvfølgelig under dette. At netop disse ti floder forurener så meget, skyldes deres størrelser, den tætte beboelse og den manglende håndtering af affald nær floderne. Eksempelvis bor der 500 millioner mennesker langs den værste af de ti floder, Yangtzefloden i Kina, og i flere millionbyer langs flodens breder har man endnu ikke fået styr på, hvordan man skal håndtere de store mængder plastikaffald, der følger af menneskelig aktivitet (ibid.).

Vil give mindre plastik i havet

Christian Schmidt (forsker ved Helmholtz-Zentrum für Umweltforschung) estimerer, at en reduktion på 50 pct. af mængden af plastikaffald i de ti omtalte floder vil kunne reducere mængden af plastikaffald i havet, som kommer fra floder, med 45 pct. »Det, som vi har fundet, er, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af affald i floder og fejlhåndtering af affald i de byer, som ligger ud til floderne. Derfor skal der gøre noget ved det«, siger Christian Schmidt (ibid.).

Problemet skyldes først og fremmest, at indførelsen af plastikprodukter i Asien og Afrika er gået langt hurtigere end indførelsen af tilstrækkelige affaldssystemer. Derfor er det vigtigt, at vi får hjulpet disse lande med at udvikle affaldssystemer til at håndtere affaldet, fordi det næsten er umuligt at gøre noget ved affaldet, når først det er kommet ud i verdenshavene.

Ekspert i vandmiljø og professor Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet udtaler således: »Det vigtigste er at håndtere kilden. Verdenshavene er kæmpestore. Når først vandet er kommet ud i verdenshavene, er det rigtig svært at gøre noget ved det. Forestil dig, at de vil rense verdenshavene. Det kan man ikke. Man skal sætte ind ved kilden med affaldssortering og affaldshåndtering. Man skal lade være med at bruge floderne som losseplads, som man gør her« (»Floderne fylder havene med plastikaffald - ti store floder er de værste synderne«, nyheder.tv2.dk, den 14. april 2019).

Fiskeriet forsyner godt og vel 3 milliader mennesker med cirka 20 pct. af deres animalske protein ifølge FN's organisation for mad og landbrug, FAO (»The State of World Fisheries and Aquaculture 2018 - Meeting the sustainable development goals«, FAO, 2018). I mange kystnære udviklingslande er det endda halvdelen. Den mest påtrængende fiskeproblematik ligger da også på fattige menneskers tallerkener i udviklingslande: den lille fisker i navnlig Øst- og Vestafrika og Sydøstasien - og alle, der forarbejder og spiser de fisk, der fanges.

Dansk Folkeparti vil benytte udviklingsbistanden som middel til at opnå et bedre havmiljø ved at mindske plastik i havene. Det vil medvirke til et bedre økosystem og på den lange bane medvirke til opretholdelse og udbredelse af de fiskebestande, som er så vigtige for befolkninger verden over. Ligeledes vil det formodentlig medvirke til at mindske flygtningestrømme fra områder, hvor sult kan forekomme.

Der blev i 2018 brugt 832 mio. kr. fra udviklingsbistanden på tiltag omhandlende natur, miljø og klima (»Finansministeriets regnskabsdatabase«, Finansministeriet). Dansk Folkeparti er villige til at diskutere, hvor meget dette beløb skal øges med. Men man kunne eksempelvis i første omgang øge det til 1 mia. kr. om året til at bekæmpe bl.a. plastik i verdenshavene. Beløbet skal findes inden for den eksisterende ulandsbistand.

Dansk Folkeparti ønsker, at tiltaget skal foregå i et samarbejde med andre nationer, således at denne helt uholdbare situation med plastik i verdenshavene kan bekæmpes mest effektivt og hurtigst muligt.

Skriftlig fremsættelse

René Christensen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at mindske udledningen af plastik til verdenshavene.

(Beslutningsforslag nr. B 11)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.