Fremsat den 26. februar 2020 af Andreas Steenberg (RV),
Samira Nawa (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om at medregne fuldtidsstudium ved
opgørelse af beskæftigelseskravet for
tidsubegrænset ophold
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om at ændre
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse, så fuldtidsstudium sidestilles med
fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse.
Bemærkninger til forslaget
Med beslutningsforslaget ønsker
forslagsstillerne at ændre reglerne for tidsubegrænset
opholdstilladelse, så fuldtidsstudium tæller med i
opgørelsen af beskæftigelseskrav. Den nye
ændring af reglerne vil således genetablere tilstanden,
fra før et flertal i folketinget bestående af S, DF,
V, KF og LA med lovforslag nr. L 154 skærpede reglerne for
tidsubegrænset opholdstilladelse (Lovforslag nr. L 154,
folketingsåret 2016-17).
Skærpelsen af udlændingeloven har
medført, at fuldtidsstudier ikke længere indgår
i beregningen af fuldtidsbeskæftigelse. Det er efter
gældende regler et krav, at en udlænding skal have
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at de nuværende
beskæftigelseskrav har utilsigtede konsekvenser, da reglerne
fastholder udlændinge i et ufaglært arbejde i stedet
for at tage en uddannelse.
Disse utilsigtede konsekvenser kan
eksemplificeres af Anders' historie. Anders' forældre er
politiske flygtninge fra Jordan. Han opnåede derfor ikke
automatisk statsborgerskab, da han fyldte 18 år. Anders har
boet i Danmark hele sit liv, taler dansk og studerer medicin
på Københavns Universitet. Han kan ikke få
tidsubegrænset opholdstilladelse, da medicinstudiet ikke
anses som fuldtidsbeskæftigelse. Han lever derfor ikke op til
de nødvendige krav om 3 år og 6 måneders
fuldtidsbeskæftigelse inden for 4 år (Anders' historie
kan læses i Andreas Steenbergs facebookopslag fra den 1.
februar 2020). Det er forslagsstillernes opfattelse, at Anders'
historie tydeliggør de konsekvenser, der er ved de
gældende regler på området. Det fjerner
incitamentet til at dygtiggøre sig, når man fratager
de studerende muligheden for at opnå retten til permanent
opholdstilladelse, mens de studerer. De gældende regler
opfordrer udlændinge til at fravælge uddannelse til
fordel for et ufaglært arbejde, fordi uddannelse ikke
tæller med i opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at uddannelse bidrager
positivt til integrationen i det danske samfund, og samtidig
udgør uddannelse et godt grundlag for egen
forsørgelse, hvis man vender tilbage til
oprindelseslandet.
Dette understreges i et debatindlæg i
Information, hvor studerende Mohamad Alnabhan beskriver det som
urealistisk for studerende at opnå permanent
opholdstilladelse i Danmark. For at leve op til
beskæftigelseskravet skal man arbejde 30 timer om ugen ved
siden af et fuldtidsstudium på 40 timer. Det er ikke
foreneligt med et aktivt fuldtidsstudium. De gældende regler
og krav overser, at uddannelse netop er en måde at integrere
sig i samfundet på. Mohamad skriver: »… hvis man
er gymnasieelev, har læst hele Danmarks historie, om hvordan
kvinderne fik stemmeret, og hvordan Danmark har udviklet sig til et
demokrati. Eller hvis man er universitetsstuderende, som tilegner
sig den nødvendige viden inden for statskundskab, medicin,
jura, eller hvad det nu er, så er man utvivlsomt integreret.
Så er man én, der gerne vil Danmark og
integrationen.« De studerende har jo netop taget Danmark til
sig og integrerer sig. (»Kære Tesfaye: Lad os
studerende få permanent ophold uden at arbejde 30 timer ved
siden af studiet«, Information, den 31. juli 2019).
Det er i fælles interesse for Danmark og
for de studerende, at de får mulighed for at bidrage til
samfundet med de kompetencer og den viden, de tilegner sig, og
gør deres evner gældende i Danmark efter endt
uddannelse. Det er derfor forslagsstillernes klare holdning, at
uddannelse skal tælle med i opgørelsen over
beskæftigelseskravet.
Under forhandlingerne om lovforslag nr. L 154
den 23. marts 2017 påpegede Socialdemokratiets
daværende ordfører, Mattias Tesfaye, paradokset i at
undlade at tælle uddannelse med i opgørelsen af
beskæftigelseskravet: »Vi har brug for, at de her
udlændinge kommer ud på det danske arbejdsmarked og
bliver chauffører, SOSU-hjælpere, butiksassistenter og
landbrugsmedarbejdere. Men vi er nu endt i en situation, hvor
udlændinge, der arbejder som ufaglærte på et
plejehjem, ikke kan underskrive uddannelsesaftale med kommunen. Den
syriske flygtning, der har fået arbejde hos ISS, kan heller
ikke tage en uddannelse som serviceassistent uden at
ødelægge sine muligheder for at kunne blive i Danmark,
selv om man fortsat arbejder 37 timer om ugen, selv om man arbejder
til overenskomstmæssig løn, og selv om der absolut
ikke udbetales nogen offentlige løntilskud eller
støttekroner.« (1. behandling af lovforslag nr. L 154,
den 23. marts 2017, jf. Folketingstidende 2016-2017, tilæg F,
møde 72, kl. 11:32).
Den daværende socialdemokratiske
ordfører påpeger udfordringen med at flytte sig fra
ufaglært arbejde til faglært. Men paradokset ender ikke
her. Det er ikke i Danmarks og udlændingenes interesse, at
deres potentiale og kompetencer ikke udnyttes gennem uddannelse,
også længerevarende uddannelse. Argumentationen for at
ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse er klar. Uddannelse bør fremover
indgå på lige fod med fuldtidsarbejde i beregningen af
retten til permanent opholdstilladelse.
Skriftlig fremsættelse
Andreas Steenberg
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
medregne fuldtidsstudium ved opgørelse af
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset ophold.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.