Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om snarest at indføre kommunal hjemmel til dels at indføre skærpede miljøzoner for personbiler, dels at etablere nulemissionszoner for køretøjer i bydele.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.02.2020).

Som det også var tilfældet ved de forrige punkt, er det sådan, at jeg, inden vi går i gang med forhandlingerne, skal gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Så man taler altså fra sin egen plads. Det kender de fleste ordførere allerede. Ændringen indebærer altså, at man taler – både ministre og ordførere og medlemmer med korte bemærkninger – fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at I ikke begynder at tale, før den røde ring på jeres mikrofon lyser. I vil som normalt kunne se jeres resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og først vil jeg gerne give ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at Socialdemokratiet bakker op om ambitionsniveauet i arbejdet for at sikre en renere luft til danskerne. Danmark har i de seneste 30 år oplevet et markant fald i luftforureningen. Både målinger af luftkvaliteten og opgørelser af udledninger viser, at det går i den rigtige retning. Det bekræfter den seneste luftovervågningsrapport fra Aarhus Universitet også. Luftkvaliteten i Danmark er overordnet set blandt de bedste i Europa.

Også under coronakrisen har vi oplevet et stort fald i luftforureningen, som skyldes, at aktiviteten i vores samfund er faldet. Det gælder særlig vejtrafikken. Aarhus Universitet har analyseret de seneste målinger, som viser, at koncentrationen af NOX er faldet med 40 pct. i gennemsnit ved stærkt trafikerede veje i de store byer. Aarhus Universitet har også anslået, at faldet i luftforureningen som følge af coronakrisen sparer omkring 80 for tidlige dødsfald. Heraf vurderes cirka to tredjedele at være relateret til nedgang i udledninger fra i vejtrafikken i udlandet, og en tredjedel fra vejtrafikken herhjemme.

Men faldet i luftforureningen ændrer ikke på, at alt for mange danskere stadig dør for tidligt af luftforurening, særlig i de store byer. I en trafikeret gade er transportsektoren typisk den dominerende kilde til luftforurening, særlig i myldretiden. WHO har erklæret, at sod fra dieselkøretøjer er kræftfremkaldende, og derfor giver det mening netop at reducere partikelforureningen fra dieselkøretøjer i de største danske byer. Med vores forståelsespapir »Retfærdig retning for Danmark« er sporene lagt til at omstille transportsektoren til at gå i en mere grøn retning til gavn for både klimaet og miljøet.

I det beslutningsforslag, som vi drøfter i dag, foreslår forslagsstillerne at give kommunerne hjemmel til dels at indføre skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler, dels at etablere nulemissionszoner i bydele. Beslutningsforslaget kommer bl.a. på foranledning af ønsker fra kommunalt hold, og jeg glæder mig over, at kommunerne ønsker at styrke indsatsen for renere luft i byerne, og at de har fokus på at begrænse de sundhedsmæssige effekter af forurenende køretøjer.

Regeringen og jeg som miljøminister tager luftforureningen og vores sundhed meget alvorligt. Vi skal have ren luft i vores byer, og her er det naturligt at se på, hvordan vi i fremtiden kan indrette miljøzonerne. Regeringen deler fortsat ambitionen i betænkningen fra 2019 givet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, herunder vores fælles linje om skærpelse af miljøzoner. Nulemissionszoner er ikke en fællesnævner i betænkningen fra 2019. Nulemissionszoner i afgrænsede områder er en spændende idé, men der er stadig ting, som vi ikke har fuld klarhed over, f.eks. de samlede miljøeffekter af nulemissionszoner. Vi har heller ikke fuldt overblik over de juridiske, økonomiske og mobilitetsmæssige udfordringer.

I sidste uge førstebehandlede vi et lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner. Egentlig var lovforslaget en implementering af vores folketingsbeslutning fra maj sidste år, men alligevel har regeringen valgt at lave en række mindre ændringer. Med lovforslaget ligebehandler vi Euro V, vi strammer håndhævelsen, og vi fremrykker partikelfilterkravet for over 3.000 lastbiler og busser. Derved får vi en mindre, men bedre miljøeffekt for luften og borgerne.

Men omkring to tredjedele af den luftforurening, som vi indånder i Danmark, kommer fra udlandet. Fra regeringens side er det af højeste prioritet at sikre, at de nye køretøjer, der sælges på det europæiske marked, forurener luften mindst muligt. Indsatsen for ren luft i de danske byer er derfor tæt forbundet med indsatsen for at få forbedret den europæiske regulering – Euronormerne. Her presser regeringen fortsat på for at sikre, at bilernes udledning mindskes og forureningstestene bliver så realistiske som muligt, og det gælder også for arbejdsmaskiner. Med den naturlige udskiftning af bilparken får vi derfor løbende udskiftet bestanden og vil dermed løbende opnå miljøforbedringer, ligesom vi arbejder på et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030.

Krydstogtskibe er også en bidragsyder til luftforurening. Regeringen har sat bæredygtig krydstogtturisme på dagsordenen under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd her i 2020. Vi arbejder i fællesskab på incitamenter til udrulning af landstrøm i Norden.

Jeg oplever, at vi står på et historisk grønt mandat. Vi skal gøre noget ved den luftforurening, som betyder, at tusinder af danskere dør for tidligt. Regeringen vil sikre en tværgående grøn omstilling af transportsektoren. Der er nedsat en bilkommission, som skal levere anbefalinger til, hvordan vi bedst sikrer en grøn omstilling af personbilparken, og samtidig arbejder vi på en klimahandlingsplan, der skal levere ambitiøse initiativer på transportområdet.

Regeringen bakker ikke op om beslutningsforslaget, men vi er enige om, at vi skal styrke indsatsen for ren luft yderligere, når vi i øvrigt er enige om finansieringen. Tak for ordet.

Tak til miljøministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først vil jeg gerne give ordet til hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Jeg takker selvfølgelig for, at ministeren er positivt indstillet i forhold til intentionen, som jo også følger op på vores betænkningsbidrag fra betænkningen sidste år i forbindelse med lovforslaget i april sidste år. Og jeg synes jo, at ministeren fuldstændig gennemgår alle de korrekte argumenter for, hvorfor der er behov for det her. Og så ender man uvægerlig med spørgsmålet: Hvorfor så egentlig afvise det? Der er også argumenter om, at meget af luftforureningen kommer fra udlandet osv. osv. Men vi er vel stadig væk enige om at miljøzoner er et rigtig godt middel, og det her forslag går jo ud på, at kommunerne skal have hjemmel til at indføre de her miljøzoner. Det har de jo ikke i dag, og derfor undrer det mig, at ministeren afviser, selv om ministeren jo har alle de rigtige argumenter for, hvorfor vi skulle gøre det her.

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg er da glad for, at forslagsstilleren og Enhedslisten bider mærke i, at jeg er positiv over for, at vi skal gøre noget mere i forhold til at bekæmpe luftforurening. For det er helt rigtigt, og vi er også enige med både Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet, som jeg nævnte i den fælles betænkning fra sidste år, og den står vi helt ved. Men det, jeg jo så også sagde, var, at vi selvfølgelig skal være enige om finansieringen, og så er der jo også – og det tror jeg alle ved – i den her periode en coronakrise, som gør, at jeg ikke på nuværende tidspunkt kan sætte en tidsplan for, hvornår vi kan gøre det. Men det ændrer ikke på, at vi står ved det, som der er enighed om. Og så nævnte jeg jo også ganske kort, at det her med nulemissionszoner, som også indgår i forslaget, er et af de steder, hvor vi har sagt, at det er et spændende forslag. Men lad os få uddybet, hvad der egentlig ligger i det.

Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Altså, det med finansieringen er jo rigtigt nok, og det finder man jo ud af ved en finanslovsforhandling. Men jeg må jo spørge, hvad det egentlig er, vi snakker om. Jeg tror ikke, det er noget kæmpestort beløb. Det ville sikkert ikke være særlig besværligt for støttepartierne og regeringen at finde det rigtige beløb. Men i hvert fald vil jeg jo stille det som et skriftligt spørgsmål: Hvad regner man egentlig med at det her koster? Så siger ministeren i sit første svar, at regeringen arbejder for en løbende udskiftning af bilparken. Og det håber jeg sandelig ikke skal tages som et argument for, at så går det nok mere eller mindre af sig selv. For det gør det helt sikkert ikke. Så det håber jeg ikke skulle forstås sådan.

Miljøministeren, værsgo.

Nej, og bare for at starte med det sidste, så skulle det ikke forstås sådan. For som jeg også understregede i min tale, deler vi jo ambitionen om, at vi skal have renere luft i Danmark. Og den luftforurening, der er, og som betyder, at tusindvis at danskere dør for tidligt, bliver syge af luftforurening, skal vi have gjort noget ved. Jeg nævnte blot nogle af de ting, som er i gang, og som vi arbejder med, og det kan jo både være i forhold til den konkrete regulering her på miljøområdet, men jo også mange af de andre initiativer, vi har i gang, både i forhold til den hjemlige luftforurening, men jo også i forhold til udlandet. Og jeg svarer meget gerne på det skriftlige spørgsmål.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg synes, ministeren sagde++ rigtig mange fornuftige ting i sin tale. Hun brugte det meste af sin tid på at snakke om, at luftforurening er et stort problem, at man glæder sig over kommunernes meldinger om ønsket om at beskytte borgerne bedre, og at man også deler ambitionen fra den betænkning, som vi lavede sammen for et år siden.

Men jeg synes faktisk ikke, det var meget, man kom ind på, hvorfor man så stemmer imod. Den primære grund, jeg kunne høre, var, at man ikke synes, man har overblik over nulemissionszoner, men har man så tænkt sig at få det overblik? Det synes jeg kunne være interessant at vide. Derudover henviser man til finansieringen, og vil det sige, at når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag næste gang, vil man anvise et bud på en finansiering, som vi så kan byde ind på? Jeg mindes jo også, at vi i den betænkning skrev, at vi hurtigst muligt ville sikre os, at de her initiativer blev taget, men jeg synes, at »hurtigst muligt« er ved at være gået her næsten et år efter valget.

Ministeren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. I forhold til nulemissionszoner vil jeg sige, at jeg også i min tale prøvede at sige, at det jo er et forslag, der har været fremme før, og at det ikke var en del af den fælles betænkning. Det var, fordi vi i Socialdemokratiet også allerede dengang sagde, at der er masser af spørgsmål i forhold til nulemissionszoner, det er en spændende idé, men vi har altså ikke svaret på de spørgsmål endnu, nemlig hvad miljøeffekten er, hvis man gør det, og hvilke konsekvenser det i øvrigt vil have for den måde, man indretter byerne på. Det synes jeg da er noget af det, vi kan dykke ned i. Men det er bare for at sige, at det faktisk ikke er noget af det, der stod i den betænkning fra sidste år. Men jeg er helt indstillet på, at vi kan svare på spørgsmål i forhold til det, vi har, og i øvrigt også lytte til det, som er vigtigt for partierne her i salen.

Til det her med utålmodigheden vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at der kan være en utålmodighed i forhold til at skulle tage nogle ekstra skridt. Jeg vil sige, at vi jo også er i gang, for vi har, samtidig med at det her beslutningsforslag bliver behandlet, også gang i en lovbehandling i forhold til miljøzoner, hvor vi fremrykker trinkrav på den tunge trafik, som jo også indgår i den betænkning. Så jeg kan sagtens forstå en utålmodighed, men det er bare for at sige, at vi også er i gang med arbejdet.

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Tak for det svar. Det er jo fuldstændig rigtigt, at nulemissionszoner ikke var en del af betænkningen, men om ikke andet synes jeg, det kunne være interessant at kigge nærmere på muligheden for at indføre det og også komme i dybden med den idé. For når ministeren nu synes, det er en spændende idé og sådan, kunne det være fedt at få det overblik, som ministeren synes man mangler, for så kunne det jo være, at vi kunne træffe de beslutninger. Og ja, det er fuldstændig rigtigt, vi er ret utålmodige i SF i forhold til det her, så jeg håber, der snart sker noget mere på det her område.

Miljøministeren, værsgo.

Tak for det. Nu forholder jeg mig jo til det beslutningsforslag, der ligger, og dermed også den idé, der er i forhold til nulemissionszoner dér, og der kan jeg jo bare konstatere, at der stadig er rigtig mange spørgsmål. Derfor vil jeg heller ikke stå og afvise en netop spændende idé, hvis det er sådan, at man kunne finde en god model for det. Det er også bare for at sige, at vi i Socialdemokratiet helt fra starten af, hvor det her har været præsenteret som en tanke, har haft en række spørgsmål. Og det har vi så fortsat, men jeg er også meget indstillet på, hvis forslagsstilleren eller andre har gode eksempler fra andre byer eller andet, man kan kigge på, at vi så kan gøre det sammen.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. René Christensen fra DF. Værsgo.

Tak for det, formand. Altså, politik er jo nogle gange kompliceret, og nu står ministeren og siger, at det her forslag sådan set er godt, og at ministeren deler intentionerne og det hele. Og den kunne man jo godt falde i. Vi kunne også stå her og tale om cirkulær økonomi og om, at de produkter, vi bruger, skal vi bruge helt ud, for så får vi mest klima for det; det nytter ikke noget at producere noget og så kun bruge det i kort tid og smide det væk. Det har vi ikke råd til mere. Det kan klimaet ikke bære.

Hvis man gennemførte det her forslag, ville der være biler, der er 6-7 år gamle, der reelt ville være ubrugelige. Hvordan vil klimaaftrykket så være, i forhold til at de biler så skal skrottes eller på anden måde skal miljøbehandles? Altså, intentionerne er vi sådan set også enige med ministeren i, men er ministeren ikke også enig i, at det er lidt mere kompliceret end bare at lave noget sådan sort og hvidt, i forhold til at de her biler nu skal forbydes? For der har faktisk også været en klimabelastning, da man producerede de her biler, og hvordan håndterer vi så det?

Miljøministeren, værsgo.

Jeg tror, at det, som vi arbejder med i forhold til miljøzonerne, jo ligesom er i forhold til det med den tunge trafik, altså at man f.eks. kan påmontere et partikelfilter og så fortsat kan køre i byerne. Så er der ideen om en nulemissionszone, og det er jo en lidt anden idé, og det er også derfor, jeg siger, at der er sådan en række spørgsmål til det, som forslagsstilleren kan have gjort sig nogle tanker om, og det synes jeg da er fint at få på bordet. Derfor er det heller ikke en afvisning, men det er bare for at sige, at det sådan set er der, hvor Socialdemokratiet har stået hele vejen. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer videre i forhold til kampen for ren luft i Danmark, og der står vi som sagt ved det, som vi er enige med de andre partier om i forhold til betænkningen fra sidste år, og det indbefatter jo også, at vi skærper miljøzonerne.

René Christensen.

Tak for svaret. Men det, jeg siger, er egentlig hverken for at gå efter ministeren eller forslagsstilleren; det er bare for også at sige, at man jo ikke kan skille det ad og stå her og snakke om miljø og luft, og så, når man går ind ad en anden dør, snakker man klima og klimabelastning og om, hvordan vi bruger verdens ressourcer. Det er vi jo nødt til at samtænke, og derfor kan det her forslag jo ikke sådan stå helt alene. Altså, det her griber også ind i nogle andre debatter, som vi kan have i et andet lokale. Derfor egner sådan et forslag som det her sig jo til at tage en mere gennemgribende diskussion af, hvordan det er vi vil have klima og miljø sammentænkt, i forhold til når vi kigger fremadrettet.

Miljøministeren, værsgo.

Det er jeg selvfølgelig til dels enig i, altså at tingene hænger sammen. Men det er jo ikke sådan i politik, at fordi noget, man gerne vil på et område, hænger sammen med noget andet, så skal det stå i vejen for, at man kan rykke på nogle områder, før man har det fulde billede. Jeg ved også, at ordføreren jo ved alt om, at man nogle gange selvfølgelig er nødt til rykke frem ad banen, selv om man ikke nødvendigvis har alle svarene. Så jeg synes sådan set, det er fint, at vi kan få debatten i salen i dag.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne give ordet til fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Enhedslisten – og jeg vil egentlig også sige undskyld, for det er virkelig mærkeligt at stå med ryggen til ordføreren for forslagsstillerne og skulle sige tusind tak, fordi ordføreren bringer emnet på banen. For luftforurening er jo noget, som vi er meget optaget af. Der er alt for mange danskere, der blive syge som følge af luftforurening, og alt for mange dør for tidligt.

Det er fuldstændig fornuftsstridigt, at man kan dø af at trække vejret. Det er jo rent faktisk det, der sker ved luftforurening. Og det er jo klart, at det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe. Og ministeren opridsede, hvor mange initiativer – og nu nåede jeg ikke engang at tælle dem – der egentlig ligger fra regeringens side i forhold til at få bedre luft.

Beslutningsforslaget fra Enhedslisten rammer jo ned i en tid, hvor kommunerne selv er mere og mere optaget af at kunne gøre noget, og jeg synes, jeg oplever, at det breder sig mere og mere ud i samfundet – der skal gøres noget ved luftforureningen. Og det er jeg ufattelig glad for, for det er helt uacceptabelt, at man skal dø af at trække vejret.

Vi udtrykte jo sidste år i betænkningen, som flere har talt om, til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse – det er bare, hvis der er nogle derude, der har brug for referencer – den 30. april sidste år, at vi var enige om spørgsmålet om at få de ambitiøse miljøzoner og også efter nogle ganske særlige principper. Men vi var ikke helt enige i det med nulemissionszonerne. Vi synes ikke, at den idé er helt færdigtænkt endnu, men det ændrer jo ikke ved, at vi er positive over for at diskutere det.

Vi har taget masser af skridt i forhold til at få reduceret luftforureningen – ja, det er jo ikke engang en måned siden, jeg tror kun, det er halvanden uge siden, at vi sidst havde luftforurening på dagsordenen, og det handlede om at være hurtigere med at få den tunge trafik ud af byerne og i det mindste få køretøjerne op på en højere Euronorm. Altså, jeg synes faktisk, der bliver gjort en hel masse, og det er jo kun de første skridt, for vi skal videre. Men vi skal også videre på en måde, hvor vi har finansieret tingene sammen. Og jeg vil meget gerne være positiv over for Enhedslisten i dag, men når man fremsætter et forslag og så selv som det første i Folketingssalen spørger ministeren, hvad det mon kan koste, så synes jeg alligevel ikke, man har lavet sit benarbejde godt nok. For det er jo i forslaget, der skal stå, hvad det kan koste, og hvordan man vil finansiere det. Men altså, det ændrer jo ikke ved, at jeg er meget, meget åben over for enhver forhandling, og det er jeg sikker på ministeren også er, i forhold til at vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi kan få finansieret bedre tiltag mod luftforurening. Og nu er det, at jeg lige skal have at vide, hvor det tal er, der viser, hvor meget taletid jeg har tilbage – dér er det. Så jeg har et helt minut tilbage – jamen det er jo en fest!

Så tror jeg simpelt hen bare, at jeg vil lægge talen fra mig og så sige, at der ikke er nogen, der mere end Socialdemokratiet gerne vil have bedre luft i Danmark. Det er simpelt hen en utrolig vigtig opgave for os – det er en vigtig opgave for regeringen. Og jeg er rigtig glad for, at der er mange andre partier, der er med til at dele det synspunkt. Men der ligger også lidt det i det, som jeg vil give hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti ret i, og det er, at vi jo også skal tænke på tværs. Vi ved heldigvis, at der kommer nogle gode ting i forhold til klimaet, at der kommer nogle gode ting i forhold til elbiler, som kan være med til at hjælpe her. Så der er så mange forskellige dagsordener, vi skal have til at gå op i en højere enhed, så det både er godt for klimaet og godt i forhold til luftforureningen. Det er jeg sikker på at vi kan komme til at arbejde rigtig godt sammen om.

Vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag, men det ændrer jo ikke ved, at vi er meget, meget enige i ambitionen. Vi har selv skrevet under på det, og det mener vi stadig væk, og det kommer vi til at blive ved med at mene. Og jeg er sikker på, at vi får nok at lave med at finde fælles forslag fremover. Tak.

Tak for ordførertalen.

Normalt er det uopdragent at tale med ryggen til hinanden, men under omstændighederne her bliver vi nødt til at gøre det, fordi man nemlig ikke ret godt kan høre det i mikrofonerne, hvis det er, at man taler med siden til. Nu talte fru Mette Gjerskov højt og tydeligt, men jeg vil bede om, at man taler direkte til mikrofonen, selv om det er med ryggen til forslagsstillerne.

Så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Lige for at tage den der med finansieringen: Vi har jo ingen forudsætninger for at regne på, hvad det her koster, og det er derfor, vi spørger ministeren. I virkeligheden burde man jo have haft det regnestykke på bordet for længst, når vi nu har lavet det her fælles betænkningsbidrag sidste år og Socialdemokratiet indtog regeringsposterne i juni måned. Men nu får vi vel et tal på bordet, og så må vi jo se, hvad det koster. Jeg tror ikke, det er ret mange basseører, vi snakker om, og det skulle være muligt at finde det ved en finanslovsforhandling, som jeg var inde på.

Men forslaget i sin essens går jo ud på, at kommunerne skal have muligheden for at indrette sig med miljøzoner, hvis de efter lokal beslutning synes, det er en god idé. Det synes man jo i Københavns Kommune, og der vil jeg da minde Mette Gjerskov og ministeren, og hvem det er, om, at Socialdemokratiet jo også i Københavns Kommune har stemt for det og stemt sammen med det massive flertal, der var til kommuneplanen i Københavns Kommune lige nøjagtig omkring det her med miljøzoner.

Omkring nulemissionsforslaget: Ja, vi har selvfølgelig taget det med, fordi vi synes, det er nødvendigt. Hvis vi skal nå målsætningen om 70 pct.s reduktion i 2030, så tror vi, at det er nødvendigt, at der også sker noget drastisk på det her område.

Mette Gjerskov, værsgo.

Tusind tak. Vi mødes jævnligt med partierne, og vi mødes jo også jævnligt med Enhedslisten, heldigvis, og derfor er der jo masser af mulighed for at tale sig til rette om de her ting.

Jeg er også glad for, at kommunerne gerne vil være med, men jeg synes ikke, at man helt skal underkende, at der også foregår nogle ting på luftforureningsområdet, og at vi virkelig også prøver at rykke os her. Vi har taget første skridt – det har vi helt klart sagt – og vi har den samme målsætning. Så jeg oplever ikke, at der er de store modsætningsforhold.

Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Nej, det er jo også ligesom det, der fremgår både af Mette Gjerskovs bemærkninger nu og ministerens bemærkninger tidligere. Det er jo så derfor, jeg også stiller mig undrende over for, hvorfor vi så ikke bare kan slutte op om det her eller i hvert fald arbejde på i udvalgsarbejdet at få en tekst, en beretning, som ligesom sikrer, at vi tager skridtet videre end bare at bekræfte, hvad vi en gang har besluttet os for.

Mette Gjerskov.

Vi vil helt sikkert gerne finde en fælles tekst, som vi kan blive enige om. Jeg siger ja tak til invitationen og tror faktisk allerede, at jeg har sendt et forslag, fordi det jo er rarest, at vi på en eller anden måde finder en vej til at lande den her slags forslag, hvor vi egentlig er enige i intentionen, men at vi så også kan finde en fælles tekst, som vi kan holde hinanden op på, ligesom vi nu holder hinanden op på, hvad vi sagde i april sidste år.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og så vil jeg gerne sige velkommen til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Allerførst skal jeg lige hilse fra hr. Jacob Jensen, der ligger hjemme under dynen med rigtig influenza. [Lydudfald] ... når vi kigger på miljøzoner for busser og lastbiler i de større byer, fordi vi også i Venstre har en klar ambition om at mindske partikeludledningen af hensyn til danskernes helbred og luftkvalitet. Det er også vigtige mærkesager for os, ligesom det er for alle andre partier, tror jeg. Når det er sagt, er det også vigtigt for os i Venstre, at den lovgivning, som vi skal lave på området, bliver proportional, i forhold til at vi skal have tilstrækkelige miljøeffekter af det. Og så må det ikke medføre alt for store gener for danskerne, altså underforstået det, der allerede har været lidt inde i debatten, nemlig at man skal prøve at få tingene faset ind i den rette sammenhæng, så vi også får mest muligt miljø for pengene.

Hvis vi starter med det første, nemlig at lovgivningen skal have tilstrækkelige miljøeffekter, vil jeg sige, at der blev foretaget en række undersøgelser og analyser, i forbindelse med at vi havde VLAK-regeringens lovforslag om miljøzoner, og her var det også tydeligt, at miljøzonerne har den største effekt i de store byer, og derfor valgte vi jo dengang, at loven så skulle gælde for landets største kommuner. Det betyder, at miljøeffekten vil være det mindre, når vi kommer derud, hvor der er længere mellem husene, i forhold til i de store byer – særlig også i forbindelse med omkostningerne med det. Jeg forstår også på ministeren, at det er noget af det, der skal ses lidt nærmere på.

Det leder mig så hen til den anden pointe, nemlig at vores lovgivning ikke bare skal være en stor byrde for befolkningen. Det her forslag koster, som jeg også har været inde på, borgerne rigtig mange penge og kan være meget ujævnt fordelt. I Venstre vil vi gerne være med til at afsætte offentlige kroner til at forbedre vores miljø, klima og helbred, og det har vi også præsteret i forskellige forhandlinger, og det gælder både som nu i opposition, men også tidligere, da vi havde regeringsansvaret. Vi plejer at sige, at vi skal have mest muligt miljø for pengene, og det er også det udgangspunkt, som vi har her og nu.

Derudover er det også vigtigt og rigtigt, at mange danskere bor uden for de større byer, hvor der er lidt længere imellem husene, og derfor skal man jo også tænke lidt på, hvordan det hænger sammen. Frigør jeg mig lidt fra papiret her, vil jeg sige, at der er noget, jeg vil spørge Enhedslistens ordfører om, når Enhedslistens ordfører få lejlighed til at redegøre for det. Man lægger op til her, at det ligesom er kommunerne selv, der skal have frihed til at indføre miljøzonerne, og så vil jeg bede Enhedslistens ordfører prøve at redegøre for, om det er, fordi hver kommune skal have lov til at sætte sin egen standard, så man får 98 forskellige virkeligheder derude. Så kan det blive noget af en situation for de enkelte borgere, der skal til at køre bil osv., for hvad skal man indrette sig efter? Eller er det, fordi man skal koordinere det med de 98 kommuner igennem KL, men så alligevel komme her til Folketinget? Så tænker jeg, at det så alligevel må være bedst, at det er herfra, vi sætter den samme ens standard, der så gælder for alle i hele landet, så man ikke skal til at stå og tænke på, om det er en standard i Skagen, i Tønder eller på Midtfyn. Altså, hvad er det, man ligesom skal forholde sig til?

Vi var, da vi var i regering, med til at få startet det op i de fem største byer, som jeg husker det, for busser, og så vidt jeg husker det, også for lastbiler i de større byer, som så har ens standarder og regler. Det må være vejen frem. Så er det rigtigt, at så må der nogle flere analyser til af, hvad tiltagene kan være, i forbindelse med et idékatalog om, hvad det koster, og så må det være sådan, at det skal prioriteres derfra, efterhånden som man kan få sat nogle penge af til det og opnå et flertal for det. For ren luft ønsker vi jo alle sammen.

Men på det grundlag kan vi i Venstre heller ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag, som det ligger lige her og nu i hvert fald.

Tak for ordførertalen. Den har affødt en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Der er jo ikke nogen modsætning imellem det og at opstille nogle fælles standarder. Det bliver noget med at stille nogle krav til de køretøjer, som det handler om. Det gør vi jo allerede i de miljøzoner, der er i dag, til de tunge køretøjer, ikke? Og i det betænkningsbidrag, vi deltog i der fra april sidste år, nævnte vi jo konkret, at personbiler f.eks. skulle leve op til Euro V-normen osv. Så der er jo ikke nogen modsætning i at opstille fælles standarder, fælles krav til de miljøzoner, der indrettes. Det her handler jo om at lade kommunerne bestemme, om de overhovedet vil det, om de synes, der er et problem lokalt.

Det har man syntes i København – også på andre kommuners vegne, skriver de i deres kommuneplan, men det er lige meget – og det vil man sikkert synes i en række andre større byer. Der er byer, hvor man ikke føler, det er et problem, og så vil de formentlig ikke indrette sig med en miljøzone. Det synes jeg da også må være i tråd med Venstres normale holdning til det kommunale selvstyre, altså at lade kommunerne selv bestemme. Men det står jo som sagt ikke i modsætning til at have nogle fælles krav og standarder.

Erling Bonnesen, værsgo.

I Venstre kan vi bestemt lide det lokale selvstyre, og at kommunerne selv kan få størst mulig indflydelse. Men vi skal også nogle gange afbalancere det lidt. Som jeg forstår det nu, siger Enhedslisten, at der skal fastsættes nogle ens standarder nationalt – der altså gælder hele landet – og så må kommunerne ud over det, de desværre er tvunget til nu, selv bestemme, om de vil have det eller ej. Så er det, jeg tænker, at det skal man da så også prøve at tænke lidt over i ministeriet, når der skal ses på det her: Hvad er sådan sundhedseffekterne af det, og hvordan får man mest muligt miljø for pengene? Hvordan falder det rigtigt ind i det? For der er da forskellige, kan vi så sige, udfordringer rundtomkring, og som jeg i hvert fald har læst mig til det, er det lige præcis i de store byer, der er de største udfordringer, og så må vi jo sige, at vi er startet rigtigt.

Tak. Hr. Hyllested, værsgo.

Jamen det er jo rigtigt, hvad ordføreren siger, at hvis der ikke var nogen fælles nationale standarder, ville man jo få 98 forskellige standarder. Og det ville jo ikke være til at have med at gøre for en bilist, som bevæger sig rundt i landet, at når han kører i København, er der ét krav til hans bil, men når han kommer til en anden by, må han måske ikke køre derind, hvis de stiller skrappere krav. Det er klart, at det er helt umuligt, og det ligger overhovedet ikke i forslaget, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Selvfølgelig skal der være fælles krav og standarder. Men det skal være op til kommunerne, om de synes, de har et lokalt problem, og så er det jo også op til de lokale borgere i kommunen eventuelt at presse deres byråd til at sige: Jamen vi vil ikke leve i det her svineri, så I skal indføre en miljøzone.

Erling Bonnesen, værsgo.

Det er jeg da glad for at få afklaret, så vi ikke sådan skal have mere debat om, at det er 98 forskellige virkeligheder, for det er vi jo fuldstændig enige i. Nu er det sjældent, at Enhedslisten og Venstre er enige om ret meget, men her er vi i hvert fald enige om det. Så det var godt, vi fik det afklaret.

Mit spørgsmål er så bare: Hvis kommunerne selv skal bestemme, hvem skal så være omfattet af det? Lige nu er det jo så de her fem største byer, men hvad så, hvis det ser helt forskelligt ud med Enhedslistens forslag? Lad os sige, at der er nogle af de kommuner, der så siger: Det vil vi da gerne have, for vi har langt mellem husene, vi er en stor landkommune; der er ikke det store problem. Men andre steder kan der være et sundhedsmæssigt problem. Hvad vil Enhedslisten så gøre ved det?

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører, jeg gerne vil sige velkommen til, er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Når man sådan lige ser forslaget her, tænker man, at det jo er et positivt forslag, fordi det handler om, at vi skal have noget renere luft i vores byer. Men når man så læser ned igennem det, er der i hvert fald en hel del udfordringer ved det.

Det første er, at der, hvor man har indført det i forskellige større byer i Europa, er det nogle steder Euro 4, nogle steder Euro 6, og nogle steder er det på nogle særlige strækninger – det kommer man med nogle eksempler på omme i bemærkningerne. Vi skal huske på, at Danmark stadig væk, selv om vi har sænket registreringsafgifterne flere gange under den tidligere regering og sammen med Dansk Folkeparti, har nogle af verdens dyreste biler. Det var faktisk sådan, at helt frem til september 2014 havde vi Euro 5-biler. Og lad os nu sige, at en kommune vælger at sige, at det kun skal være Euro 6-biler, der må køre i deres kommune, er det altså biler, der kun er 6 år gamle, der ikke længere vil kunne køre i den pågældende kommune. Det vil være et meget, meget stort indgreb i forhold til den store investering, det er, at købe en bil i Danmark.

En anden ting, og det er også interessant, er, at når man snakker nulemissionszoner, taler man jo reelt om elbiler – det er kun elbiler, der kan køre der – men vi har jo faktisk også hybridbiler. Det er en diskussion, vi har haft i Danmark flere gange, men vi har aldrig sådan rigtig anerkendt, at det skulle være særligt i forhold til registreringsafgift. Det er jo faktisk biler, der kan køre med 50 km/t. og have nulemission, og som så kan køre ude på landevejen og godt nok køre på fossilt brændstof, men med en meget, meget lang rækkevidde. Det kunne også være en måde. Så det er ikke, fordi der ikke er nogen muligheder i sådan et forslag her.

Et tredje sted, hvor vi også ser, der er en udfordring, er i forhold til det kommunale. Der ligger vi meget på linje med det, Venstre sagde, nemlig at det her vil give nogle udfordringer. En kommune med over 20.000 indbyggere skal reelt kun have 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det vil så sige, at der vil kunne være 10 borgere i en kommune, 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vil kunne bestemme og lægge sådan et krav her ned over alle de køretøjer, der bevæger sig rundt i den pågældende kommune, om, at de ikke længere kan køre eksempelvis i midtbyen. Der mener vi absolut, at hvis man træffer sådan nogle meget voldsomme beslutninger, er det i hvert fald noget, som Folketinget skal ind over.

Alt i alt, for at gøre det kort, er det ikke et forslag, vi kan støtte, men vi anerkender, at vi har udfordringer i forhold til den forurening, som biler laver. Og der er heller ingen tvivl om, at når man kigger på dieselbiler og man kigger på partikelforurening, har vi en stor udfordring der, og derfor er det jo rigtig godt, at vi har normer for den tunge trafik over 3.500 kg, altså erhvervstrafikken, busser og lastbiler. Det er rigtig godt. Men når vi kommer ned på personbiler, har vi i hvert fald en udfordring, fordi det er et produkt, der er så dyrt at købe i Danmark. Der er jo ikke mange almindelige danskere, som skrotter en bil, der er 6 år gammel, som det her i sin yderste konsekvens vil kunne foranledige at nogle danskere skulle gøre, hvis de eksempelvis bor i en by eller på en gade, hvor man indsætter et Euro 6-krav eller endnu værre laver en nulemissionszone, for så skal man jo ud og købe sig en elbil. Men jeg tror, at selv om vi ikke stemmer for det forslag her, er det ikke en debat, der går væk. Selv om det her forslag ikke kommer igennem, som det ligger her, er det ikke en debat, der går væk, for luftforurening er jo noget af det, som vi skal arbejde med, og som jeg også spurgte ministeren om, skal det selvfølgelig også ses i sammenhæng med klima og miljø. Klima, miljø og luftforurening skal man behandle sammen, så de krav, vi lægger ned over befolkningen, også giver den ønskede effekt på flere parametre.

Så tak for forslaget, men det er ikke et forslag, som Dansk Folkeparti kan støtte.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte forslaget. Jeg gør hr. René Christensen opmærksom på, at Dansk Folkeparti faktisk indgik i det ret massive flertal i Københavns Kommune, som foreslog at udvide kommuneplanen fra december 2019 med både forslaget om miljøzoner, men også forslaget om at lave nulemissionszoner. Så det er lidt ærgerligt, at I ikke bakker jeres lokale byråd op.

Så forstod jeg ikke helt bemærkningen om den demokratiske udfordring i, at et forholdsvis lille antal byrødder – 10 ud af et byråd på 19 – kunne beslutte sig for at lave sådan en miljøzone. Ja, okay, sådan er det lokale demokrati. Sådan er det jo, hvis man overlader demokratiet til kommunerne; så foregår det jo på den måde. Det er også i det tilfælde 10 byrådsmedlemmer, der kan beslutte, at man vil indrette sig med kollektiv trafik, med busruter og hvad for nogle linjer og hist op og kom her ned. Sådan fungerer det jo, vil jeg sige til hr. René Christensen. Så jeg kan ikke helt forstå, at det skulle være en udfordring, som hr. René Christensen kaldte det.

Værsgo til hr. René Christensen.

Nu skal man jo passe på, at det ikke kommer til at løbe ud af en eller anden tangent. Vi er bestemt fortalere for det kommunale selvstyre. Det er kun, fordi at når man taler om det her i forhold til mange danske familier, så er det dyreste, de køber, deres hus. Det andetdyreste, de køber, er deres bil. Og det her vil være et meget, meget stort indgreb i den frihed, der er i at eje et køretøj og kunne bevæge sig frit rundt i samfundet. Og der synes vi, at det ansvar skal ligge på nogle flere. Og man må jo sige, at der er lavet en aftale om, at man i København har den her mulighed. Og der har man selvfølgelig også de største udfordringer. Vi kender jo alle sammen de målinger, der er lavet på H. C. Andersens Boulevard. Altså, det har man jo også været nødt til at gøre noget ved. Men derfor synes vi også, at det er Folketinget, der skal træffe de her beslutninger, også fremadrettet.

Tak for det. Hr. Henning Hyllested. Værsgo.

På H. C. Andersens Boulevard gjorde man jo i første omgang det, at man altså flyttede måleapparatet tilbage fra vejen. Så går problemet jo væk, måske, ikke? – så, ja, okay. Jeg forestiller mig jo ikke – og det tror jeg ikke nogen af de partier, som stod bag betænkningsbidraget i sin tid, gjorde – at det her skal foregå sådan fra den ene dag til den anden. Det bliver under alle omstændigheder med en eller anden form for overgangsperiode, hvor folk kan indrette sig, også i forhold til køb af biler og sådan noget. Men det er klart et forsøg på at presse på en udvikling, som en del af det at nå den 70-procentsreduktion i 2030, som vi jo mere eller mindre alle sammen går ind for.

Hr. René Christensen, værsgo.

Jeg tror bare, det er nogle andre redskaber, der skal til. Jeg tror, man skal kigge meget mere på, at det skal være mere attraktivt at have en elbil. Hvad er det f.eks. for nogle elafgifter, vi har, når man bruger det til at lade sin elbil op? Hvor nemt er det at lade sin elbil op, når man er ude og køre osv. osv.? Jeg tror sådan set, at både befolkningen og teknikken arbejder i den retning, og selv om vi mener noget inde på Christiansborg, tror jeg, at vi kommer til at opleve, at bilparken kommer til at ændre sig markant fremadrettet. Og der tror jeg, at i stedet for at lægge nogle restriktioner ned over det, som straffer borgerne, så skal man hellere lægge nogle gulerødder ud. Og der er afgifterne på at lade sin elbil op eksempelvis et redskab til det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Vi har jo ret godt styr på luftforureningen i Danmark. Og så alligevel ikke bedre styr på det, end at der hvert år dør ca. 4.200 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Det er alt for mange, og især er det for mange, når vi ved, at vi jo nærmest fra den ene dag til den anden kan forhindre en del af de her dødsfald. Det har coronakrisen bl.a. vist os. Og vi behøver ikke engang at lukke hele samfundet eller holde bilfri søndage. I dag har vi de teknologiske muligheder for at gribe ind, uden at vi i øvrigt sætter samfundet i stå eller sænker mobiliteten. Vi har elbiler og partikelfiltre, vi har god kollektiv trafik i de største byer, vi har endda nu også et digitalt system, der kan kontrollere miljøzonerne. Vi har også lokale byrådspolitikere rundt i hele som siger: Kom nu, giv os muligheden for at gå foran og sætte en høj standard.

I det hele taget er det jo faktisk rigtig vigtigt at tænke på det her med at sætte en høj standard og gå foran. For noget af det, der gør det her lidt svært, er jo, at en del af forureningen kommer udefra, altså fra andre lande. Sådan er det jo med forurening, og især luftforurening: Det er noget, der bevæger sig over grænser. Vi får noget fra andre lande, vi giver så også noget videre til andre lande, og derfor er det ekstra vigtigt at gå foran. Jeg ved godt, at der sikkert også er nogle, der kunne bruge det som argument for, at så skal man ikke gøre noget, fordi meget af forureningen i virkeligheden kommer et andet sted fra. Men vi sender jo også ting den anden vej, og ved at gå foran og vise, at man altså kan sætte en høj standard mod luftforurening uden at sætte samfundet i stå, uden at miste mobilitet, rigdom, velstand, velfærd osv. osv., ja, så er man jo også med til at bane vejen for andre lande, og på den måde kan man også skabe en reduktion af den luftforurening, der kommer udefra.

Derfor er det også vores indstilling, at der skal ske noget, og at der skal ske noget nu. Og derfor støtter vi Enhedslistens forslag, som jo på mange måder flugter det fælles betænkningsbidrag, som vi afgav sammen, altså Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet, for et år siden. I betænkningsbidraget giver vi danskerne det løfte, at vi hurtigst mulig, hvis vi vandt flertallet, ville udvide miljøzonerne til også at gælde personbiler, og vi ville også give alle kommuner mulighed for at indføre miljøzoner i større bymæssige områder.

Begge dele indgår i det her beslutningsforslag, som også derudover indeholder muligheden for at lave deciderede nulemissionszoner. Det er også noget, vi bakker op om, og igen ud fra tankegangen, at der, hvor vi kan gå foran, skaber vi i virkeligheden nogle resultater på den lange bane, og måske også i andre lande, hvad vi kan nyde godt af på lang sigt.

Hvis der så er nogle, der sidder og undrer sig over, at vi ikke har talt om den tunge trafik – og det gør de måske ikke, hvis de har fulgte hele den her debat – så er det jo, fordi det er på vej. Vi har et lovforslag til behandling lige nu, som har været førstebehandlet, og som netop handler om de tunge køretøjer, og som også er med til at implementere det her digitale håndhævelsessystem. Og derfor er vi jo også utålmodige og tænker, at nu skal der ske noget. Vi har en løbende drøftelse med miljøministeren. Det tror jeg godt jeg kan afsløre uden at bryde nogen fortrolighed. Og sådan som vi læser regeringen, er det et spørgsmål om at finde midlerne sammen, og når vi gør det – jeg siger ikke, hvis vi gør det, men når vi gør det – så tror jeg egentlig, at vi også er ret enige om den standard, der skal sættes. Der kan stadig væk være noget i forhold til nulemissionszoner osv., hvor vi sådan ikke helt har talt os i retning af hinanden endnu eller fundet det rigtige niveau eller kompromiset. Men ellers hører jeg regeringen sådan, at Socialdemokratiet står ved det betænkningsbidrag, som vi lavede sammen før valget. Det er det niveau, vi arbejder efter, nu skal vi så finde pengene. Og det kunne vi rigtig godt tænke os at lave et fælles betænkningsbidrag om, så vi har sort på hvidt, altså at det, som man mente før valget, mener man også efter valget, nu, hvor man faktisk sidder i regering. Det har vi hørt, og det ville være rigtig dejligt, hvis vi fik det ind i et fælles betænkningsbidrag, og endda kunne skrive noget, der enten angiver en tidshorisont – det fornemmer jeg er svært at presse regeringen til – men i hvert fald noget mere forpligtende om, at nu skal vi jo så sætte os sammen og finde de penge.

For hvis jeg forstår regeringen, er det faktisk det, der er forhindringen nu. Det er ikke, fordi man ikke tør at gå ud og genere bilejerne – skulle jeg til at sige, men jeg synes egentlig, det er for negativt, at tale om det på den måde. Men det er ikke, fordi man ikke har modet til at gå ind og regulere persontransporten. Det er, fordi midlerne endnu ikke er fundet. Og hvis det er det eneste, der skiller os ad – nu står jeg og kigger den her vej, og jeg håber selvfølgelig også, at dem i den her ende af salen vil være med – så synes jeg bare hurtigst muligt vi skal finde de penge og få gjort noget ved det.

Tak til De Radikales ordfører. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Henning Hyllested, værsgo

Jamen selvfølgelig tak for støtten til Radikale Venstre – rigtig godt! Det eneste, jeg sådan vil sige til det, er, i forhold til om vi skal genbekræfte det, vi en gang har besluttet, eller om vi skal prøve at få noget om finansieringen med, og om vi skal prøve at få noget om en tidshorisont med. Det er klart, at vi selvfølgelig klart, klart foretrækker det sidste. Vi er ikke til, og jeg er personligt slet ikke til at bekræfte i en uendelighed, hvad man en gang har besluttet sig for. For når man har besluttet sig for noget, må næste skridt være at sige: Så gør vi sådan, og så bevæger vi os fremad. Hvor mange skridt man bevæger sig fremad ad gangen – okay, det står selvfølgelig til diskussion. Men blot at genbekræfte, hvad vi en gang har besluttet, det synes jeg ikke mit temperament er til.

Zenia Stampe, værsgo.

Jamen vi støtter jo også forslaget, men jo længere vi kan rykke regeringen frem på banen, desto bedre. Det er jo det, vores fælles bestræbelser består i. For et par dage siden havde vi i Enhedslisten, SF og Radikale Venstre et fælles indlæg om netop luftforurening og miljøzonerne, og vi har jo også haft en god efterfølgende drøftelse med regeringen. Så uden at afsløre for meget synes jeg, at vi er i gang med en god proces, og jeg synes også, at vi presser sådan, som man skal som støtteparti. Men jeg synes også, at jeg modtager nogle signaler fra regeringen om, at det her ikke er noget, man prøver at forhindre skal ske, men vi har ikke fundet pengene endnu, og jo mere vi kan få regeringen til at forpligte sig i et fælles betænkningsbidrag til at finde de penge, så det kan ske så hurtigt som muligt, desto bedre.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Mette Gjerskov, værsgo.

Jo, tak. Og tak til Radikale Venstres ordfører for meldingen om at kunne finde fælles fodslag på en eller anden måde i den her sag – det er jeg sikker på at vi godt kan. Jeg vil gerne sige, at jeg ikke har noget problem med at bekræfte, at vi mener det, vi gjorde før valget. Og jeg kunne godt læse i avisen forleden dag, at I var utålmodige. Det forstår jeg godt, men I skal jo ikke være i tvivl om, at vi står ved det, vi har sagt. Så jeg har en forståelse for jeres utålmodighed, men jeg ville også være fuldstændig klar og sige: Det er jo den vej, vi skal. Men – og det er ikke et men, som handler om, at nu skal vi lige snakke udenom – det er et men, som handler om, at vi altså står lige midt i en coronakrise. Det er meget forlangt at lægge alt for faste tidsplaner lige nu for noget som helst, når børnene i skolen ikke engang ved, om de skal i skole eller ikke skal i skole om en måned (Den fg. formand (Annette Lind): Tak!). Det er svært at lave planer på den måde.

Fru Zenia Stampe. Værsgo.

Det argument vil jeg også i mange tilfælde sige god for, men nu ved vi jo – os, der er miljøordførere – at lige præcis på miljøområdet er der ikke så meget andet end håndsprit, der har at gøre med coronakrisen. Det er sådan det særlige punkt, vi har på dagsordenen, når vi diskuterer corona i Miljøministeriet. Og derfor vil jeg sige, at på miljøområdet synes jeg altså godt, at vi kan begynde med nogle af de der realitetsforhandlinger, der handler om, hvor pengene skal komme fra – eller i forhold til hvis regeringen synes, det skal ligge i en finanslovsforhandling, så skal vi i det mindste tænke over, hvor det så er vi forestiller os at de her niveauer skal ligge. Altså, hvad er det for nogle Euronormer? Forhåbentlig er det bare et spørgsmål om at bekræfte hinanden i, at vi er enige om det niveau, som vi beskrev i betænkningsbidraget, men der kan jo godt være nogle teknikaliteter, som vi alligevel skal komme tættere på. Så det er jo i virkeligheden også en utålmodighed efter at komme i gang med de ting. Og det, vi så har sagt, og som jeg også godt kan sige her uden at bryde nogen fortrolighed, tror jeg, er jo, at vi godt kan forstå det, hvis pengene skal findes i en finanslovsforhandling, men vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, hvis det er sådan noget, der sker klokken fem minutter i tolv. Kan vi så ikke allerede nu med den faglige indsigt, som vi har som miljøordførere, begynde at realitetsforhandle nogle af de her ting eller snakke om dem? Og så kan det være, at vi skal finde pengene om et par måneder i forbindelse med en finanslovsforhandling, men kunne vi dog i det mindste ikke have en diskussion omkring substansen?

Fru Mette Gjerskov, værsgo.

Tak. Jeg synes, vi skal holde fast i, at det godt nok er rigtigt, at det ikke er i Miljøministeriet alene, at man bekæmper corona. Men det, vi taler om, er jo en regering, som samlet står og skal bringe os igennem en krise, lige så vel som vi i Folketinget skal. Hold nu fest! Uret siger 7 sekunder. Nå, men ja, vi kan jo godt finde fælles fodslag – det er jeg ret sikker på vi kan – men jeg tror ikke, at vi kan komme med faste tidspunkter lige nu.

Tak for det, fru Mette Gjerskov, tiden går hurtigt. Værsgo, Zenia Stampe.

Har jeg ikke svaret to gange allerede? Nå, det har jeg måske ikke. Nå, undskyld, nu sad jeg i sådan et mode, hvor jeg tænkte: Nu lytter jeg bare til hende, og så tager jeg det til efterretning. Fru Mette Gjerskov, jeg ved ikke, hvad jeg skal svare på dit spørgsmål. Men jeg vil sige til regeringens støttepartier, og jo også til de blå, at vi bare er utålmodige, for at der sker noget. Og jeg fornemmer også, at der sker noget, men det er jo klart, at i det øjeblik, vi får en fornemmelse af, at nu bliver der altså nølet lidt eller trukket i land, så vil vi jo være der igen med læserbreve og beslutningsforslag og samråd, og jeg ved ikke hvad. Så I skal bare mærke vores ånde i nakken, men så i øvrigt vide, at vi mener det godt og har tillid til, at vi lige nu løser det sammen.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere spørgsmål til den radikale ordfører. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg tror ikke, at der er nogen, der længere er i tvivl om, at det er et forslag, der handler om at give kommunal hjemmel til at indføre skærpede miljøzoner og nulemissionszoner.

Vi debatterede jo også luftforureningen for 2 uger siden, og det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse, at SF synes, at der sker for lidt på det her område. Luftforureningen medvirker til 4.200 for tidlige dødsfald om året i Danmark. Det er meget, meget alvorligt. Det synes jeg også er blevet understreget i debatten her.

Flere steder ønsker man altså lokalt at beskytte borgerne bedre mod luftforurening, bl.a. i København, hvor jeg selv er valgt. Jeg synes, det er enormt frustrerende at opleve, at når man faktisk har et ønsket om at beskytte borgerne mod luftforureningen og man lokalt gerne vil lave en skrappere lovgivning, så må man ikke for Folketinget. Det er i min optik en skændsel, og det burde vi ændre omgående.

Jeg synes, vi har haft en rigtig fin debat nu her, og alle, der indtil videre har haft ordet, og sådan kommer det nok også til at fortsætte, understreger jo, hvor stort et problem luftforureningen er. Men jeg synes også, at der engang imellem falder nogle bemærkninger, som falder mig en lille smule for brystet. Det er f.eks., når hr. Erling Bonnesen frit citeret siger: Alle partier ønsker så ren luft som overhovedet muligt. Det synes jeg godt nok lige er at stramme den lidt, og jeg synes, at det lidt er at forklejne de uenigheder, som vi også har herinde. For hvis alle partier ønskede sig så ren luft som overhovedet muligt, ville vi jo alle sammen gå ind for fuldstændig bilfri byer. Partierne stiller sig forskelligt, og det gør vi jo, fordi vi har nogle forskellige afvejninger af, hvordan vi gerne vil indrette vores samfund.

Der er altså nogle af os, der er lidt mere utålmodige og lidt mere begejstrede for bilfri byer og mindre luftforurening end andre. Og jeg er utrolig glad for, at vi nu har et meget mere grønt flertal i Folketinget, end vi har haft tidligere, som faktisk er gået i gang med nogle initiativer, sådan som det også er blevet fremhævet. Det synes jeg er ekstremt vigtigt. Jeg håber også, at vi kan fortsætte ad den vej. Det synes jeg at der er klare indikationer på. Og jeg håber også, at vi kan få en tidshorisont ind i den betænkning og gerne en, hvori der står, at vi i næste samling har tænkt os at leve op til den betænkning, som vi har afgivet i fællesskab. Jeg synes, at danskerne har ventet længe nok på renere luft, og vi er meget utålmodige.

Forslaget her er rigtig godt, og Socialistisk Folkeparti kommer til at stemme for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så har jeg forstået, at hr. Henning Hyllested gerne vil dele sin tid, så derfor vil jeg gerne byde ham velkommen som ordfører nu. Værsgo.

Tak for det. Som det sikkert er gået op for de fleste i debatten nu, var udgangspunktet eller vores inspiration til at fremsætte det her forslag faktisk den vedtagelse, der fandt sted i Københavns Kommune, da man vedtog sin kommuneplan, som hed noget så fint som »Verdensby med ansvar«, og som er fra december 2019. Her skriver man det direkte, og det er faktisk et ændringsforslag, der er stemt ind af et massivt flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet, Konservative og Dansk Folkeparti. Man skriver, at man ønsker hjemmel til at indføre skærpet miljøzone for personbiler i Københavns Kommune og øvrige kommuner, skriver man endda, der måtte ønske det, for at reducere sundhedspåvirkningen fra trafikkens sundhedsskadelige emissioner. Det er det, der står i kommuneplanen. Senere vedtager man et andet ændringsforslag med næsten det samme massive flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti, som hedder: Hjemmel til at etablere en nulemissionszone for køretøjer i en del af Københavns Kommune for at understøtte brugen af elbiler. Så det er det, der har været vores udgangspunkt. Det er det, der har været inspiration.

Baggrunden er alvorlig nok, og ikke mindst ministeren har redegjort for, hvor stort et problem luftforureningen er med tusindvis af alt for tidligt døde hvert år, alene 550 i København ifølge de beregninger, jeg har set, og hvor forureningen jo primært stammer fra transport og fra brændeovne, og hvor ikke mindst de ultrafine partikler, som er de mest sundhedsskadelige partikler, jo stammer fra forbrænding og udstødning fra dieselmotorer. Så der er al mulig grund til at gøre noget ved det, og det er der jo heller ikke nogen, der har udtalt sig imod.

Men forslaget skal samtidig gøre det muligt for kommunerne selv at bestemme, og det er også det, vi synes har været vigtigt, om der skal gøres en indsats mod den luftforurening, som jo stammer fra transport, og som i den retning vil understøtte det kommunale selvstyre. Forureningen fra transporten er jo lokalt bestemt – javel, der er også luftforurening, der stammer udefra, helt sikkert, men meget af luftforureningen stammer jo fra lokal biltransport.

Man kan også spørge, hvorfor Folketinget egentlig skal bestemme her. Mange siger, at Folketinget heller ikke skal bestemme det hele, men hvorfor skal man bestemme her? Det må da være op til de lokale kræfter, til kommunerne, til de lokale byråd, Borgerrepræsentation, og hvad det alt sammen hedder, at beslutte graden, om jeg så må sige, af luftforureningen, som borgerne i den pågældende by eller i den pågældende kommune skal leve med. Københavns Kommune har så valgt her at gå helt klart i spidsen, og det synes jeg da man skal understøtte dem i. Ministeren henviser også til det notat, som Aarhus Universitet har udarbejdet til Miljøstyrelsen, hvor man under coronakrisen har et anslået fald i luftforureningen på 35 pct. Det anslår man til at betyde 80 færre dødsfald om året og 61.700 færre sygedage. Det er da værd at tage med.

Så er det jo også rigtigt, og det er jo allerede fremgået, at beslutningsforslaget følger op på det betænkningsbidrag, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF gav til lovforslag 191 fra april sidste år om skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler. Der skriver vi jo direkte, at hvis de pågældende partier får et flertal efter valget, så skal alle kommuner have mulighed for at indføre miljøzoner i bymæssige områder af en vis størrelse og altså ikke kun – det er mig, der føjer det til – de fem største kommuner. Så vidt jeg kan konstatere, er det flertal jo til stede, og det er derfor, at jeg også gerne vil udtrykke min utålmodighed med ikke bare at genbekræfte, hvad vi en gang har besluttet, men at vi kommer videre i det her forløb. Det er jo sådan set det, vi har lovet vælgerne, da vi vedtog vores betænkningsbidrag, og jeg vil kraftigt opfordre alle andre partier til at tilslutte sig beslutningsforslaget her.

I øvrigt vil jeg sige, at det her forslag er det forslag, der er blevet tilbage. Vi har trukket en del beslutningsforslag tilbage, som vi er blevet bedt om, af hensyn til coronakrisen, og fordi Folketinget har været presset på tid osv., men vi fremsatte faktisk en række beslutningsforslag til muligheden for kommunale hjemler til at styre f.eks. udbuddet af p-pladser til elbiler, hastighedsbegrænsninger i kommunerne osv. osv., men det er så det her, der er blevet tilbage som det symbolske forslag, og som også er det, vi tror har størst chance for at leve.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne give ordet til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, som giver muligheden for at diskutere miljøzoner og luftkvalitet i vores større byer. Vores miljøordfører, Mette Abildgaard, kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet at viderebringe vores konservative position, men hun tager selvfølgelig den eventuelle videre udvalgsbehandling.

Vi Konservative har løbende været med til at skærpe miljøzonerne i vores større danske byer, så vi løbende stiller skrappere krav til både persontransport og den tungere transport, i takt med at teknologien har gjort det muligt. Det skal vi selvfølgelig fortsætte med, for luftforurening er skyld i alt for mange dødsfald hvert år. Vi er faktisk også villige til at gå skridtet videre og give kommunerne mulighed for at søge dispensation for at lave skærpede miljøzonekrav for personbiler i de enkelte kommuner. Det er faktisk også en del af det element, som vi jo diskuterer her i dag. Vores konservative borgerrepræsentationsgruppe i Københavns Kommune har også ytret et ønske om at have lige præcis den mulighed.

Vi er åbne over for det, selvfølgelig under visse betingelser i forhold til indfasningstid og muligheden for dispensation for helt særlige køretøjer. Og så skal det ikke give et stort kludetæppe af forskellige regler. Det skal selvfølgelig være overskueligt for befolkningen.

Men det andet element i forslaget fra Enhedslisten går på, at kommunerne skal have mulighed for at indføre totale nulemissionszoner, og det er vi ikke parate til, fordi vi gerne vil se de differentierede miljøzoner i funktion først. Og derfor må vi desværre afvise forslaget fra Enhedslisten.

Tak til den konservative ordfører. Og der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er egentlig bare for at gøre hr. Marcus Knuth opmærksom på, at Det Konservative Folkeparti jo indgår i flertallet omkring indretningen af miljøzoner i Københavns Kommune, altså i det ændringsforslag, som vi har vedtaget, til Københavns Kommunes kommuneplan. Det er rigtigt, at De Konservative ikke deltager i det flertal, der har lavet et ændringsforslag omkring nulemissionszoner, men altså i det andet. Og jeg vil ikke sådan udvikle en større polemik, når miljøordføreren ikke er her, men bare gøre opmærksom på, at der altså er en undren over, at man i Københavns Kommune stemmer for noget egentlig tilsvarende, bortset fra – erkendt – det med nulemissionszoner, men at det gør man tilsyneladende ikke i Folketinget.

Marcus Knuth, værsgo.

Tak. Det er nemlig rigtigt, og jeg vil egentlig også bare bekræfte det, som jeg også selv sagde, altså at det jo netop er den del omkring nulemissionszoner, som vi slår os lidt på i det her forslag. Men ellers synes vi jo, at den første del og hensigten er rigtig fin.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det. Luftforurening er jo et stort problem. Det er der allerede mange ordførere, der har sagt. Det svækker helbredet for mange mennesker, og det slår desværre også mange mennesker ihjel. Når samfundet så alligevel har tolereret luftforurening i et vist omfang, var det jo ikke, fordi der var noget godt at sige om den; det var jo udelukkende, fordi fordelene ved motoriseret transport var så store, at man godt kunne acceptere en del af ulemperne.

Men nu findes der jo reelle alternativer til benzin- og dieseldrevne køretøjer, og så må synet på luftforurening selvfølgelig også ændre sig. Det er ikke i samme grad som tidligere et onde, man må tåle. Og derfor bør transportarbejde i fremtiden jo også i langt højere grad løses af køretøjer, der ikke forurener luften, eller som forurener den meget mindre, end de gør i dag. De her teknologiske gennembrud, der er sket, åbner jo også muligheden for, at man kan se nærmere på nulemissionszoner. Jeg tror dog først, man bør indføre dem, når der er lavet en grundig analyse af behovet for transport i de zoner, hvor man overvejer at indføre dem.

Når vi så alligevel ikke kan støtte forslaget, er det på grund af en skepsis over for den kommunale model. Vi er jo sådan set et parti, som er tilhænger af kommunalt selvstyre. Men trafik og transport hænger jo sammen i nogle naturlige enheder, der er større end kommuner, og der kan jo altså opstå nogle uheldige situationer, hvor kommune a tilrettelægger sine zoner helt uden at tage kommune b i betragtning, hvor de samlede problemer i en transportregion, der hænger sammen, så kan blive meget mere komplekse, end godt er, hvis kommunal egoisme få lov til at råde.

Så det, der er i forslaget her, er altså nogle gode tanker, som vi gerne vil arbejde videre med, men der er også noget, der hedder overordnet trafikplanlægning, og der bør modellen altså ikke være kommunal, sådan som det bliver foreslået her. Så der er nogle gode intentioner, men vi bakker ikke det samlede forslag op. Og så skulle jeg hilse fra Nye Borgerliges ordfører, som er blevet syg, og sige, at Nye Borgerlige heller ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Hr. Henrik Dahl er ret høj, så man skal lige tale ind i mikrofonen, for ellers er det meget svært at høre for folk, der skal lytte med derude. Hr. Henning Hyllested har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg vil sige til hr. Henrik Dahl, at jeg måske synes, at det lidt er at finde et hår i suppen. Det er rigtigt, at trafikplanlægning i en vis udstrækning jo ikke bare kan være kommunal. Men jeg forestiller mig i øvrigt ikke, at en kommune vil indføre miljøzoner i den del af deres kommune, som udgøres af landområder. Det vil typisk være i de sådan større byområder i de enkelte kommuner, at man nok vil gøre det. At det skulle gribe sådan generende ind i forhold til andre kommuner, det har jeg svært ved at se blot ud fra en overordnet betragtning om, at trafikplanlægning er mere end bare kommunalt. Ja, det er den. Det er der rigtig meget planlægning der er. Der er også miljøplanlægning, og jeg skal give dig, skal jeg. Der er mange former for planlægning. Det griber om sig, men trafik er jo som sagt i stor udstrækning lokal, og jeg synes, at der må være en god mulighed for kommunerne der til at regulere, hvad deres borgere skal udholde af luftforurening.

Tak. Hr. Henrik Dahl, værsgo.

Jamen jeg skal jo ikke rippe op i betalingsringe og den slags, men netop i de store byer er pendling jo en realitet, og hvis man ikke har et planlægningsniveau, der går ud over kommunerne, så kan Kommune A altså godt ende med at tørre problemer af på Kommune B, så Kommune B pludselig skal finde sig i rigtig meget trafik eller løse nogle parkeringsproblemer, som egentlig hører hjemme et andet sted. Derfor synes jeg, at netop på trafikområdet er en lidt større og mere overordnet planlægning altså på sin plads på grund af spørgsmålet om pendling.

Henning Hyllested, værsgo.

Lige nøjagtig pendling udgør jo et kæmpestort problem for en helt stribe byer rundtomkring, ikke mindst vores hovedstad her. Men der er jo også en række større og mellemstore byer rundtomkring. Der synes jeg faktisk, det er ganske rimeligt, hvis en kommune kan sige, at nu laver vi en miljøzone her, så hvis du, kære pendler, vil køre ind i vores kommune og arbejde her, så må du anskaffe dig en bil, som lever op til de normer, som så i øvrigt er besluttet på nationalt plan. Det må ligesom være mekanismen i det, og det kan jeg ikke se der er noget som helst urimeligt i, eller at man på den måde tørrer det af på en anden kommune. Man tørrer det af, om jeg så må sige – jeg synes, det er et kedeligt udtryk – ved at stille krav til de pendlere, som benytter sig af muligheden for at arbejde i den pågældende by.

Tak. Hr. Henrik Dahl, værsgo.

Der går jo en historie om nogle aarhusianske flykapere, der låser sig inde i flyet, og så smider de en seddel ud, hvorpå der står: Vi er gidsler, vi forlanger våben og løsepenge. Hvis en kommune gjorde det umuligt at komme ind i kommunen, ville den jo skabe et tilsvarende problem for sig selv, for skatten bliver lagt der, hvor pendlerne bor. Så hvis man gør det umuligt at køre ind i kommunen, så ødelægger man det jo sådan set bare for sig selv. Så det tror jeg ikke man vil gøre. Altså, helt alvorligt, de her trafikproblemer skal selvfølgelig løses på et højere niveau, men vi er jo enige i, at de skal løses, så derfor vil vi selvfølgelig gerne se et forslag en anden gang, hvor der så er taget hensyn til de lidt overordnede trafikproblemer, som der også kan være i større byer.

Tak til LA's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til Alternativets ordfører hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Mange tak. Hvorfor dog ikke lade kommuner indrette miljøzoner og nulemissionszoner, hvis de gerne vil – nu, når de gerne vil? Det er over 4.000 danskere, som dør af luftforurening. Vi har jo selv skrevet i et betænkningsbidrag for et år siden, at vi skulle indføre miljøzoner hurtigst muligt, hvis der kom et rødt-grønt flertal. Et år er ganske vist kort tid i politik, men det er for lang tid til at være hurtigst muligt.

Det her ender vel med en fælles betænkning, der bekræfter, at regeringen mener det samme efter et valg som før et valg. Det er ikke nødvendigt for mig. Jeg synes ikke, at det her er nogen løftebrudsregering. Jeg synes faktisk, det er en regering, der holder sine løfter. Så det er ikke nødvendigt at få det bekræftet. Men regeringen kunne måske godt have brugt det år på at finde ud af, hvad det her koster, så vi ikke skulle stå her i salen og have den her debat uden nogen vigtige tal.

Jeg vil gerne lægge en kæmpe stor bunke utålmodighed oven i den bunke utålmodighed, der allerede er fremkommet fra flere partiers side, således at utålmodigheden med at få det på plads efterhånden vel nærmest må antage bibelske dimensioner. Jeg håber, at den her debat betyder, at miljøzonerne bliver indført hurtigere, end det var planen, for det ser ud til at være gået lidt i stå.

Så tak for at rejse den her debat. Det kan i hvert fald ikke få det til at gå langsommere. Jeg håber, at det får det til at gå hurtigere. Alternativet støtter forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til fru Susanne Zimmer, uden for grupperne.

Tak. [lydudfald] virkelig godt forslag, der er kommet her, fordi det frisætter kommunerne, så de kan lave de bedste lokale løsninger for deres borgere. Vi vil gerne respektere det kommunale selvstyre.

Ifølge Aarhus Universitet døde der i 2017 137 mennesker bare på grund af luftforurening fra biler. Når vi tænker på, hvordan vi reagerer på coronakrisen og de dødsfald, den skaber, kalder det her også på en handling.

Vi ved, at selv om luftforureningen falder år for år, er den der stadig væk, og der er derfor mange mennesker, der dør. Vi ved også, at når man går rundt med en klapvogn eller barnevogn i byen, er det rigtig usundt for barnet, fordi det netop er i højde med bilernes udstødningsrør. Det er klart værst i de store byer, men også i Aalborg, på Vesterbro, kan man, når man går der i myldretiden, mærke, hvor grim luften er. Og jeg må tænke på, hvordan det er for de mennesker, der har lejlighed ud til sådan en gade. Når de åbner vinduet for at få frisk luft, får de i virkeligheden en luft ind, der er mere usund end den, de lukker ud.

Luftforureningen var skyld i 460 for tidlige dødsfald i København sidste år – nogle af dem var også på grund af brændeovne. Men det er mange dødsfald, og det foranlediger også 440.000 sygedage. Så det er også dyrt.

Jeg håber, at vi med det her B-forslag kan give kommunerne ret til at lave nulemissionszoner, som vil betyde, at man kan få områder, hvor der er meget få biler, og så man i stedet for kan få naturen ind i byen. Vi kan få træer, der kan vokse op og omdanne noget CO₂. Vi kan få områder, hvor der er mindre støj, og vi ved, at støj også er sygdomsfremkaldende. Vi kan få områder, hvor der er trivsel. Jeg ser naturkorridorer for mig, hvor der bliver lavet rigtig gode forhold for cyklister med sikre cykelstier, så vi også på den måde kan fremme sundheden.

Jeg synes, vi skal give kommunerne ret til at træffe de her beslutninger, så de på lige fod med store byer i andre europæiske lande kan lave emissionsfrie zoner eller miljøzoner. Vi har her mulighed for at vedtage et beslutningsforslag, som kan gavne klima, natur, trivsel, velfærd og styrke det lokale demokrati. Tak.

Tak til fru Susanne Zimmer. Der er ingen korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne give ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested, ordet igen. Værsgo.

Tak for det. Og jeg må jo konstatere, at der i den grad er bred tilslutning til selve intentionen i forslaget. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, der har udtalt sig imod intentionen og naturligvis heller ikke imod, at der er det problem. Alle accepterer, at problemet med luftforurening er klart uacceptabelt. Men det er også tydeligt, at der er udtrykt en omfattende utålmodighed, ikke mindst fra de støttepartier til regeringen, som var med til at lave det her betænkningsbidrag, som det her jo også bygger på – en utålmodighed af, som hr. Torsten Gejl sagde det, bibelske dimensioner efterhånden. Og det er jeg faktisk ikke helt uenig i, altså at der må skulle ske noget nu. Det kan ikke nytte noget, at vi vedtager noget og bilder vælgerne ind, at det her vil vi, når vi får flertal, og at vi, når vi så får flertallet, alligevel ikke gør det, som vi lovede.

Derfor synes jeg, det ville være naturligt, at vi enten kunne lave et eller andet – det kunne vi sagtens lave i et betænkningsbidrag – hvor regeringen ligesom lover, at man vil fremsætte et lovforslag til lovprogrammet i 2021. Så har man jo et helt år, godt og vel endda, til at forberede det her, og derfor kan man jo også på den måde så se på finansieringen. Eller vi kunne i forbindelse med finansieringen, som fru Zenia Stampe var inde på, måske allerede nu se på substansen i det og også finde ud af, hvad det koster, og så have den fælles bestræbelse, at så prøver vi at sætte det på dagsordenen til finanslovsforhandlingerne. Så har ministeren ikke lovet, at det vil hun komme igennem med, og vi andre har ikke lovet, at vi kommer igennem med det, men så er vi jo trods alt enige om at gøre det, og så har vi sådan lidt krogen i hinanden, og det synes jeg da er rigtig fornuftigt, når vi nu engang har udtrykt en fælles bestræbelse.

Jeg vil også gerne i den her forbindelse henvise til, hvor utålmodige vi er. Nu var jeg ikke selv medunderskriver af indlægget i Politiken, men det var fru Zenia Stampe og hr. Carl Valentin jo, og for vores vedkommende var det fru Mai Villadsen. Og der blev der jo sådan set heller ikke lagt fingre imellem, og jeg håber da ikke, at ministeren føler sig trådt på. Men der blev udtrykt, at man efterhånden oplevede en manglende tro på det, og om Socialdemokratiet mon havde fået kolde fødder i forhold til det her, siden det trækker ud. Og som der også blev spurgt i læserindlægget: Hvis det ikke skal være nu, hvornår skal det så være? Vi har flertallet til at gøre det; alle snakker grøn omstilling; og det her er et bidrag til det kommunale selvstyre. Så vi synes jo, at det på alle måder er et rigtig godt forslag.

Jeg vil godt advare imod, at man bruger coronasituationen som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget. Jeg tror som sagt ikke – det har jeg også udtrykt i debatten – at det er ret mange basseører sådan i det store samfundsregnskab, vi snakker om her. Og derfor synes jeg også, at vi burde kunne finde frem til at skaffe nogle penge til at gennemføre det her forslag – hvor det så i øvrigt er overladt til kommunerne at indføre de her miljøzoner, og det synes jeg som sagt er rigtig fornuftigt.

Jeg vil godt lige sige omkring det der med nulemissionszoner, at det jo er rigtigt nok, at det ikke indgik i vores fælles betænkningsbidrag – det var kun Alternativet og Enhedslisten, der fremsatte ønske om det dengang. Men jeg vil gerne henvise til, at f.eks. en by som Amsterdam jo har lavet et ambitiøst projekt og har en ambitiøs målsætning om faktisk at nå frem til at gøre byen emissionsfri i 2030. Jeg synes jo, det kunne være rigtig spændende, hvis vi gav København den samme mulighed – det ville selvfølgelig starte med nogle zoner rundtomkring, javel, men det ville jo være fantastisk, hvis København kunne lægge sig i førerfeltet her sammen med en by som Amsterdam. I forvejen konkurrerer vi om at være cykelby nr. 1 osv. osv. Det ville jo være helt fantastisk, og hvorfor skulle vi da lægge bånd på det, når nu Københavns Kommune helt konkret har foreslået, at her vil de gerne gøre noget, og at de gerne vil gå i spidsen for det? Det kan jeg ikke forstå man ikke vil.

Men jeg takker selvfølgelig for støtten – den direkte støtte fra Radikale, SF og Alternativet og også den delvise støtte fra regeringen. Og jeg takker selvfølgelig for de positive bemærkninger, der er faldet, også fra andre partier – fra de blå partier, i forhold til at luftforurening er uacceptabelt. Og jeg henviser så bare igen til, at en række af de blå partier – Dansk Folkeparti og Konservative – i Københavns Kommune faktisk har stemt for forslaget om miljøzoner. Så på med vanten, vil jeg sige til regeringen, og jeg håber, at vi kan lande det her, så der rent faktisk sker noget, og så vi kan gå ud til vælgerne og sige: Der er et løfte, vi har opfyldt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.