Fremsat 06-12-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 04-02-2020
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Beslutningsforslaget pålægger regeringen, at boligejere i området omkring Flyvestation Skrydstrup kan få foretaget en uvildig vurdering af og blive kompenseret for deres ejendomsværditab som følge af øget støj, når de nye F 35 kampfly begynder at operere fra flyvestationen.
Forslagsstillerne mener, at den politiske »Aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup« ikke er rimelig for omkring 1.500 ejendomme, der ikke ligger allertættest på Flyvestation Skrydstrup, men som fortsat vil opleve øget støjbelastning. Forslagsstillerne mener, at det bør være muligt for ejerne af disse ejendomme at få foretage en uvildig vurdering af og blive kompenseret for det reelle værditab, de udsættes for.