Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 55:

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering af og kompensation for ejendomsværditab grundet støj fra Flyvestation Skrydstrup.

Af Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 06.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er forsvarsministeren. Værsgo.

Tak. Forslaget, som vi behandler her i dag, handler om kompensation for ejendomsværditab grundet støj fra Flyvestation Skrydstrup. Baggrunden for forslaget er Danmarks kampfly, som jo er af væsentlig betydning for danskernes tryghed og sikkerhed, også i fremtiden.

Vores F-16-fly har lettet og landet fra Skrydstrup siden 1980, og de bliver om få år udskiftet med nye og moderne F-35-kampfly. For lige at starte med at sætte støjen her i kontekst: Kampflyene flyver to gange om dagen mandag til fredag, fredag dog kun en enkelt gang. Hertil kommer f.eks. flyvninger med afvisningsberedskabet i forbindelse med udøvelse af dansk suverænitetshævdelse, bl.a. i de situationer, hvor vi skal hævde dansk luftrum, fordi fremmede fly krydser ind over vores grænser.

Det er primært, når flyene letter, at der er støj. Det enkelte F 35 larmer mere end F 16. Det anlæg, som flyene flyver fra, flyttes dog længere væk fra borgerne, så en del af den støj, som opleves med F 16 i dag, ikke opleves i fremtiden, ligesom omskolingen af piloter vil foregå i USA, og derfor vil der blive færre flyvetimer på den konto i forhold til de nuværende F 16. Flyvestation Skrydstrup vil, når de nye F-35-fly er fuldt indfasede, danne rammen om ca. 1.000 offentlige arbejdspladser. Dette må også antages at have en positiv betydning for området, herunder påvirkning af ejendomspriserne i området.

Forsvaret skal være gode naboer. Det er også baggrunden for, at boligejere omkring flyvestationen vil blive kompenseret for den yderligere støj, som F 35 fører med sig. Derfor blev der i efteråret indgået en politisk aftale om kompensation for flystøj. Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Et bredt flertal af Folketingets partier står altså bag kompensationsordningen og ønsker, at naboerne til Flyvestation Skrydstrup skal have kompensation for den yderligere støj, som de nye kampfly medfører.

Den juridiske vurdering er, at den øgede støj ved udskiftningen af F 16 med F 35 generelt ikke overstiger den såkaldte naboretlige tålegrænse. Det betyder, at forsvaret generelt ikke juridisk er erstatningsansvarlig. Kompensationen tilbydes derfor alene ud fra et politisk ønske om at kompensere de berørte borgere. Aftalen afskærer dog ikke borgere fra at anlægge en individuel erstatningssag ved domstolene, såfremt de er uenige i den juridiske vurdering. Det gælder i den her sag, ligesom det gælder i alle andre sager af samme karakter.

Som nævnt har der fra politisk hold været et ønske om at gå længere i kompensationen af borgere, end de juridiske vurderinger foreskriver. Man skal igen lige huske på, at der jo har fløjet kampfly i området i årtier. Derfor er det ikke nyt, at der vil være flyvninger. Det nye er, at de har et andet støjmønster. Den aftalte ordning indebærer, at de 120 mest støjudsatte boliger tilbydes et frivilligt opkøb. Der er dog borgere, der ønsker at blive boende, og de kan så vælge at få dækket omkostningerne til støjisolering af deres bolig – dette uden et øvre økonomisk loft, men baseret på selve støjreduktionen. Alternativt kan de vælge at få udbetalt et kontant beløb på 140.000 kr.

I en større zone med ca. 1.500 boliger, hvor støjgenerne altså bliver mindre, får borgerne mulighed for at vælge mellem at få dækket omkostningerne til støjisolering eller at få udbetalt et fast beløb på 70.000 kr. Vælger man støjisoleringen, er der igen ikke et økonomisk loft. Det vil afhænge af det antal decibel, der skal dæmpes. Så der er altså en variation i beløbet her, alt efter hvor meget støj en bolig bliver udsat for. Det betyder også, at der er en individuel behandling af borgerne.

Derudover rummer modellen også en række valgmuligheder. Valget af kompensationsform har man som borger 10 år til at træffe. Man kan vælge at få støjisoleret med det samme. Det vil også betyde, at man dæmper lyden fra de nuværende F-16-fly. Eller man kan vælge at vente, til F-35-flyene er ankommet og i drift, før man vælger mellem støjisolering eller kontanter. I den såkaldte røde zone kan man vælge støjisolering eller kontanter og derefter stadig blive tilbudt opkøb. Modellen er indrettet sådan, netop fordi borgerne er forskellige og har forskellige ønsker, ligesom der skal være mulighed for at ombestemme sig. Her vil jeg gerne understrege, at Forsvarsministeriet naturligvis ikke har til hensigt at oversvømme boligmarkedet med billige boliger. Det vil heller ikke være i ministeriets egen interesse.

Modellen omfatter også en etablering af et flyovervågningssystem, som vil vise den målte flybelastning. Hvis målingerne for F 35 afviger signifikant fra den beregnede flystøjsbelastning, vil naboerne blive tilbudt en genberegning. Altså, ser det helt anderledes ud, når F 35 begynder at flyve, så vil naboernes sag blive kigget på igen.

Med den model, som forslagsstillerne lægger op til med beslutningsforslaget her, er tanken, at borgerne i stedet får en kompensation for et eventuelt ejendomsværditab. Med den model vil der som sagt være en stor risiko for, at borgerne stilles markant dårligere end med den model, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om. Det kan da godt være, at det i sidste ende vil være en billigere model for forsvaret, men jeg synes ikke, at det er en bedre model, da den ikke i samme grad honorerer både mit, forsvarets og forligspartiernes ønske om at være gode naboer. Den model, som et politisk flertal er enige om, omfatter 1.600 boliger og rummer en høj grad af valgmuligheder og genberegninger, som jeg netop har redegjort for.

På den baggrund skal jeg meddele, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak til ministeren for en, synes jeg, meget fin gennemgang. Jeg synes, man kan mærke, at vi alle sammen er på borgernes og de ramtes side, for det er jo en balanceakt på den ene side at have et stærkt forsvar, der har et moderne og tidssvarende materiel, men på den anden side også at sikre, at de mennesker, der har købt og boet i deres huse, selvfølgelig kan blive ved med det.

Ministeren nævner det her med, at vi har en bred aftale, og det vil jeg gerne kvittere for, men hvis det er sådan, at ministeren er med på, at vi genåbner den aftale og udvider den røde zone, så tror jeg, vi er med på det. Så hvis den måde, ministeren udtrykte sig på, var en invitation til en kop kaffe og en samtale om, om vi kan udvide den røde zone, sådan at flere kan blive omfattet af det, så synes jeg, det er meget positivt. Så vil ministeren præcisere det?

Ministeren.

Jeg kan sige, at jeg altid gerne drikker kaffe, men den model, der er lavet, bygger jo på den støj, som man er udsat for som borger. Det er det, der er udgangspunktet for det, og derfor ser jeg heller ikke nogen grund til, at man skal begynde at genåbne den aftale. Men jeg må så samtidig sige, at hvis støjmønsteret viser sig at være helt anderledes end det, som aftalen baserer sig på, så er der jo baggrund for at tage en fornyet drøftelse. Men jeg synes, at det rimelige her er, at modellen både skal være rimelig over for de borgere, der udsættes for støj, men jo også over for alle de danskere, som vi beder om at betale for den her støjkompensation, og derfor mener jeg, at det skal baseres på det støjmønster, man er udsat for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er vi for så vidt enige i. Det er enormt vigtigt, at Danmark har et moderne og tidssvarende forsvar, men også at de folk, der bor omkring installationerne, fortsat kan blive ved med at bo der.

Jeg er bare ikke helt overbevist om, at den grænse, der så i dag er sat mellem rød og gul zone, er hundrede procent nagelfast. Hvad er det, der gør ministeren så stålsat i sin holdning til, at der ikke kan rykkes på det, sådan at flere kunne komme ind og få den fulde kompensation?

Ministeren.

Man kan sådan set godt rykke grænserne, men de er jo sat, hvor de er sat, for at honorere den øgede støj, som borgerne er udsat for. Så det er jo ikke bare grebet ud af den blå luft – grænserne er jo sat, fordi de penge, vi bruger i den her aftale, skal bruges til dem, der er udsat for støjen. Derfor synes jeg også, det er rimeligt at sige, at hvis det viser sig, at støjmønsteret er helt anderledes end det, der er forudsat i aftalen, så skal vi da i den grad drikke kaffe. Men man bliver også nødt til at sætte stregen et sted, og der vil altid være nogle, der bor lige på den anden side af stregen, som vil beklage sig, uanset hvor stregen sættes.

Tak. Og den næste for en kort bemærkning er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Jeg tror, ministeren er udmærket klar over Dansk Folkepartis synspunkter – at vi fra starten af egentlig havde ønsket en overgangszone, en orange zone, hvor der var en nedtrapning af ydelserne, af erstatningerne. Det tror jeg ministeren godt kan huske har været fremme, også under forhandlingerne.

Det, der ligger i det, er, at jo flere oplysninger, der kommer om den her sag, des klogere bliver man selvfølgelig altid på det, og under samrådet om det samme emne havde vi også det her oppe. Der var kommet fire boliger med ind i den røde zone, og jeg spurgte ind til, hvor mange andre der ligger sådan lige på grænsen. Der er også det der med, at støj har sådan en mærkelig tendens til at vandre i terræn. Der kan ligge to huse med måske et par hundrede meters afstand, hvor støjen opfattes forskelligt, fordi der er noget med terrænforhold, der gør, at man ikke bliver ramt af støj på samme måde.

Men vil ministeren være indstillet på, at vi måske kigger på, om vi kunne lave en overgangszone? Det har Dansk Folkeparti altid ønsket, altså at man kunne få sådan en nedtrapningszone, i stedet for at der er den bratte grænse fra 140.000 kr. til 70.000 kr.

Tak. Og så er det ministeren.

Der er rent faktisk i modellen en overgang. Det er jo sådan, at hvis man som borger vælger at få støjisolering, vil det betyde, at dem, der bor helt tæt op ad den røde zone, vil få mere støjisolering, end hvis man rykker længere væk fra den røde zone. Så der er jo en overgang. Alle bliver ikke behandlet ens, men støjisoleringen er baseret på, hvor meget støj man er udsat for.

I forhold til de fire ekstra boliger, der er kommet med ind i den røde zone, er det jo netop et udtryk for, at modellen er baseret på, hvad det er for noget støj, man forventes at være udsat for. Der var nogle boliger, der i den første beregning lå uden for den røde zone, men ved en genberegning fandt man ud af, at de burde ligge inden for den røde zone. Det synes jeg jo er et udtryk for, at man ikke bare sætter sig med armene over kors, men såfremt nogen vurderes at være udsat for den her støj, bliver de rykket ind. Jeg synes, at det er dét, der skal være udgangspunktet for en aftale og den politik, vi laver her, altså at det handler om, hvad man er udsat for af støj.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg forstod ikke helt det, ministeren sagde, altså det med, at dem, der boede tæt ved det, fik mere støjisolering end dem, der boede længere væk. Hvis man får støjisolering for 70.000 kr., får man den samme støjisolering, hvad enten man bor lige på grænsen eller bor 1 km væk. Resultatet er det samme. Man får nøjagtig den samme støjisolering for de 70.000 kr. Man får ikke mere støjisolering, bare fordi man bor tæt ved grænsen. En tømrer eller håndværker kan ikke give mere. Prisen er den samme, uanset om man bor tæt ved eller længere derfra. Der er jo ikke foretaget nogen individuelle målinger på de her huse, og det er kun nogle få. Det er et program, man har regnet det ud efter, altså at så er støjen nok på den måde i den bolig. Der er ikke nogen tal for hver enkelt bolig.

Ja tak! Så er det ministeren.

Det er jo den anerkendte beregningsmodel, hvormed man beregner støj. I forhold til kompensationsmodellen er det jo ikke 70.000 kr. Man kan vælge at få 70.000 kr. Men vælger man støjisolering, er der jo ikke noget øvre loft. Det kan være, at det koster 100.000 kr. at støjisolere de huse, der ligger op til den røde zone. Det kan også være, at det er dyrere. Det vil være forskelligt. Det, der er udgangspunktet, er, at man skal have nedbragt decibel, så man kommer til at leve med tålelig støj. Der er ikke nogen økonomiske grænser for det, og dermed er der en individuel behandling.

Tak. Den næste er fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget er jo fremsat, fordi ministeren tidligere har sagt, at der ikke er lovhjemmel til, at de borgere, der bor i gul zone, og som af uvildige folk, altså ejendomsmæglere og andre, får besked på, at deres ejendom er faldet i værdi, kan få en uvildig vurdering, som også har betydning for, hvordan de bliver kompenseret. Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Lad os nu sørge for, at lovgrundlaget er til stede. Vi kan lave et tillæg til den nuværende aftale eller ændre den nuværende aftale, således at dem, der ligger i gul zone, og som i dag får at vide af banker, pengeinstitutter, ejendomsmæglere, at de kommer til at lide et værditab eller allerede har lidt et værditab, fordi man jo har foretaget den her investering, bliver kompenseret.

Nu siger ministeren så, at man bliver stillet dårligere ved – ud over at have de muligheder, man har i dag – at have en mulighed for at få en uvildig vurdering, som er det, der ligger i beslutningsforslaget, altså at borgerne bliver stillet dårligere. Kan ministeren forklare, hvordan man bliver stillet dårligere ved at få en mulighed for også at få en uvildig vurdering, hvis ikke man synes, at det, man har fået, er godt nok?

Ministeren.

Man kan jo ikke påtage sig et erstatningsansvar, medmindre der er et erstatningsansvar. Det er jo ikke sådan noget, man selv vælger, altså om man synes, at man er erstatningsansvarlig eller ikke er. Vurderingen er altså, at man ikke generelt er erstatningsansvarlig som følge af de her støjgener. Man kan så sige, at det i sidste ende kan være en domstol, der må vurdere det, men vi kan ikke bare fra politisk hold beslutte os for, at nu er man erstatningsansvarlig. Så det er jo udgangspunktet for den model, der er blevet valgt. Oven i det gælder, at man, såfremt man er erstatningsberettiget, vil blive kompenseret ud fra, at man medregner den naboretlige tålegrænse. Det er jo, fordi der flyver fly i forvejen. Det vil sige, at der er støj i forvejen i området. Derfor vil det være gabet mellem det og op til den mere støj, som man udsættes for. Der er vurderingen altså, at den model, der ligger på bordet, vil være mere givtig for hovedparten af borgerne.

Fru Pernille Vermund.

Undskyld, men det, ministeren står og siger, er simpelt hen helt sort. Det er os her i Folketinget, der vedtager lovgivningen, så hvis ikke der i lovgivningen er mulighed for, at man kan få kompensation, så er det jo os, der har ansvaret for at lave et tillæg til aftalen eller ændre aftalen. Den aftale, der ligger nu, er politisk vedtaget. Det er jo også det, ministeren siger som begrundelse for, at man ikke kan agere anderledes. Derfor siger Nye Borgerlige: Lad os nu sørge for, at vi laver et politisk tillæg til den her aftale, som giver mulighed for, at de mennesker, som i dag ligger i randzonen, altså i gul zone, får mulighed for at få en uvildig vurdering.

Ministeren.

Det, som fru Pernille Vermund spørger om, er, om man er erstatningspligtig. I og med at det ikke er den juridiske vurdering, at man er erstatningspligtig, kan man jo ikke bare besluttet sig for, at man vil give erstatning til borgerne. Det er jo derfor, at et politisk flertal ud fra en politisk vurdering har ønsket at lave en aftale, hvor man så også, i hvert fald hvad angår hovedparten af borgerne – det er vurderingen – går længere, end hvis man havde søgt om erstatning for den yderligere støj, som man bliver udsat for.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Tak. Som forsvarsministeren sikkert også godt ved, har vi jo fra Enhedslistens side en meget grundig løsning på det støjproblem, og den handler om slet ikke at anskaffe sig de kampfly og bruge pengene på det.

I forhold til de partier, der har lavet aftalen, vil jeg sige, at vi jo også har haft besøg af naboerne i området, og der kan vi se, at de ikke er helt glade ved, at der er den her skarpe skelnen mellem den røde zone og den gule zone. For det er jo godt, at der bliver den mulighed for at få opkøbt husene i den røde zone, men bor du lige udenfor i gul zone, står man jo i en sværere situation. Og det, naboerne efterspørger, er en mere gradueret model, og jeg synes stadig væk, at det er lidt mærkeligt, at man i forligskredsen ikke har kunnet finde frem til noget, der imødekommer det på en lidt bedre måde, hvor det skel jævnes lidt mere ud, så der ikke er den helt store forskel. For jeg tænker, at det selvfølgelig kan lade sig gøre at lave noget, der graduerer det lidt mere, hvis man gerne vil.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det jo er endt med, at det er en meget stor model for støjkompensation, og den er vokset markant. Det skyldes jo ikke mindst, at Enhedslisten satte fokus på de støjudfordringer, der er forbundet med anskaffelsen af F 35. Jeg synes sådan set, at det tjener Enhedslisten til ære at have sat fokus på det

En generel betragtning er, at jeg tror, at det, uanset hvor man sætter en grænse, når der er nogle borgere, som skal have penge, vil være rigtig ærgerligt for dem, der bor lige på den anden side. De vil synes, at man lige burde tage dem med, og så kan man blive ved med at flytte grænsen.

Jeg ser det sådan, at der faktisk er en forskelsbehandling, i og med at der jo – og det er en individuel vurdering – er mulighed for støjkompensation, altså støjsikring af ens bolig. Der tager man udgangspunkt i, hvad det konkret er for en bolig, man bor i, hvor stor støjbelastningen er dér, og hvad der skal til af støjisolering for at nedbringe den her støj. Én ting er at få kolde kontanter i hånden, og det tror jeg der sikkert er mange der ønsker sig, men udgangspunktet her er jo, at borgerne, der bor i området, gerne skulle blive boende, men skal kunne bo der trods den øgede støj.

Fru Eva Flyvholm.

Først vil jeg sige tak for anerkendelsen af, at vi har taget det her problem op. Jeg vil sige, at jeg også synes, der er sket rigtig meget, siden Venstres tidligere forsvarsordfører Peter Christensen ikke engang ville anerkende, at der skulle gives midler til støjreduktion. Der ser jeg, at forligskredspartierne og også den nuværende regering har rykket sig så meget, at man nu kommer med det.

Jeg synes stadig væk, at der er problemet med den der trækken af stregen. Når man kun trækker én streg, og når der er rød og gul zone, er der det svære problem med, om man kan blive købt ud, eller man ikke kan. Husene ligger jo meget tæt i det, man kalder orange zone dernede, altså lige på grænsen. Der synes jeg altså stadig væk, at det ville være fornuftigt, hvis partierne kunne se på noget, der jævnede det mere ud. Det her forslag kunne jo også være en tilgang til det. Er det noget, ministeren kan tage lidt fat på på en eller anden måde?

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg synes, at det allerede ligger i modellen, i og med at ønsket jo er, at borgerne skal blive boende. Dermed skal de skånes for den øgede støj, som F 35 medfører. Det er baggrunden for, at de kan vælge støjisolering, og de vil blive behandlet forskelligt, således at det for dem, der ligger tættere på den røde zone, oplagt vil kræve mere at støjisolere, end det vil, hvis man bor alleralleryderst, hvor det måske slet ikke kræver noget.

Tak til forsvarsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jan Johansen.

Debatten om Danmarks indkøb og placering af nye kampfly er en vigtig debat, så vi siger tak til Nye Borgerlige for med det her beslutningsforslag at sætte fokus på det. Debatten handler på den ene side om Danmarks sikkerhed. Det er baggrunden for, at vi har kampfly i Danmark. Vi ønsker at deltage aktivt i verdens brændpunkter, og så skal vi sikre en suverænitetshåndhævelse, når fremmede magter krænker vores luftterritorium. På den anden side handler debatten også om, at det danske forsvar skal være en god nabo.

Ved købet og placeringen af F-35-flyene tager vi hånd om begge dele, både vores sikkerhed og det gode naboskab. Placeringen af de nye F-35-fly, som er en af Danmarks største investeringer nogen sinde, sker på baggrund af et bredt politisk flertal og ikke mindst på grund af et ønske fra Haderslev Kommune, som med placeringen sikrer sig 1.000 statslige arbejdspladser lokalt. Der har været kampfly i Skrydstrup siden 1980, og med de nye fly, der tages i brug i 2023, bliver omfanget af flyvningerne stort set det samme, nemlig to daglige flyvninger, men de nye fly larmer mere, og det er derfor, at der skal kompenseres for det.

For Socialdemokratiet er det nemlig vigtigt, at forsvaret er gode naboer, og derfor har vi arbejdet på at finde en fair model, som er rimelig over for naboerne og for resten af samfundet. Med en bred aftale gives der derfor et samlet beløb på 250 mio. kr. til kompensation til 1.600 naboer og til støjsikring. Det er faktisk ti gange mere end det, den tidligere regering lagde op til.

Som ministeren var inde på, betyder aftalen, at der er 120 boliger i den røde zone, som får tilbudt frivilligt opkøb, støjisolering eller en kontant kompensation på 140.000 kr., mens resten, nemlig ca. 1.500 i gul zone, kan få en kompensation på 70.000 kr. eller støjisolering af hjemmet. Vælger man støjisolering, er der netop, som ministeren var inde på, ikke noget økonomisk loft for den enkelte bolig. Der er også det i det, at man ikke behøver at beslutte sig med det samme. Tilbuddet om opkøb i rød zone, støjisolering og kompensation gælder i 10 år, fra anlægsloven træder i kraft. Så man har faktisk tid til at prøve at vurdere sin egen bolig med hensyn til støjen, når de nye F-35-fly kommer.

Derudover bliver der også et overvågningssystem, som måler, hvor meget flyene egentlig larmer – det er ud fra flybelastningen. Og er man nabo, kan man få genberegnet støjen i boligen, hvis man mener, at man skal tilbage til eller ind i den røde zone. Det vil sige, at når det er trådt i kraft, og hvis man ikke synes, at det har været en rimelig måling, kan man få en ny måling, og så har man faktisk krav på, at man måske skal ind i den røde zone igen.

Det ville også være – ministeren pegede også lidt på det – dårligere for nogle naboer, hvis det var en aftale om det, Nye Borgerlige forslår, nemlig at skulle måle på værdiforringelsen, fordi flyene kommer. Det vil det f.eks. være for dem i den røde zone, for hvis det var værdiforringelsen, ville det ikke være sikkert, at de kunne få dem opkøbt. Det vil den aftale jo ikke dække.

Så det er alt i alt derfor, at vi ikke støtter forslaget i Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund.

Tak. Først fuld opbakning til, at vi skal have et stærkt forsvar, og den forpligtelse er Nye Borgerlige med til at bakke op om. Jeg er ærgerlig over, at man fra Socialdemokratiets side, et regeringsbærende parti, fremhæver noget, som er faktuelt forkert i forhold til det her forslag. Det, der ligger i forslaget, er, at dem, der er i gul zone, har en mulighed for – ud over det, de får med den nuværende aftale – at få en uvildig vurdering. Konkret kan jeg nævne en mand, som var på besøg i Forsvarsudvalget forleden. Han fortæller, at han skal refinansiere sit hus til næste år. Han har fået en vurdering af to forskellige ejendomsmæglere, som begge siger, at hans hus ikke er noget værd. Han kan ikke refinansiere. Han har kun én mulighed, og det er en tvangsauktion. Hvad hjælper det den her mand, at han efter 2023, altså lang tid efter at hans hus er gået på tvangsauktion og han har solgt sit hus og står uden en krone på lommen, eventuelt kan få vurderet, om huset havde det værditab, som banken mente det havde? Hvad hjælper det den mand?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil sige, at lige det der eksempel ikke har noget med den støj at gøre. Det har heller ikke noget at gøre med, at flyene kommer. Det er en anden situation, man kommer i. Og så er den jo blevet vurderet af to forskellige. Men altså, jeg må nok sige, at da jeg solgte min bolig, fik jeg tre vurderinger, og de var meget forskellige. Så det er forskelligt fra menneske til menneske, når man får vurderet sin bolig. Og selv om man allerede nu begynder at sige, at de har tabt i værdi, så kan vi jo ikke se det på vurderingerne. Jeg har set et skema, hvoraf det fremgår, at det, der hvor de har tabt, slet ikke er der, hvor det nu er besluttet at F 35 skal være. Så det er en anden situation, vi står i lige nøjagtig her. Det er selvfølgelig beklageligt, at manden ikke kan tage et nyt lån, men det har jo ikke lige noget med den her sag at gøre.

Fru Pernille Vermund.

Det må ordføreren så forklare den mand, som var i Forsvarsudvalget forleden for at forklare sin situation. Faktum er, at han ikke er alene. Der er masser af boligejere, som ligger lige op ad rød zone, og de fortæller, at det værditab, som de af ejendomsmæglere, banker og realkreditinstitutter får at vide at deres huse har lidt, alene fordi man jo ved, at der kommer en øget støjpåvirkning, er reelt. I stedet for at det er politikere, der skal vedtage, hvad det her har af økonomiske konsekvenser, havde det så ikke været mere rimeligt at sige, at dem, som er i tvivl, får mulighed for at få en uvildig vurdering?

Ordføreren.

Dem i rød zone, hvor der er mest støj, får jo et tilbud om, at deres boliger bliver opkøbt. Resten er uden for støjzonen. Og så siger man på nuværende tidspunkt, at de allerede har tabt i værdi. Som jeg sagde før, har jeg set et skema, hvoraf man ikke kan se, at der er noget, der havde tabt i værdi indtil nu. Man må være ærlig og sige, at nu er der meget støj omkring, at der kommer lige netop F 35. Der er gjort nogle tiltag til, at man kan støjisolere osv. osv., så jeg tror faktisk på det. Når det er etableret, må vi se, hvordan og hvorledes det ser ud. Men det forarbejde, der er lavet, synes jeg er et godt tilbud – derfor skal vi egentlig sige, at det ikke er nødvendigt, at vi gør det.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Jeg skal lige høre ordføreren, hvordan Socialdemokratiet stiller sig til måske at kigge lidt mere på en mere glidende overgang fra rød til gul zone, som Dansk Folkeparti egentlig har ønsket. Jeg ved godt, Dansk Folkeparti har været en del af aftalen, og den står vi selvfølgelig ved, men vi har også hele tiden gjort opmærksom på, at vi ønskede en mere glidende overgang. For der er jo nogle, der er kommet lidt i klemme, og vi ved også godt, at for alle de boliger, der ligger langs med den røde zone, er der ikke blevet støjmålinger individuelt for hver bolig, og det kan også have betydning.

Men hvordan stiller ordføreren sig til, at det, at man kan vælge at få støjbehandlet fra 3-5 dB, hvis man er i gul zone, og fra 3-10 dB, hvis man er i rød zone, kan gøre, at udgifterne i stedet for at være 250 mio. kr. måske snarere er 400 mio. kr. – altså at udgifterne kan komme derop, på grund af hvad støjisolering koster? For der er jo ikke noget tilbud for hver enkelt bolig, så vi ved ikke, hvor meget det eventuelt vil koste.

Ordføreren.

Nu har jeg ikke forstand på at måle støj eller noget som helst i den retning, for det har jeg ikke kompetencer til. Men det, der er lavet omkring hele den røde zone og den gule zone, er jo noget, som eksperter har været med til, altså folk, der har forstand på det her. Jeg er da overbevist om, at selv om vi lavede en zone mere, ville der bare skulle nogle nye zoner til. Jeg tror, at hvis du havde lavet fem zoner, ville der være nogle, der var utilfredse med den zone, de var anbragt i. Det er jeg næsten overbevist om. Sådan er vi jo som mennesker. Jeg ville måske også selv være sårbar over for de ting.

Men der ligger jo noget bagefter. Der er blevet sagt, at når flyene er sat ind, må vi prøve at kigge på det, hvis der er nogle, der er meget mere støjbelastede end det, der egentlig er beregnet at de er, og se på, hvor de så skal være placeret. Det synes jeg da er en god garanti. Jeg tror slet ikke på det der med, at jo flere zoner vi laver, jo flere tilfredse mennesker bliver der. Det tror jeg ikke på, for de vil altid kigge hen til den nærmeste zone, hvor de kunne eller skulle have været placeret. Man vil altid støde op til en ny zone på en eller anden måde.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det har jeg forstået. Jeg skal så bare lige høre ordføreren: Er man i den 10 års overgangsperiode, i forbindelse med at flyene kommer i 2023, fra Socialdemokratiets side så klar til at sige, at så skal man lave en støjmåling for hver enkelt bolig, for at se, hvordan støjniveauet er, efter at de har fået lydisoleret? Jeg ved jo, at der kan lydisoleres, så man næsten ingenting kan høre. Jeg har f.eks. været inde på et veteranhjem, hvor man næsten ikke kunne høre nogen udefrakommende støj. Men er ordføreren indstillet på, at der skal laves en måling for hver enkelt bolig og ikke bare sådan en generel måling for hele flyvepladsen, som det er sket nu her?

Ordføreren.

Nu har man jo i området levet med F-16-fly siden 1980, og de har også larmet. F-35-fly larmer noget mere, og det er en kompensation for det, der skal være. Jeg aner ikke, hvordan det lyder, når F-35-flyene kommer. Jeg aner sådan set heller ikke, hvordan F-16-flyene lyder, men de har altså fløjet der siden 1980. Så derfor vil jeg sige: Lad os nu komme i gang, lad os få vedtaget de her ting i lovforslaget, og lad os så arbejde med det og se, hvordan det er, når flyene kommer. Så vil det være realistisk, og så kan vi se på, hvordan situationen ser ud til den tid. Det er jo også det, vi har sagt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen. Værsgo.

Tak. Det er jo i hvert fald et ganske interessant og i øvrigt også vigtigt emne, der drøftes her i dag med B 55. Forslaget handler jo, som de tidligere ordførere og ministeren har været inde på, om støjgenerne fra Flyvestation Skrydstrup og en eventuel yderligere kompensation til en række boligejere.

Som udgangspunkt er Venstre jo positivt stemt over for den problemstilling, som Nye Borgerlige som forslagsstillere rejser, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det kan vi ikke, fordi der er lavet en aftale i regi af forsvarsforligskredsen, som Nye Borgerlige ikke er med i – det er jo sådan set fair nok, når man er et nyt parti, der lige er kommet i Folketinget – og der har man lavet en aftale om kompensation. Det er på rigtig mange områder, synes jeg, en rimelig aftale. Nu har jeg også været minister for et område, og det er jo sådan, at når en minister melder noget ud, er automatreaktionen, næsten uanset hvad der bliver foreslået, fra nogle at sige: mere og hurtigere. Og der vil jeg godt være ærlig og indrømme – jeg tror, at fru Eva Flyvholm også var inde på det – at det, Venstre arbejdede med, da vi var i regering, også i lyset af de midler, der var til rådighed, og de parlamentariske muligheder, der var, var dårligere end det, det er lykkedes den nuværende minister at lande en aftale om.

Når det er lykkedes den nuværende minister at få en bedre aftale, handler det også om, at vi har kigget på tingene igen og har sagt, at det er rimeligt at give en bedre kompensation end den, vi arbejdede med, og det er lykkedes os at finde pengene. Det er også lykkedes os på nogle områder at få nogle indrømmelser i forhold til det, den nye regering har foreslået, som har gjort det bedre, bl.a. det her med en kontant kompensation, så man ligestiller de naboer til støjen fra metrobyggeriet med nogle af dem, der er udsat for støj i forbindelse med Flyvestation Skrydstrup.

Så der er lavet en aftale, og den står vi ved. Men vi lytter selvfølgelig også til den kritik, der må være, af den aftale og til den høringsproces, der kommer – og er i fuld gang forud for det lovforslag, vi skal vedtage her i foråret. Der har jeg det sådan som ordfører, og det har vi i Venstre, at hvis der er nogle ting, der skal justeres eller ændres, jamen så drøfter vi det i den forligs- og aftalekreds, der er. Derfor har vi også en forventning om, at forsvarsministeren, når nu høringssvarene er inde, vil indkalde til møder, og så må vi jo kigge på, om vi kan forbedre det, der ligger, og hvordan vi, hvis det koster noget, så finansierer det. Vi ser på, om der er noget, der er forkert. Og derfor er det rigtig godt med alle de borgere og naboer, som nu møder op i Forsvarsudvalget og sender breve ind til Forsvarsministeriet, og så mødes de partier, der har lavet en aftale, og kigger på: Kan vi gøre den aftale, vi har lavet, endnu bedre? Det arbejde går Venstre konstruktivt ind i.

Fordi vi er bundet af den aftale, vi har indgået, og et forsvarsforlig, så kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag fra Nye Borgerlige, men vi er glade for, at vi har mulighed for at få debatten her i dag i Folketingssalen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Bent Bøgsted.

Tak for forklaringen fra hr. Karsten Lauritzen. Det har jeg helt forståelse for, for Dansk Folkeparti er også med i aftalen.

Jeg skal bare lige høre om noget. Nu har vi haft en del diskussioner, og hr. Karsten Lauritzen er jo forsvarsordfører, men så har han en kollega, hr. Hans Christian Schmidt, der har den helt stik modsatte holdning, i forhold til hvad hr. Karsten Lauritzen står og siger – i hvert fald udadtil giver han indtryk af det. Jeg ved ikke, hvad der sker i Venstres gruppe, men hvem står for forsvarspolitikken og det her om Flyvestation Skrydstrup? Er det hr. Karsten Lauritzen, der bestemmer, hvordan det skal være, eller er det hr. Hans Christian Schmidt? For ifølge hr. Hans Christian Schmidt skal der ske helt andre ting og sager nede i Skrydstrup, men er det sådan, at Venstre vil føje hr. Hans Christian Schmidt, eller har hr. Karsten Lauritzen hele Venstres opbakning til den linje, som hr. Karsten Lauritzen nævner her fra talerstolen?

Ordføreren.

Det er jo et godt spørgsmål, hr. Bent Bøgsted stiller, og det ærlige svar er, at jeg taler på vegne af Venstres folketingsgruppe. Det er ikke mig, der bestemmer; det er gruppen. Vi har den regel i Venstre, at man undtagelsesvis kan tage et forbehold, og det har hr. Hans Christian Schmidt gjort. Det vil sige, at han har sagt, at han ikke vil stemme for den aftale, der ligger, og vi har også meddelt forsvarsministeren, at det er hele Venstres folketingsgruppe med undtagelse af et enkelt medlem. Så hr. Hans Christian Schmidt taler for sig selv i den her sag og stemmer for sig selv. Resten af Venstres folketingsgruppe stemmer for den aftale, der ligger. Og ja, jeg ville ønske, at det kunne være et samlet Venstre, der støttede op om det her, men vi har altså en ordning om, at man kan tage forbehold. Det har jeg også selv gjort i enkelte sager. Og det har hr. Hans Christian Schmidt så benyttet sig af, og det tager jeg til efterretning.

Tak for det. Og den næste med en kort bemærkning er fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Og tak til ordføreren for trods alt at være åben over for at lytte til de borgere, som nu melder sig på banen, og som jo er helt konkrete familier. Det her er jo en aftale, der er indgået, og som, hvad skal man sige, rammer området ind og deler det op i to zoner. Og selv om ministeren prøver at få det til at se ud, som om det er en individuel vurdering, er faktum jo bare, at når man kommer uden for huset, altså ud på ejendommen, ud i sin have, og hvad der ellers er, så er støjkompensationen ikke ret meget værd. Det betyder jo, at når vi taler om værditab på ejendommene, er det forskellige værditab, afhængigt af hvor ejendommen ligger. Der vil givet være nogle i gul zone, som synes, at det her er helt fint – måske tilmed bedre, end man havde forventet – men der er åbenlyst også nogle, som har meldt sig allerede, der siger: Vi ligger så tæt på det her, og det er ikke rimeligt, at vi skal belastes så voldsomt af støj, og at vi får at vide, at værditabet på vores ejendom er langt større end det, vi kan få i kompensation eller få af muligheder for at støjisolere.

Så tak til Venstre for trods alt at lytte. Spørgsmålet er så er, om Venstre er klar til at forsøge at trække de øvrige forligspartier i den rigtige retning, hvis det samlede billede viser, at der er behov for en individuel vurdering af nogle enkelte boliger.

Ordføreren.

Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Men vi er bundet af den aftale, som vi har indgået, og i det ligger der jo, at vi kigger på det materiale, der kommer ind, og så har vi en drøftelse, som jeg formoder at forsvarsministeren indkalder til, når nu alle høringssvarene foreligger, for det er jo normalt dér, man retter et lovforslag til. Og i de 4 år, hvor jeg har været skatteminister, har jeg erfaret, at nogle gange kan man ikke forudse virkeligheden, og der er problemstillinger, som man ikke har taget højde for, og så må man jo rette til, og hvis der er en omkostning, må man finde pengene. Og jeg kan se, at Forsvarsministeriet indtil videre har rettet til i forhold til i hvert fald fire huse, hvor man havde regnet forkert – og jeg udelukker ikke, at der kan være sådan nogle ting. Når det er sagt, kommer jeg ikke til at stå her i dag og love naboerne guld og grønne skove, for det kan jeg ikke, og det synes jeg heller ikke ville være rimeligt. Hvis der er ting, der skal laves om, er vi åbne over for at diskutere det, men vi foretrækker at gøre det samlet, når alle høringssvarene er kommet ind. Og så er jeg sikker på, at vi nok skal finde, ikke en god løsning, for der vil være nogle, der ikke vil være tilfredse, men en så god løsning som muligt, også på de problemer, der måtte komme frem i høringsperioden.

Fru Pernille Vermund.

Er det rigtigt forstået på det svar, jeg nu hører, at ordføreren siger, at hvis høringssvarene viser, at der er, lad os sige 10, 15 eller 20 huse, som bliver hårdere ramt på det værdimæssige tab på deres ejendom som konsekvens af den her beslutning om at investere i de nye fly, så vil Venstre være positivt indstillet over for at lave et tillæg til aftalen eller ændre på aftalen, således at de mennesker ikke kommer i klemme, og at de får mulighed for en uvildig vurdering?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man har behov for at ændre nogen aftale, og den aftale, vi har lavet, står vi ved. Men den aftale skal udmøntes i et lovforslag, og der vil ske ændringer i det lovforslag, og der må man drøfte de forslag, der kommer ind. Der kan være alle mulige forskellige situationer, og der kan også være nogle, der ejer en grund, hvor noget af grunden ligger i den ene zone og noget ligger i den anden zone – altså, der kan være alle mulige ting, som man må kigge på, så det gør vi naturligvis. Det ville vi også gøre med alle mulige andre aftaler og med alle andre lovforslag. Når jeg er lidt tilbageholdende med det her med værditab, er det, fordi jeg ved, at det kan være meget svært at regne ud, hvad et værditab er, og lave den rigtige vurdering dér. Det gælder ved støj i Skrydstrup såvel som ved ejendomsvurderinger generelt.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og tak til ordføreren for at være åben over for at se med friske, udogmatiske øjne på folk, som bliver uretfærdigt ramt i den her sag. Vi hørte tidligere, at forsvarsministeren var sådan meget optaget af, at erstatningsregler er faste, og at man, hvis ikke man opfylder de erstatningsretlige betingelser, ikke kan få erstatning. Det er selvfølgelig rigtigt. Det er jo som at høre en candidatus juris tale. Men der er mulighed for at give kompensation uden for erstatningsreglerne. Kompensation som redskab er jo netop ikke en erstatning. Derfor vil jeg bare høre, om Venstre, hvis vi står i en situation, hvor folk åbenlyst er uretfærdigt ramt, men ikke efter de juridiske regler kan få erstatning, så vil være åbne over for kompensation som redskab.

Ordføreren.

Vi står ved den aftale, der er indgået, og det har jeg også hørt Dansk Folkeparti gøre. Og så må man jo kigge på, hvad der kommer ind, og det vil man også gøre i enhver anden aftale, hvor man udmønter en aftale til et egentligt lovforslag. Altså, jeg har det bare sådan, at vi skal passe meget på med at lave et eller andet helt særligt i Skrydstrup, for så er der nogle borgere, der vil sidde og sige, at de da også har noget støj fra en motorvej, fra Københavns Lufthavn, fra Aalborg Lufthavn, og de har jo krav på den samme gode behandling. Vi skal behandle borgerne lige. Inden vi laver fuldstændig om på de regler, der gælder, skal vi i hvert fald have et overblik over, hvordan vi så får sikret, at folk bliver behandlet lige, og hvordan vi får sikret, at den regning, vi måtte udskrive, er finansieret. Det kan jo være fornuftigt nok at udskrive en regning, så man kan give folk, hvis ejendom står over for at skulle eksproprieres på grund af støj og andet, en bedre behandling. For hvis der er noget, jeg ikke kan lide, og som vi ikke kan lide i Venstre, er det ufinansierede løfter. Det er heller ikke det, jeg hører fra hr. Morten Messerschmidts side, men man bliver i hvert fald så bare nødt til også at se det i en større sammenhæng.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg forsøger ikke at få os til at tale os fra hinanden, og jeg er for så vidt også enig med ordføreren i, at det lige skal behandles lige. Jeg hører, at det er det, som ordføreren siger. Dog synes jeg også, at man må være ærlig og sige, at vi ikke ved, præcis hvordan støjbelastningen bliver. Vi ved ikke, hvordan hverdagen bliver i rød og gul zone osv. Derfor bør der også være en rimelighed i at sige, at skulle der være borgere, som rammes anderledes end forventet, og som derfor stilles ulige i forhold til andre i tilsvarende situationer, så må vi også som lovgivere være åbne over for at give dem en anden kompensation end det, der er lagt op til nu.

Ordføreren.

Sådan har jeg sådan set også hørt forsvarsministeren i forhold til den her genberegning og muligheden for det. Og så er det jo rigtigt nok, at nogle løber ind i det her, lang tid før de der fly kommer. Det er jo den samme problemstilling – den anerkender vi – som når vi skal anlægge en motorvej. Hvornår kommer den? Hvornår laver man arealreservationer og andet? Der har vi nogle problemstillinger. Jeg tror, man gør sig selv en tjeneste som lovgiver ved at se på, om reglerne generelt skal laves om. Så hører det jo ikke under Forsvarsministeriet, men under en række andre ministerier. Det er vi i Venstre slet ikke tilbageholdende over for at diskutere med Folketingets partier, altså om vi generelt skal forbedre reglerne. Men hvis vi gør det, skal vi også finde ud af, hvordan vi finansierer det. Vi skal ikke bare udstikke nogle løfter, som vi så, når det kommer til stykket, ikke kan finde pengene til at indfri. Så får vi først for alvor ballade med borgerne.

Tak for det. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. For mange er det en lidt træls sag, vi har her i dag. Jeg har fuld forståelse for beslutningsforslaget fra Nye Borgerlige, og langt hen ad vejen kan vi også sagtens følge det, der er i beslutningsforslaget.

Jeg skal lige sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig står ved den aftale, vi har indgået. Den er så ikke vedtaget endnu. Der kan komme høringssvar, og der kan sagtens komme ændringer til det, alt efter hvad der kommer ind. Det er ikke sådan, når man har indgået en aftale, at man så ikke kan se på det. Hvis der kommer noget, der viser sige at være uhensigtsmæssigt, så skal vi også være klar til at se på at ændre det.

Det er også derfor, vi i Dansk Folkeparti egentlig ønskede, at der havde været en overgangszone. Det kunne vi så ikke få igennem. Der er kommet en stor kompensation i forhold til det, den tidligere regering havde lagt op til det, og det er vi også glade for. Der er også det her med støjisolering, hvor man i rød zone kan få målt fra 3 dB til 10 dB og i gul zone fra 3 dB til 5 dB. Hvad den støjisolering koster, ved vi så heller ikke. Det kan godt være, at der er nogle, der har fået beregnet det, men det er jo ikke beregnet på alle ejendomme. Det vil sige, at det i stedet for de 250 mio. kr. kan være, at det ender med, at det er en udgift på 400 mio. kr. til støjisolering, hvis alle vælger at få støjisoleret. Det ved vi ikke endnu.

Det, der kan give nogle problemer, sådan som jeg ser det, og som vi i Dansk Folkeparti ser det, er, hvordan den her beregning af støjen bliver foretaget. Det er jo en model, der er lagt ud over hele området, hvor man har nogle støjmålinger nogle bestemte steder. Der er jo ikke målt støj på hver enkelt bolig. Det kan sagtens ændre sig, og det kan vise sig, når de her fly kommer og kommer til at flyve i den periode, hvor man kan genoptage sagerne, at der er boligejere, der er overraskede over, hvor meget støj de har, og der kan være nogle, der er overraskede over, hvor lidt støj de har. For støjen har det her med at vandre i naturen, alt efter hvordan naturen er indrettet. Hvis der er træer eller bakker, kan det være med til at gøre, at støjen er forskellig fra sted til sted, selv om man ligger tæt på hinanden.

Så vi er i Dansk Folkeparti selvfølgelig spændte på, når flyene virkelig kommer og begynder at flyve, hvordan støjudviklingen er, hvordan folk oplever støjen på hvert enkelt sted, om ministeren er klar til at måle støjen på hver enkelt bolig, eller om det kun er en model, man lægger ud over det, og som man laver beregninger på. Det er jo sådan lidt uafklaret, og det er noget af det, vi skal have snakket om i forligskredsen i den forbindelse.

Men der er i Dansk Folkeparti som sagt ingen tvivl om, at vi helst havde set, at vi havde haft en glidende overgang fra rød zone til gul zone, så det ikke var sådan et fast skæringspunkt: Bum, så går man ned lige nøjagtig her. Der er nogle, der ligger tæt ved. Der er fire boliger, der vil komme med, og jeg har så spurgt efter, hvor mange andre der ligger tæt på grænsen, der reelt måske burde være med i rød zone lige fra starten af. Det får vi nok svar på, inden vi skal til at lovbehandle forslaget.

Men i Dansk Folkeparti er vi åbne for, at der kan komme ændringer på hele området. Havde vi fra starten af fået lov at bestemme det hele, havde der været en aftrapningszone: Jo længere man kom væk fra det, des mindre skulle erstatningen så være. Det er jo nok svært at stille alle tilfreds, men det er i hvert fald ikke, ligesom vi havde ønsket det, men det her er langt bedre end det, der i hvert fald lå under den tidligere regerings støjkompensation.

Jeg skal så ikke gøre mig klog på prisudviklingen på husene nede i området. Der kan være mange årsager til, at prisudviklingen stiger eller falder. Det skal jeg ikke gøre mig klog på og slet ikke på det med støj. Det er mere dem, der bor dernede, der mærker det, og dem dernede, der har forstand på det, der kan udtale sig om det. Jeg er mere vant til den støj, der er i Nordjylland, og jeg kender også støjen, der er fra Aalborg Lufthavn, Flyvestation Aalborg. Det er lidt anderledes. Vi har også haft F-16-flyene oppe, og der har også været støj. Men det er igen de forhold, flyvepladsen ligger under, der afgør, hvor irriterende støjen er, og det må vi selvfølgelig også tage hensyn til.

Så kommer der noget rimelig kritik af det, skal vi selvfølgelig som politikere også være klar til at se på, om der er noget i aftalen, der skal ændres. Det har jeg også forstået ministeren er, hvis der kommer noget rimelig kritik. Som udgangspunkt står vi selvfølgelig ved den aftale, men havde gerne ønsket en anderledes.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak til ordføreren for trods alt at være åben over for, at man gerne, hvis der skulle komme rimelig kritik af aftalen, vil være med til at se på det. Der er jo – i hvert fald set fra mit perspektiv – kommet rimelig kritik af aftalen. Jeg er med på, at høringsperioden ikke er afsluttet, men de mennesker, der har meldt sig både i debatten og har deltaget i arrangementer i området, hvor man jo har diskuteret det her, dem, der har været til møde i Forsvarsudvalget, har fortalt om deres egne historier om vurderinger fra ejendomsmæglere og banker osv., som fortæller, at de kommer til at lide et værditab eller måske allerede har gjort det som konsekvens af beslutningen om at investere i de her fly. Det kan jo selvfølgelig både være den støj, som kommer fremover; det kan også være, at der er en risiko for, at de mister værdi, hvis en stor andel af dem, der ligger i røde zone, sælger. Der kan være mange forhold i forbindelse med den her investering, der spiller ind.

Jeg skal bare lige være sikker på, at DF – hvis det viser sig, at høringssvarene viser det samme, som de meldinger, vi har fået indtil videre – vil være med til at forsøge at trække forligspartierne i en retning (Fjerde næstformand (Trine Torp): Så er det ordføreren!), hvor man giver en uvildig vurdering til nogle af dem, der er i gul zone i dag.

Taletiden er 1 minut til det første spørgsmål.

Ordføreren.

Ja, det er ikke nemt at styre kvinder, når de har fået ordet; det er heller ikke nemt at styre mænd, når de endelig har fået lov at sige noget. Men det er så sådan, det er.

For at skære det ud i pap: Jeg synes absolut, den kritik, der er kommet fra naboerne til Skrydstrup, er rimelig, og den er også til at tage og føle på. Jeg forstår udmærket den kritik, der har været. Og det, jeg mente med »hvis der kommer rimelig kritik«, er, at når der bliver åbnet for den 10-årsperiode og man begynder at lave nye målinger, skal man selvfølgelig også være klar til at ændre på zonerne dernede.

Men vi har allerede den kritik, der er kommet nu, og den har jeg fuld forståelse for, og vi synes også i Dansk Folkeparti, at det er rimelig kritik. Det er bare for, at det ikke skal misforstås. Det var jeg lige ved at være bange for at fru Pernille Vermund gjorde. Jeg håber ikke, at det er sådan, at naboerne til Skrydstrup har misforstået Dansk Folkepartis holdning. Vi havde gerne set, der skulle være en overgangszone, hvor vi kunne få flere med. Det er også derfor, vi har spurgt ind til, hvor mange af dem, der ligger tæt ved, der egentlig burde have været i rød zone.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Det er måske, fordi DF jo har tiltrådt aftalen og er et af forligspartierne – og respekt for det. Det er jo kompromisets kunst. Men nu står vi i en situation, hvor der er flere, der har meldt sig på banen og har fortalt om situationer, som for mig at se er uholdbare, og som man skal være ret ufølsom som politiker for ikke at tage alvorligt. Derfor vil jeg bare for lige at få det præciseret være helt sikker på, at DF, selv om man måske ikke kan støtte beslutningsforslaget, fordi man er en del af forligspartierne, så ikke ser, at sagen er slut her, men at vi fortsætter.

Ordføreren.

DF mener ikke, at sagen er slut. Og hvis fru Pernille Vermund spørger hr. Hans Christian Schmidt, så erkender han også, at jeg og Dansk Folkeparti fra starten af har sagt, at vi ønsker en overgangszone. Det var det, vi arbejdede hen imod, men det kunne vi så ikke få igennem. Men vi gik med i aftalen, fordi der trods alt gives en pæn erstatning og vi skal have fundet en løsning på det. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har afskåret os fra at prøve at påvirke ministeren i den retning, som Dansk Folkeparti gerne vil.

Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Men hvis man ser lidt på historikken omkring det her kampflykøb, synes jeg, at noget af det, der er interessant, er, at for ikke så mange år siden var de fleste partier i forligskredsen jo faktisk enige om, at det nok ikke engang ville blive nødvendigt med sådan en kompensation. Det mente Dansk Folkeparti heller ikke til at starte med, og det er jo rigtig godt, at det har rykket sig. Men jeg tror, at den utryghed, som rigtig mange af borgerne i området har gået med i den periode, har været superhård, fordi man ikke rigtig ved, hvad man står over for, og derfor tror jeg også, at der er et ønske om at få så meget klarhed – hvad skal man sige – på forkant som overhovedet muligt, og at det derfor ligesom også er et hensyn at forsøge at gøre noget med det samme nu og ikke vente for lang tid.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens overvejelser om netop lige præcis det her med at skaffe så meget afklaring som overhovedet muligt og så tidligt, som det kan lade sig gøre, også videre frem i forløbet for de her mennesker, som har ventet ret lang tid på den model, der er kommet nu.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal tage så meget hensyn, som vi kan, til borgerne dernede omkring Skrydstrup. Men vi skal også huske på, at Skrydstrup trods alt repræsenterer en meget, meget stor arbejdsplads – måske den største i Haderslev Kommune og i Vojensområdet; jeg kan ikke huske, om det er 1.100-1.200 arbejdspladser, men det er i hvert fald rigtig mange arbejdspladser, der er dernede – og jeg tror ikke, at naboerne ønsker, at flyvestationen skal lukkes. Det er slet ikke det, det drejer sig om. Det drejer sig bare om, at de gerne vil have en kompensation for den støj, der kan genere dem.

Men vi skal altid huske på, at alternativet, hvis det var sådan, at det gik helt galt, var, at flyvestationen skulle ligge et andet sted, og det har jeg ikke hørt nogen der ønsker, og det er ikke den vej, vi skal gå. Så det er for at tage hensyn til, at borgerne, naboerne, kan blive tilgodeset på den bedst mulige måde.

Fru Eva Flyvholm.

Grunden til, at jeg spørger ind til det her med tidsperspektivet, er jo bare, at det har været meget, meget lang tid, de her mennesker har gået og ventet på at få en afklaring. Nu er der kommet mere klarhed – kan man sige – end der har været i de sidste rigtig mange år, men hvis man bare udskyder den her diskussion om, om man ikke kan graduere det lidt mere i forhold til overgangen mellem rød og gul zone til senere hen, så tror jeg, at de mennesker stadig væk vil sidde med den bekymring og utryghed, og det er derfor, jeg gerne lige vil høre fra ordføreren: Var det ikke på tide ligesom at tage tyren ved hornene? Hvis Dansk Folkeparti mener, hvad de siger, så er det vel også nu, der skal handles?

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at man fra starten af har oplysninger, altså hvis man fra starten af ved, hvor meget flyene larmer, og fra starten af ved, hvordan det påvirker et helt område, så er det altid nemmere, men i det øjeblik, flyene bliver indkøbt, ved man måske ikke så meget om, hvordan det udvikler sig. Hvis man vidste det, kunne det jo godt være, at man måske fra starten af skulle have sagt, at de skulle have haft en anden placering. Det skal jeg ikke kunne udelukke. Det er før min tid som forsvarsordfører, men jeg ved bare, at hvis man skulle tage højde for alt, hvad der er, inden man begynder at skabe noget etablering, så var man nok ikke kommet i gang med det, for det kan ikke lade sig gøre. Der er oplysninger, vi først kender, i forhold til hvor meget flyene reelt støjer, når de kan komme til at flyve dagligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Tak til Nye Borgerlige for at bringe den her diskussion frem, som jeg synes er svær, og som Radikale Venstre synes er svær. For her skal vi jo finde en balancegang imellem de helt berettigede krav, som beboerne tæt på Skrydstrup har, i en situation, hvor de selvfølgelig vil få en øget støjbelastning og vil blive påvirket af det og skal kompenseres for det, sammenholdt med skatteyderne, der skal betale den kompensation, sammenholdt med den præcedens, vi skaber for andre projekter rundtomkring i landet, hvor staten på vegne af fællesskabet foretager nogle investeringer, som påvirker de mennesker, der er – om det så er veje, lufthavne, eller hvad det måtte være – og de derfor skal have en kompensation.

Radikale Venstre er med i forsvarsforliget og har derfor også indgået i de drøftelser, der har været her, og det har, for at sige det ligeud, ikke været let at finde den rigtige model. Som hr. Karsten Lauritzen var inde på, har vi jo fået en betydelig bedre model end den, der lå på bordet tidligere. Et af de radikale fingeraftryk i den forbindelse har også været, at vi får en bedre kommunikationsindsats, så folk ved, hvornår støjen kommer, og de har mulighed for at tage højde for det, men helt fjerne den kan man ikke, og det er også helt klart, at de boliger, der ligger tæt på, har et krav på en eller anden form for kompensation eller erstatning.

Da vi er en del af forsvarsforliget, kommer vi også til at sige nej tak til det her beslutningsforslag. Vi står bag den aftale, vi nu har indgået, men ligesom flere andre ordførere fra forsvarsforliget er inde på, forbeholder vi os selvfølgelig også retten til, når vi har haft en høringsfase, og når alle er kommet tilbage med deres ønsker og påvirkninger, at se, om der er et behov for justeringer. For vi anerkender, at det er en svær øvelse, vi er ude i, og at det er familier og borgere, vi har med at gøre, som vi i det omfang, vi overhovedet kan, og i den, kan man sige, samlede balancering, vi skal have, skal tage hensyn til.

Så på den baggrund siger vi tak for debatten, men nej tak til det konkrete beslutningsforslag, og så er jeg sikker på, at vi også kommer til at sige på gensyn til forslagsstillerne til en debat, når lovforslaget kommer og vi her har haft en høringsproces.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tusind tak, og tak til ordføreren for ligesom et par andre partier ikke at være sådan fuldstændig stålsatte på, at det her er mejslet i sten, og at man absolut ikke tager fejl, men faktisk at sige, at der er nogle mennesker, som måske kommer i klemme, og de mennesker har man ikke overset; man lader ikke bare staten sådan tryne almindelige borgere, men man lytter faktisk. Det vil jeg gerne sige tak til ordføreren for.

Når det er sagt, vil jeg høre – og igen i respekt for, at ordførerens parti er en del af forligspartierne – om ordføreren og ordførerens parti, når de her høringer er kommet ind og høringsperioden er afsluttet, og hvis det så viser sig, som jeg formoder, at der er en række borgere, som oplever større værditab, end man ellers havde forventet, så vil være med til at trække det i en retning af, at flere kan få en uvildig vurdering og dermed følgende kompensation for et eventuelt værditab.

Ordføreren.

Jeg tør ikke rigtig love eller lægge mig fast på, hvordan vi i givet fald skal justere den aftale, der er lavet. Jeg vil gerne love, at vi kommer til at kigge seriøst på alle de forslag og de invendinger, der kommer, men jeg tør hverken love nogen konkrete borgere noget eller en konkret fremgangsmåde, i forhold til hvordan man skal gribe det her an.

Som ministeren var lidt inde på i sit indlæg, kan man sige, at der er nogle modeller, der har nogle fordele for nogle borgere, og andre modeller, der har andre fordele for andre borgere, og at man derfor, hvis man, om jeg så må sige, skifter strategi eller model, let kan komme til at ramme nogle andre. Så det vil jeg være ked af at lægge mig fast på på nuværende tidspunkt.

Fru Pernille Vermund.

I forslaget her ligger der jo ikke, at man skal aflyse aftalen helt, men at man i en erkendelse af, at der er nogle af de mennesker, der bor i den gule zone, som lader til at være hårdere ramt end andre, kan sige: Lad os nu give de mennesker en mulighed for en uvildig vurdering; lad os tage det med, når man laver lovforslaget, særlig med henblik på, at værditabet jo allerede kan ske, og at der for dem, der skal refinansiere nu her, og som risikerer at stå i en rigtig dum situation, ikke er noget sikkerhedsnet. Anerkender Radikale Venstre, at det er et reelt problem?

Ordføreren.

Det er nogle helt relevante problemstillinger, som fru Pernille Vermund rejser her. Det, jeg ikke tør love eller kan gennemskue helt på stående fod her fra talerstolen, er selvfølgelig, hvilke implikationer – direkte og indirekte – det vil have, hvis man gør det, som ordføreren foreslår, og om det vil trække aftalen i en helt anden retning. Så det tør jeg ikke love, men jeg tør love, at vi vil lytte og kigge på alle de høringssvar og indvendinger og konkrete indkomne – kan man sige – borgerhøringer, der kommer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det, og tak til Nye Borgerlige for et forslag, som vi i SF på alle mulige måder støtter de gode intentioner i. Da jeg startede som forsvarsordfører for små 8 måneder siden, sagde min forgænger, Holger K. Nielsen, til mig, at man somme tider som SF'er ville komme til at spekulere på, hvad man egentlig lavede på det her område. For vi sidder jo ikke med i forsvarsforliget, og det betyder også, at vi ikke er med i den aftalekreds, som har lavet regeringens kompensationsmodel, men vi synes faktisk, at den lyder til at give rigtig god mening til en start.

Det er jo rigtig godt, at man har fundet 250 mio. kr. til at kompensere – på baggrund af et politisk ønske om at kompensere – nogle borgere, som støjen er gået rigtig hårdt ud over, og at man giver dem en valgmulighed for kompensation på forskellige måder. Det er vi glade for, og det støtter vi i SF. Men vi er jo selvfølgelig også åbne for – hvis vi skulle blive taget med i en sådan diskussion – muligheden for at revidere det her, når vi har set det virke, muligheden for at lave justeringer, når vi har fået høringssvarene ind, og også muligheden for at diskutere det her forslag om uvildige vurderinger.

Men vi noterer os selvfølgelig, at hvis man havde lavet en ordning baseret på ejendomsværditab, ville de 120 boliger i rød zone, som lige nu med regeringens kompensationsmodel f.eks. bliver givet muligheden for frivilligt opkøb, ikke blive givet den samme mulighed, og det synes vi er værd at have in mente, når man tager stilling til det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak til ordføreren. Det er selvfølgelig en anden situation, når man står uden for aftalen, men jeg er da glad for, at SF er villig til at se på, om man kan kigge på den situation, de mennesker, som kommer i klemme i det her, står i.

Jeg vil bare lige præcisere: Forslaget her handler om dem, der bor i gul zone, altså dem, der bor i den zone, hvor de enten kan få støjisoleret deres hus eller få en kompensation på de 70.000 kr. Der siger vi: Lad os nu give dem, der måtte ønske det, en ekstra mulighed for netop at få en uvildig vurdering. Det betyder selvfølgelig, at dem, der føler, at de faktisk har fået lidt mere, end de måske troede de skulle få, nok ikke kommer til at få en uvildig vurdering, mens dem, der bor meget tæt på, og som kan mærke, at der altså er noget her, der ikke er helt rigtigt, måske kommer til at bentytte sig af muligheden.

Det er bare for at præcisere, at det her drejer sig om dem, der bor i gul zone, og ikke dem, der ligger i rød zone.

Ordføreren.

Det er meget fint præciseret, og vi forstår det i SF. Men der henholder vi os jo også til, at man i regeringens kompensationsmodel laver det her flystøjsovervågningssystem, hvor man giver mulighed for en genberegning, hvis der bliver målt signifikante afvigelser, og det vil vi godt lige se virke, før vi går ind i den diskussion, som du beskriver der. Men vi er åbne over for det i SF.

Fru Pernille Vermund.

Når vi efter 2023 først har flyene, får vi den her mulighed for at få en reel vurdering, men der er nogle af de familier, som bor i området, som allerede nu har været på banen og sige: Vi skal refinansiere i mellemtiden. Og et eventuelt værditab som konsekvens af den her investering står de så med alene. For nogles vedkommende kan det betyde en tvangsauktion. Det betyder, at der reelt er familier, som skal gå fra hus og hjem, fordi de er fanget i en situation, som de ikke selv har nogen skyld i, men som kan få store konsekvenser for deres skæbne.

Ordføreren.

Det forstår vi, og vi bekymrer os i SF, ligesom I gør i Nye Borgerlige, for de her mennesker og for, hvad det betyder for deres hverdag, men vi vil godt se lovgivningen virke først, eller om ikke andet i hvert fald se, hvad der kommer af høringssvar, og så revidere ud fra det. Det er selvfølgelig med det forbehold, at vi ikke er en del af den aftalekreds, som har lavet den her kompensationsmodel, som regeringen står for

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Det her kampflykøb kan man sige har været en rigtig, rigtig lang og meget interessant historie med alle de aspekter, der ligger i det. Jeg har, i betragtning af at vi ikke er med i forliget, måske næsten sygeligt – kan man sige – interesseret mig for det. Men jeg synes, at der har været meget god grund til at interessere sig for det her og også for støjdimensionen.

Tilbage i 2016 sagde den daværende forsvarsordfører for Venstre, at der overhovedet ikke var nogen grund til at bekymre sig over støjen. Vi havde jo noteret os, at i Norge ville der blive brugt ca. 1 mia. kr. på støjkompensation til borgerne og naboerne, og vi spurgte så, hvad man havde tænkt sig i Danmark. Der havde man ligesom sat 0 kr. af til det på det tidspunkt. Det gav ret meget sig selv, at det ville blive et problem, synes jeg, og det var man ikke politisk klar til at deale med dengang. Det synes jeg har været et meget, meget stort svigt af de naboer, og uanset hvad man mener om kampflykøbet – det er vi jo fra Enhedslistens side imod – synes jeg nok, at man, når man går ud og bruger i omegnen af 66 mia. kr. på at købe nye kampfly, også godt kan kompensere de naboer, som kommer til at opleve den støj i deres nære hverdag. Det synes jeg sådan set at man skylder folk.

Jeg vil også gerne rose, at det faktisk er sket nu. Jeg synes, at det virker, som om man i forsvarsforligskredsen her i de senere år har taget den her problematik noget mere alvorligt. Og der er også fra den nye regerings side kommet betydelig flere penge på bordet, end der har været tidligere. Det synes jeg er på sin plads sker. Så det er rigtig godt.

Men det er også meget tydeligt, når vi hører naboerne i området, at man ikke er helt i mål med det her endnu. Jeg tror også, at man ligesom er nødt til at forholde sig til, at det jo heller ikke er nok bare at kunne støjsikre, altså isætte bedre vinduer osv., for det handler også om, at når folk er ude i deres haver, kan de også høre larmen. Det handler også om utryghed, fordi ens hus sådan set bliver meget mindre værd, og vil man nogen sinde kunne sælge det, hvis man får lyst til at flytte? Der er rigtig mange elementer i det her, og det er en stor belastning for folk. Vi ved heller ikke endnu, hvor meget de her F-35-fly vil komme til at larme, men med det, jeg har hørt til dem, vil jeg bare sige: De larmer eddermame meget. Det tror jeg bare kommer til at påvirke folks hverdagsliv.

Derfor er det også rimeligt, at man finder en model, som imødekommer de naboer i område. For igen: Det her våbenkøb er seriøst danmarkshistoriens største offentlige investering. Og igen: Vi står ikke politisk bag det, men jeg har svært ved at se andet, end at man ikke skulle kunne finde de ekstra penge, der skal til, for i det mindste at give kompensation til de mennesker i området. Det, som naboerne, som har dannet en meget fornuftig, synes jeg, forening, selv kalder på, er behovet for en graduering, især for nogle af de boliger, der ligger lige i skellet mellem det, man kalder rød og gul zone. Det synes jeg ville være rigtig fornuftigt

Derfor kan jeg også godt se, at der godt kan være noget mening i det beslutningsforslag, der er fremsat af Nye Borgerlige. Der er noget teknik omkring det, som vi gerne vil have afklaret i løbet af behandlingen her, men som jeg forstår det, er det et tillæg, så den kompensationsmodel, der allerede ligger, forbliver, som den er, men man får i gul zone yderligere en mulighed for, hvis man ønsker det, at få vurderet ejendommen og blive kompenseret for det værditab, man så får. Det synes jeg sådan set kan være en rigtig fornuftig tilgang til det.

Så som udgangspunkt er der nogle detaljer, som lige skal klarlægges, men vi kan egentlig godt se os selv støtte det her, fordi det er en forbedring for beboerne i området. Det vil umiddelbart være mit take på det. Så må vi selvfølgelig få detaljerne helt på plads i løbet af behandlingen. Og vi er jo som sagt heller ikke i denne sag tynget af forsvarsforligets snærende bånd, så det er ikke noget problem for os. Jeg synes i hvert fald, det er rigtig, rigtig vigtigt, at der er den her drøftelse om, hvordan man kan sikre nogle bedre forhold for naboerne i området.

Så er det selvfølgelig altid sådan, hvis nogle skulle være interesserede i at diskutere, hvordan man kan få lukket helt ned for støjen og spare alle pengene, at vi fra Enhedslistens side er meget åbne for at få lukket helt ned for kampflykøbet, men det tænker jeg er en åben invitation, som vi kan lade stå. Men i den konkrete sag synes jeg, det er godt, at vi får diskuteret den her mulighed. Det er vi åbne for. Jeg skulle også hilse fra Alternativet, der desværre ikke kunne være her, og sige, at de er ret enige i den vurdering. Tak for ordet, og jeg glæder mig til, at vi kan få snakket alle detaljerne igennem.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Jeg vil bare kvittere for opbakningen til beslutningsforslaget og sige tak til Enhedslisten og Alternativet, som jo er to af partierne, der ikke er med i aftalen, men som modsat SF, der heller ikke er med i aftalen, faktisk siger, at det da er helt rimeligt, at dem, der nu siger, at de er blevet ramt uretfærdigt og i virkeligheden føler sig trynet af statens beslutninger, får en uvildig vurdering. Det betyder ikke, at der sidder nogle nye politikere, som giver en ny vurdering, men de får en mulighed for en uvildig vurdering.

Tak til Enhedslisten og Alternativet for det. Det sætter jeg stor pris på.

Ordføreren.

Tak. Noget af det, jeg bare vil tilføje i den lidt tekniske afdeling, og som vi jo også gerne vil diskutere her i processen, er, hvad der så ligger i sådan en uvildig vurdering. Kan man bruge noget af det apparat, som naboerne har peget på, og kan man bruge noget af det arbejde, som allerede bliver sat i gang i rød zone, i forhold til ejendomsvurderingerne? Kan man bruge det og overføre det til gul zone? Hvordan skal man lave det, så det bliver på en fornuftig måde?

Der har vi forskellige spørgsmål, for jeg tror, det er vigtigt, at det heller ikke bliver for lemfældigt og kommer til at afhænge af, hvor god en ejendomsmægler man lige får til at lave en dyr vurdering. Hvordan får man noget god og fornuftig systematik i det? Så det vil jeg gerne høre lidt flere tanker om. Men det tænker jeg også er noget af det, vi kan få belyst endnu grundigere. Jeg ser det i hvert fald ikke som en forringelse af borgernes muligheder; tværtimod skulle det jo gerne være en forbedring af naboernes muligheder, nemlig at give mere spændvidde i det, man kan gøre, ikke?

Ordføreren.

Jeg glemte bare tidligere at sige, at det i forhold til den ultimative løsning, nemlig at lukke ned for forsvarets investeringer og at lukke ned for kampfly på Skrydstrup, ikke bliver med Nye Borgerliges opbakning. Det var bare lige for at slå det fast.

Ordføreren.

Det synes jeg er skuffende. Jeg synes ellers, at Nye Borgerlige skylder en nu. Det må jeg bare sige. Men det var nok forventeligt. Ikke desto mindre synes jeg, at det i hvert fald er væsentligt også at tage hensyn til naboerne i den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. Meget er jo blevet sagt allerede nu. Vi har fra Konservatives side også indgået den her aftale. Vi anerkender Nye Borgerliges beslutningsforslag meget, som vi sætter stor pris på. Vi er dér i processen, hvor vi glæder os til at få de høringssvar ind, der kommer, og så skal vi have kigget på sagen.

En af de ting, som var rigtig, rigtig vigtig for os i hele det her, var jo det, at kompensationsordningen også omfatter etableringen af flyovervågningssystemet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi absolut synes, der er købt alt, alt for få fly. Og derfor vil der, når resten af Folketinget anerkender det – og det har jeg forståelse for nu er på vej – jo komme flere fly, mere larm, og heldigvis vil vores ganske udmærkede og dygtige piloter få endnu flere træningstimer. Og derfor er det jo vigtigt, at vi også har mulighed for at genbesøge aftalen og kigge på den, når høringssvarene er kommet ind, men også, at man har mulighed for at vente de her 10 år med at tage en beslutning, således at man kan se, hvordan støjen udvikler sig, når flyene rent faktisk er her.

På baggrund af at vi har indgået en aftale og at vi kigger på høringssvarene, kan vi desværre ikke bakke op om lovforslaget, men vi anerkender det meget og glæder os meget til at få forhandlet resten på plads omkring den her aftale.

Tak for det. Der er ikke indtegnet nogen til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Lyden af NATO's fly er jo lyden af frihed – for sammenfaldet mellem de dele af verden, hvor borgerne kan nyde deres fulde rettigheder, og de dele af verden, hvor NATO's fly kan operere, er næsten fuldkomment. Men selv om lyden af NATO's fly er lyden af frihed, kan den jo også være svær at leve med, hvis man er nabo til en luftbase. Det skal vi jo anerkende og tage alvorligt, og derfor er jeg utrolig glad for den aftale, som Liberal Alliance var med til at indgå i november sidste år. Der er afsat omkring 0,25 mia. kr. til at afhjælpe støjgenerne, og det synes jeg ikke på nogen måde er fedtet og heller ikke – skal jeg være ærlig at sige – i forhold til det forslag, der lå tidligere.

Nu fremsætter Nye Borgerlige så et beslutningsforslag, som skal gælde for 1.500 ejendomme, der ikke er omfattet af den eksisterende aftale. Og der må jeg sige, at det altså, ligesom hr. Karsten Lauritzen har givet udtryk for, undrer mig lidt, at der ikke er anvist finansiering. Vi synes, at problemerne i Skrydstrup skal tages alvorligt, og vi har været med til at indgå en aftale, hvor der er anvist finansiering, men vi synes også, at beslutningsforslag, som skal imødekomme borgerne, skal være alvorlige. Og jeg kan altså ikke helt se alvoren i at fremsætte et forslag, hvor staten skal afholde en helt ukendt omkostning, som der ikke engang er en skitse til finansiering for. Hvor stort kunne det her beløb tænkes at blive? Hvilket spillerum kan det ligge inden for? Hvor skal pengene komme fra? Hvad skal nedprioriteres? Det er ikke angivet i forslaget her.

Vi går ikke ind for, at staten påtager sig økonomiske forpligtelser, uden der er lavet en analyse af størrelsen på de her forpligtelser. Og vi går heller ikke ind for, at der ikke anvises finansiering til offentlige udgifter. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Med den begrundelse burde Liberal Alliance jo heller ikke have kunnet indgå den oprindelige aftale, for i forhold til den oprindelige aftale ved vi jo ikke, hvor mange af de boligejere, der ligger i rød zone, som vælger at sælge deres huse til staten. Og hvis de første boligejere sælger deres huse til staten, ved vi ikke, hvad det så har af konsekvenser for de øvrige. Vi ved heller ikke, hvor mange af dem, der ligger i gul zone, som vælger at benytte sig af tilbuddet om de 70.000 kr., eller hvor mange der vælger at benytte sig af at få lydisoleret deres bolig. Så man har lavet et budget, og man har en eller anden forventning om, hvordan vil folk vil agere, men vi ved ret beset ikke, hvad den samlede regning bliver, for vi ved ikke, hvilket valg boligejerne træffer.

Når vi i Nye Borgerlige siger i forhold dem, der ligger i gul zone, og som ligger helt tæt på rød zone, og som er nogle af dem, der har sagt, at det her kommer til at koste i forhold til deres boligværdi, at vi synes, det er rimeligt, at man skal give dem en mulighed for, at de kan få en uvildig vurdering, er det jo i erkendelse af, at der er nogle mennesker, der lider et værditab. Er det virkelig Liberal Alliances politik, at man ikke vil kompensere boligejere for et reelt værditab på deres bolig som konsekvens af statens indgriben i deres hverdag?

Ordføreren.

Jamen vi ligger på linje med alle de partier, der har indgået aftalen. Og det, som er blevet sagt af mange ordførere, er, at det allerallersidste og endelige ord selvfølgelig ikke er sagt, og at der hele tiden vil skulle ske nogle justeringer, hvis der er problemer. Men vi har anvist finansiering, og derved adskiller vores forslag sig jo fra det her forslag, hvor der ikke er nogen form for finansiering.

Fru Pernille Vermund.

Vi har at gøre med en historisk stor investering i kampfly. Vi har at gøre med en investering, som er foretaget for borgernes frihed og sikkerhed. Den påtager vi os i fællesskab. Vi siger, at det her er det værd. Med den investering følger selvfølgelig også nogle konsekvenser for dem, der bor tæt på. Er det ikke kun rimeligt, at dem, der bor tæt på – ikke kun dem, der bor i rød zone, men måske også dem, der bliver ramt, og som ikke får den nødvendige kompensation – får en uvildig vurdering af, om deres ejendom mister værdi, om de er nødt til at gå fra hus og hjem?

Ordføreren.

Hvis man er en seriøs politiker, er det så ikke meget rimeligt, at man i det øjeblik, hvor man prøver at melde sig ind i en eksisterende aftale og gerne vil udvide den aftale, så også siger bare antydningsvis, hvor pengene skal komme fra?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Vi behandler i dag en sag, som ikke berører så forfærdelig mange mennesker, men som til gengæld kan få store konsekvenser for de familier, der bliver ramt. Den aftale, som et flertal i Folketinget har indgået om støjkompensation til beboerne i Skrydstrup, har fra mange sider været kritiseret for ikke at være retfærdig, for at være for nærig og for at have et for stort element af tilfældighed over sig.

I Nye Borgerlige deler vi den kritik. Det er derfor, vi har stillet det her beslutningsforslag, altså for at sikre, at det ikke er manglende lovhjemmel til ministeren, der står i vejen for at rette op på uretfærdighederne, og for at sikre en fair behandling af alle beboere i de støjramte zoner omkring flyvestationen. Vi så helst et tilbud til alle beboerne om, at de kunne få mulighed for at få deres konkrete værditab vurderet og en kompensation fastsat uvildigt og konkret i hvert enkelt tilfælde. Det er der ikke flertal for i Folketinget, og jeg må sige, at jeg finder det særdeles ufølsomt over for de familier, der nu går en uvis og en svær tid i møde.

Vi hørte forleden et konkret eksempel på en mand, der står over for at skulle have refinansieret sine lån i ejendommen. Det kan han så formentlig ikke få nu, når støjen forringer boligens værdi. Han kan heller ikke sælge uden tab, og så er der faktisk kun udsigt til tvangsauktion. Det er ikke en rimelig behandling, og det mener vi at beslutningsforslaget skal råde bod på.

Desværre er der jo ikke opbakning til beslutningsforslaget, som det er fremsat, men jeg har hørt i debatten, at der trods alt er en bevægelse i flere af de partier, som står bag aftalen, og at der også er opbakning – og tak for det – fra partier uden for aftalen, og det er jeg faktisk glad for på vegne af beboerne i Skrydstrup. Det er mennesker, som har rigtig meget på spil.

Hvis en ændret aftale eller et tillæg til aftalen kan sikre, at i det mindste en del af de familier, der i dag er endt på den forkerte side af zonehegnet, får mulighed for at få værditabet på deres ejendom vurderet og blive kompenseret, så er det et stort skridt i den rigtige retning. Og jeg kommer ikke til at slippe sagen i dag. Det har vist sig, at man kan rykke noget, når man holder fast, så vi i Nye Borgerlige kommer til holde de andre partier op på de åbninger, der har vist sig i dag, således at man også i Skrydstrup vil kunne mærke, at det, der er blevet sagt i dag, udtrykker en reel bekymring for de mennesker, som det her drejer sig om. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.